Én mand står om nogen bag afsløringerne af de kinesiske myndigheders forfølgelse af landets muslimske mindretal, de såkaldte uighurer.
Hans navn er Adrian Zenz, oprindelig tysk antropolog, i dag Kina-forsker ved Victims of Communism Memorial Foundation, en tænketank oprettet af den amerikanske Kongres i 1993 for at dokumentere menneskeretskrænkelser, begået af kommunistiske lande og finansieret af private donationer.
De sidste fire år har han fremlagt tusindvis af officielle kinesiske dokumenter og informationer, der har blotlagt Kinas systematiske internering af mere end en million uighurer i genopdragelseslejre, tvangsudskrivning af hundredetusinder uighurer og andre etniske mindretal til hårdt, fysisk arbejde på fabrikker over hele landet og i Xinjiang-provinsens mange bomuldsmarker.
Senest har han afsløret, hvordan de kinesiske sundhedsmyndigheder forsøger at begrænse antallet af uighurer ved at tvinge uighuriske kvinder til at anvende spiral og blive steriliseret.
Danwatch har sat ham stævne for at høre, hvor sikker han er på sine afsløringer og hvordan han mener, danske mode-og tekstilvirksomheder bør reagere på risikoen for, at deres t-shirts, joggingbukser og lagner bliver fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde.
Adrian Zen er en 46-årig, tyskfødt antropolog, der har en master i udviklingsstudier fra Auckland University og en PhD i socialantropologi fra Cambridge University.
Adrian Zenz bor i Minnesota, USA, og arbejder som seniorforsker ved Victims of Communism Memorial Foundation, en tænketank oprettet af Kongressen i USA og finansieret af private donationer.
Zenz er verdenskendt for sine afsløringer af Kinas forfølgelse af uighurerne i Xinjiang-provinsen.
Siden 2018 har han blandt andet afsløret interneringen af mere end en million uighurer i genopdragelseslejre samt myndighedernes systematiske brug af tvangsarbejde og fødselskontrol i Xinjiang-provinsen.
Ud over sit akademiske arbejde er Adrian Zenz rådgiver for Inter-Parliamentary Alliance on China, en tværpolitisk alliance af parlamentarikere med interesse for menneskerettighedssituationen i Kina.
Kina har løbende forsøgt at miskreditere hans afsløringer, som i officielle kinesiske medier beskrives som forfalskninger og propaganda fra en højreorienteret evangelist.
Zenz har forsvaret sin forskning med, at hans afsløringer af uighurernes forhold for 95 procents vedkommende bygger på offentligt tilgængelige kinesiske dokumenter.
Hans forskning er efterfølgende bekræftet af andre Kina-forskere samt flere internationale medier, der har efterprøvet oplysningerne, heriblandt det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, tv-stationen BBC og det amerikanske dagblad New York Times.
Adrian Zenz har indrejseforbud i Kina, hvor flere lokale virksomheder, som er nævnt i hans afsløringer, har anlagt sag mod ham med krav om erstatning.
Adrian Zenz fortæller, at hans afsløring af genopdragelseslejre, tvangsarbejde og fødselskontrol i Xinjiang for 95 procents vedkommende bygger på officielle kinesiske dokumenter, som han har fået adgang til blandt andet ved avanceret søgning på nettet.
“Jeg er fuldstændig sikker på, at de oplysninger, jeg har bragt frem i lyset, er korrekte. Mine afsløringer bygger næsten udelukkende på offentligt tilgængelige oplysninger, som de kinesiske myndigheder selv har udgivet, og i mange tilfælde er jeg overbevist om, at problemerne er endnu mere omfattende, end jeg har beskrevet”, siger han.
Som eksempel nævner han antallet af uighurer, som bliver tvunget til at arbejde i Xinjiangs bomuldsmarker.
“Jeg anslår antallet af tvangs-udskrevne arbejdere til 500.000. Det er de kinesiske tal, jeg har adgang til, men da jeg har kun har tal fra tre distrikter i Xinjiang, kan det rigtige antal meget vel være 600.000 eller måske 900.000”, siger han.
Adrian Zenz beskriver Kinas politik over for uighurerne som en omfattende og undertrykkende social genopdragelses-kampagne fra et kommunistparti, som fast besluttet på at fjerne enhver folkelig modstand.
“I uighurernes tilfælde handler det om at kvæle ethvert tilløb til religiøs og etnisk separatisme”, siger han og forklarer, at de kinesiske myndigheders systematiske forfølgelse har stået på siden 2016.
Her begyndte Kina at opføre de første af flere hundrede genopdragelseslejre, som officielt var møntet på at internere religiøse ekstremister og terrorister, men i praksis omfatter mere end en million uighurer og mindst en halv million børn, som er blevet placeret på statslige kostskoler.
Ifølge de kinesiske myndigheder er der tale om uddannelses-institutioner, og i officielle nyhedsreportager kan man høre studerende beklage deres “fejltagelser” og love at være “gode borgere”, når de kommer hjem igen.
De seneste to år har Adrian Zenz været med til at løfte sløret for, hvordan mange af de internerede uighurer bliver tvunget til at arbejde på blandt andet tekstilfabrikker over hele landet og ikke mindst i Xinjiangs bomuldsmarker, der levere mere end 85 procent af Kinas bomuld.
“Indtil sommeren 2019 havde vi kun anekdotisk bevis for eksistensen af tvangsarbejde, men i dag kan vi bevise, at de kinesiske myndigheder tvangsudskriver hundredetusindvis af uighurer og andre etniske mindretal til at arbejde i tekstilproduktionen og i bomuldsmarkerne”, siger han og beskriver afsløringerne som en “game-changer” for mode- og tekstilindustrien.
“Det er første gang, der er påvist systematisk brug af tvangsarbejde i bomulds- og tekstilproduktionen i Kina. Det er en øjenåbner. Enhver, der bekymrer sig det mindste om etisk handel, er nødt til at forholde sig til Xinjiang, om ikke andet, så fordi denne provins alene leverer mere end 20 procent af verdens bomuld”, siger Adrian Zenz.
Enhver, der bekymrer sig det mindste om etisk handel, er nødt til at forholde sig til Xinjiang, om ikke andet, så fordi denne provins alene leverer mere end 20 procent af verdens bomuld
Han opfordrer derfor alle danske mode- og tekstilvirksomheder, som får deres bomuld og bomuldsvarer fra Kina, til at finde andre leverandører.
“Omfanget af tvangsarbejde i bomuldsproduktionen er så stort, og det er så vanskeligt at identificere, hvor bomuld i din forsyningskæde stammer fra, at der ikke er nogen anden mulighed end at trække sig helt ud af Kina, hvis man vil være sikker på, at der ikke anvendes tvangsarbejde til at producere de varer, man sælger”, siger han.
“Mit råd til danske virksomheder er derfor at forlade Kina. Indtil videre er der intet alternativ, da det er praktisk talt er umuligt at undgå at bruge bomuld fra Xinjiang”.
Adrian Zenz understreger imidlertid, at der også anvendes store mængder kinesisk bomuld i mange andre, især asiatiske, lande.
“Problemet slutter ikke i Kina. Bomuldsstof og garn fra Xinjiang danner grundlaget for en stor mængde tekstil- og beklædningsproduktion i mange asiatiske lande. Det ville derfor kræve en massiv løsrivelse fra Asien, hvis man skal være helt sikker på at undgå bomuld fra Xinjiang”.
Flere kendte modeproducenter, f.eks. H&M, har meddelt deres leverandører, at de ikke ønsker at anvende bomuld fra Xinjiang, men det er ikke tilstrækkeligt, mener Adrian Zenz.
“Problemet er, at de fleste af disse virksomheders varer stadig kommer fra kinesiske leverandører. De siger, de ikke vil have bomuld fra Xinjiang, men hvad gør de for at kontrollere, at deres bomuld alligevel ikke stammer derfra”, spørger han.
“Hvis man er en etisk ansvarlig virksomhed, bør man helt undgå kinesiske bomuldsprodukter”.
Hvis man er en etisk ansvarlig virksomhed, bør man helt undgå kinesiske bomuldsprodukter
Adrian Zens mener imidlertid ikke, at det kun er de enkelte tøj- og tekstilvirksomheder, der bærer et ansvar for at stoppe anvendelsen af kinesisk bomuld.
Også den danske regering og ikke mindst EU bør reagere, siger han.
“Det er ikke kun virksomhedernes ansvar, det er også Danmarks nationale ansvar og EU’s ansvar at skabe en juridisk ramme, der kan forhindre import af varer, som er produceret ved hjælp af tvangsarbejde”, siger han.
“De fleste europæiske lande har ikke i øjeblikket juridisk mulighed for at forbyde importen af bomuld fra Kina, og det bør der laves om på”, siger han og anbefaler at Danmark og EU vælger samme tilgang som USA, der for nylig indførte et forbud mod at importere bomuld fra den militært-kontrollerede del af Xinjiang.
“Danmark bør overlade det til importøren at bevise, at der ikke er anvendt tvangsarbejde i det produkt, de ønsker at importere. Hvis der var tale om enkeltstående tilfælde, kunne bevisbyrden måske ligge hos myndighederne, men på grund af problemets omfang og karakter er det vigtigt at vende bevisbyrden, så den ligger hos importøren”, siger han.
I dag er Kinas forfølgelse af uighurerne kendt over hele verden, ikke mindst takket være Adrian Zenz’ forskning.
Kina har afvist samtlige beskyldninger om genopdragelseslejre, fødselskontrol og tvangsarbejde i Xinjiang-provinser. I statskontrollerede medier som f.eks. Global TImes betegnes afsløringerne som fabrikation, falsknerier, manipulation og propaganda.
“Kina har forsøgt at fremstille afsløringerne som fabrikation. Udadtil er der ikke tale om interneringslejre og tvangsarbejde, men om uddannelsescentre, fattigdomsbekæmpelse og flytning af arbejdskraft. Men når man læser myndighedernes interne dokumenter, tegner der sig et helt andet billede. Så er regeringen langt mere ærlig om, hvad det er, der foregår” siger Adrian Zenz.
Den tysk-amerikanske forsker har også personligt fået den kinesiske kærlighed at føle.
F.eks. har de kinesiske myndigheder udstedt et personligt indrejseforbud, flere lokale virksomheder har sagsøgt ham for de tab, de angiveligt har lidt efter hans afsløringer, og i de officielle medier bliver Zenz fremstillet som en utroværdig, højreorienteret evangelist, der slet ikke ved, hvad han taler om og i øvrigt slet ikke er Kina-ekspert.
Adrian Zenz tager imidlertid de kinesiske reaktioner med ophøjet ro.
“Kinas forsøg på at stoppe mig er på mange måder et tegn på succes. Det viser, at de er bekymret”, siger han.
Kinas forsøg på at stoppe mig er på mange måder et tegn på succes. Det viser, at de er bekymret
Også anklagerne om fabrikation tager han let.
Hans forskning er da også blevet bekræftet af andre internationale Kina-eksperter, den amerikanske regering, der har indført forbud mod at importere bomuld fra Xinjiang-provinsen, EU, der har indført sanktioner mod navngivne embedsmænd fra Xinjiang samt førende menneskerettigheds-organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch .
Derudover har en lang række velrespekterede medier gået hans afsløringer efter i sømmene og udgivet omfattende dokumentation af anklagerne, heriblandt det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, det anset dagblad New York Times og den britiske tv-station BBC.
Senest har både USA og Holland desuden erklæret, at de opfatter Kinas forfølgelse af uighurerne som folkemord.
Charlotte Aagaard
