Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Det australske mineselskab Energy Transition Minerals (ETM), som i en verserende retssag kræver 76 milliarder kroner i erstatning af Grønlands regering, har netop ansat en af Trumps tidligere centrale rådgivere i deres Advisory Board.
Det fremgår af en børsmeddelelse, selskabet udsendte tirsdag.
Der er tale om Alexander B. Gray, som er tidligere højtstående rådgiver for USA’s præsident Donald Trump samt tidligere stabschef i Det Hvide Hus’ Nationale Sikkerhedsråd.
Og det er ikke tilfældigt, at det er ham, ETM hyrer ind som strategisk rådgiver, siger Niels Bjerre Poulsen, der er lektor i amerikanske studier ved SDU:
“Han er en af dem, der i Trumps første periode blev sat til at finde faglige argumenter for, hvorfor USA burde annektere Grønland, og han hjælper stadig Trump i hans push for at få en klo i Grønland. Han er en af dem, man holder øje med”.
Dermed slutter Alexander B. Gray sig til ETM’s allerede omdiskuterede rådgivende hold, som består af Danmarks tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod, den tidligere grønlandske topdiplomat Friis Arne Petersen samt Australiens tidligere udenrigsminister, Julie Bishop.
Og den nye udpegelse, vækker opsigt blandt flere danske eksperter:
“Jeg forstår godt, at ETM tager en højprofileret amerikaner ind. Det er klogt af dem. Men jeg ville være bekymret, hvis jeg var grønlænder. Det lægger et voldsomt politisk pres på Grønland,” siger Flemming Getreuer Christiansen, der indtil 2020 var vicedirektør i GEUS, og som i dag arbejder som konsulent.
Fronterne trækkes op
Årsagen til, at det er interessant at se på, hvem ETM udpeger som strategisk rådgiver er, at selskabet spiller hovedrollen i det, der betegnes som en af de største og mest principielle råstof-konflikter i Grønlands historie.
Selskabet kræver således 76 milliarder kroner i erstatning af selvstyret, hvis ikke de får lov til at fortsætte deres mineprojekt i Kvanefjeld, som indeholder en af verdens største forekomster af sjældne jordarter, herunder også uran.
Erstatningskravet svarer til over det tredobbelte af Grønlands samlede økonomi, og det gør sagen sprængfarlig, lyder det fra eksperter:
“I sådanne sager – hvor summerne er så store – handler det om at få så gode kort på hånden som muligt hver især. Ved at få Alexander B. Gray ind øger ETM presset på Grønland. Jo mere man kan signalere, at man har Trump i ryggen, jo mere træls er den her sag for Grønland og Danmark. Og jo mere træls sagen er, jo mere har man lyst til at indgå forlig. Det kan være det, de går efter,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Opsigtsvækkende udkast
Timingen af udnævnelsen af den nye strategiske rådgiver er også interessant, mener både Per Nikolaj Bukh og Flemming Getreuer Christiansen.
Udnævnelsen kommer nemlig blot to måneder efter, at Sermitsiaq kunne afsløre, at Råstofdepartementet har indstillet til, at ETM nu heller ikke får deres efterforskningslicens forlænget.
Og det på trods af, at selskabet flere gange tidligere har fået forlænget deres efterforskningslicens. Også efter at selskabet har anlagt sag mod selvstyret.
“Det, at det falder oveni det højst besynderlige udkast til et afslag, det gør det jo noget mere delikat,” siger Flemming Getreuer Christiansen.
Udmeldingen fra Råstofdepartementet fik i april ETM’s direktør, Daniel Mamadou, til at kalde Grønlands ageren for “endnu en krænkelse” af selskabets rettigheder.
Det skrev han i en børsmeddelelse.
Og det hele er med til at puste til konflikten:
“Man kan jo ikke andet end at se det her forsøg på afslag som et grønlandsk modtræk. Det er tydeligt, at presset nu er eskaleret fra begge sider”, siger Per Nikolaj Bukh med henvisning til udnævnelsen af Alexander B. Gray.
Pres for at ændre loven
Ifølge tirsdagens børsmeddelelse skal Alexander B. Gray yde strategisk rådgivning til ETM om selskabets plan om at udvikle Kvanefjeld-projektet.
Direktør for ETM, Daniel Mamadou, udtaler i børsmeddelelsen, at han er beæret over, at Alexander B. Gray har sagt ja til at være rådgiver, og fremhæver i samme ombæring hans erfaring fra “højeste niveau i den amerikanske regering” samt hans “forståelse for global sikkerhed, handel og strategiske forsyningskæder”:
“Det vil give ETM et uvurderligt perspektiv og strategisk retning, efterhånden som selskabet udvikler sin internationale strategi”, siger han og fortsætter:
“Efterhånden som efterspørgslen efter kritiske mineraler i stigende grad bliver knyttet til national sikkerhed og industripolitik, vil Alex’ indsigt være yderst relevant for ETM’s langsigtede positionering, især i forbindelse med vores engagement med amerikanske markeder og interessenter”.
Selv udtaler Alexander B. Gray, at han er glad for at være en del af det strategiske rådgivende team i ETM på et tidspunkt, hvor kritiske mineraler aldrig har været mere afgørende for både national og økonomisk sikkerhed”:
“ETM’s arbejde i Grønland – især udviklingen af Kuannersuit-projektet – repræsenterer en strategisk mulighed for at diversificere og styrke internationale forsyningskæder. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring”, lyder det.
Og dét kan også være en mulighed, at de ikke kun ansætter Trumps tidligere rådgiver for at kunne indgå et bedre forlig, men fordi de faktisk tror på en reel investering, siger Per Nikolaj Bukh:
“Den anden mulighed er jo, at man reelt satser på, at USA får større indflydelse i Grønland, og at man måske på sigt kan ændre råstof-lovgivningen. Hvis vi legede med tanken om, at USA overtog Grønland, så ville man komme med under amerikansk jurisdiktion, og så er jeg ikke i tvivl om, at råstoflovgivningen ville være det første, der blev lavet om. For så ville ETM jo stå med guld og grønne skove i form af de sjældne jordarter, som er super vigtige for Vesten,” siger han og understreger, at den tanke dog pt. synes “relativ urealistisk”.
“Forsøg på undergravning”
En gennemgang, som Danwatch har lavet, viser, at ETM’s nye rådgiver er en central amerikansk stemme, der i flere år har argumenteret for, at Grønland bør bringes tættere på USA – ikke mindst i lyset af rivaliseringen med Kina og Rusland.
Det fremgår blandt andet af en tale, han holdt, da der i februar 2025 blev afholdt en høring i den amerikanske kongres i forbindelse med Trumps ønske om at “ville have Grønland”.
Her blev Alexander B. Gray indkaldt som vidne:
“Først og fremmest støtter jeg stærkt op om præsident Trumps ønske om at bringe Grønland tættere på USA”, startede han sin tale og fortsatte:
“Spørgsmålet til jer amerikanske politikere er: Når Grønland uundgåeligt opnår uafhængighed fra Danmark, som deres ledere fortæller os, de vil, hvem vil så være der for at hilse dem velkommen på den anden side? Vil det være Rusland og Kina med deres historie med rovdyrsadfærd i små udviklingsstater og manglende vilje til at respektere disse staters suverænitet? Eller vil det være USA med vores engagement i suverænitet, retsstatsprincippet, respekt for miljøet og for oprindelige folks rettigheder og kulturarv?”
Herefter oplistede han to muligheder for USA:
Enten kunne Grønland tilslutte sig USA som et af USA’s 14 “ø-områder”. Altså ligesom Samoa, Puerto Rico, Jomfruørne eller Guam.
Dén kalder Alexander B. Gray “den ideelle løsning”.
Alternativt kunne USA tilbyde et uafhængigt Grønland – et såkaldt “Compact of Free Association” – som USA har med Marshall-øerne, Mikronesien og Palau.
“Pointen, jeg forsøger at fremføre, er: USA er ved at løbe tør for tid. (…)Sikkerhedsrisikoen er simpelthen for høj til at tillade Grønland at opnå uafhængighed uden en plan for USA til at sikre vores centrale strategiske interesser”, sluttede han sin tale.
Ulrik Pram Gade, der er seniorforsker ved DIIS, mener, at ETM’s udvælgelse af Alexander B. Gray blot er endnu et tegn på, at USA forsøger at undergrave Grønlands ret til selvstændighed:
“Fra selskabets side giver det mening at udvælge ham. Det underbygger jo Trumps projekt. Men det er også en undergravning af Grønlands ret til selvbestemmelse. På den måde er det et lidt ubehageligt sted for Grønland at ende. Det er jo en måde for USA at fortælle Grønland, at “man gerne vil gøre jer rige, men det kræver, at I giver køb for de regler, I selv har lavet i forhold til for eksempel miljøbeskyttelse”, siger han.
I januar indgik ETM en aftale med det amerikanske konsulenthus Ballard Partners, der ifølge Sermitsiaq, ligeledes har tråde til Donald Trumps administration.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra ETM, men de er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
