Det sker, selvom det er stik imod kommunens holdning. I sommers, da kommunen valgte at ekskludere den israelske Bank Hapoalim fra deres investeringsportefølje, lød budskabet fra overborgmester Frank Jensen:“Vestbredden er besat land, og det er ifølge internationale konventioner forbudt at drive befolkningsgrupper væk fra deres territorium for selv at bosætte sig der. Derfor er vi desværre nødt til at se bort fra at investere i en række israelske virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser,” sagde Frank Jensen.
Millioninvesteringer på besat jord
Kommunen har i dag investeringer for 2,2 millioner kr. i syv virksomheder, der opererer i de besatte områder i Palæstina. Blandt virksomhederne er den israelske bank Mizrahi Tefahot Bank, der blandt andet giver lån til byggeprojekter i bosættelser og udbyder finansielle serviceydelser til de lokale myndigheder.
Kommunens største investering på over 1,3 millioner kr. er i Cement Roadstone Holdings, der er medejer af cementproducenten Nesher, som medvirker til konstruktionen af bosættelser, checkpoints ved separationsmuren og til letbanen mellem Jerusalem og de israelske bosættelser.
Bosættelserne er gentagne gange erklæret i strid med folkeretten af FN og Den Internationale Domstol, og investeringerne sker selvom Københavns Kommunes investeringspolitik baserer sig på FN’s konventioner.
Gentagen kritik af Københavns Kommune
Det er langt fra første gang, at Københavns Kommunes investeringer i israelske bosættelser kommer i søgelyset.
I 2012 da Danwatch første gang undersøgte kommunens investeringer vakte det kritik, at selskabet G4S var at finde i kommunens portefølje. Den dansk-britiske sikkerhedsgigant leverer blandt andet sikkerhedsydelser til bosættelser og flere israelske fængsler, hvor palæstinensiske politiske fanger sidder fængslet.
Dengang havde Københavns Kommune 12 millioner investeret i internationale virksomheder med kontroversielle aktiviteter i de besatte områder, men i dag har kommunen afskaffet for knap 10 millioner kr. ved at ekskludere G4S fra deres portefølje.
I et skriftligt svar til Danwatch fremgår det, at investeringer i virksomheder, hvis produkter bliver anvendt til opretholdelsen af ulovligt besatte territorier, er i strid med kommunens investeringspolitik. Men en eventuel eksklusion “afhænger af en konkret vurdering” i de enkelte tilfælde.