Der er få ting i verden, vi er i større berøring med end tøj. Vi bruger det hver dag, mange af os køber det regelmæssigt – ofte endda på tilbud –, og vi eksponeres hele tiden for det i reklamer, i fjernsynet, i magasiner, you name it. Men hvad ved vi egentligt om de tekstiler, vi tager på, og efterhånden drukner i? Og ikke mindst den industri, der gemmer sig bag vores mange t-shirts og skjorter?
Sjældent ved vi mere end de vaskeanvisninger og det produktionsland, der står i mærket, men det vil ny fag- og debatbog “Vores tøj, Verdens ressourcer” gøre op med.
Bogen er skrevet af Esben H. Licht og Markus Hatting, der er grundlæggere af tænketanken Tekstilrevolutionen. Og som bogens titel antyder, så er vores tøj direkte forbundet med en industri, der både er kompleks, problematisk og ikke mindst ressourcetung. Og den kan vi ifølge Esben H. Licht kun få i en grønnere og mere ansvarlig retning, hvis vi kender industrien indefra.
“I bogen beskriver vi derfor, hvilke ressourcer der er i spil, og hvad det er for et usundt og sammenfiltret system, som er bygget op omkring den her kæmpe industri”, siger Esben H. Licht, der under sin studietid på RUC startede tekstiltrykkeriet Makershirt.
Her fik han for første gang øjnene op for, hvor alvorlige problemer, tekstilindustrien har. Sammen med Markus Hatting grundlagde han derfor Tekstilrevolutionen, som fokuserer på grønnere løsninger. Men for at kunne løse problemerne, skal man først vide, hvad man står overfor, forklarer Esben H. Licht som årsag til, hvorfor de har valgt at skrive bogen.
“Hvis man skal ændre noget, så skal man forstå problemerne, og vi kan ikke ændre tekstilindustrien, hvis vi ikke forstår, hvor kompleks den er, og hvilken præmis industrien egentlig eksisterer på”, siger han.
En af problemstillingerne er vores tøjbutikker, der ofte er proppet med udsalgspriser. En pris, der ifølge Esben H. Licht, er en stor del af tekstilindustriens usunde system. Det er dog ikke de tilbudshungrende forbrugeres skyld, siger han, men de gemmer på en del af løsningen.
Problemerne begynder med det væld af aktører, der er i tekstilindustrien – brands, investorer og forbrugere for bare at nævne nogle få. De har alle forskellige dagsordener i forhold til områder som produktion, pris og kvalitet. Blandt andet vil investorer gerne have afkast på deres investeringer, brands vil gerne have overskud, og forbrugere vil som udgangspunkt gerne have gode priser.
Bogen beskriver, hvordan de mange dagsordner er med til at gøre industrien kompleks, fordi alle aktører påvirker hinanden på kryds og tværs. Investorer kræver noget af brands; brands forsøger at få forbrugerne til at købe bestemte ting; og forbrugerne kræver, at politikerne handler på en særlig måde, og sådan går det i ring.
De gensidige afhængigsforhold har ifølge bogen skabt en række store problemer. Det gælder eksempelvis et problematisk og massivt ressourceforbrug, dårlige arbejdsforhold og store prisreduceringer på nærmest alt tøj. Alle udtryk for, at profit og pris står højere end klima, miljø og mennesker, forklarer Esben H. Licht.
Han mener, at industrien i den proces har smidt moralen over bord og udelukkende forholder sig til, hvad der er lovligt:.
“Det er jo en industri, som indtil videre agerer på et legalt grundlag i stedet for et moralsk grundlag. Og det er et problem, for hvis det er et legalt grundlag, så sikrer man jo bare, at man opererer inden for lovens rammer, der kan være meget løse i nogle lande, men hvis det er moralsk, så kigger man rent faktisk på de mennesker og den natur, der er”, siger han og giver store brands, der udnytter deres økonomiske muskler til at presse prisen, som et eksempel.
“Nogle brands har så stor økonomi, at de kan presse lande på deres politik. For hvis brandet trækker sig ud af landet, og der lige pludselig står 50.000 mennesker uden arbejde, så står landets regering med et kæmpe problem. Og så vil man i princippet hellere have dårligere arbejdsforhold end slet ingen arbejde”, forklarer Esben H. Licht.
Ifølge bogen er det ikke, fordi der er én skruppelløs skurk, der sidder og trækker i trådene, i stedet forsvinder moralen i de tæt vævede forbindelser. Alligevel er det langt hen ad vejen brandsene, der bærer det største ansvar siger Esben H. Licht. Det skal især ses i lyset af, at de bevidst udnytter simpel forbrugerpsykologi.
“Brands bliver ved med at nurse forbrugerne med gode tilbud, så i bund og grund har industrien opbygget en forbrugskultur, de tjener penge på, fordi de udnytter, at mennesker er mennesker”.
“Men de glemmer bare at fortælle om bagsiden af medaljen også. I stedet pakker de det lækkert ind og kalder det måske endda bæredygtigt, selvom det ikke er i nærheden af at være det”, forklarer Esben H. Licht.
Og når tøjet produceres under dårlige forhold til lave produktionspriser, er det selvfølgelig også billigere, når det ender i danske butikker. Det er en dårlig ting, fordi vi som forbrugere vænner os til at købe billigt tøj helt generelt, understreger han.
Det kan derfor heller aldrig blive forbrugernes skyld, at tekstilindustrien er, som den er. Både fordi brandsene har været så effektive til at gøre os til tilbudsjægere, men også fordi tøj og dets produktion befinder sig fysisk meget langt væk fra os. Meget af tekstilproduktionen foregår eksempelvis i Asien.
“Vi mærker ikke konsekvensen af, at nogle tekstilarbejdere ude i verden arbejder under ekstremt dårlige forhold. Problemerne er upersonlige og langt væk fra os som forbrugere. Tekstil er for de fleste bare noget, der ligger på en hylde”, siger Esben H. Licht.
Men sådan behøver det ikke være. Bare fordi forbrugerne ikke bærer skylden, kan de stadig være en del af løsningen. Bogen kommer derfor også med en række forslag til handlinger, som forbrugerne kan tage i brug nu og her.
En af dem, er at huske sig selv på en relativ elementær tommelfingerregel, når man skal købe et stykke tøj, forklarer Esben H. Licht.
“Spørg dig selv: Har jeg tænkt mig at bruge den her 50 gange? Hvis du tænker, at du nok ikke får den brugt de 50 gange, så ved man, at man har et overforbrug, og så skal man nok ikke købe den”.
Derudover er en af de mest simple og mest effektive måder at ændre industrien på bare at stille spørgsmål, siger Esben H. Licht. Stil spørgsmål til ekspedienterne på gulvet og stil spørgsmål til brandet.
“Kan vi begynde at stille flere spørgsmål til dem på gulvet, så kommer spørgsmålene også opad. Spørg eksempelvis ind til, hvor længe en trøje eller t-shirt holder, hvilke materialer er der brugt, og hvad får tekstilarbejderne i løn. Det er en meget lille handling, som kan være enormt effektiv. Altså tænk på dit tøjkøb på samme måde, som hvis du ville købe en ny telefon. Der er det jo helt naturligt at sætte sig ind i produktet inden”.
Selvom vi ikke har set toppen af vores overforbrug af tøj endnu – faktisk forventes det, at vi først køber færre tekstiler i 2030, så er der stadig grund til optimisme, mener Esben H. Licht. Også selvom vi er i den helt spæde start af løsningen.
Blandt andet nævner han, at flere og flere brands har indset, at der skal ske noget mere fra deres side; at EU arbejder på en due dilligence-lov, der forpligter virksomheder til at holde styr på deres varekæder; og – ikke mindst – at flere og flere forbrugere begynder at få øjnene op for bæredygtig forbrug.
“Der er en anden tendens i samfundet, end der bare var for et eller to år siden. Især i forhold til produktion og klima. Så lige nu handler det om at få endnu flere til at forstå, at der er et problem, og hvad man kan gøre ved det”, siger Esben H. Licht.
“Det er jo også derfor, vi har lavet en bog, som er skrevet på sådan en måde, at alle kan være med”.
“Vores tøj, verdens ressourcer” udkom d. 11. december 2020 og er udgivet af forlaget Multivers.
Sandra Blenner Rasmussen
