Da den ni-etager høje Rana Plaza-bygning i Bangladesh styrtede sammen og dræbte 1.138 arbejdere, gav det genlyd over hele verden.
Ulykken var den den hidtil værste og tøjindustrien var nødt til at reagere. Resultatet blev den såkaldte Bangladesh-aftale.
En akkord, der fungerer som en lovligt bindende juridisk aftale om standarder for bygnings- og arbejdssikkerhed, som over 200 tøjfirmaer, to internationale fagforeninger og regeringen i Bangladesh blev medlemmer af.
Ifølge ekspert i arbejdssikkerhed Garrett Brown fra University of California i Berkeley gik industrien med, fordi den var tvunget til det ovenpå Rana Plaza-ulykken, der dræbte 1.138 arbejdere.
“Tøjfirmaerne blev trukket sparkende og skrigende ind i Bangladesh-aftalen. De havde ikke lyst, men der var ikke nogen anden vej”, siger Garrett Brown, der har arbejdet som kvalitetsinspektør for den amerikanske stat Californiens afdeling for arbejdssikkerhed- og sundhed i mere end 20 år.
Danwatch udgav i juli perspektiv-artiklen: “Arbejderne, der syr dit tøj, får stadig dårligere forhold – og intet tyder på, at det ændrer sig.”
Den handlede om, at trods gode initiativer fra tøjindustrien med flere åbne leverandørlister, CSR-indsatser og mere åbenhed generelt, går det den gale vej for arbejderne: Deres forhold er blevet værre og intet tyder på, at det vil stoppe.
Denne artikel er en ud af tre, der går i dybden med de firmaer, der reelt burde tjekke og rapportere om dårlige arbejdsforhold, så det kan blive forbedret. Men i stedet sker det modsatte.
Læs også:
Danwatch har interviewet Garrett Brown i forbindelse med udgivelsen af en ny rapport ‘Figleaf for Fashion’, ‘Figenblad for modeindustrien’, der kritiserer de auditørfirmaer, som skal kontrollere arbejdsforholdene for fabriksarbejdere.
Rapporten er udgivet af den britiske NGO ‘Labour behind the Label’, der står bag den globale tøj-kampagne Clean Clothes Campaign, der forsøger at fremme ordentlige arbejdsforhold i tøjbranchen.
Jesper Nielsen, International chef i 3F mener, at Bangladesh-aftalen har haft en stor effekt.
“Især de fysiske forhold som bygnings- og brandsikkerhed, er blevet forbedret”, siger Jesper Nielsen til Fagbladet 3F.
“Det skyldes uden tvivl akkorden (Bangladesh-aftalen, red.). Der har været en god fremdrift i opfyldelse af krav og påbud, måske fordi fabrikkerne ikke kan levere til de store brands, hvis det ikke sker. Over 100 fabrikker er røget ud, og det er en konsekvens, man ikke har været stillet over for før”, siger han.
Arbejdet med Bangladesh-aftalen begyndte i 2013 og ifølge data fra Garrett Brown var 1.600 fabrikker medlemmer fra begyndelsen.
97 procent af dem havde ikke nogen sikkerhedsudgange i bygningerne. 91 procent havde ikke noget brandalarmsystem, og 70 procent havde intet overblik over, hvordan arbejderne skulle fordeles på fabrikkerne, for at undgå at bygningerne kunne styrte sammen.
Fem år senere, den 18. april 2018, var der gennemført mere end 25.500 tjek i overensstemmelse med aftalen og 84 procent. af de mere end 120.000 forskellige fejl, der oprindeligt blev fundet, var rettet, oplyser Garrett Brown.
767 fabrikker har gennemført over 90 procent af de fejl og mangler, de ifølge aftalen skal rette.
“Bangladesh-aftalen er uden fortilfælde og er klart det mest vidtgående stykke arbejde nogensinde for at rette op på alle fejlene på fabrikkerne”, siger Garrett Brown.
Alligevel er der grund til ikke at hæve armene i jubel for hurtigt.
For de internationale tøjmærker har samtidig sænket prisen for, hvad de betaler for det tøj, de får syet.
En stor undersøgelse offentliggjort af Penn State University i marts 2018 viste, at internationale tøjbrands har betalt 13 procent mindre til tøjfabrikkerne siden Rana Plaza-ulykken.
Det har ført til, at tøjfabrikkernes overskud er faldet med over 13 procent mellem 2011 og 2016 og betyder i sidste ende, at der er færre penge til at betale arbejderne.
Dertil kommer, at mange tøjbrands flytter deres virksomhed til andre lande, hvor de dermed ikke længere er omfattet af Bangladesh-aftalen. Eksempelvis til Myanmar og Etiopien.
“Tøjfirmaerne har afvist lignende initiativer i det sydlige Indien, og der findes ingen tilsvarende akkord i eksempelvis Østafrika, hvor Etiopien er det nye hellige land med endnu lavere minimumsløn end resten af Østafrika”.
“Så meget tyder på, at tøjfirmaerne fortsætter deres oprindelige fremgangsmåde rundt omkring i verden”, siger Garrett Brown.
FAKTA
Ovenpå Rana Plaza-ulykken indgik mere end 200 globale tøjproducenter en aftale, der skal sikre bedre sundheds- og sikkerhedsforhold på tøjfabrikker i Bangladesh. Blandt andet ved at inspicere fabrikkerne under stramme krav og regler.
Akkorden blev oprettet i 2013 og har siden ifølge NGO’en IndustriAll inspiceret omtrent 1.800 fabrikker og fundet over 100.000 sikkerhedsproblemer, hvoraf 89 pct. er blevet løst.
I 2018 blev der underskrevet en såkaldt overgangsakkord, fordi den originale fem-årige Bangladesh-akkord udløb. Med overgangsakkorden, der løber indtil maj 2021, bliver Bangladesh-akkorden ført videre. Ifølge Garrett Brown er kravene ligefrem blevet strammere og spænder bredere end beskrevet i den oprindelige akkord.
Men i maj 2019 blev det arbejde overhalet af en ny beslutning fra højesteretten i Bangladesh. Her underskrev Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association (BGMEA – organisation for fabriksejere), tøjmærkerne og to internationale fagforeninger en aftale om, at lukke akkord-kontorerne og overflytte alt ansvar til et såkaldt Ready Made Garments Sustainability Council. Den aftale anerkendte højesteretten i Bangladesh og beordrede at akkorden skulle lukke sine kontorer senest i maj 2020. Det er en aftale, der deler vandene.
De underskrivende parter fremhæver, at Bangladesh-akkorden fortsætter som før. Men ifølge Garrett Brown underminerer beslutningen uafhængigheden og effektiviteten i Bangladesh-akkorden. Fire NGO’er, herunder Maquiladoras Sundheds & Sikkerheds-netværk som Garrett Brown laver frivilligt arbejde for, er af samme grund gået sammen om en en erklæring. Den slår på, at den nye aftale vil give fabriksejerne mere magt til at kunne blande sig i akkordens arbejde.
Auditørvirksomheder er firmaer, der har specialiseret sig i at besøge og tilse fabrikker for at tjekke, om arbejdsforholdene er i orden.
Det kan for eksempel være forhold, som hvor lang tid en vagt varer, adgang til toiletter, hvordan udluftningen er, om arbejderne får den løn de er berettiget til eller sikkerheden på fabrikken.
Nogle af de største auditørfirmaer inden for tøjbranchen er TÜV Rheinland, Bureau Veritas, SGS, Algi, Rina, Elevate og UL.
De undersøger typisk forholdene på baggrund af en international standard. Det er for eksempel standarder fra firmaer og organisationer som amfori BSCI, WRAP, SAI og FLA, der også selv udfører auditørtjek af virksomheder. Det er altså dem, der har lavet rammerne for, hvad der skal tjekkes og har defineret, hvad niveauet på fabrikken skal være.
Et skridt på vejen mod at forbedre forholdene vil være at offentliggøre de rapporter auditørerne producerer, mener Garrett Brown.
I øjeblikket er det de færreste rapporter, der bliver offentliggjort, og kun hvis tøjfirmaerne selv ønsker det.
“Læg rapporterne åbent frem, så det bliver klart for enhver, hvordan de er lavet, hvad de har tjekket, hvornår det er sket – og om der er lavet opfølgninger, hvis der har været noget at anmærke. Det vil være et stort skridt mod at lære af fejlene og forbedre det her område markant”.
Den største danske tøjkoncern, Bestseller, der fik en del af sit tøj produceret på Rana Plaza i Bangladesh, da fabrikken kollapsede, anerkender, at auditeringer ikke er ufejlbarlige.
Men de er ikke enige i, at løsningen er at lægge auditørrapporter åbent frem, siger Dorte Rye Olsen, Sustainability Manager hos Bestseller.
“Vi kan som kunde ved vores leverandører ikke fremlægge audit-rapporter, der indeholder intern og følsom information om dem. Vores samarbejde skal baseres på tillid. Hvis fabrikkerne selv vælger at fremlægge det, er det en anden situation”, skriver hun i et mailsvar til Danwatch.
Adspurgt om Bestseller vil oplyse, hvem de bruger som eksterne auditører, kommer hun ikke ind på navne, men svarer:
“Vi har valgt at samarbejde med udvalgte tredjeparts -auditører på baggrund af en vurdering af geografi, historik/kompetencer i den pågældende region etc.”
SVAR PÅ TILTALE
Danwatch har kontaktet alle auditører, der er omtalt i ‘Figleaf for Fashion’-rapporten fra Clean Clothes Campaign og forholdt dem kritikken fra rapporten.
Det er virksomheder, som har godkendt forhold på forskellige tøjfabrikker, hvor der efterfølgende blev fundet mangler eller problemer – og i nogle tilfælde skete der ligefrem efterfølgende dødsulykker. Alle laver stadig auditørtjek på tøjvirksomheder rundt om i verden.
Virksomhederne har svaret således:
Underwriters Laboratories (UL)
USA
UL vil ikke forholde sig konkret til beskyldningerne i rapporten. Deres kommunikationsdirektør skriver i en mail:
“Rapporten synes at være baseret på forældede informationer, hvilket fører til adskillige unøjagtigheder og generaliseringer af både UL og industrien helt generelt”.
ALGI
USA
ALGI’s kvalitetschef, Carolina Gomez, er ikke enig i, at auditørfirmaerne har fejlet, når det kommer til at beskytte arbejderne.
“I de kritiske sager, hvor bekymringerne stadig er der, på trods af, at der ikke blev fundet nogle beviser under selve auditørbesøget, er der muligvis brug for ekstra auditørbesøg med et snævrere fokus eller folk, der er eksperter på området”, skriver Carolina Gomez i en mail til Danwatch.
“Det betyder ikke, at auditørbesøget har fejlet, kun at der er behov for yderligere undersøgelser. Hvis bekymringerne stadig er der efter det, er auditørbesøg formentlig ikke måden at fortsætte”, skriver hun, uden at komme nærmere ind på, hvad der vil være næste skridt.
Elevate
Kina (Hong Kong)
Elevate har delt et tidligere svar med Danwatch, hvori de anerkender at tøjindustrien svigtede Rana Plaza-arbejderne og deres familier.
De har ikke ønsket at svare på Danwatch opfølgende spørgsmål om, hvordan de svigtede, og hvad der kan rette op på problemerne, men mener overordnet, at der er stadig er brug for forbedringer for at bevare sikkerheden og trivslen for arbejderne på arbejdspladserne.
Société Generale de Surveillance (SGS)
Schweiz
SGS har ikke svaret trods gentagne henvendelser.
Registro Italiano Navale (RINA)
Italien
RINA mener, at rekonstruktionen af forløbet på Ali Enterprises-fabrikken i ‘Figleaf for Fashion’-rapporten er faktuelt forkert, men har derudover ikke yderligere kommentarer.
Bureau Veritas
Frankrig
Bureau Veritas har svaret, at de ikke har nogen kommentarer.
Danwatch har også kontaktet de virksomheder og organisationer, der står bag certificeringerne, der bliver brugt ved auditørtjek. Det er Amfori BSCI, Worldwide Responsible Accredited Production (WRAP), Social Accountability International (SAI) og Fair Labor Organisation (FLA). Flere af virksomhederne laver også selv auditørtjek.
Amfori BSCI
Belgien
Amfori BSCI forklarer, at auditørrapporter ikke alene kan forbedre arbejdsforholdene og at alle deres auditørrapporter er tilgængelige for medlemmer af Amfori BSCI. De anfører, at det ikke er lovligt for dem at dele indholdet med andre.
Social Accountability International (SAI)
USA
SAI har ikke ønsket at svare konkret på Danwatchs spørgsmål om deres involvering i Ali Enterprises, men henviser til et svar de efterfølgende offentliggjorde på deres hjemmeside. Derudover fremhæver de, at de løbende revurderer den SA-8000-standard, de står bag og som var blevet givet til Ali Enterprises inden branden.
Ali Enterprises-ulykken fyldte en del, da SAI justerede standarden i 2013/14. Deres konklusion blev blandt andet, at folk lokalt skulle trænes i brandsikkerhed, auditørernes kompetencer skulle forbedres og risikoen for korruption skulle mindskes.
Worldwide Responsible Accredited Production (WRAP)
USA
Avedis Seferian, der er direktør for WRAP, svarer i en e-mail, at han er uenig i, at auditørfirmaerne “har fejlet spektakulært”, som det står i ‘Figleaf for Fashion’-rapporten:
“Jeg anerkender bestemt, at auditørsystemet, som ved de fleste menneskelige bestræbelser, ikke er perfekt, men at påstå, at det har “fejlet spektakulært” er ikke bare unfair, det er også usandt”, siger han og tilføjer:
“Der er for mig ingen tvivl om, at i store træk er arbejdsforholdene i tøjindustrien bedre i dag end de var for to årtier siden”.
Han mener ikke, at en del af løsningen er at offentliggøre auditørrapporterne.
“Jeg kan forstå, hvorfor det virker tiltrækkende, men den form for gennemsigtighed er ikke bare umulig, den er faktisk heller ikke ønskværdig. Fortrolighed er nøglen til eksekveringen og virkningerne for auditørbesøg”, siger han og tilføjer:
“Forestil dig en patient, som har behov for lægefagligt råd. Hun er nødt til at kunne stole på lægens diskretion for oprigtigt at fortælle om alle sine symptomer – og derigennem få en præcis diagnose. Hvis alle patienter fik at vide, at deres journaler ville blive offentliggjort, ville det have en ekstremt negativ virkning på at søge hjælp i fremtiden”.
Fair Labor Organisation (FLA)
USA
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fair Labor Organisation (FLA) trods gentagne henvendelser.
Christian Erin-Madsen
