Facebook og Google censurerer falske corona-opslag som aldrig før

De store tech-giganter er blevet meget bedre til at fjerne fake news og disinformation om corona fra de sociale medier, men der er stadig masser af falske opslag i omløb, viser flere undersøgelser. Eksperter efterlyser lovgivning, der sikrer gennemsigtige retningslinjer, beskytter den demokratiske debat og giver brugerne uvildig klageadgang. Facebook er enig

Trods omfattende censur trives konspirationsteorier, mirakelkure og bevidst disinformation fortsat på de sociale medier.

Foto: DepositPhotos

Derfor skal du bruge 12 minutter på denne artikel:

De sociale medier har strammet kursen over for fake news og disinformation under corona-krisen. Nu fjerner de ikke bare opslag med falske informationer, de henviser også konstant til sundhedsmyndighedernes hjemmesider og begrænser adgangen til at annoncere corona-relateteret indhold. Danwatch har set nærmere på, om internetcensur er en opgave, man trygt kan overlade til de store techfirmaer

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: DepositPhotos

“Annoncen kan ikke køres.” 

Den besked tikker i disse dage ind til Danwatch igen og igen. Siden begyndelsen af april har Facebook afvist at annoncere for en lang række opslag, heriblandt mange, der handler om corona. 

“Din annonce kan være blevet afvist, hvis den nævner politikere, emner der kan påvirke resultatet af et valg, eller eksisterende eller foreslået lovgivning. Læs mere om sociale mærkesager, valgannoncer eller politiske annoncer i forbindelse med coronavirus,” lyder autosvaret fra Facebook.

Men kan det virkelig være rigtigt, at Danwatch ikke kan få lov at anvende Facebooks annonceværktøj på journalistiske historier på den platform, som langt de fleste danske og internationale nyhedsmedier bruger til at offentliggøre deres bedste historier?

Facebooks kundeservice bekræfter over for Danwatch, at der i øjeblikket er skærpet opmærksomhed på grund af corona, og at vores afviste annoncer meget vel kan skyldes, at de indeholder ordet corona

Hvor det er relevant, kan Facebook begrænse annoncer om mærkesager, valg eller politik

Millioner af opslag fjernet

Danwatchs problemer med at annoncere for corona-artikler på Facebook er et helt aktuelt eksempel på de sociale mediers omfattende indsats for at begrænse fake news og disinformation om corona. 

Både Facebook og YouTube bekræfter over for Danwatch, at de to tjenester har fjernet millioner af opslag, videoer og kommentarer, som indeholder skadelige eller forkerte oplysninger om corona. 

YouTube har desuden meddelt sine brugere, at det ikke længere er muligt at tjene penge på corona-relateret indhold og Danwatchs erfaringer tyder på, at Facebook også har begrænset adgangen til at annoncere corona-relateret indhold. 

Derudover har flere sociale medier for første gang valgt at stille sig solidt på myndighedernes side i kampen mod corona. 

Det fremgår blandt andet af de bannere, som i øjeblikket popper op øverst i ens Facebook-feed med opfordringer  til at hente “troværdige informationer fra anerkendte sundhedsorganisationer.” 

Et klik på det insisterende banner leder brugerne til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Verdenssundhedsorganisationen WHO, Læger uden Grænser og andre organisationer, som Facebook har udvalgt.

Også YouTube, Twitter, TikTok og Google har den slags bannere, hvis man anvender tjenesterne i Danmark. 

Det er altid risiko for, at vores forsøg på at bekæmpe disinformation kan begrænse den demokratiske debat. Det tager vi meget alvorligt

Camilla Nordsted, talsmand for Facebook Tweet

Corona-konspirationer 

En lang række sejlivede konspirationsteorier om corona florerer på de sociale medier. De handler især om, at; 

  • Corona-pandemien skyldes 5G netværket
  • Corona har til formål at fjerne opmærksomheden fra 5G 
  • Corona er skabt for at gøre det muligt at tvangsvaccinere folk med en chip for at overvåge alle 24/7
  • Bill Gates har skabt corona-virussen for at tjene penge på vaccineproduktion  
  • Corona er Storbritanniens hævn over Kina for tabet af Hong Kong 
  • USA’s militær står bag corona-pandemien 
  • Corona-pandemien er et medieskabt fænomen
  • Corona-virussen er et biologisk våben 
Kilder: EU vs Disinfo, EU’s kontor til bekæmpelse af disinformation, Verdenssundhedsorganisationen WHO’s Myth Buster site m. fl.

Bedre klædt på

Flere eksperter, som Danwatch har talt med, bekræfter, at det er første gang, de sociale medier er gået så proaktivt ind i bekæmpelsen af falske nyheder og misinformation. 

“Det går helt klart bedre med at bekæmpe fake news og misinformation,” siger professor Mark Ørsten fra Institut for Kommunikation og Humanistiske Videnskab på Roskilde Universitetscenter.

Han sammenligner blandt andet med, hvordan de sociale medier tidligere har tacklet udfordringer med fake news og skadelig propaganda, f.eks.i forbindelse med Islamisk Stats udnyttelse af de sociale medier i 2014 og Ruslands indblanding i det amerikanske valg i 2016.

“De sociale medier er et helt andet sted i dag,” siger Mark Ørsten, men understreger at problemet med fake news og misinformation langt fra er løst. 

“Der er stadig masser af opslag derude, som indeholder falske informationer om corona.”

En epidemi af misinformation

Det bliver bekræftet en ny undersøgelse, foretaget af det danske konsulentfirma Common Consultancy. 

De har undersøgt mere end seks millioner opslag mv på de sociale medier for at undersøge, hvad der er for falske nyheder og misinformation, som florerere samt hvem det er, der poster, deler og kommenterer dem. 

Og konklusionen er klar. Corona-pandemien har udløst en epidemi af misinformation som breder sig på stort set alle sociale platforme.

 
Udbredelsen af falske nyheder og disinformatuon tog for alvor fart i slutningen af februar. Grafen viser udbredelsen på henholdvis engelsk, fransk, italiensk og tysk. Grafik: Common Consultancy

Der er først og fremmest tale om en række konspirationsteorier, der beskylder f.eks.  5G-netværket, Kina, medicinalindustrien, den amerikanske mangemilliardær Bill Gates og  det amerikanske militær for at have udviklet og spredt corona-virussen som et biologisk våben. 

Formålet skulle angivelig være, at Bill Gates og medicinalindustrien vil tjene penge på en vaccine, at myndighederne ønsker at tvangsvaccinere og chippe hele verdens befolkning eller at Kina forsøger at opnå økonomisk kontrol. 

Derudover florerer der også en mængde falske nyheder, som råder folk til f.eks. at spise C-vitamin, hvidløg eller drikke klorin for at undgå corona-smitte eller beskylder indvandrere for at være årsag til corona. 

Corona-kure

En lang række uunderbyggede husråd om, hvad man skal gøre eller spise for at undgå coronasmitte florerer også på de sociale medier. Blandt de mest populære er:

  • Malariamedicinen hydroxychloroquin kan kurere corona
  • Du er beskyttet, hvis du sprøjter dig over hele kroppen med klorin
  • Skoldhede bade og ekstrem kulde kan slå virus ihjel
  • Du bliver ikke smittet, hvis du opholder dig i +25 grader
  • Social afstand har ingen betydning for på smitterisikoen
  • C-vitamin og hvidløg beskytter mod corona
  • Alkohol beskytter dig mod corona
  • Hvis du kan holde vejret i ti sekunder uden at hoste, er du rask
  • Elektriske håndtørrere slår virus ihjel
Kilder: EU vs Disinfo, EU’s kontor til bekæmpelse af disinformation, Verdenssundhedsorganisationen WHO’s Myth Buster site m. fl.

Slår plat på corona

Ifølge undersøgelsen appellerede de mange falske nyheder i starten af corona-krisen især til et løst netværk af bl.a.engelsktalende konspirationstilhængere og vaccinemodstandere, forklarer Eske Vinter Jensen, direktør i Common Consultancy.

Men allerede i løbet af februar bredte teorierne sig til andre sprog, og i marts begyndte tabloidmedier og populistiske politikere verden over for alvor at deltage.

Både Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og den amerikanske præsident Donald Trump har  således påstået, at hydroxychloroquine, som anvendes til at forebygge malaria, kan kurere corona, hvilket endnu ikke er bevist.

Og i øjeblikket forsøger de begge at undergrave deres egne myndigheders anbefalinger om karantæne og social afstand med direkte opfordringer til folkelige oprør.

Så sent som i den forløbne uge agiterede Bolsonaro imod nedlukningen af det brasilianske samfund.

I Italien er de falske nyheder og misinformationen især blevet koblet sammen med debatten om  indvandring og muslimer og delt af folk, der deler tidligere indenrigsminister Matteo Salvinis meget indvandrerkritiske holdninger.

“Vores undersøgelse viser, at der er en række yderligtgående grupper af forskellig art, der udnytter corona-krisen til at skabe opmærksomhed om deres egen sag,” siger Eske Vinter Jensen.

“Desuden samles både falske nyheder og disinformation i stor stil op af tabloidmedier og højreorienterede politikere”.

Påstanden om en sammenhæng mellem corona og 5G mobilnetværket er blandt de mest populære konspirationsteorier.

Stater og staniolhatte

Og det er militæranalytiker Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet enig i.

“Corona-krisen et legeland for konspirationsteoretikere, men man skal ikke tro at det bare er enkelte staniolhatte, der sidder i deres kældre og deler de her ting” siger hun.

 “Det er faktisk skræmmende hvor mange mennesker, der deler de her moderne vandrehistorier. Der er masser af både folk og stater, der ønsker at udnytte den her situation til at så mistillid mellem borgere og myndigheder og mellem staterne” siger hun.

Specifikt peger hun på de gamle kendinge Rusland, Kina og Iran som nogle af de stater, der spreder misinformation og fake news om corona.  

F.eks. påstår flere statsejede russiske medier, at corona er et menneskeskabt biologisk våben, en påstand som er blevet delt tusindvis af gange på bl.a. Facebook.

Og en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium har påstået, at det er den amerikanske hær, som har bragt epidemien til Wuhan-provinsen, hvor corona-udbruddet startede. 

Ifølge Jeanette Serritzlev er formålet med den statslige misinformation at svække især de vestlige samfund for dermed at styrke Ruslands og Kinas indflydelse i verden.  

Risikerer at koste menneskeliv

Både Facebook og det Google-ejede YouTube synes, at de gør en meget stor indsats for at dæmme op for de mange falske informationer, som flyder rundt på deres platforme.

En undersøgelse foretaget af det globale aktivistnetværk Avaaz, der arbejder for at give almindelige mennesker en stemme på nettet, viser imidlertid, at der fortsat er rigtig mange falske nyheder og misinformation på Facebook.

Organisationen har gennemgået mere end 100 opslag med falske informationer og fandt, at de tilsammen blev delt mere end 1,7 millioner gange og set af mere end 117 millioner brugere.

Derudover konkluderer undersøgelsen, at Facebook var op til 22 dage om at fjerne anmeldte opslag.

Mirakelkure af enhver art deles flittigt på de sociale medier. C-vitamin kan virke uskadeligt, men hvis brugerne tror, de bliver immune over for corona, kan det koste menneskeliv.

Avaaz-undersøgelsen advarer om, at den megen misinformation om corona kan komme til at koste menneskeliv, hvis brugerne f.eks. følger skadelige råd mod corona eller nægter at følge myndighedernes anvisninger om nedlukning, hygiejne, social afstand osv.

Sikkerhed versus ytringsfrihed

Omvendt er eksperter og menneskeretsorganisationer bekymret for, om de sociale medieplatformes censur af corona-relateret indhold går så vidt, at det går ud over ytringsfriheden og den demokratiske debat.

“Det er positivt, at de sociale medier er blevet bedre til at fjerne fake news og disinformation. Men der mangler gennemsigtighed og klageadgang” sgier spørger Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg instituttet i Sverige.

“Hvad er det for nogle kriterier, de anvender, når de censurerer deres platforme og hvordan sikrer vi, at der stadig er plads til at diskutere, hvordan vi bekæmper corona,” spørger han.

“Det er en svær balancegang, som ikke kan overlades til de store tech-virksomheder alene.”

“Vi bliver nødt til at komme videre og få lavet fælles regulering af det her område. Tech-firmaerne har haft 15 år til at få styr på problemet og indtil nu har de ikke vist tilstrækkelig ansvarlighed,” mener Morten Kjærum. 

Vi ønsker ikke konspirationsteorier, opslag der benægter at corona findes eller opslag, som kæder corona sammen med 5G netværket

Jesper Vangkilde, talsmand for Google/Youtube​ Tweet

De fleste sociale medieplatforme har formuleret en række retningslinjer for, hvilket indhold brugerne må udgive. 

I forbindelse med corona-krisen har flere af de sociale medier skærpet retningslinjerne og indsatsen for at fjerne falske nyheder og bevidst disinformation. 

Nedenstående er nogle af de regler, der gælder på YouTube og Facebook.

Den Google-ejede medieplatform YouTube har blandt andet offentliggjort en guide til sine indholdsskabere.

Derudover har platformen et sæt generelle regler, der definerer, hvad skadeligt indhold er. 

Her fremgår det bl.a. at  platformen ikke tillader indhold,  “der har til formål at opmuntre til farlige eller ulovlige aktiviteter, hvor der er risiko for alvorlig fysisk skade eller død.” 

Man må heller ikke promovere farlige lægemidler eller kure.

Hvert kvartal offentliggør YouTube en rapport, som indeholder informationer om omfanget og karakteren af de videoer, som tages ned.

 

Facebook har også offentliggjort en række retningslinjer for corona-relateret information på platformen. 

Her begrunder platformen f.eks. beslutningen om at henvise til officielle hjemmesider med troværdig corona-information. 

Og her findes Facebooks generelle regler for politisk og samfundsmæssigt indhold.

Svær balancegang

Hos Facebook erkender talsmand Camilla Nordsted, at det er en svær balancegang, når der skal sorteres i problematisk corona-indhold.

“Der er altid en risiko for, at vores forsøg på at bekæmpe falske nyheder og disinformation kan begrænse den demokratiske debat, og den problemstilling tager vi meget alvorligt,” skriver hun i et mailsvar til Danwatch.

Hvordan Facebook præcis afvejer de to ting, er det ikke lykkedes Danwatch at opklare. 

Men Camilla Nordsted understreger, at i corona-spørgsmålet læner platformen sig tungt op ad verdenssundhedsorganisationen WHO i vurderingen af, hvad der er rigtigt og forkert.

“Vores prioritet er at sikre, at folk får troværdige og korrekte oplysninger. Derfor sætter vi bl.a. ind over for misinformation, der risikerer at udsætte folk for en sundhedsmæssig fare,” skriver hun. 

“Vi følger først og fremmest anbefalingerne fra WHO for at sikre, at folk får troværdige og korrekte informationer. Det er WHO, der har den nødvendige ekspertise og legitimitet fra regeringer over hele verden.”

Camilla Nordsted henviser i øvrigt til, at Facebook støtter ønsket om lovgivning på området. Det har Facebook direktør Mark Zuckerberg blandt andet sagt ved flere lejligheder. 

Gråzoner og grænser

Hos Google-ejede YouTube bekræfter  kommunikationschef Jesper Vangkilde, at platformen har skruet op for censuren under corona-krisen.

“Corona-pandemien udgør en global sundhedskrise. Det kan være, at vi går et skridt længere end normalt. Det kan være rigtig farligt at sprede misinformation, og for os kommer folkesundheden i første række. Derfor følger vi myndighederne,” siger han. 

Jesper Vangkilde er imidlertid enig i, at der er en svær gråzone mellem censur og ytringsfrihed, når det kommer til corona-relateret indhold

“Det er en ekstraordinær situation for alle og vi kan altid blive bedre til at redigere vores platform. Vi rammer helt sikker ikke rigtigt første gang i alle tilfælde” siger han til Danwatch.

“Vi fjerner millioner af videoer hver måned og det er hver gang en vurdering, hvor grænsen for ytringsfriheden skal gå og der er gråzoner. Vi ønsker ikke konspirationsteorier, opslag der benægter, at corona findes eller opslag, som kæder corona sammen med 5G netværket. Men der skal generelt være vide rammer for debat. YouTube handler jo netop om, at alle kan få en stemme, men det betyder ikke, at man kan bruge den stemme til hvadsomhelst.”

“Debat er tilladt, men det er ikke tilladt at opfordre til at gøre noget, som er i direkte modstrid med det, myndighederne anbefaler.” 

Det er forbudt at opfordre til at gøre noget, som er i direkte modstrid med det, myndighederne anbefaler

Jesper Vangkilde, talsmand for Google/Youtube​ Tweet

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber