I øjeblikket raser voldsomme skovbrande i både Sydeuropa, Tyrkiet, Libanon, og Nordamerika. Hvor sidste års brande på USA’s vestkyst var de mest ødelæggende nogensinde, kan 2021 meget vel ende med at blive værre, lyder eksperters dystre forudsigelse.
Samtidig er de rekordstore brande nu begyndt at fortære nogle af de skovarealer, som er opkøbt af verdens største virksomheder for at kompensere for deres udledninger af CO2.
I Oregon og Washington har den såkaldte Bootleg Brand siden starten af juli opslugt et område på størrelse med Lolland og Falster, og her står skov-projekter, som blandt andre Microsoft og BP har købt sig ind i, nu i flammer.
“Vi har købt kompensation i skove, som nu brænder”, konstaterer Elizabeth Willmott, Microsofts ansvarlige for deres program for kulstof, ifølge Financial Times.
Ligesom tusindvis af andre virksomheder har Microsoft og BP opkøbt skovarealer med tanke på at kompensere og ’opveje’ den CO2, de selv udleder. Kompensationen er blandt andet nødvendig for virksomheder, der hævder at have “klimaneutral” produktion, selvom de stadig har store kulstofudledninger.
Men de nuværende skovbrande er bevis for, at klimakompensation er en uholdbar vej frem, lyder det fra en række eksperter og klimaorganisationer.
“Afbrændingen af CO2-kompensationsprojekter er endnu et tegn på de risici, som virksomheder tager, når de beslutter sig for at opveje deres udledninger i stedet for at investere i mere langsigtede løsninger for at nedbringe deres kulstofudledning”, siger blandt andet Gilles Dufrasne, der er policy-ansvarlig i NGO’en Carbon Market Watch.
“Det er helt afgørende at beskytte skovene, men det er forfejlet at tro, at kulstof lagret i træer på en eller anden måde kan kompensere for virkningerne af at forbrænde fossile brændstoffer”, siger Gilles Dufrasne til Danwatch.
Klimakompensation regnes som regel i tons CO2, som enten optages af planter eller slet ikke udledes, og projekter med at plante eller beskytte træer er særligt populære, ikke mindst hos nogle af verdens største virksomheder – og nogle af verdens største klimasyndere.
BP, tidligere kendt som British Petroleum, har med løfter om klimaneutralitet i 2050 blandt andet opkøbt aktiemajoriteten i USA’s største forhandler af skovbaseret CO2-kompensation.
Ifølge et studie fra 2017 er virksomheden på en 11. plads over de af verdens virksomheder, der har udledt allermest CO2 fra 1988 til 2015.
Fordi skove er sårbare over for skovbrande såvel som storme og uvejr, resererver firmaerne, der udbyder skovarealer til CO2-kompensation, også dele af skovene til at være såkaldte “buffer-områder”. De dele af skovene kan ikke opkøbes som kompensation men skal være en forsikring i tilfælde af, at andet kompensationsskov beskadiges.
Ordet ‘kompensation’ bør slettes fra vores ordforråd i den her sammenhæng. Man bør simpelthen ikke kunne sige, at man kompenserer, fordi det risikerer at blive en sovepude
Ifølge Financial Times udgør buffer-områderne gerne 10-20 procent af de skovarealer, der er tiltænkt CO2-kompensation. Men verdens stigende mængde skovbrande såvel som flere og voldsommere uvejr får nu kritikere til at så tvivl, om det er stort nok til at forhindre, at virksomhedernes kompensation ikke risikerer at gå op i røg.
“Hvis vi hvert fjerde år får brande som dem, vi havde i 2020, kan det udslette hele bufferpuljen”, siger blandt andet Danny Cullenward, policy-chef i en anden NGO, CarbonPlan til Financial Times.
Hovedproblemet med CO2-kompensation i skove drejer sig imidlertid ikke bare om, at buffer-områderne er for små. Mere grundlæggende handler det om, at de store virksomheders kompensation for deres udledninger ikke er en holdbar måde at modvirke klimaforandringer på. Det mener Gry Bossen, der er politisk koordinator i Verdens Skove.
“Ordet ‘kompensation’ bør slettes fra vores ordforråd i den her sammenhæng. Man bør simpelthen ikke kunne sige, at man kompenserer, fordi det risikerer at blive en sovepude”, siger hun.
Både forskere og klimaorganisationer vurderer faktisk, at der ikke ville være plads nok på jorden, hvis alle virksomheder skulle kompensere deres CO2-aftryk frem for at nedsætte deres udslip.
“Selv hvis vi plantede træer alle tilgængelige steder på kloden, ville de pågældende skove ikke kunne optage mere end svarende til en kort tidsperiode på 5-20 års udledninger af fossilt kulstof”, siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse ved Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Men længe inden, man havde fået plantet så mange træer, ville kompensationsskovene komme til at konkurrere med fødevareproduktionen og få fødevarepriserne til at eksplodere, lyder kritikken blandt andet fra flere grønne organisationer og NGO’er som Oxfam International.
Udover det problem så kan stater og virksomheders klimakompensation grundlæggende ikke standse klimaforandringerne, understreger Gry Bossen.
Ifølge FN’s Klimapanel vil der nemlig stadig blive udledt for meget CO2 til at holde de globale temperaturstigningerne under 1,5 grad, hvis vi sadler fuldstændig om til en mere bæredygtig produktion nu.
Mere skov og kulstofrige økosystemer kan imidlertid optage netop den CO2 og desuden udligne nogle af alle de udledinger, som ikke kan undgås – fra for eksempel visse nødvendige industrier, hospitalsvæsen og infrastruktur.
“Så vi skal bestemt udnytte det her ekstra optag i skovene! Men hvis alle virksomheder og stater går ud og vil kompensere frem for at skære drastisk ned nu, så er der simpelthen ikke plads i det store regnskab”, siger Gry Bossen.
Både Vivian Kvist Johannsen, Gilles Dufrasne og Gry Bossen understreger, at beskyttelse og genetablering af skovområder og andre kulstofrige økosystemer er helt afgørende for en grøn omstilling.
Derfor er det også positivt, at de store virksomheder nu investerer i skovprojekter, siger Gry Bossen.
“Det bør bare ikke tælle som ‘kompensation’ i klimaregnskabet,” siger hun.
Nikolaj Houmann Mortensen
