Det er især weekenderne, der er blodige i Myanmar. Først kommer tåregasgranaterne. Med kyndig føring sender soldater granaterne med håndkraft ind i demonstranternes menneskemængde.
Så kører sikkerhedsstyrkerne vandkanonerne i stilling. Selvom det lyder af vandkamp på græsplænen, er der tale om en helt anden kaliber. Vandkanoner kan sende så stærk en stråle vand af sted mod demonstranterne, at det kan få fatale konsekvenser.
Og så er det, de skyder. Kugler fra sikkerhedsstyrkernes geværer trænger gennem de sidste barrikader, demonstranterne har tilbage.
“Sig ikke, vi ikke advarede jer”, er beskeden fra militæret, der allerede 26. marts sendte en meddelelse ud på den statsejede nationale tv-kanal MRTV med ordlyden:
“Du bør tage ved lære af de tragiske grimme dødsfald, der har været hidtil til demonstrationer. Du kan selv komme i fare og risikere at blive skudt i hovedet eller i ryggen”.
Det er den virkelighed, de danske virksomheder, der fortsat har forretninger i Myanmar, arbejder i. Den 10.-11. april blev 82 dræbt i byen Bago. Det er den by i landet, hvor Carlsberg har sit bryggeri.
Den danske ølgigant har cirka 500 ansatte på virksomhedens fem år gamle bryggeri i byen. Dermed er bryggeriet landets fjerdestørste, og stræber efter at blive landets næststørste. Så umiddelbart har Carlsberg ingen planer om at forlade landet, siger Christian Wulff Søndergaard, Vice President for Global Corporate Affairs i Carlsberg:
“Vi har valgt ikke på forhånd at beslutte, hvad der skal ske, hvornår. I stedet vurderer vi situationen fra dag til dag og holder fokus på at beskytte vores medarbejdere og vores forretning”, siger han og understreger, at virksomheden ingen aktuelle planer har for at trække sig ud.
Carlsberg har dog skåret i produktionen. Primært fordi der ikke er særlig stor omsætning på hverken Carlsberg eller Tuborg, når en lurende borgerkrig udvikler sig uden for bryggeriets mure. Men umiddelbart er de ikke på vej ud af landet:
“Det er trods alt en vigtig indkomstkilde for vores medarbejdere især i den situation, vi har nu. Vi har arbejdet ret intenst for at kunne betale folk - også i kontanter, da bankerne var lukket, så de havde penge til dagen og vejen”, siger Christian Wulff Søndergaard.
Man siger ofte, at krigens første offer er sandheden. For Carlsberg i Myanmars vedkommende er det rigtigt, for to måneder inde i konflikten begyndte en række rygter at florere på internettet. Et af dem, der blevet sendt direkte til Danwatchs indbakke lød: “Carlsberg i Myanmar har beordret alle deres ansatte til at vende tilbage til de fysiske kontorer fra 2. april, mens de her mennesker er i fare for at blive skudt af geværer”.
Men det er ikke rigtigt, siger Christian Wulff Søndergaard, der fortæller, at Carlsberg selv blev opmærksomme på rygterne, der så ud til at stamme fra anonyme profiler på sociale medier:
“Udfordringen i starten af april var, at det bredbånd, folk havde derhjemme, begyndte at blive afbrudt af militærjuntaen”, siger Christian Wulff Søndergaard og henviser til, at styret systematisk har afbrudt det almindelige internet i private hjem under konflikten.
“Derfor var det ikke længere muligt for folk at arbejde hjemme, som de havde gjort hidtil. Så vi skrev ud til vores ansatte, at vi gik tilbage til at møde på kontoret, men vi understregede også i mailen, at hvis de kunne se, at det ville blive farligt for dem at komme på arbejde, så skulle de selvfølgelig ikke komme ind”, siger Christian Wulff Søndergaard
Verdens største shippingfirma, danske Mærsk, har været aktiv i Myanmar siden 2013 og har haft kontorer i landet siden 2014. I marts måned lukkede virksomheden helt ned for deres aktiviteter i landet i en kort periode som følge af konflikten. Nu arbejder virksomhedens medarbejdere som udgangspunkt hjemmefra, hvis de kan:
“Vi holder nøje øje med sanktionerne og vi vil altid arbejde på at sikre, at vi arbejder inden for de grænser, sanktionerne sætter”, skriver Mærsk i en mail til Danwatch.
Indtil videre har virksomheden ansat et privat sikkerhedsfirma, som kender situationen i landet.
“Ud over at patruljere og bistå ved nødsituationer, skal de også hjælpe med at foretage daglige vurderinger af, hvorvidt vi kan arbejde inde i landet”, skriver Mærsk.
Og der er brug for sikkerhed til arbejderne. Ifølge organisationen The Assistance Association for Political Prisoners er 700 personer i Myanmar døde i kampe med politiet og militæret siden militærkuppet 1. februar.
Et af de våben, demonstranterne bruger til at ramme militæret med, er at strejke og blokere virksomheder, som arbejder sammen med militærets holdingsselskaber, MEC og MEHL.
“Vi respekterer vores medarbejderes og deres fagforeningers ret til at strejke“, skriver Mærsk i en mail til Danwatch og fortsætter: “Vi tilbyder vores ansatte den fleksibilitet, at de kan tage orlov i disse tider”, skriver Mærsk, der endvidere oplyser, at ingen af virksomhedens ansatte er blevet anholdt af politiet.
“Hvis de står i en nødsituation har vi givet hver medarbejder et telefonnummer til sikkerhedsvirksomheden, som de kan ringe på”, skriver Mærsk.
Indtil for nylig fik Bestseller produceret tøj på 36 fabrikker i Myanmar. Men d. 19. marts meldte virksomheden ud, at de satte alle nye ordrer i landet på pause:
“På det tidspunkt var kun 7 ud af 36 fabrikker aktive og kun med reduceret kapacitet”, skriver Bestseller i en mail til Danwatch, hvor de også fortæller, at infrastrukturen i landet er ustabil og at sikkerhedssituationen gør det svært at operere i landet generelt.
Endnu ved ingen, hvordan situationen i Myanmar falder ud, men som situationen ser ud lige nu, ligger Bestsellers produktion i landet altså stille:
“Vi lægger fortsat ikke nye ordrer og vi evaluerer hele tiden situationen”, skriver de.
Vil I fortsætte med at få produceret tøj i Myanmar, hvis militæret endegyldigt overtager ledelsen af landet, som det var tilfældet før 2011?
“I starten af 2020 forbød BESTSELLER al samarbejde med virksomheder affilierede med militæret”, skriver Bestseller.
Også den danske transportvirksomhed DSV Panalpina følger udviklingen i Myanmar tæt. De har 15 medarbejdere i landet, og for dem er hjemmearbejde blevet hverdag, så folk ikke skal møde ind. Mange af de ting, der tidligere krævede, at medarbejderne mødte op på kontoret, er derudover gjort digitale. Det oplyser Claus Thomsen, som er virksomhedens regionalt ansvarlige:
“For de områder, der i særlig grad er farlige at opholde sig i, har vi suspenderet afhentninger og leveringer for at beskytte alle involverede”, siger Claus Thomsen.
Ligesom hos Mærsk og Carlsberg ser DSV Panalpina ikke noget problem i, at deres medarbejdere deltager i strejker og demonstrationer:
“Vi anser det som et privat og individuelt anliggende for vores medarbejdere”, siger Claus Thomsen.
Vil I fortsætte med at have aktiviteter i Myanmar, hvis militæret endegyldigt overtager ledelsen af landet, som det var tilfældet før 2011?
“DSV opererer i øjeblikket i Myanmar, men vi følger udviklingen tæt og tager udviklingen i landet meget seriøst.”
Hvad skal der til, før I trækker jeres aktiviteter ud af landet?
“Vi forholder os til de løbende opdateringer, der kommer fra FN, EU og forskellige centrale lande, og ud fra disse vurderer vi situationen samt vores fremadrettede tilstedeværelse i Myanmar”.
Ronja Pilgaard
