20. december 2019

Årets afsløringer: Hvad siger journalisterne i dag?

Fra sprøjtegift i dine appelsiner til vandmangel i verdens tørreste ørken. Fra migrantfængsler i Libyen til sojamarker i Argentina. Vi giver dig et overblik over de otte store undersøgelser, Danwatch har udgivet i 2019. Læs hvorfor vi har sat fokus på netop disse emner, og hvordan sagerne har udviklet sig, siden undersøgelserne udkom.

Brugt i forbindelse med undersøgelsen 'Dansk mode og giftige garverier'. Garveriarbejder hiver afsaltede skind op af kar. Foto: Uffe Weng
Foto: Union, Labour Rights, Myanmar

Internationale tekstilproducenter er valfartet til Myanmar, der tilbyder en ekstremt billig produktion. Det har omkostninger for syerskerne, der arbejder for en timeløn ned til 1,50 kr og flere bliver udsat for ydmygelser og trusler. Danwatch journalist Nikolaj Houmann Mortensen var i Myanmar og interviewe syersker på tekstilfabrikker, der syr tøj til b.la. Bestseller, Adidas, Aldi og Lidl. ​Nikolaj har siden undersøgelsen udkom i marts fulgt sagens udvikling.

 

“Efter vi udgav undersøgelsen, har flere af de berørte syersker faktisk fået erstatning for nogle af krænkelserne, vi afslørede. Så her bliver vores journalistik virkelig meningsfuld! Vi følger op med flere detaljer om forløbet i en historie, der udkommer i det nye år.”
Foto: Uffe Weng

Fra rå dyrehuder med hår og blodrester til det rene og sprøde læder, vi køber i butikkerne. Den proces kræver blod, sved og giftige kemikalier i indiske garverier. Denne undersøgelse sætter fokus på en særlig udsat del af tøjindustrien, hvor kombinationen af skadelige kemikalier, farligt maskineri og ringe arbejdsvilkår er en skræmmende cocktail. Det oplevede journalist Nikolaj Skydsgaard med egne øjne, da han besøgte indiske garverier, der producerer læder til en lang række af danske og internationale modebrands. ​

Hvis folk havde oplevet dét, jeg oplevede i de indiske garverier, så ville de være meget påpasselige med deres fremtidige læderindkøb og enten købe genbrugt læder eller sikre sig, at det er ansvarligt produceret. Undersøgelsen viser, hvor forsigtig man skal være med at stole blindt på certificeringer, da flere danske tøjbrands tydeligvis troede, at en vis lædercertificering var lig med gode arbejdsforhold, hvilket slet ikke viste sig at være tilfældet.
Foto: Pablo Piovano

Da journalist Christian Erin-Madsen besøgte lokale familier i nærheden af Argentinas sojamarker, mødte han mennesker, som oplever mange kræfttilfælde og børn født med misdannelser. Lokale læger pegede på det massive pesticidforbrug på sojamarkerne som årsagen bag. En del af sojaen fra de argentinske marker ender hos danske landmænd, der bruger det til at fodre deres svin.

“Dansk landbrug har gennem adskillige år vidst, at sojaen, de importerer fra Sydamerika, gør lokalbefolkninger syge, fordi der bliver brugt en enorm mængde pesticider. Vi kørte over 3.000 km gennem fem forskellige regioner i Argentina for at tale med folk, der var berørt af det enorme pesticidforbrug på de sojamarker, der spreder sig overalt i områderne og som går helt op til bygrænser og huse. Det var yderst rørende at høre folk åbne op og indlevende fortælle om deres sygdomsforløb, og det var hjerteskærende at møde forældre, typisk alenemødre, med udviklingshæmmede børn.”

Selvom nervegiften Chlorpyrifos påvirker hjernens udvikling, er det at finde i knap en tredjedel af konventionelle citrusfrugter i danske supermarkeder. Sprøjtegiften, der er ulovlig i Danmark, blev i 2005 godkendt til brug i EU på baggrund mangelfulde studier fra kemikalieproducenten Dow Chemicals. Det var Danwatch journalist Louise Voller med til at afsløre da undersøgelsen lavet i samarbejde med 7 medier i Europa, udkom i juni. Siden er der kommet udvikling i sagen.

“Undersøgelsen om Chlorpyrifos er uden sammenligning den undersøgelse, som jeg har lavet, og måske også som Danwatch har lavet, der har haft flest politiske konsekvenser. Ret kort tid efter undersøgelsen udkom, besluttede fødevareministeren, at der skulle være et nationalt forbud, og at han ville tage det videre til EU-kommissionen for at sikre, at importerede fødevarer sprøjtet med Chlorpyrifos ikke kom til Danmark. d. 6. december besluttede EU-kommissionen at forbyde Chlorpyrifos i alle lande i EU. Det skal lige nævnes, at forbuddet også skyldes et kæmpe arbejde fra et hold af internationale forskere. Derudover har Salling-group og COOP fra starten af næste år valgt kun at sælge økologiske bananer som følge af undersøgelsen.”
Foto: Den hviderussiske grænsekomite/Youtube

Undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser er straffen for hviderussere, der er uenige med landets regering. Hviderusland bliver i dag kaldt “Europas sidste diktatur” og er blevet fordømt gentagne gange af EU. Journalist ved Danwatch Emilie Ekeberg gennemgik dog hundredvis af kontrakter, der viste, at EU finansierer videokameraer og seismiske sensorer til en værdi af 2 mio. euro til de hviderussiske grænsepatruljer. Om undersøgelsen siger redaktør Louise Voller:

“Migrantstrømmene gennem Europa er blevet kaldt én af kontinentets største kriser i nyere tid, hvilket aktiverede pengestrømme hos EUs medlemslande i modsat retning og dermed økonomi i undtagelsestilstand. Millioner af euros strømmer til regeringsmagter, som vi for få øjeblikke siden kaldte diktatorer på kant med menneskerettighederne. Det er Danwatch’s opgave at følge pengestrømme fra stater og virksomheder og den ansvarlighed, der bør følge med”.
Foto:  Amin Kamrani

Journalist Nikolaj Houmann Mortensen var tidligere i år i Malaysia og interviewede migrantarbejdere, der har produceret elektronik på en fabrik, som leverer til nogle af Europas og USA’s største computerchip-virksomheder. De fortalte, at de bliver lovet gode lønninger og ordentlige arbejds- og leveforhold, men i stedet ender de i gældsslaveri og tvangsarbejde. Fem af de arbejdere Danwatch talte med arbejdede på daværende tidspunkt for en fabrik ejet af tyske Possehl-group. Der er sket udvikling siden undersøgelsen udkom. 

“Historien om migrantarbejderne på den tyske Possehl-fabrik bliver ved med at være ekstremt sørgelig. Kort inden Danwatchs afsløringer valgte flere af arbejderne at indgive officielle klager til Possehl og forlade agenten, de var ansat igennem, som havde trukket store dele af deres løn, konfiskeret deres pas og truet dem med vold. Alligevel har de ansatte stort set ingen erstatning fået, og mange har levet på gaden eller i meget usikre jobs som papirløse siden. I januar 2020 kommer en retssag i Malaysia til at afgøre, om migrantarbejderne skal have opholdstilladelse i Malaysia, fordi de har været udsat for traficking-lignende forhold. Danwatch vil selvfølgelig følge sagen,”
Foto: UNICEF

Danmark er med mere end 200 millioner kroner med til at finansiere Libyens fængsling af migranter. Bidraget har til formål at forhindre migranter og asylansøgere i at nå frem til Europa fra det borgerkrigshærgede Libyen. De tusindvis af mennesker, der er migreret, havner i stedet i overfyldte fængsler, hvor de udsættes for afpresning, tortur og voldtægt. Ifølge journalist Charlotte Aagaard, der står bag undersøgelsen, er emnet mindst lige så relevant nu, som da historien udkom i juli.t

“Migranternes desperate situation i Libyen er fortsat højaktuel. EU bliver ved med at finansiere og støtte et umenneskeligt system, hvor tusindvis af migranter tilbageholdes i særlige fængsler, hvor de er i stor fare for overgreb, sult og menneskehandel. Ifølge FN er mindst 40.000 migranter og asylansøgere i øjeblikket fanget i det borgerkrigshærgede Libyen, fordi EU ikke vil tage imod dem. Der er utrolig sårbare på grund af manglen på lov og orden.”
Foto: Pablo Rojas Madariaga

Atacama-ørkenen unikke økosystem i Chile er hjemsted for flamingoer, algarrobotræer og ca. 20.000 oprindelige folk. Atacamahar også store forekomster af grundstoffet litium, som mineselskaber udvinder i stor stil for at møde den globale efterspørgsel på litium, der bruges i genopladelige batterier. Men udvindingen udtørrer området for drikkevand. Nikolaj Houmann Mortensen har selv været i Atacamas måne-lignende landskaber og talt med oprindelige folk og forskere om problematikken.

“Vi er lige nu ved at tage de første spæde skridt i retningen af at satse mere på ikke-fossile brændsler. Det er selvsagt sindssygt vigtigt for klimaet. Men folks rettigheder risikerer at blive tilsidesat i iveren for en grøn omstilling, når vi pludselig skal udvinde nye typer ressourcer til de grønne teknologier - og sjovt nok er det særligt folk, som ikke har skabt klimaproblemerne i første omgang, som betaler prisen. Det er undersøgelsen her et eksempel på. Og det er en problematik, som kun bliver mere relevant de kommende år, i takt med at efterspørgslen på mineraler til solceller, vindmøller og batterier stiger.”
Nikolaj Houmann Mortensen
journalist

I 2020 udkommer vi med endnu flere vigtige undersøgelser. Følg med ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down