Oliegigant trækker offerkortet i kampen om klimaet

I 1979 viste en undersøgelse foretaget af forskere hos ExxonMobile, at afbrændingen af fossile brændsler som gas og olie “vil påvirke miljøet drastisk i de kommende årtier”. Den forudsigelse er i dag svær at betvivle, men det var netop hvad oliegiganten selv gjorde i mere end 40 år. 

Oliegiganternes klimafornægtelse har siden 2019 været dokumenteret i flere medier og har ført til stribevis af anklager og sagsanlæg. Nu har otte byer i Californien anklaget ExxonMobile og andre olieselskaber for at bryde statens love ved netop at begrave beviser for de forestående klimaforandringer. De vil have milliarder af dollars i kompensation for skader forårsaget af naturbrande, oversvømmelser og for at dække omkostninger til ny infrastruktur, der skal beskytte mod flere konsekvenser af stigende globale temperaturer.

Et sådan sagsanlæg er ikke nyt for ExxonMobile, det nye og ret så spektakulære er det våben, oliegiganten har taget i brug som modsvar. ExxonMobile hævder nemlig, at de mange embedsmænd, der står bag sagsanlægget, fører organiseret kampagne og konspirerer mod selskabet. De mener, at de californiske embedsmænd misbruger retssystemet til politiske formål. 

Derfor påberåber selskabet sig en særlig lov i Texas, kaldet regel 202, som giver dem mulighed for at tvinge de californiske embedsmænd til at rejse til Texas for at blive udspurgt af virksomhedens advokater. 

Kort fortalt prøver ExxonMobile at vende sagen på hovedet, så oliegiganten fremstår som offeret og embedsmændene som skurke. 

Juraprofessor og tidligere leder af Center for Miljølovgivning ved Vermont Law School Patrick Parenteau siger til The Guardian, at olieselskabet vil intimidere sin modstander og vise “at det koster rigtig meget og er smertefuldt at gå op imod ExxonMobile”, uanset om selskabet vinder sagen eller ej. 

Dermed tager oliegiganten forsøget på at lukke munden på sine modstandere til et helt nyt niveau. Forskere har flere år stået model til mobning og trusler, men det er altså nyt, at selskabet går rettens vej for at gøre sig selv til offer for klimaaktivisme. 

Lad os se nærmere på andre aktuelle historier om olie- og energiselskabernes kamp for overlevelse

• Bæredygtige vindmøller. Vestas vil producere 100 procent genanvendelige vindmøller i 2040, og så vil de sænke CO2-udledningerne fra deres forsyningskæde med 45 procent i 2030, skriver Energiwatch. Men det bliver svært, fortæller bæredygtighedschef hos Vestas Lisa Ekstrand til Børsen. For møllerne består af forskellige metaller, der kræver store mængder energi at udvinde. Særligt stål trækker ned i deres klimaregnskab. 

• Sagsanslæg i sigte. Den hollandske del af miljøorganisationens Friends of the Earth vandt sidste år et stort sagsanlæg mod Shell. De har nu rettet blikket mod 30 andre virksomheder herunder Dow, ExxonMobile og Unilever. Organisationen kræver, at virksomhederne skal offentliggøre planer for at sænke deres udledning af drivhusgasser markant. Det skriver Reuters. 

• Tabere og vindere. Prisen på olie ligger på det højeste i syv år, skriver BBC. Det skyldes blandt andet uroligheder i Mellemøsten, hvor olietankere i De Forenede Arabiske Emirater har været under angreb. De høje oliepriser får leveomkostningerne til at stige mange steder, men olieselskaberne nyder ifølge Enerigwatch rigtig godt af de stigende priser.