Aluminium, kobber, grafit, nikkel, kobolt og litium. Det er de råstoffer, der indgår i batteriet i en elbil. Elbilen spiller en stor rolle i den grønne omstilling herhjemme. Efter ønske fra den danske regering skal der i 2030 køre 750.000 elbiler på vejene i Danmark. Men der er et ubesvaret spørgsmål i den ligning: Hvordan sikrer vi, at produktionen af de her elbiler ikke skader mennesker og miljø?
På Danwatch har vi dokumenteret, at både litium og kobolt ved nogle af verdens største forekomster bliver udvundet under forhold, der er på kant med eller groft overtræder menneskerettighederne. I en ny podcastserie, som vi kalder ‘FRÅS – en kritisk forbrugerguide’, undersøger vi hvordan forskellige danskere gennem deres forbrug kan være indirekte forbundet til netop menneskerettighedskrænkelser ude i verden. Og i andet afsnit af serien besøger vi tegner, forfatter og klimaaktivist Anders Morgenthaler for at tale om elbiler.
Tilbage i 2019 besøgte Danwatchjournalist Nikolaj Houmann selv epicentret for litiumudvinding, Atacamaørkenen i Chile. Her befinder langt størstedelen af verdens litium-reserver befinder sig i underjordiske søer af ekstremt koncentreret saltvand.
Når mineselskaber udvinder den undersøiske litium, pumper de millioner af tons saltvand op i bassiner i ørkenen, og med den bagende sol fordamper vandet, så en koncentreret saltmasse ligge tilbage. Gennem kemiske processer frigør de herefter litiumet. Det er hvad man kalder ‘watermining’ – eller vandminedrift – og det er selvsagt en meget vandkrævende proces.
Den vandkrævende litiumudvinding sætter spor i Atacamaørkenen, der længe har været et af de tørreste steder på kloden. Blandt andet kan mange af de oprindelige folk, der bor nær minerne, ikke længere dyrke jorden eller holde dyr og må flytte fra hus og hjem.
Lithumudvingen har konsekvenser for både mennesker, dyr og natur i Chile, og som Danwatch dokumenterede sidste år, ender litiumet i genopladelige batterier i eksempelvis elbiler. Men hvem har egentlig ansvaret for at rette op på de her konsekvenser?
Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv skal en virksomhed – uanset i hvilket land den har sine aktiviteter – undersøge, hvorvidt miljø eller menneskerettighederne bliver påvirket negativt af virksomhedens forretninger. Det kalder man due diligence.. Og så vidt muligt rette op på problemerne, når de opstår.
Det vil sige, at hvis en virksomhed producerer et elektronisk device med et genopladeligt batteri, hvori der indgår råstoffer, der er udvundet med negativ påvirkning af mennesker eller miljø, så skal virksomheden reagere. Ifølge retningslinjerne skal virksomheden lave en handlingsplan for, hvordan problemet skal løses. Handlingsplanen skal være offentlig tilgængelig, så virksomhedens investorer, og de danskere, der køber det elektroniske device, kan se, at der har været problemer.
Da Danwatch mødtes med Anders Morgenthaler, vendte vi netop spørgsmålet om, hvem der skal sikre ordentlige forhold under udvinding af råstoffer, og om han som elbilsejer føler et ansvar.
“Jeg ved jo godt, at der er problemer med nogle af materialerne i min bil, men jeg lavede en kalkule. Jeg kan ikke se argumentet for, at vi skal prioritere menneskerettigheder over en klimadagsorden. Hvilket er hårdt sagt. Men det kan jeg ikke”, siger Anders Morgenthaler.
Han lavede en afvejning, hvor kampen for at mindske klimaforandringer vandt over risikoen for at krænke menneskerettighederne.
“Jeg tror, vi alle sammen er nødt til at gøre os klart, at vi kommer ikke til at lave nogensomhelst omstillinger, uden det har konsekvenser”, siger Anders Morgenthaler.
Og netop derfor mener han, at der bør være politisk bestemte reguleringer, som skal sikre ordentlige produktionsvilkår. Han mener ikke, at man som forbruger, hverken kan eller skal løfte det ansvar.
Hør Anders Morgenthalers begrundelse og resten af snakken i andet afsnit af Frås her eller i din foretrukne podcastapp.
Projektet er lavet med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udlodningsmidler.
Mie Obbekær