De israelske bosættelser og international ret

Hvordan er de israelske bosættelser opstået? Hvorfor er de ulovlige? Hvad siger folkeretten, der ofte nævnes i forbindelse med bosættelserne? Og hvordan krænker bosættelserne menneskerettighederne? Her giver DanWatch et kort overblik.
Kristoffer Marslev


De israelske bosættelser i historisk kontekst

Siden sin sejr i Seksdageskrigen i 1967 har Israel ført en kontroversiel bosættelsespolitik på de territorier, som landet besatte fra Jordan, Syrien og Egypten. Via skatteincitamenter og subsidier til uddannelse, landbrug og industri har den israelske stat tilskyndet sine indbyggere til at befolke de besatte områder. Dette har ført til, at bosættelserne i dag er vokset til moderne israelske byer med skoler, hospitaler og indkøbscentre – velhavende enklaver i områder, hvor palæstinensere lever i udbredt fattigdom.

I dag anslås det, at de op mod 150 bosættelser, der findes på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golan-højderne, huser over en halv million israelere – og at bosættelserne og de sikkerhedszoner, der omkranser dem, beslaglægger over 40 % af Vestbreddens land. Tidligere fandtes lignende bosættelser på Sinai-halvøen og i Gaza-striben, men Israel rømmede disse områder i henholdsvis 1979 og 2005.

Folkeretten: Hvorfor er bosættelserne ulovlige?

I modsætning til national ret, dvs. de love, der gælder i stater, er folkeretten det retssystem, der regulerer forholdet mellem stater. Når krig eller væbnet konflikt bryder ud – som det er tilfældet i Israel-Palæstina-konflikten – er det den såkaldt humanitære folkeret, også kaldet “krigens love”, som træder i kraft. Denne gren af folkeretten bygger hovedsagelig på de to Haag-konventioner (1864 og 1907) og de fire Geneve-konventioner (rødder tilbage til 1864, men gen-vedtaget i 1949).

I forbindelse med de israelske bosættelser peges der typisk på den Fjerde
Geneve-konvention. Den handler nemlig om beskyttelse af civile i krigstid og under besættelse af en fremmed magt. Den Fjerde Geneve-konvention forbyder bl.a. en besættelsesmagt at overføre dele af sin egen befolkning til besatte områder,  at overflytte krigsfanger fra besat land til eget territorium og at begrænse bevægelsesfriheden for den besatte civilbefolkning. Alle disse aktiviteter foregår i forbindelse med de israelske bosættelser, og derfor har FN og Den internationale Domstol gentagne gange erklæret bosættelserne i strid med folkeretten.

Også Haag-konventionen af 1907 er relevant, fordi den forbyder en besættelsesmagt at foretage permanente ændringer på besat land, medmindre det skyldes strengt militære hensyn og kommer civilbefolkningen til gode. Under dette punkt falder også den udnyttelse af naturressourcer, der foregår flere steder på Vestbredden, uden at den palæstinensiske befolkning godtgøres.

Krænkelser af menneskerettigheder

Ifølge Human Rights Watch, FN og den Internationale Domstol krænker de israelske bosættelser adskillige menneskerettigheder. Det sker på følgende måder:

Bevægelsesfrihed: Checkpoints, militærområder, bufferzoner, bosættelser og de 20 veje, som forbinder bosættelser, og som kun israelske bosættere må køre på, konfiskerer palæstinensisk land og opdeler Vestbredden i såkaldte bantustans, geografisk adskilte territorier. Den nedsatte bevægelighed har, udover at krænke retten til fri bevægelighed, negative følger for den palæstinensiske økonomi.
Adgang til vand: Adgangen til ressourcer som vand og elektricitet, der administreres af Israel, er med til at hindre palæstinensisk udvikling. Ifølge Human Rights Watch udtørrer bosætteres dybere brønde de palæstinensiske, hvilket vil sige at vanding af bosætteres afgrøder sker på bekostning af palæstinensisk landbrugs adgang til vand.
Bosættervold:  Bosættervold er ifølge FN og Dansk Institut for Internationale Studier et stigende problem. Bosætterangreb består i drab eller vold mod palæstinensere, eller ødelæggelse af palæstinensisk ejendom, som afbrænding af huse og nedfældning af oliventræer. Bosættervolden krænker således retten til liv.
Arbejdsforhold: Ifølge internationale organisationer som ILO og Human Rights Watch arbejder palæstinensere i israelske bosættelser under dårlige vilkår, både på industrielle fabrikker og i landbrug.  Især i landbrugsbosættelser mangler palæstinensiske arbejdere basale arbejdstagerrettigheder som sygesikring, mindsteløn, beskyttelse mod pesticider og arbejdskontrakter.

Muren på Vestbredden

Den israelsk-byggede mur på Vestbredden blev påbegyndt i 2003 for, ifølge Israel, at forhindre terrorangreb. I 2004 afsagde den internationale domstol i Haag dom om, at muren krænker en række internationale konventioner og menneskerettigheder og krævede murens ophør. Mange checkpoints er en integreret del af muren og er dermed også dækket af domstolens afgørelse.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.