“Annoncen kan ikke køres.”
Den besked tikker i disse dage ind til Danwatch igen og igen. Siden begyndelsen af april har Facebook afvist at annoncere for en lang række opslag, heriblandt mange, der handler om corona.
“Din annonce kan være blevet afvist, hvis den nævner politikere, emner der kan påvirke resultatet af et valg, eller eksisterende eller foreslået lovgivning. Læs mere om sociale mærkesager, valgannoncer eller politiske annoncer i forbindelse med coronavirus,” lyder autosvaret fra Facebook.
Men kan det virkelig være rigtigt, at Danwatch ikke kan få lov at anvende Facebooks annonceværktøj på journalistiske historier på den platform, som langt de fleste danske og internationale nyhedsmedier bruger til at offentliggøre deres bedste historier?
Facebooks kundeservice bekræfter over for Danwatch, at der i øjeblikket er skærpet opmærksomhed på grund af corona, og at vores afviste annoncer meget vel kan skyldes, at de indeholder ordet corona.
Hvor det er relevant, kan Facebook begrænse annoncer om mærkesager, valg eller politik
Danwatchs problemer med at annoncere for corona-artikler på Facebook er et helt aktuelt eksempel på de sociale mediers omfattende indsats for at begrænse fake news og disinformation om corona.
Både Facebook og YouTube bekræfter over for Danwatch, at de to tjenester har fjernet millioner af opslag, videoer og kommentarer, som indeholder skadelige eller forkerte oplysninger om corona.
YouTube har desuden meddelt sine brugere, at det ikke længere er muligt at tjene penge på corona-relateret indhold og Danwatchs erfaringer tyder på, at Facebook også har begrænset adgangen til at annoncere corona-relateret indhold.
Derudover har flere sociale medier for første gang valgt at stille sig solidt på myndighedernes side i kampen mod corona.
Det fremgår blandt andet af de bannere, som i øjeblikket popper op øverst i ens Facebook-feed med opfordringer til at hente “troværdige informationer fra anerkendte sundhedsorganisationer.”
Et klik på det insisterende banner leder brugerne til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Verdenssundhedsorganisationen WHO, Læger uden Grænser og andre organisationer, som Facebook har udvalgt.
Også YouTube, Twitter, TikTok og Google har den slags bannere, hvis man anvender tjenesterne i Danmark.
Det er altid risiko for, at vores forsøg på at bekæmpe disinformation kan begrænse den demokratiske debat. Det tager vi meget alvorligt
En lang række sejlivede konspirationsteorier om corona florerer på de sociale medier. De handler især om, at;
Flere eksperter, som Danwatch har talt med, bekræfter, at det er første gang, de sociale medier er gået så proaktivt ind i bekæmpelsen af falske nyheder og misinformation.
“Det går helt klart bedre med at bekæmpe fake news og misinformation,” siger professor Mark Ørsten fra Institut for Kommunikation og Humanistiske Videnskab på Roskilde Universitetscenter.
Han sammenligner blandt andet med, hvordan de sociale medier tidligere har tacklet udfordringer med fake news og skadelig propaganda, f.eks.i forbindelse med Islamisk Stats udnyttelse af de sociale medier i 2014 og Ruslands indblanding i det amerikanske valg i 2016.
“De sociale medier er et helt andet sted i dag,” siger Mark Ørsten, men understreger at problemet med fake news og misinformation langt fra er løst.
“Der er stadig masser af opslag derude, som indeholder falske informationer om corona.”
Det bliver bekræftet en ny undersøgelse, foretaget af det danske konsulentfirma Common Consultancy.
De har undersøgt mere end seks millioner opslag mv på de sociale medier for at undersøge, hvad der er for falske nyheder og misinformation, som florerere samt hvem det er, der poster, deler og kommenterer dem.
Og konklusionen er klar. Corona-pandemien har udløst en epidemi af misinformation som breder sig på stort set alle sociale platforme.
Der er først og fremmest tale om en række konspirationsteorier, der beskylder f.eks. 5G-netværket, Kina, medicinalindustrien, den amerikanske mangemilliardær Bill Gates og det amerikanske militær for at have udviklet og spredt corona-virussen som et biologisk våben.
Formålet skulle angivelig være, at Bill Gates og medicinalindustrien vil tjene penge på en vaccine, at myndighederne ønsker at tvangsvaccinere og chippe hele verdens befolkning eller at Kina forsøger at opnå økonomisk kontrol.
Derudover florerer der også en mængde falske nyheder, som råder folk til f.eks. at spise C-vitamin, hvidløg eller drikke klorin for at undgå corona-smitte eller beskylder indvandrere for at være årsag til corona.
En lang række uunderbyggede husråd om, hvad man skal gøre eller spise for at undgå coronasmitte florerer også på de sociale medier. Blandt de mest populære er:
Ifølge undersøgelsen appellerede de mange falske nyheder i starten af corona-krisen især til et løst netværk af bl.a.engelsktalende konspirationstilhængere og vaccinemodstandere, forklarer Eske Vinter Jensen, direktør i Common Consultancy.
Men allerede i løbet af februar bredte teorierne sig til andre sprog, og i marts begyndte tabloidmedier og populistiske politikere verden over for alvor at deltage.
Både Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og den amerikanske præsident Donald Trump har således påstået, at hydroxychloroquine, som anvendes til at forebygge malaria, kan kurere corona, hvilket endnu ikke er bevist.
Og i øjeblikket forsøger de begge at undergrave deres egne myndigheders anbefalinger om karantæne og social afstand med direkte opfordringer til folkelige oprør.
Så sent som i den forløbne uge agiterede Bolsonaro imod nedlukningen af det brasilianske samfund.
I Italien er de falske nyheder og misinformationen især blevet koblet sammen med debatten om indvandring og muslimer og delt af folk, der deler tidligere indenrigsminister Matteo Salvinis meget indvandrerkritiske holdninger.
“Vores undersøgelse viser, at der er en række yderligtgående grupper af forskellig art, der udnytter corona-krisen til at skabe opmærksomhed om deres egen sag,” siger Eske Vinter Jensen.
“Desuden samles både falske nyheder og disinformation i stor stil op af tabloidmedier og højreorienterede politikere”.
Og det er militæranalytiker Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet enig i.
“Corona-krisen et legeland for konspirationsteoretikere, men man skal ikke tro at det bare er enkelte staniolhatte, der sidder i deres kældre og deler de her ting” siger hun.
“Det er faktisk skræmmende hvor mange mennesker, der deler de her moderne vandrehistorier. Der er masser af både folk og stater, der ønsker at udnytte den her situation til at så mistillid mellem borgere og myndigheder og mellem staterne” siger hun.
Specifikt peger hun på de gamle kendinge Rusland, Kina og Iran som nogle af de stater, der spreder misinformation og fake news om corona.
F.eks. påstår flere statsejede russiske medier, at corona er et menneskeskabt biologisk våben, en påstand som er blevet delt tusindvis af gange på bl.a. Facebook.
Og en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium har påstået, at det er den amerikanske hær, som har bragt epidemien til Wuhan-provinsen, hvor corona-udbruddet startede.
Ifølge Jeanette Serritzlev er formålet med den statslige misinformation at svække især de vestlige samfund for dermed at styrke Ruslands og Kinas indflydelse i verden.
Både Facebook og det Google-ejede YouTube synes, at de gør en meget stor indsats for at dæmme op for de mange falske informationer, som flyder rundt på deres platforme.
En undersøgelse foretaget af det globale aktivistnetværk Avaaz, der arbejder for at give almindelige mennesker en stemme på nettet, viser imidlertid, at der fortsat er rigtig mange falske nyheder og misinformation på Facebook.
Organisationen har gennemgået mere end 100 opslag med falske informationer og fandt, at de tilsammen blev delt mere end 1,7 millioner gange og set af mere end 117 millioner brugere.
Derudover konkluderer undersøgelsen, at Facebook var op til 22 dage om at fjerne anmeldte opslag.
Avaaz-undersøgelsen advarer om, at den megen misinformation om corona kan komme til at koste menneskeliv, hvis brugerne f.eks. følger skadelige råd mod corona eller nægter at følge myndighedernes anvisninger om nedlukning, hygiejne, social afstand osv.
Omvendt er eksperter og menneskeretsorganisationer bekymret for, om de sociale medieplatformes censur af corona-relateret indhold går så vidt, at det går ud over ytringsfriheden og den demokratiske debat.
“Det er positivt, at de sociale medier er blevet bedre til at fjerne fake news og disinformation. Men der mangler gennemsigtighed og klageadgang” sgier spørger Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg instituttet i Sverige.
“Hvad er det for nogle kriterier, de anvender, når de censurerer deres platforme og hvordan sikrer vi, at der stadig er plads til at diskutere, hvordan vi bekæmper corona,” spørger han.
“Det er en svær balancegang, som ikke kan overlades til de store tech-virksomheder alene.”
“Vi bliver nødt til at komme videre og få lavet fælles regulering af det her område. Tech-firmaerne har haft 15 år til at få styr på problemet og indtil nu har de ikke vist tilstrækkelig ansvarlighed,” mener Morten Kjærum.
Vi ønsker ikke konspirationsteorier, opslag der benægter at corona findes eller opslag, som kæder corona sammen med 5G netværket
De fleste sociale medieplatforme har formuleret en række retningslinjer for, hvilket indhold brugerne må udgive.
I forbindelse med corona-krisen har flere af de sociale medier skærpet retningslinjerne og indsatsen for at fjerne falske nyheder og bevidst disinformation.
Nedenstående er nogle af de regler, der gælder på YouTube og Facebook.
Den Google-ejede medieplatform YouTube har blandt andet offentliggjort en guide til sine indholdsskabere.
Derudover har platformen et sæt generelle regler, der definerer, hvad skadeligt indhold er.
Her fremgår det bl.a. at platformen ikke tillader indhold, “der har til formål at opmuntre til farlige eller ulovlige aktiviteter, hvor der er risiko for alvorlig fysisk skade eller død.”
Man må heller ikke promovere farlige lægemidler eller kure.
Hvert kvartal offentliggør YouTube en rapport, som indeholder informationer om omfanget og karakteren af de videoer, som tages ned.
Facebook har også offentliggjort en række retningslinjer for corona-relateret information på platformen.
Her begrunder platformen f.eks. beslutningen om at henvise til officielle hjemmesider med troværdig corona-information.
Og her findes Facebooks generelle regler for politisk og samfundsmæssigt indhold.
Hos Facebook erkender talsmand Camilla Nordsted, at det er en svær balancegang, når der skal sorteres i problematisk corona-indhold.
“Der er altid en risiko for, at vores forsøg på at bekæmpe falske nyheder og disinformation kan begrænse den demokratiske debat, og den problemstilling tager vi meget alvorligt,” skriver hun i et mailsvar til Danwatch.
Hvordan Facebook præcis afvejer de to ting, er det ikke lykkedes Danwatch at opklare.
Men Camilla Nordsted understreger, at i corona-spørgsmålet læner platformen sig tungt op ad verdenssundhedsorganisationen WHO i vurderingen af, hvad der er rigtigt og forkert.
“Vores prioritet er at sikre, at folk får troværdige og korrekte oplysninger. Derfor sætter vi bl.a. ind over for misinformation, der risikerer at udsætte folk for en sundhedsmæssig fare,” skriver hun.
“Vi følger først og fremmest anbefalingerne fra WHO for at sikre, at folk får troværdige og korrekte informationer. Det er WHO, der har den nødvendige ekspertise og legitimitet fra regeringer over hele verden.”
Camilla Nordsted henviser i øvrigt til, at Facebook støtter ønsket om lovgivning på området. Det har Facebook direktør Mark Zuckerberg blandt andet sagt ved flere lejligheder.
Hos Google-ejede YouTube bekræfter kommunikationschef Jesper Vangkilde, at platformen har skruet op for censuren under corona-krisen.
“Corona-pandemien udgør en global sundhedskrise. Det kan være, at vi går et skridt længere end normalt. Det kan være rigtig farligt at sprede misinformation, og for os kommer folkesundheden i første række. Derfor følger vi myndighederne,” siger han.
Jesper Vangkilde er imidlertid enig i, at der er en svær gråzone mellem censur og ytringsfrihed, når det kommer til corona-relateret indhold
“Det er en ekstraordinær situation for alle og vi kan altid blive bedre til at redigere vores platform. Vi rammer helt sikker ikke rigtigt første gang i alle tilfælde” siger han til Danwatch.
“Vi fjerner millioner af videoer hver måned og det er hver gang en vurdering, hvor grænsen for ytringsfriheden skal gå og der er gråzoner. Vi ønsker ikke konspirationsteorier, opslag der benægter, at corona findes eller opslag, som kæder corona sammen med 5G netværket. Men der skal generelt være vide rammer for debat. YouTube handler jo netop om, at alle kan få en stemme, men det betyder ikke, at man kan bruge den stemme til hvadsomhelst.”
“Debat er tilladt, men det er ikke tilladt at opfordre til at gøre noget, som er i direkte modstrid med det, myndighederne anbefaler.”
Det er forbudt at opfordre til at gøre noget, som er i direkte modstrid med det, myndighederne anbefaler
Charlotte Aagaard