Corona-stormen er på vej mod alle verdens konflikt-centre. Vi har stadig det værste foran os
Corona kan sætte en stopper for mangt og meget, men flygtningestrømmen er ikke en af dem.
Over 71 millioner mennesker lever ifølge FN som flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne især i Asien, Mellemøsten, Afrika og Sydamerika. Og hver dag kommer 37.000 nye til fra brændpunkter og borgerkrige verden over.
FN og de internationale hjælpeorganisationer forsøger at afværge stormen med sæbe og informationsmaterialer, men eksperter frygter, at smitten alligevel vil brede sig til de store flygtningelejre i Asien, Afrika og Mellemøsten og koste rigtig mange menneskeliv.
“Jeg vil ikke komme med dommedagsprofetier, med situationen er meget alvorlig,” siger Elisabeth Haslund, talsmand for FN’s Flygtningeorganisation UNHCR.
I sin seneste appel til verdenssamfundet advarer UNHCR om, at flere hundrede tusinder flygtninge risikerer at blive smittet med den potentielt dødelige virus.
Og forsker Martin Lemberg-Pedersen fra Global Refugee Studies på Aalborg Universitet er enig i, at antallet af ofre kan blive meget stort, hvis corona-smitten først får fat i det tætpakkede lejre.
“Der er formentlig ingen, som kan sætte tal på, hvor mange flygtninge, der kan miste livet på grund af corona, men der er tale om folk, som i forvejen er ekstremt sårbare,” siger han.
Smitten er endnu ikke brudt ud i flygtningelejrene, men katastrofen venter lige rundt om hjørnet
De seneste uger har FN og alle de store hjælpeorganisationer haft travl med at forberede sig på, hvordan de skal tackle et kommende corona-udbrud i de store flygtningelejre i f.eks. Bangladesh, Uganda, Syrien, Libyen, Yemen, Jordan og Tyrkiet, hvor millioner af flygtninge har søgt tilflugt på grund af forfølgelse og borgerkrige.
Men det er et kapløb med tiden, fortæller Elisabeth Haslund. Og hovedvåbnet mod corona er vand og sæbe.
“Vi forsøger at forberede os så godt som muligt på en mulig smutte i de store flygtningelejre. Vi deler sæbe ud, sørger for rent drikkevand, ekstra håndvaske og informationskampagner. Det er vores erfaring fra bekæmpelsen af ebola, sars og zika, at viden, hygiejne og masser af planlægning er helt afgørende for, om det lykkes,” siger hun.
“Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at der kommer et stort udbrud i lejrene, for det kan blive meget svært at inddæmme smitten, hvis den først får fat”.
Indtil videre har det ikke været de store udbrud i flygtningelejrene, men alle lande, som huser store flygtningegrupper har de seneste dage meldt om de første tilfælde af corona.
Næsten 71 millioner mennesker er enten flygtninge eller internt fordrevne, altså flygtninge i eget land.
Næsten to tredjedele af verdens flygtninge kommer fra Syrien, Afghanistan og Sydsudan og befinder sig bl.a. her:
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen skyldes den langsomme udvikling indtil nu, at flygtningene på grund af grænsekontrol ikke har kunnet tage del omfattende globale rejseaktivitet, som har været en afgørende faktor i smittespredningen.
Men når smitten rammer, vil den være meget svær at stoppe.
For hvordan overholder man rådene om at vaske hænder, holde afstand og blive hjemme, når man ikke har rindende vand, bor tæt sammen og ikke har noget hjem at isolere sig ?
“Det vil være meget svært at overholde den slags i en overfyldt flygtningelejr, hvor man er mange om at dele både håndvask og toilet. Det er bl.a. derfor, vi satser på forebyggelse,” siger Elisabeth Haslund.
“Der er jo en grund til, at internationale aktører som den Internationale Organisation for Migration, IMO, opfordrer til at evakuere f.eks. flygtningelejrene på de græske øer” siger Martin Lemberg-Pedersen, der sammen med 150 andre migrationsforskere har rettet en appel til formanden for EU Kommissionen, Ursula von der Leyen. De opfordrer bl.a. EU til at beskytte de flygtninge- og migrantgrupper, som ikke har adgang til ordentlig sundhedspleje og til at evakuere de overfyldte græske flygtningelejre.
Ud over muligheden for grundlæggende hygiejne er adgangen til sundhedsydelser netop et andet stort problem pointerer bl.a. FN.
De allerfleste flygtninge og internt fordrevne har kun adgang til den mest basale sundhedspleje. Uanset om de bor i store flygtningelejre eller i slumområder, er avanceret intensiv behandling og respiratorer, som har vist sig nødvendige for at redde f.eks. ældre patienter, ikke en mulighed.
Ahlam Chemlali, der er programleder hos det danske institut mod tortur, Dignity, følger blandt andet situationen i Libyen tæt.
Og hun er meget bekymret over sundhedssituationen for landets 700.000 flygtninge, migranter og internt fordrevne.
“Efter ti års borgerkrig er der stort set ikke noget sundhedsvæsen tilbage i Libyen, der er dårligt nok senge og stor mangel på læger og sygeplejersker”, fortæller hun.
Derudover fortsætter kampene trods alle opfordring til våbenhvile og kort før Påske blev et af de få hospitaler i hovedstaden Tripoli bombet.
“Det er en meget alvorlig situation, som kan ødelægge Libyen fuldstændig,” siger Ahlam Chemlali.
“Vi ser en potentiel katastrofe i øjnene med rigtig mange døde, ikke mindst er forholdene i de libyske detentionslejre for migranter meget bekymrende.”
Ifølge FN befinder omkring 7.000 migranter og flygtninge sig i de overfyldte libyske detentionscentre, hvoraf mange kontrolleres af diverse militser.
Læs: Danmark er tredjestørste sponsor
af Libyens kontroversielle migrantsystem
Både Ahlam Chemlali og Martin Lemberg-Pedersen opfordrer til, at EU tager medansvar for den situation, som millioner af flygtninge befinder sig i bl.a. i Libyen og Tyrkiet, hvor flygtninge og migranter er fanget efter EU har indgået aftaler med landene om at stoppe flygtningestrømmen til Europa.
Men de frygter, at viljen til at hjælpe verdens millioner flygtninge igennem corona-krisen mangler.
“Mange lande lukker sig desværre om sig selv i øjeblikket for at bekæmpe corona-smitten. og lukker øjnene for hvad der foregår uden for deres egne grænser, selv om det i sidste ende kan komme til at påvirke os alle” siger Ahlam Chemlali.
Martin Lemberg-Pedersen er enig og også temmelig pessimistisk.
“Det ser ikke godt ud med viljen til at hjælpe. Selv om politikerne snakker rigtig meget om behovet for at tage vare på hinanden, er det oftest pakket ind i nationalistisk retorik. Der er ingen politiske ledere, der taler om behovet for at hjælpe de svageste og mest udsatte dele af verdens befolkning,” siger han.
“Der er desværre al mulig grund til at forvente, at både lande og virksomheder vil fortsætte med at være sig selv nærmest. Det er en basal forsvarsmekanisme, men vi må ikke glemme, at corona er et globalt fænomen, som påvirker os alle sammen. Vi må håbe, at et nyt globalt fokus på sundhedsindsatser, kan skabe et momentum for at komme udsatte fordrevne til hjælp.”
Opfordringerne til at rette blikket mod verden uden for de nationale grænser kommer også fra mange NGO’er, der arbejder med flygtninge og internt fordrevne rundt om i verden.
En af dem er den norske hjælpeorganisation Norwegian Refugee Council, der har store hjælpeprogrammer i en lang række lande med store flygtningegrupper.
“Verdens ledere forsøger at tackle corona-krisen inden for deres egne grænser, men de må ikke opgive dem, der lever på den anden side. Det haster med at udvide vores menneskelighed og vise solidaritet med flygtninge og internt fordrevne i en tid med ekstrem usikkerhed,” siger NRCs generalsekretær Jan Egeland.
Et af de mest udsatte steder er Yemen, som har været hærget af borgerkrig siden 2015. Her har mere end 20 millioner mennesker brug for fødevarehjælp på grund af krigen og en saudisk-ledet fly- og flådeblokade, som forhindrer forsyninger i at nå frem til de sultende.
Yemen har for få dage siden påvist det første corona-tilfælde og FN’s humanitære koordinator Lisa Grande frygter det værste.
Yemen har de seneste år oplevet flere epidemier på grund af sult og ringe hygiejne, heriblandt kolera og dengue feber, omkring halvdelen af landets hospitaler er ødelagte og befolkningen utrolig modtagelig for sygdom på grund af sult og underernæring.
“Hvis corona først får fat i Yemen, vil effekten blive katastrofal”, siger Lisa Grande til nyhedsbureauet Reuters og opfordrer, ligesom bl.a. FNs generalsekretær António Guterres har gjort, til omgående våbenhvile for at give både myndigheder og hjælpeorganisationer mulighed for at bekæmpe corona-truslen.
“Yemen står over for den største trussel, landet har set i mere end 100 år. Det er tid til at parterne holder op med at bekæmpe hinanden og giver sig til at bekæmpe corona i stedet”.
Charlotte Aagaard
