Giftigt stof fra Kvanefjeld i Grønland kan forurene drikkevand og elve

Fluor er et af flere giftige stoffer, der risikerer at forurene drikkevandet og vandmiljøet omkring Kvanefjeld i Sydgrønland, hvis et australsk mineselskab får godkendt deres nuværende plan. Fluor kan skade særligt børns hjerner, og fjeldørreder risikerer at forsvinde, forklarer eksperter.

Isbjergene flyder ud for Narsaqs kyst, hvor et australsk mineselskab vil udvinde sjældne jordarter fra Kvanefjeldet. Eksperter siger, at risikoen for fluorforurening kan få omfattende konsekvenser for mennesker og miljø.
  • Den 6. april skal Grønland til valg og et af de centrale spørgsmål handler om Kvanefjeldet i Sydgrønland, hvor det australske mineselskab Greenland Minerals Limited netop har fået godkendt deres miljøvurdering.
  • Internationale mineeksperter undres over, at man har valgt den farligste løsning til deponering af millioner af tons radioaktivt mineaffald, under vandet i en sø bag to dæmninger, der risikerer at brase sammen og udslette al liv på deres vej.
  • I en serie artikler undersøger Danwatch mineprojektets påvirkning på miljø og mennesker i Grønland.
  • Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Politiken.

1000 tons malm skabte for tre år siden en masse ballade uden for Roskilde. Malmen lå på den bare jord, og en grundejerforening med en civilingeniør i spidsen frygtede, at giftige stoffer blev udvasket til grundvandet. 

Der var tale om stoffet fluorid, og grundejerforeningen fik ret. En undersøgelse viste stærkt forhøjet indhold af fluorid ved flere boringer skråt ind under bunkerne. 

Fluorid findes naturligt i grundvandet, men det kan få alvorlige konsekvenser for sundhed og miljø, når indholdet overstiger grænseværdien. De 1000 tons malm ved Roskilde stammer oprindeligt fra Kvanefjeldet i Grønland, hvor forskningscenteret Risø i 1980’erne foretog målinger for at finde ud af, hvilke mineraler og stoffer, der eventuelt kunne udvindes, og Kvanefjeldet er i dag, 30 år senere, højaktuelt.

Imens malmbunkerne ud for Risø blev overdækket og sikret, så viser en miljøundersøgelse fra december 2020, at der vil være høje niveauer af fluorid fra Kvanefjeld i vand og vind, hvis mineselskabet Greenland Minerals følger deres nuværende plan og får lov udvinde sjældne jordarter inden længe. 

Både drikkevandet og livet i elve, vandløb og på fjeldet omkring Kvanefjeld og den nærliggende by, Narsaq, der er et Unesco Heritage Site, vil være udsat for høje mængder giftigt fluorid. Eksperter vurderer, at et kommende mineprojekt kan få omfattende konsekvenser for bestanden af fjeldørreder og for muligheden for at holde får, der er en del af økonomien i det sydlige Grønland. 

Direktøren for Greenland Minerals, der siden 2007 har lavet omfattende undersøgelser af Kvanefjeldprojektets påvirkning på miljø og mennesker, er ikke bekymret.

“Risikoen for, at der er nogen forurening, er yderst usandsynlig, men alligevel undersøger vi det og siger, at hvis det skulle ske, så var det noget, som ingen kunne have forudset, nemlig at en fønvind skulle være blæst længere, end en føhnvind nogensinde har gjort”, siger John Mair.

“Det er et problem med betydelig potentiel miljørisiko, og det er ikke blevet ordentligt vurderet i dette tilfælde.”

100 gange så meget fluor som normalt

Gert Asmund har arbejdet med Kvanefjeldet siden 1964. Han er kemiingeniør ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og forstår bekymringen over de høje niveauer af fluor, særligt på et bestemt sted.

I løbet af de 37 år, som minen er planlagt til at være i drift, vil Greenland Minerals udvinde og bearbejde tre millioner tons malm årligt, og resterne af malmen, de såkaldte tailings skal opbevares i et enormt affaldsdepot under vand i den nærliggende sø Taseq. Når de 37 år er gået, vil der være 100 millioner tons radioaktivt affald og forurenet vand opbevaret i søen bag to dæmninger. 

“Der følger en stor del fluor med i søen. Så den vil gradvist blive mere og mere fluorforurenet. Det bliver noget giftigt vand, som man skal sørge for ikke løber nogen steder”, siger Gert Asmund.

Det fremgår af miljøvurderingen fra Greenland Minerals, at vandet i Taseq vil have et fluorindhold på 100 gange det oprindelige fluorindhold på 2 mg/l. Allerede efter få år, vil der være omkring 220-275 mg/l flour i affaldssøen.

“Det er en stor sø, og det er noget, som bekymrer folk. Efterhånden som mineselskabet fylder mere og mere affald i, vil de mangle plads. Så skal de bygge en dæmning for at gøre søen større. Og så er man naturligvis bange for, at den dæmning pludselig bryder sammen og al forureningen strømmer ned i dalen“, siger Gert Asmund. 

Gert Asmund er én af flere forskere fra Aarhus Universitet, der hjælper de grønlandske myndigheder med at kvalitetssikre den miljøvurdering, som Greenland Minerals har udarbejdet. 

I et notat offentliggjort i januar 2021, skriver forskerne fra Aarhus Universitet, at et udslip af fluorforurenet vand fra Taseq “kan have kritiske påvirkninger på miljøet”.

Fluor vil følge vandet

Fluor findes allerede i naturligt høje mængder i jorden og vandet omkring Kvanefjeld. Det skyldes især det vandopløselige mineral villiaumite, der er i klipperne i Kvanefjeld. Det forklarer Anton Chakmouradian, professor i geologi og forsker i sjældne jordarter og deres metaller ved University of Manitoba i Canada.

“Villumite er et natrium, og det er ekstremt opløseligt. Det er opløseligt til det punkt, hvor det vil være væk efter den første nedbør. Det er ligesom sukker”, siger Anton Chakmouradia. 

Det betyder, at når villumit kommer i kontakt med vand, bliver stofferne i mineralet frigivet heriblandt fluor, og når det er opløst, så flyder fluoriden derhen, hvor vandet løber, forklarer Anton Chakmouradian. 

Det var netop det, der skete med malmen i Risø. I dag er malmen dækket til med presseninger, men indtil da kunne et regnskyl opløse villumiten i malmen og frigive fluor, der sivede ned i jorden og potentielt set kunne havne i vores drikkevandsreservoirer. 

Anton Chakmouradian har også læst dele af miljørapporten fra Greenland Minerals. Han mener, at mineselskabet ikke behandler fluor med tilstrækkelig alvor.

“Fluorid er et virkelig interessant potentielt miljøspørgsmål. Det er et problem med betydelig potentiel miljørisiko, og det er ikke blevet ordentligt vurderet i dette tilfælde”, siger Anton Chakmouradia.

Netop det naturligt høje indhold af fluor i området omkring Kvanefjeld betyder ifølge eksperterne, at man skal være ekstra opmærksom på stoffet. For når man har en åben mine, som er det Greenland Minerals planlægger, vil regn ifølge miljøvurderingen udvaske fluor i det åbne brud, og vind vil sprede fluorholdigt støv fra minen. Der vil altså ikke bare være et forhøjet indhold af fluor i affaldssøen Taseq, der vil også være et forhøjet niveau fluor i affløbsvand fra minen og i luften omkring minen.

Læs mere her: Jagten på de sjældne jordarter i Grønland

“Fluor er nok det største miljømæssige problem”, siger Ole Christensen, der er geolog og ansat som råstofrådgiver hos Kujalleq Kommune, som Narsaq er en del af. 

“Fluor vil være alle steder, hvor der er vand. I minen, på vejene, i knuseværket, i flotationen, i tailings, i koncentratet, i kemisk værk, i tailingsrør, i al det vand, der siver ud alle steder. Det ser ud til, at Greenland Minerals undervurderer indholdet af fluor og de tilknyttede problemer”, siger Ole Christensen.

Alligevel gav de grønlandske myndigheder grønt lys for mineselskabets miljørapport i år. Næste skridt er selve tilladelsen til at udvinde 30.000 tons sjældne jordarter, 15.000 tons zink koncentrat, 8.700 tons fluor og 500 tons uran-oxid om året i 37 år.

1000 tons malm fra Kvanefjeld deponeret ved forskningscenter Riøs, før det blev overdækket, fordi stoffer som fluorid risikerer at udvaske til grundvandet.

Eksempler på fluor i miljøet under og efter minedriften i Kvanefjeld

Regnskyl vil udvaske fluor fra det åbne minebrud. Mens minen er i drift, vil man opsamle det fluorforurenede vand og udlede det til fjorden. Vandet vil i gennemsnit have et fluorindhold på 17 mg/l. Når minen ikke længere er i drift, vil vandet ikke blive opsamlet, men flyde frit i naturen. Der er for nuværende et fluorniveau på 1,3 mg/l i fjorden. 

Fluorindholdet i affaldssøen Taseq vil efter få års minedrift ligge på 220-275 mg/l og nå et maks på 300 mg/l. Når minen lukker ned, vi man rense vandet i Taseq i 6 år. Herefter vil man lade søen flyde over og løbe ud i miljøet. Blandt andet til Taseq-elven og Narsaq-elven. På det tidspunkt vil fluorniveauet være på 5,6 mg/l. Efter 100 år vil der stadig være et indhold på 3,8 i Taseq, som løber frit og ud i området. På nuværende tidpunkt har Taseq er fluorindhold på 2,6 mg/l. 

Kilde: Greenland Minerals miljøvurdering.

Fra søen til drikkevandet

Lidt fluor i vandet er en god ting. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at drikkevand bør have et fluorindhold på mellem 0,5  og 1,5 milligram per liter, fordi det styrker tænderne, og derfor findes det i små mængder i tandpasta. Men forskere har sat øgede mængder af fluorstoffer i forbindelse med øget risiko for kræft, kolesterol og ringere immunforsvar. 

Stofferne kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og gennem modermælken, og det er blandt grundene til, at Fødevarestyrelsen i Danmark forbød fluorstoffer i emballage i maj 2020. 

“Fluorid er toksisk for hjernen, specielt under udviklingen af hjernen”, siger læge og forsker i biokemi ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, som har læst miljøvurderingen for Danwatch. Han undrer sig over, at mineselskabet tager “meget let” på fluor i deres miljøvurdering:

“Vi har for nylig beregnet den såkaldte Benchmark Dose, fordi de eksisterende grænser er alt for høje. Benchmark Dose benyttes til at fastlægge grænseværdier. Jeg vil derfor mene, at rapporten tager for let på problemet med forurening med fluorid”, skriver Philippe Grandjean til Danwatch.

Befolkningen i Narsaq får drikkevand fra de tre elve, Napasup Kuua, Kuukasik og Landnamselven, der ligger få kilometer fra affaldssøen Taseq. Drikkevandet kommer fra overfladevand og ikke fra grundvandet, som i Danmark. Og det gør Narsaqs drikkevand sårbart, fordi det kan blive udsat for fluor, der kan blive blæst med af kraftige fønvinde. 

“Den her forurenede sø ligger jo faktisk ret tæt på drikkevandsområdet. Og det blæser nogle gange meget kraftigt. Ikke direkte men næsten direkte i retning fra søen til drikkevandsområdet. Hvis vinden ændrer sig lidt – der er heldigvis en bjergkam imellem – men der er en risiko“, siger Gert Asmund.

Niveauet af fluorid i drikkevandsområdet er allerede tæt på grænseværdien, viser en rapport fra Grønlands Selvstyre, Drikkevandskvalitet i Grønland i 2011-2013, og man besluttede at øge kontrollen ved at tage flere prøver, står der i rapporten.

“Grænseværdien er sat for at forhindre pletter på tænderne og (i sværere tilfælde) knogleforandringer”, viser rapporten. 

Skulle det fluorforurenede vand alligevel ende i drikkevandsområdet, kan man ifølge John Mair omdirigere vand, der er forurenet med fluor.

“Det er ekstremt usandsynligt, at der skulle være problemer med fluorid i Narsaqs drikkevand, men skulle det ske, er der en masse afbødningsstrategier, så vandet kan ledes væk”, siger John Mair. 

Fjeldørred og fårebestande 

Det er ikke bare den menneskelige sundhed, der er udsat, når det kommer til fluorid. Også livet i og omkring elevene kan lide under ekstra høje niveauer af fluor. I en af de baggrundsrapporter, som ligger til grund for mineselskabets miljøvurdering, står der, at fluor selv i små mængder er giftigt for både får og ørreder. 

Får, der har fået tilført fluor til deres mad, bliver syge med diarré, bliver sløve og skærer tænder, står der i rapporten, der er udarbejdet af forskere på DTU. 

For fjeldørreden lyder dommen, at det vil skade bestanden, hvis koncentrationerne af fluor stiger fra det nuværende 0,5-3 mg/l til 35-360 mg/l. Hvis man vil sikre fiskebestanden i Narsaq-elven, må vandet sikres mod fluor, skriver forskerne fra DTU.

Idet fluorindholdet i Taseqsøen allerede efter få år med minedrift vil ligge på 220-275 mg/l, kan det få store konsekvenser for fjeldørreden, hvis der skulle ske brud på dæmningen eller udslip fra søen. For Narsaq-elven ligger i direkte forlængelse af Taseqsøen.

Greenland Minerals skriver også i deres miljøvurdering, at et brud på dæmningen eller udslip fra Taseq, vil have “betydeligt nedslidning” af blandt andet fjeldørreden. De beskriver at fiskene bliver skyllet væk med strømmen, begravet i slam og får gællerne stoppet til. To år efter sådan en hændelse vil fluorindholdet ifølge mineselskabet stadig ikke være tilbage på det oprindelige niveau.

Mineselskabet behandler ikke risikoen for fluorforgiftning hos får i området. De bemærker dog, at landbruget i området generelt kan blive påvirket af mineprojektet, og særligt den farm, der ligger i Narsaqdalen for foden af Kvanefjeld. 

Rens vandet løbende

Faren for fluorforurening kan nedsættes en hel del, hvis mineselskabet renser affaldsvandet i Taseq for fluor, mens minen er i drift. Det er ellers planen, at Greenland Minerals først vil at rense det forurenede vand, når minen lukker efter 37 år. 

“Efterhånden som vi fortsat optimerer projektet, hvilket tekniske projekter altid bliver, er der store chancer for, at vi optimerer den gendannelse”, siger John Mair, da Danwatch spørger direktøren til muligheden for at rense vandet undervejs.

Forskerne fra Aarhus Universitet, der rådgiver myndighederne i Grønland, mener, at det vil reducere risikoen for forurening af både drikkevand og det omkringliggende miljø, hvis mineselskabet renser for fluor allerede under minedriften.

“Det ville være en forbedring i forhold til den mulige risiko, det vil udgøre, hvis nu vandet havner i miljøet eller i drikkevandet”, siger Christian Juncher Jørgensen, ph.d. og specialkonsulent ved Institut for Bioscience og en af rådgiverne fra Aarhus Universitet.

“Vi anbefaler, at man dels fremlægger en tilstrækkelig teknisk dokumentation for, at man kan udfælde alt det her fluor, men også at man som myndighed i hvert fald overvejer at stille krav om en yderligere rensning,” siger Christian Juncher Jørgensen.

Det er ifølge Christian Juncher Jørgensen op til de grønlandske myndigheder at stille krav til mineselskabet.

“Renseteknologien, som selskabet vil sætte i gang ved minens nedlukning, kan myndighederne sige skal sættes i gang allerede, mens minens er i drift. Man kan også rense ved selve kilden, inden det bliver pumpet ud. Men det har jo også en omkostning, og hvornår skal den omkostning så falde”, ” siger Christian Juncher Jørgensen.

Danwatch har kontaktet de grønlandske myndigheder for en kommentar. De henviser til rapporten fra DCE og Grønlands Naturinstitut fra januar 2021.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right