Går vejen til fred i Europa gennem et palads i Saudi-Arabien? For første gang siden det katastrofale møde mellem præsident Donald Trump og præsident Volodymyr Zelenskyj i Det Ovale Kontor skulle repræsentanter fra begge regeringer mødes.
Mødet foregik i Saudi-Arabien, og symbolikken var tydelig på den efterfølgende fotoseance: Mellem et amerikansk og et ukrainsk flag var det saudiske flag strategisk placeret.
Hverken Trump eller Zelenskyj deltog selv i mødet, men dagen forinden var den ukrainske præsident rejst til den saudiske havneby Jeddah. Her blev han ved ankomsten omfavnet af kronprins Mohammed bin Salman, og de to mænd – ingen af dem i jakkesæt – drøftede perspektiverne for fred i krigen.
At Saudi-Arabien er endt som mægler, er på ingen måder tilfældigt, men en del af kronprinsens – som er de facto leder af landet – ambitioner om at blive en global magtfaktor.
Det lader også til, at flere europæiske ledere har erkendt, at det er vigtigt at holde sig på god fod med Mohammed bin Salman. Siden december har Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Storbritanniens premierminister Keir Starmer, Italiens premierminister Giorgia Meloni og Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier lagt vejen forbi kronprinsens vinterresidens.
Repræsentanter fra den danske regering har endnu tilgode at møde Mohammed bin Salman, men i februar besøgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Saudi-Arabien, hvor han mødtes med den saudiske udenrigsminister Faisal bin Farhan, som er en del af kronprinsens inderkreds.
Besøget illustrerede, at både den danske stat og danske virksomheder i disse år rykker tættere på regimet. Danwatch har beskrevet, hvordan den danske vareeksport er vokset med mere end 50 procent de seneste fem år.
Men hvem er manden, der en dag bliver konge af Saudi-Arabien?
En saudisk Frank Underwood
Kært barn har som bekendt mange navne, og kronprins Mohammed bin Salman – i folkemunde MBS – er ingen undtagelse.
I sin spæde start på den politiske scene blev han kaldt fremsynet, liberal, sågar feminist. Det varede dog ikke længe før mindre positive tillægsord begyndte at klæbe sig til den unge prins: Brutal, diktatorisk, hensynsløs.
Diplomat er derimod ikke umiddelbart et ord, man forbinder med den 39-årige kronprins, der angiveligt ikke er bleg for en gidseltagning eller to.
Han er blevet beskyldt for at kidnappe den tidligere libanesiske premierminister Saad Hariri samt sin fætter og eks-kronprins Mohammed bin Nayef.
I en årrække havde han sat sin egen mor i husarrest, og så stod MBS bag episoden på Ritz-Carlton-hotellet i Riyadh, hvor mere end 300 prinser og forretningsmænd blev tilbageholdt mod deres vilje i en anti-korruptionskampagne i 2018.
Selv har kronprinsen ikke gjort meget for at mane rygterne om ham som værende skrupelløs og magtbegærlig til jorden. Til magasinet The Atlantic har MBS sagt, at han ikke så tv-serien House of Cards – Netflix-programmet om den fiktive præsident med mere end ét lig i lasten mindede ifølge kronprinsen for meget om hans eget arbejde.
Med den historik er spørgsmålet, hvorfor MBS nu rykker ind i sin fredsmægler-æra?
TIDSLINJE
Mohammed bin Salmans’ vej til magten
Januar 2015
Saudi-Arabiens konge Abdullah dør af lungekræft. Hans bror, 79-årige Salman bin Abdulaziz Al Saud, bliver ny konge. Kong Salman gør sin halvbror, Muqrin bin Abdulaziz, til kronprins og sin nevø, Mohammed bin Nayef (MBN), til vicekronprins.
Salmans søn, Mohammed bin Salman (MBS), bliver udnævnt til forsvarsminister.
April 2015
Kong Salman fjerner Muqrin bin Abdulaziz fra posten som kronprins til manges overraskelse. Saudiske medier skriver, at det er efter bin Abdulaziz’ eget ønske.
MBN bliver ny kronprins, og MBS udnævnes til ny vicekronprins. MBS bliver samtidig gjort til bestyrelsesformand for det statsejede olieselskab Saudi Aramco.
September 2015
Saudiske medier breaker nyheden om, at kongen har fyret kronprins MBN’s mest betroede rådgiver uden varsel for hovedpersonen selv.
Samtidig tager rygterne til om, at MBN angiveligt skulle være homoseksuel og afhængig af smertestillende medicin.
November 2016
Donald Trump bliver valgt som ny præsident i USA. Hans rådgiver – og svigersøn – Jared Kushner får hurtigt en tæt relation til MBS.
Kommunikationen mellem Kushner og MBS foregår ikke gennem officielle kanaler men via private WhatsApp-beskeder til stor frustration for embedsmændene i Det Hvide Hus.
Marts 2017
MBS rejser til USA. Da han hverken var statsoverhoved eller kronprins, var det egentlig imod den amerikanske protokol, at han mødtes med Trump, men Kushner fik trumfet et møde mellem de to mænd igennem.
Ifølge flere medier skulle Kushner også have spurgt amerikanske embedsmænd, hvordan man fra Washington kunne influere tronfølgen i Saudi-Arabien for at sikre, at MBS blev kronprins i stedet for MBN. Forespørgslen vakte bekymring hos embedsmændene, da de mente det var problematisk, hvis man fra amerikansk side involverede sig i interne, saudiske forhold.
Det Hvide Hus afviste beskyldningerne mod Kushner.
Juni 2017
MBN får at vide, at kong Salman ønsker at se ham på Safa Paladset i Mekka. Ved ankomsten får MBN frataget sin telefon og bliver ført ind i et værelse, som han ikke må forlade. Flere kilder beretter, at han i værelset bliver tvunget til at underskrive et dokument, hvori han frasiger titlen som kronprins. Da han kommer ud af værelset morgenen efter, tager MBS og et filmhold imod ham.
Saudierne vågner op til nyheden om, at de over natten har fået ny kronprins, og medier bringer videoer af MBN, der lykønsker den nye kronprins. MBN kommer efterfølgende i husarrest.
Det saudiske hof har afvist beskyldningerne og hævder, at MBN frasagde sig titlen frivilligt.
September 2022
MBS, der nu er kronprins, bliver udnævnt premierminister – en titel, som historisk har tilhørt den saudiske konge. Den nye titel, kombineret med kong Salmans dårlige helbred, cementerer MBS som de facto leder af Saudi-Arabien.
Moderne ‘monark’
Det er sparsomt med personlige oplysninger om kronprinsen, og medierne vidste meget lidt om ham, da han i 2015 blev forfremmet til forsvarsminister – flere internationale medier gættede på, at han måtte være omkring 30 år gammel.
Og selvom han de seneste ti år er steget i graderne, værner han fortsat meget om sit privatliv. Det kan virke underligt, at der findes så få billeder af kronprinsens kone og deres fem børn, men spørger man lokale saudiere, skyldes det blot den saudiske kultur, hvor familielivet generelt hører til indenfor hjemmets fire vægge.
Trods begrænset information om privat-Mohammed og hans blakkede ry internationalt, så hører det også med til historien, at MBS er en populær mand blandt den saudiske befolkning.
Onde tunger vil nok mene, at det er nemt at opnå popularitet, når man fængsler sine kritikere, men når man snakker med unge saudiere, udtrykker langt de fleste begejstring for kronprinsen og hans reformprogram kaldet Vision 2030.
To tredjedele af den saudiske befolkning er under 35 år, og de er vokset op i skyggen af terrorangrebet 11. september 2001, som den saudiske Osama bin Laden stod bag.
Men med MBS er der kommet en kronprins, der poserer i jeans, og han har en ny national fortælling: Saudierne skal være moderne, kreative entreprenører og ikke religiøse fanatikere.
Under MBS er forbud mod musik i det offentlige rum derfor også blevet erstattet med besøg af internationale artister og lokale musikfestivaler. Tre nye mærkedage er blevet indført for at hylde den saudiske kultur og historie. Det religiøse politi, der systematisk chikanerede befolkningen, har fået frataget deres beføjelser.
Derfor gik 11. december 2024 også over i historien. Det var dagen, hvor Saudi-Arabien officielt blev tildelt værtskabet for VM i fodbold 2034. Og mens der i Danmark blev diskuteret sportswashing og menneskerettighedskrænkelser, så blev det i Saudi-Arabien i stedet udlagt som et eksempel på den visionære kronprins, som får ting til at ske.
Et andet vigtigt element i Vision 2030 er prestigeprojektet Neom. En megaby ude i ingenting bygget op omkring futuristisk infrastruktur. Danwatch har tidligere fortalt, at byggeriet ifølge flere rapporter har kostet mange migrantarbejdere livet.
Udover at bidrage til den nationale stolthed, så illustrerer de omfattende projekter som VM og Neom også kronprinsens geopolitiske ambitioner: At Saudi-Arabien er et land, resten af verden skal forholde sig til.
En aggressiv udenrigspolitik
Kigger man på MBS’ udenrigspolitiske meritter, står succeshistorierne ikke ligefrem i kø.
Som forsvarsminister i 2015, samlede han på vegne af den yemenitiske regering en koalition, der skulle bekæmpe houthi-bevægelsen i nabolandet Yemen. Ti år senere er det endnu ikke lykkedes.
Et andet eksempel på kronprinsens aggressive tilgang til udenrigspolitik var den fysiske og diplomatiske blokade af Qatar i 2017. Sammen med Emiraterne, Bahrain og Egypten stillede saudierne 13 krav til Qatar, hvis den regionale isolation af det lille land skulle ophøre.
Året efter at blokaden startede, blev MBS spurgt, om Saudi-Arabien nogensinde ville blive venner med Qatar igen. Det svarede han ja til og tilføjede: “Vi håber, at de [Qatar, red.] lærer det hurtigt”. Underforstået: The Saudi way or the highway.
Konflikten varede indtil 2021, hvor landene genoptog diplomatiske forbindelser og åbnede grænseovergangene igen. Qatar gav aldrig efter for de 13 krav.
Det, der dog for alvor har givet kronprinsens ry massive ridser i lakken, var mordet på Jamal Khashoggi. I oktober 2018 gik den 59-årige journalist ind på det saudiske konsulat i Istanbul og forsvandt.
Indledningsvis lød det fra den saudiske konsul, at videokameraerne ikke gemte optagelserne. I stedet inviterede han journalister, blandt andet fra nyhedsbureauet Reuters, ind i konsulatet, så de selv kunne se, at Khashoggi ikke gemte sig i kælderen.
Knap tre uger efter Khashoggis forsvinden, og efter at de tyrkiske myndigheder havde iværksat en selvstændig undersøgelse, indrømmede saudierne dog, at Khashoggi var blevet dræbt og parteret på konsulatet af saudiske agenter.
Ifølge saudierne, vidste kronprinsen intet om agenterne, der var taget til Tyrkiet med en knoglesav i tasken. Heller ikke selvom størstedelen af agenterne var en del af den saudiske sikkerhedstjeneste.
Forhold til Trump og Putin
Da Donald Trump indtog Det Hvide Hus i 2017, fik MBS en allieret. Trumps første udlandsrejse som præsident gik til Saudi-Arabien, og med sig hjem fik han for omkring 450 milliarder dollars i investeringer af saudierne.
Da drabet på Khashoggi fandt sted året efter, var kritikken af MBS relativt afdæmpet fra Trump, og han fastslog, at selv hvis kronprinsen var involveret, ville det ikke få konsekvenser for de to landes gode forhold. “Jeg har været i svære forhandlinger, men jeg har aldrig behøvet en knoglesav”, lød det fra Washington.
Også forholdet mellem Trumps svigersøn Jared Kushner og kronprinsen er godt. Kushner fungerede som præsidentens Mellemøstrådgiver under hans første periode og mødtes flere gange med MBS. Kushner har i dag en kapitalfond, og her har Saudi-Arabiens Offentlige Investeringsfond (PIF) investeret to milliarder dollars – angiveligt på direkte ordre fra MBS.
Modsat Trump, frikendte Vladimir Putin den saudiske kronprins helt for det, der var sket i Istanbul. Hvis MBS sagde, han ikke havde noget med det at gøre, så var det fint for den russiske præsident.
Ligesom med USA har det saudiske forhold til Rusland været præget af økonomiske interesser, hvor Riyadhs samarbejde med Moskva har handlet om olieproduktion.
Da olieproducerende lande i OPEC+, herunder Saudi-Arabien og Rusland, besluttede at skære olieproduktionen ned med to millioner tønder olie om dagen i efteråret 2022, steg oliepriserne betragteligt.
I USA, hvor præsidenten på det tidspunkt hed Joe Biden, så man den reducerede olieproduktion som en saudisk støtteerklæring til Rusland, der var underlagt sanktioner på grund af krigen i Ukraine og derfor profiterede på de høje oliepriser.
Saudi-Arabien som centrum
At MBS valgte at efterkomme Ruslands ønske om at reducere olieproduktionen, kombineret med kronprinsens tætte relation til Donald Trump, har fået iagttagere til at stille spørgsmålstegn ved, hvor neutral en mægler Saudi-Arabien er, når det kommer til at få stoppet krigen i Ukraine.
Omvendt stemte landet for en resolution i FN, der fordømte Ruslands ulovlige annektering af Ukraine, ligesom Saudi-Arabien også afholdte et topmøde i 2023, hvor mere end 40 lande drøftede mulighederne for fred mellem parterne.
Strategien om at have en fod i hver lejr er en del af MBS’ ambition om at positionere sig selv som en uafhængig leder, der vil samarbejde med både Østen og Vesten, og rollen som fredsmægler kan måske på sigt forbedre hans omdømme og cementere hans image som leder.
For Saudi-Arabien kan positionen som diplomatisk mellemmand give noget blød magt, der skal bidrage til reformprogrammet Vision 2030 og landets økonomiske ambitioner.
Motiverne for et værtskab for fredsforhandlinger er derfor på mange måde præcis de samme motiver, som et værtskab for et fodboldmesterskab – at placere Saudi-Arabien i centrum for den globale dagsorden.
For Danmark betyder det, at regeringen er nødt til at navigere i en verden, hvor Saudi-Arabien og ikke mindst den kontroversielle kronprins spiller en stadig større rolle. Med Løkkes nylige besøg tyder det på, at SVM-regeringen er nået til samme erkendelse.
BAGGRUND
MBS’ magtfulde inderkreds
Mohammed bin Salman har samlet en lille, men loyal kreds af rådgivere omkring sig. De har til opgave at hjælpe ham med at konsolidere hans magt og drive hans visioner fremad inden for udenrigspolitik, økonomi og kultur.
