22. oktober 2021

Kopimedicin undersøges lige nu af Lægemiddelstyrelsen. Du må bare ikke få at vide hvilke lægemidler, der er tale om

Lægemiddelstyrelsen er ved at undersøge data bag fem lægemidler, der er testet på en indisk klinik som anklages for svindel. Svindel, der kan betyde, at medicinen er mindre effektiv eller sikker, men offentligheden må ikke få navnene at vide.

Fem lægemidler på det danske marked holdes fortroligt, imens Lægemiddelstyrelsen undersøger, om der er svindlet med forsøgene bag. Fortrolighed er ikke berettiget, siger jurister. Illu: Sarah Hartvigsen Juncker/Danwatch

Du har friheden til at vælge det billigste alternativ til din medicin, men du kan ikke vælge det, der gør dig tryg. Navne på fem kopilægemidler, der lige nu undersøges af Lægemiddelstyrelsen for mulig svindel, er nemlig fortrolige. 

Det drejer sig om kopimedicin til hjertepatienter, blodtrykssænkende- og kolesterolsænkende medicin, smertestillende medicin og D-vitamin, der er testet på en indisk klinik, som anklages for svindel med medicinske forsøg. 

Vi har søgt aktindsigt hos Lægemiddelstyrelsen, og vi har spurgt direkte. Alligevel må offentligheden ikke få at vide, hvad lægemidlerne hedder eller hvem, der producerer dem, fortæller faglig direktør i Lægemiddelsstyrelsen, Merete Hermann. 

“Nej, det fortæller vi ikke”, siger Merete Hermann. “Det hænger sammen med, at de enkelte leverandører, som virksomhederne har, betragtes som forretningshemmeligheder”.

Uhensigtsmæssigt for tillid til kopimedicin

Ét af lægemidlerne, ibuprofen Bril, fandt vi navnet på gennem den svenske lægemiddelstyrelse, der har offentliggjort en rapport, hvor Synchron Research Services er beskrevet som klinikken, der har leveret data til godkendelse af ibuprofen Bril. De resterende lægemidler holdes fortsat fortrolige. 

Det undrer både en mediejurist og en ledende overlæge. Eva Aggerholm Sædder er ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital:

“Det er uhensigtsmæssigt for både lægers og patienters tillid til, at kopimedicin har samme effekt som originalpræparatet, hvilket man forventer, at det skal have”, siger Eva Aggerholm Sædder. 

Det er Oluf Jørgensen enig i. Han er jurist og offentlighedsrådgiver på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“Det skaber mistillid, at Lægemiddelstyrelsen hemmeligholder oplysninger om svindel med lægemiddelkontrol, som er konstateret af seriøs tilsynsmyndighed i et andet land”, siger Oluf Jørgensen og henviser til §5 i loven om forretningshemmeligheder. Ifølge paragraffen kan informationer undtages loven om forretningshemmeligheder, hvis oplysningerne skal bruges til at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, forklarer Oluf Jørgensen.

Som svindel med medicinske forsøg bag lægemidler på det danske marked.

“Det er en alvorlig misforståelse, når Lægemiddelstyrelsen antager, at oplysninger om svindel skal beskyttes som forretningshemmeligheder. Min vurdering er, at Lægemiddelstyrelsen bør oplyse navnene på  lægemidler – i hvert fald, når Danwatch eller andre anmoder om at få oplysningen for at orientere offentligheden”, siger Oluf Jørgensen. 

Hvad siger juraen? 

Karen Dyekjær er advokat med speciale i Life Science og ekstern lektor på Syddansk Universitet. Hun har haft flere sager om adgang til kliniske forsøg og mener heller ikke, at Lægemiddelstyrelsen generelt kan sige, at navne på lægemidler og virksomheder, der undersøges for eventuel svindel, er fortrolige.

“Der er ingen generel formodning om fortrolighed”, siger hun og henviser bl.a. til policy dokumenter fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA og til EU domstolens praksis. 

Ifølge politikker og domme fra EU systemet kan virksomheder og styrelser ikke bare beslutte, at informationer om lægemidler er fortrolige. Den type beslutninger kræver, at spørgsmålet kommer i høring, og at virksomhederne viser, hvordan det eventuelt kan skade deres virksomhed, hvis navne på lægemidler, der er ved at blive undersøgt, bliver delt med offentligheden, forklarer hun. 

“Man skal som virksomhed dokumentere, hvorfor man mener, at adgang til dokumenter kan have legitime skadelig økonomisk betydning, og det samme må gælde navne på lægemidler, der bliver undersøgt af Lægemiddelstyrelsen for svindel. Altså, der bør foreligge en redegørelse om, hvorfor det skulle være skadeligt”, siger Karen Dyekjær.

Vi ville gerne have spurgt Lægemiddelstyrelsen, hvad de siger til juristernes vurdering af, at navne på lægemidler og virksomheder ikke nødvendigvis er fortrolige oplysninger, men det har ikke været muligt før redaktionens deadline. Vi følger op på historien. 

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right