8. jan '25Finans

Kongehusets nye investeringer forbigår grøn energi

Efter Danwatch’ afsløring af Kongehusets investeringer i oliegiganter er investeringerne blevet omlagt med fokus på bæredygtighed. Vedvarende energi glimrer dog ved sit fravær, ligesom Kongehuset ser bort fra danske grønne virksomheder.

Oliegiganter, minedrift og israelske banker er smidt ud af fondenes porteføljer. Ind er kommet globale finanshuse og amerikansk tech.Illustration: Stine Mørch (AI-assisteret)

Joachim Kattrup
Journalist
Lasse Egeris
Journalist

Indtil for nylig havde Kongehusets fonde investeret i verdens største CO2-udledere og multinationale oliegiganter som BP, Shell, Equinor og TotalEnergies.

Det kunne Danwatch afsløre 31. december.

Kong Frederik har ellers i offentligheden meldt sig under de grønne klimafaner, hvorfor investeringerne blev udlagt som hykleriske af både eksperter og ngo’er.

Tilbage i december ønskede Kongehuset ikke at kommentere investeringerne over for Danwatch, men 4. januar – fem dage efter Danwatch’ afsløring – gik Kongehusets økonomichef, Dan Folke Pedersen, til citat til DR. Her lød meldingen, at pengene nu var flyttet over i en bæredygtig fond.

Det skete i kølvandet på Danwatch’ gentagne henvendelser om sagen tilbage i december.

“I 2024 blev rammerne for Kongehusets investeringer justeret med skærpet fokus på bæredygtighed.”

“Alle de kongelige fondes aktier ligger i dag i investeringsfonden Global Sustainable Future hos Danske Invest”, lød svaret fra økonomichefen til DR.

Kongehuset har ikke ønsket at svare på Danwatch’ spørgsmål om porteføljens nye sammensætning og hvilken dato de præcis omlagde investeringerne.

JP Morgan, Google og Microsoft

Global Sustainable Future-fonden falder ind under EU-reglerne for den højeste kategori af bæredygtige investeringsprodukter, en såkaldt artikel 9 fond.

I den type fonde er fossile selskaber bandlyst, og Kongehusets penge er dermed ikke længere placeret i store olieselskaber som Chevron, TotalEnergies, Equinor, Shell og BP.

Fondens bæredygige formål er at “bidrage til udvalgte af FN’s Verdensmål og accelerere overgangen til en bæredygtig økonomi,” og det er store amerikanske tech-virksomheder og globale finanshuse, der skal indfri det ædle formål.

På aktielisten finder man for eksempel store aktiepositioner i investeringsbanken JP Morgan Chase og it-giganterne Microsoft og Alphabet (Google).

Ingen vedvarende energi

Halvdelen af Kongehusets 163 millioner kroner store formue er således placeret i store tech-virksomheder og globale finanshuse, svarende til henholdsvis 48,4 og 38,3 millioner danske kroner.

“Der er stort set ingen aktier i vedvarende energikilder, og man kan spørge, om banker og amerikanske it-virksomheder er den mest bæredygtige vej til grøn omstilling,” siger Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for ansvarlige investeringer hos Klimabevægelsen i Danmark.

I fonden er der i øvrigt ingen danske grønne aktier.

“Kongehuset repræsenterer ofte danske grønne erhvervsfremstød rundt omkring i verden, og en overvejelse kunne være, om investeringspolitikken ikke også skulle afspejle en finansiel tro på dansk grøn teknologi,” siger Thomas Meinert Larsen.

Forvaltningen af Kongehusets nye investeringsfond er outsourcet af Danske Bank til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der har meldt sig ud af FN’s klima-alliance for banker, som har forpligtet sig til at være klimaneutrale i 2050.

FAKTA

Her er kongehusets nye investeringer

Kilde: Danske Invest, Global Sustainable Future. Opgjort på baggrund af 2023-regnskabstal for Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond, og investeringsandele i Danske Invests Global Sustainable Future pr. 29.11.2024

Olie, gas og minedrift

Danwatch kunne via en aktindsigt i seneste årsrapporter for Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond beskrive de virksomheder, som Kongehuset har postet penge i gennem Danske Banks investeringsfonde.

Her dukkede blandt andet oliegiganterne BP, Shell, Chevron, TotalEnergies og Equinor samt mineselskabet Anglo American op, hvilket miljø- og klimaorganisationen NOAH kaldte “definitionen på hykleri” med henvisning til kong Frederiks stort anlagte klimafokus.

“Hvis man er meget aktiv på det grønne område, så bliver man også nødt til at være grøn i forhold til de selskaber, man investerer i”, lød det desuden fra Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved RUC.

Finansiering til bosættelser

Kongehusets fonde havde desuden også investeringer i de israelske banker Bank Hapoalim, Bank Leumi, Israel Discount Bank og Mizrahi Tefahot Bank.

Bankerne spiller en central rolle i finansieringen af udvidelsen af de besatte områder i Palæstina med udlån og kreditter for milliarder. Herigennem sørger de fire israelske banker nemlig for kapital til nye boliger, jernbaner og anden infrastruktur i de israelske ulovligt besatte områder i Palæstina.

Det fik både Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark og Radikale Venstres partileder, Martin Lidegaard, til at kræve, at investeringerne blev sløjfet.

En aktindsigt i årsregnskabet 2023 for Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond, viser, at Kongehuset har 163 millioner kroner investeret i 24 investeringsforeninger og yderligere 2 millioner kroner investeret direkte i enkeltaktier.

Danwatch har undersøgt de underliggende selskaber i flere af investeringsfondene, hvor Danske Invests fond Global Equity Solution med 43 millioner forvalter flest af de kongelige kroner. I fonden finder man flere oliegiganter, bl.a. Chevron, TotalEnergies, Shell, Equinor, Aker BP og Devon samt kulselskabet BHP Group, der fortsat åbner nye kulminer.

I en anden fond, Danske Invest Global Indeks, har Kongehuset investeret godt 10 millioner kroner. I denne fond er pengene blandt andet placeret i aktier i ni virksomheder, som FN har udpeget er aktive i de ulovlige besatte områder i Palæstina.

Det drejer sig om fire israelske storbanker, Bank Hapoalim, Bank Leumi, Israel Discount Bank og Mizrahi Tefahot Bank, der alle spiller en meget central rolle for finansiering af udvidelserne af de besatte områder og derfor ekskluderet af de fleste danske pensionskasser.

Desuden finder kongehusets frie midler også vej til rejseportalerne AirBnb, Booking.com og Expedia, og konglomeratet Alstom og telekoncernen Motorola Solutions – alle virksomheder, der også figurerer på FN-listen.

I samme fond, og i flere andre som Kongehuset har investeret i, optræder desuden virksomheder, som bl.a. NGO’en Who Profits vurderer ligeledes deltager i aktiviteter, der ulovligt udbygger og fastholder bosættelserne gennem byggerier i områderne – bl.a. Caterpiller, HeidelbergCement og ABB.

Flere af fondene har desuden sat penge i fem virksomheder, der bidrager til produktion af atomvåben – for eksempel amerikanske Raytheon Technologies og franske Leonardo.