I 2020 blev Novo Nordisk den første udenlandske medicinalvirksomhed til at starte en lokal produktion op i Iran.
Det skete, da den danske medicinalgigant åbnede en fabrik til insulinproduktion i Alborz-provinsen vest for hovedstaden Teheran.
Fabrikken ligger i et industriområde, der kontrolleres af ayatollah Khamenei – Irans øverste leder, der også har ansvaret for de iranske sikkerhedsstyrker, som lige nu slår tusinder af iranere ihjel, der protesterer mod det iranske præstestyre.
Den seneste omgang af demonstrationer startede den 28. december i Teheran, men har efterfølgende spredt sig til andre byer og provinser i landet.
Også i Alborz-provinsen, hvor Novo-fabrikken ligger.
Ifølge Amnesty International har sikkerhedsstyrker siden den 8. januar dræbt demonstranter og civile i provinsen.
Øjenvidner, herunder sundhedsmedarbejdere, har beskrevet et stort antal døde og sårede, hvor alene et enkelt hospital i Alborz modtog 87 lig på én nat, mens et andet behandlede over 400 sårede.
Danwatch har spurgt Novo Nordisk, hvorvidt urolighederne vil få betydning for virksomhedens aktiviteter i Iran, men det har de ikke ønsket at svare på.
I Novo Nordisks seneste årsrapport fra 2024 fremgår det, at datterselskabet Novo Nordisk Pars samarbejder med iranske virksomheder og institutioner, som kan være ejet eller kontrolleret af den iranske stat.
I årsrapporten vurderer Novo Nordisk, at omsætningen fra transaktioner med statsejede eller statskontrollerede enheder udgjorde under én procent af virksomhedens samlede salg i 2024.
Ayatollah Khameneis private pengemaskine
I 2020 afdækkede Danwatch, hvordan Novo Nordisk har indgået en aftale med en økonomisk aktør med direkte tråde til ayatollah Khamenei for at kunne komme ind på Irans insulinmarked.
Og det er ikke hvem som helst, Novo samarbejder med Iran.
For i 2016 købte Novo Nordisk Pars 39,000 m2 land i industriområdet Barkat Pharmaceutical Town i byen Kordan i Alborz-provinsen.
Industriområdet er ejet af en medicinalkoncern af samme navn, og ejeren af den koncern er den økonomiske organisation Setad, der i 1989 blev oprettet på ordre fra den daværende ayatollah Ruhollah Khomeini.
Siden etableringen har Setad udviklet sig til et forretningsimperium, der forvalter jord og ejendomme, som præstestyret har konfiskeret – ofte fra politiske fanger, forfulgte religiøse minoriteter og eksiliranere.
Det fremgår af en stor undersøgelse foretaget af nyhedsmediet Reuters.
Organisationen Human Rights Watch har bekræftet, at Setad gentagne gange har brudt menneskerettighederne ved at beslaglægge ejendomme fra modstandere af det iranske regime.
Med en formue akkumuleret siden 1989 har Setad opkøbt virksomheder og etableret holdingselskaber inden for en lang række sektorer som energi, landbrug, telekommunikation og sundhed.
”Setad er i dag ayatollah Khameneis private pengemaskine,” fortæller Alex Vatanka, analytiker ved tænketanken Middle East Institute i Washington med særligt fokus på Iran.
Ifølge ham bruger Khamenei pengene fra Setad til at finansiere sine ideologiske, islamiske projekter både i og uden for Iran.
”Vi ved ikke, hvor mange penge der strømmer igennem Setad,” siger Alex Vatanka og påpeger, at de sparsomme oplysninger formentlig skyldes, at man fra regimets side bruger organisationens datterselskaber til at forsøge at omgå vestlige sanktioner pålagt præstestyret.
Benægter ikke samarbejde
Til Danwatch i 2020 benægtede Novo Nordisk ikke samarbejdet med Setad, men virksomheden understregede, at man havde gennemført en række risikovurderinger for at sikre, at aktiviteterne i Iran er lovlige.
”Alle Novo Nordisks finansielle transaktioner og forretningsforbindelser med virksomheder, der er kontrolleret eller tilknyttet statslige- og eller regeringsorganer overholder gældende lokale og internationale love og regler,” lød det dengang i en mail.
Den danske ambassadør i Iran på besøg på Novo Nordisk i 2024.
Kilde: Instagram-profil tilhørende den danske ambassade i Iran
Danwatch har spurgt Novo Nordisk, hvordan virksomheden i dag forholder sig til, at aktiviteter i landet kan bidrage økonomisk til præstestyret i lyset af den nuværende situation i Iran.
Det har de ikke ønsket at svare på.
Skulle det lykkes demonstranterne at få væltet ayatollah Khamenei af magten, vil det ifølge Alex Vatanka få store konsekvenser for Setad.
”Setad er en antidemokratisk institution, som ikke kan overleve uden Khamenei, medmindre han bliver erstattet af en anden øverste leder. Bevæger Iran sig i retning af et mere demokratisk styre, vil Setad enten skulle opløses eller gennemgå omfattende reformer,” tilføjer han.
