Loven ingen lytter til

Hverken Mohamed, Nicole eller Daniel bekymrer sig om, hvorvidt det er lovligt at sælge sin nyre eller ej. Deres fokus er rettet mod de penge og dermed muligheder, som de forventer at få. Og Dr. Sahyadri Kumar, der angiveligt er indisk læge, mener altså slet ikke at organhandel er ulovligt.

Men det er ulovligt at købe og sælge organer i det meste af verden. Senest i 2018 vedtog FN’s Generalforsamling en resolution om organhandel som opfordrede alle medlemslande til at forbyde og bekæmpe handel med organer.Men ingen af dem, vi har talt med, lader sig påvirke af lovgivningen, og Sean Columb, lektoren fra Liverpool Law School, har et bud på hvorfor.

“Når der kommer en ny lov, håber politikerne, at den vil komme organhandel til livs. Men det er endnu ikke sket. For det første fordi loven mange steder slet ikke håndhæves. For det andet fordi den ikke adresserer årsagerne til, at folk overvejer at sælge sin nyre til at begynde med”, siger Sean Columb.

Han mener, at man rammer skævt med den nuværende lovgivning, fordi man ikke tager fat på de bagvedliggende udfordringer med fattigdom, arbejdsløshed og gældsspiraler. Og derfor er det de svageste, der kriminaliseres.

“Mange af de mennesker, jeg har talt med, tør ikke gå til myndighederne, netop fordi det er ulovligt at sælge sin nyre. Så de kan ikke få hjælp, fordi de har gjort noget ulovligt. Det skaber et stort mørketal og medfører, at vi ikke kender det reelle omfang af organhandel”, siger Sean Columb.

Det kræver en samlet indsats fra sociale myndigheder, private organisationer, domstole og politi, hvis den ulovlige organhandel skal udryddes, mener Sean Columb, der er tilhænger af en afkriminalisering af det svageste led i varekæden, altså sælgerne som Nicole, Daniel og Mohamed.

Hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder man på at bekæmpe organhandel med en bred indsats, siger Monir Moniruzzaman, der er en del af en arbejdsgruppe hos WHO, som netop undersøger mulighederne for at slå ned på organhandel og samtidig beskytte de udsatte sælgere.

“Vi hjælper primært medlemslande med at implementere lovgivningen. og samtidig gør vi det klart for dem, hvor skadeligt organhandel er for sælgerne”, siger Monir Moniruzzaman.

WHO kan ikke styre, hvordan medlemslandene håndhæver loven, men kan kun vejlede herom. De sætter ind med informationskampagner og sørger for, at der er ordentlige forhold på klinikker og hospitaler for at sikre både købers og sælgers helbred. Men der er stadig lang vej, siger Monir Moniruzzaman:

“Det er ikke sikkert, at vi nogensinde kommer organhandel fuldstændig til livs, men jeg er overbevist om, at vi kan reducere omfanget af det. Men det kræver en enorm indsats”, siger Monir Moniruzzaman, der også rådgiver Facebook om, hvordan de kan rydde op i organhandel på deres platforme.

Med markedets indtog på de sociale medier og det åbne internet er den ulovlige handel med organer sat fri af landegrænser, og det før så lyssky foretagende er blevet mere synligt. I den tid vi har arbejdet på artiklen her, har endnu syv personer kontaktet Danwatch for at få hjælp til at sælge deres nyre.

“Hej. Jeg bor i Indonesien. Jeg vil gerne vide mere om, hvordan jeg sælger min nyre. På forhånd tak”, lyder en besked.

Danwatch har valgt kun at bringe fornavnene på de tre, af hensyn til deres sikkerhed. Redaktionen er bekendt med deres fulde identitet. Vi har også informeret dem om, at salg af organer er ulovligt og kan være farligt. Til det på trods har de fortalt, at de fortsætter med at søge efter købere.