I mere end 10 år har den danske aktivist Abdulhadi Al-Khawaja siddet indespærret i Jau-fængslet i Bahrain. Her bliver han tortureret både fysisk, psykisk og seksuelt.
Abdulhadi Al-Khawaja blev fængslet for at organisere fredelige protester mod diktaturstaten under det arabiske forår i 2011, og lige siden har det danske udenrigsministerium lagt pres på Bahrain for at få ham sluppet fri.
Eller det er i hvert fald, hvad de selv siger.
For selvom Udenrigsministeriet ifølge dem selv også har en “meget restriktiv tilgang” til, hvad der kan eksporteres til Bahrain, kan Danwatch afsløre, at de har godkendt eksport af danske radarer med mulig militær anvendelse til det brutale diktatur.
Senest i marts i år garanterede udenrigsminister Jeppe Kofod i et svar til Folketinget, at regeringen fortsat arbejder for at lægge pres på Bahrain. I sit svar bekræftede Kofod også, at Al-Khawaja er udsat for tortur.
Og i både 2012, 2017 og 2022 har Danmark i FN-regi krævet, at Bahrain løslader Al-Khawaja.
Alligevel har Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma i 2019 fået eksporttilladelser til det stærkt undertrykkende og brutale regime. Det er ifølge Al-Khawajas datter Maryam, der også er menneskerettighedsaktivist, skuffende og dybt problematisk.
Terma fik tilladelserne til at sende radarer til Bahrain i august og november 2019. På det tidspunkt havde Al-Khawaja siddet fængslet i Bahrain i otte år.
De nærmere detaljer omkring hvad Terma har eksporteret, og hvem modtageren er i Bahrain, er mørklagt.
Hverken Terma eller de danske myndigheder ønsker at løfte sløret for, hvad der er eksporteret.
De fleste oplysninger i de eksporttilladelser, som Danwatch har fået adgang til gennem en aktindsigt, er fjernet. Dog er der en lille kode på otte cifre, der ikke er streget over. Det er en varekode, som skal være på alle produkter, der eksporteres. Det kaldes en HS-kode, og den viser, at Terma har fået lov til at eksportere radarer til Bahrain.
Terma producerer radarer, der blandt andet kan bruges til at overvåge skibstrafik og lufttrafik, og som kan bruges både militært og civilt - såkaldt dual use-udstyr.
Når eksporten kan bruges militært, kræver det en tilladelse fra danske myndigheder. Derfor skal Udenrigsministeriet også vurdere, om det er forsvarligt at eksportere radarerne til Bahrain.
Men på trods af situationen i Bahrain har Udenrigsministeriet vurderet, at der ikke var en “klar risiko” for, at det pågældende udstyr kan anvendes til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og intern undertrykkelse, oplyser de.
“Udenrigsministeriet fandt ikke anledning til at udtale sig imod de to sager. Erhvervsstyrelsen træffer endelig afgørelse i eksportkontrolsager om dual-use udstyr”, står der i en mail fra Udenrigsministeriets presseafdeling til Danwatch.
Erhvervsstyrelsen ønsker ikke umiddelbart at udtale sig om, hvilke vurderinger de har foretaget i den konkrete sag.
Spørger man kloge folk som Helle Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Mellemøststudier på SDU, så ser det hele lidt mærkeligt ud. For det første er det modstridende:
“Det klinger hult, når Danmark lover at presse det brutale regime i Bahrain men samtidig tillader eksport af udstyr, der kan anvendes militært”, siger hun.
For det andet så kan Danmark ikke kontrollere, hvordan og af hvem udstyret vil blive brugt, når først det er solgt.
“Man har ingen sikkerhed for, at det ikke bruges til formål, der rammer menneskerettighedsforkæmpere”, siger Helle Lykke Nielsen.
“Bahrain har tradition for at bruge militæret mod den interne demokratiske opposition. Først bruger man politiet og efterretningen, og hvis det ikke virker, så sætter man militæret ind. Alt, der kan bruges til overvågning og nedkæmpelse af befolkningen, det bliver brugt. Det kan man regne med”, siger SDU-lektoren.
Under Det Arabiske Forår i 2011, da også Abdulhadi Al-Khawaja blev fængslet, stod Bahrains kongedømme for en af regionens mest hårdhændede linjer overfor folkelige protester med krav om sociale og politiske rettigheder.
Militæret blev sat ind mod civilbefolkningen, og man tilkaldte tropper fra både Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater for at slå ned på de store pro-demokratiske demonstrationer, der brød ud over det meste af den lille østat.
Her blev kampvogne også indsat mod demonstranternes teltlejr på Perlepladsen i Bahrains hovedstad Manama.
“Jeg kan stadig huske billederne fra det arabiske forår, hvor militæret omringede demonstranterne på Perlepladsen. Det gik virkelig voldsomt for sig”, siger Helle Lykke Nielsen.
Siden da har regimet fastholdt sin magt blandt andet ved at forbyde alle uafhængige medier i Bahrain, og slå hårdt ned på oppositionelle kræfter.
Lige så længe, som Al-Khawaja har siddet fængslet i Bahrain, har hans datter, den danske menneskerettighedsaktivist Maryam Al-Khawaji, kæmpet for sin fars frihed.
Hun er skuffet over, at Danmark tillader eksport til Bahrain af udstyr, der kan anvendes militært.
“Danmark må vælge om de støtter menneskerettighederne, eller om de ikke gør”, siger hun til Danwatch.
“Danmark kan ikke blive ved med at sige, at de støtter menneskerettigheder og demokrati, samtidig med at de giver eksporttilladelser til at sælge teknologi til det det bahrainske diktatur, som kan bruge denne teknologi mod menneskerettigheds- og demokratiforkæmpere”, siger hun.
I sine mange år i fængsel i Bahrain har Al-Khawaja både sultestrejket og på andre måder protesteret mod forholdene i fængslet.
Derfor står Al-Khawaja nu over for nye anklager, fortæller hans datter.
“Efter næsten 12 år bag tremmer i det berygtede Jau-fængsel, står min far igen over for nye anklager. Han insisterer på at bruge sin ytringsfrihed på at kritisere forholdene i fængslet og uretfærdigheden mod ham og andre politiske fanger. De nye anklager kan ikke opfattes som andet end juridisk chikane og repressalier mod min fars person, og de kommer på et tidspunkt, hvor min fars helbredsproblemer kun er blevet værre”, siger hun.
Terma vil som sagt ikke oplyse, hvad de har solgt til Bahrain, eller hvem modtagerne er.
De svarer heller ikke på spørgsmål om, hvordan de selv har vurderet situationen i Bahrain - herunder forholdene for den danske samvittighedsfange - i forbindelse med eksporten.
Terma skriver ellers på sin hjemmeside, at de systematisk undersøger de mulige menneskeretlige konsekvenser af deres forretninger - under mottoet “Allies in Responsibility”.
De nøjes med – i et skriftligt svar til Danwatch – at bekræfte, at de har modtaget de to tilladelser i 2019.
“Vi bekræfter, at Terma har modtaget de nævnte eksporttilladelser, og at vi dermed har opnået de nødvendige tilladelser fra danske myndigheder”, lyder det kortfattede svar fra Termas pressechef Sara Westphal Emborg Neergaard.
Emilie Ekeberg
