Datoen er den 4. juli i år. Bevæbnede betjente klipper kæder op til store kaffeplantager og bryder dørene op til velhavende hjem, før de stormer ind. Operation Rescue 2, en af Brasiliens største redningsaktioner er i gang.
I ugerne, der følger, befrier 50 politienheder 337 mennesker på 105 forskellige adresser. De finder mennesker, som lever og arbejder i fangenskab, lokket af kyniske bagmænd med løfter om fast arbejde og løn, som de kan sende tilbage til familien i fattigere egne i det nordlige Brasilien. Nogle høster kaffe eller sukkerrør på store plantager, andre bliver udnyttet som hushjælp i private hjem.
Fælles for dem er, at de er ansat til at arbejde alt for mange timer under uværdige forhold til for lav løn. Det, som myndighederne kalder ”slavelignende forhold”.
77 af de frigivne slaver i juli måned var ansat til at høste kaffe, en af landets største eksportvarer, i regionen Minas Gerais, der producerer halvdelen af landets kaffe. Kaffe, der i stor stil eksporteres til resten af verden til kendte kaffemærker som Lavazza, JDE og Nestle?
Alt tyder på, at det slavelignende arbejde er et systematisk problem i Minais Gerais, hvor der produceres mere kaffe end noget andet sted i verden. Og dermed er det et problem for industrien og den sorte mokka, som vi i Danmark drikker store mængder af.
Danwatch dokumenterede i 2016, hvordan kaffen, vi kender som Nescafé, Nespresso, Gevalia og Senseo kommer fra kooperativer, der købte kaffe fra plantager på den beskidte liste.
”Vi er fast besluttede på at løse dette komplekse problem i tæt samarbejde med vores leverandører, som vi har kontaktet”, udtalte Nestlé dengang til Danwatch.
Gennem shippingdata fulgte vi kaffen fra plantagerne på myndighedernes sorte liste til kooperativerne, hvor kaffebønnerne ristes og blandes sammen med kaffe fra andre plantager. Opkøbere som Nestle og Jacobs Douwe Egberts, der dengang sad på 60 procent af markedet, kunne ikke garantere, at der ikke var slavearbejde bag deres kaffe.
I dag er problemet langt fra løst.
I løbet af juli, når arbejderne er befriet, begynder en to år lang proces, hvor anklagemyndigheden skal samle tilstrækkelige beviser til et sagsanlæg mod dem, der er ansvarlige for de slavelignende forhold. De anklagede har ret til at få prøvet deres sag ved mindst to juridiske instanser. Der går altså mindst to år, før offentligheden får at vide, at kaffeplantagerne har brugt slavearbejde til at høste deres kaffe. Imens kan plantagerne uforstyrret sælge deres kaffe.
Hvis anklagerne holder, lander de skyldiges navne på lista suja, “den beskidte liste”, hvor alle der køber kaffe i Brasilien ved, man skal undgå at købe kaffe fra, hvis man vil undgå at medvirke til moderne slaveri.
På trods af listen, kan kaffe, der er høstet af slavearbejdere i Brasilien, alligevel være endt i Danmark. Kaffens rejse er ofte lang og uigennemsigtig, og gennem kooperativer i Brasilien, der køber fra tusindvis af kaffeplantager og sælger kaffen videre til eksportører, der har kunder i det meste af verden, kan den også ende i danske supermarkeder.
Størstedelen af verdens kaffe kommer stadig fra Brasiliens plantager, hvor Operation Rescue 2 viste, at slaveri ikke er blevet et mindre problem. Tværtimod er fattigdommen vokset under præsident Jair Bolsonaro og Covid19, og pandemien har gjort det vanskeligere for myndighederne at foretage inspektioner. Det fortæller Livia Miraglia, der er juraprofessor på Universidade Federal de Minas Gerais.
“Vi er midt i en recession, som vi ikke har set, siden jeg var barn. Folk ser deres børn sulte, og de vil gøre alt for at overleve”, siger Livia Miraglia, der møder slavearbejderne hver eneste dag.
Ved siden af professorgerningen driver hun en juridisk klinik, hvor fire advokater og 16 jurastuderende arbejder frivilligt med at føre sager på vegne af de frigivne slavearbejdere mod arbejdsgiverne.
Livias ene klinik skal dække hele Minas Gerais, hvor der i første halvdel af 2022 er frigivet mere end 500 slaver, fortæller hun. En sørgelig rekord, der både afspejler et land i ekstrem fattigdom og en industri, der udnytter befolkningens desperate situation.
Fattigdomsgrænsen i Brasilien er 246 reais om måneden. Det svarer til 350 danske kroner, og i marts 2021 levede 27 millioner brasilianere under fattigdomsgrænsen, det højeste antal i mere end ti år.
Paradoksalt nok er kaffeplantagernes profit steget de tre år, som Covid19 har varet. I Minas Gerais nåede kaffeproduktionen i 2020 nye rekorder, mens myndighederne samme år befriede 140 arbejdere, der høstede kaffe under slavelignende forhold.
Sidste år, i slutningen af september, hvor kaffehøsten i Brasilien normalt slutter, var 240 arbejdere befriet fra kaffeplantager i Brasilien. Det var omtrent 70 procent flere befriede slaver i kaffaplantagerne end året før, rapporterede myndighederne.
Blandt dem var 24 voksne, herunder en 16-årig pige, der i juli 2021 blev befriet fra Laranjeiras Farm, skrev det undersøgende brasilianske medie, Reporter Brasil, som Danwatch arbejder sammen med. Ejeren af kaffeplantagen hedder Job Carvalho de Brito Filho og er en producent af specialkaffe, som han i november 2019 vandt Ilicínea Specialty Coffee Contest for.
Inspektørerne vurderede, at arbejderne på Laranjeiras Farm var blevet udsat for menneskesmugling og slavelignende forhold.
Fra fire forskellige regioner i landet var de 24 arbejdere blevet lokket fra deres familier til Minas Gerais, hvor de boede i usle skure uden adgang til toilet, senge eller et ordentligt sted at spise. Om natten kredsede flagermusene omkring arbejderne, og musene åd den smule mad, de havde råd til at købe, fortalte de til myndighederne den 12. juli 2021.
Producenten afviste anklagerne om slavelignende arbejdsforhold og sagde, at der ved inspektionen var tale om “få situationer med manglende overholdelse af arbejdsregler”.
Laranjeiras Farm høstede kaffe til blandt andre kooperativet Cocatrel, der i maj 2022 informerede Reporter Brasil om, at plantagen var suspenderet. Men plantageejeren måtte fortsat opbevare kaffe på Cocatrels lager.
For at finde ud af, om kaffen, der er høstet af de 24 slavearbejdere på Laranjeiras Farm har fundet vej til Danmark, er det nødvendigt at se nærmere på, hvem der køber kaffe fra Laranjeiras Farm i det hele taget.
Handelsdokumenter, som Danwatch er i besiddelse af, viser, at ikke bare Cocatrel, men også de to kaffeeksportører, Coopercitrus og Nucoffee (Syngenta) har købt flere partier kaffe fra den nu anklagede kaffeplantage.
De tre kaffeeksportører er certificeret af bæredygtighedsmærket UTZ/Rainforest Alliance, og Cocatrel er også certificeret af Fairtrade, der skulle være forbrugerens garanti for, at kaffeplantagen arbejder for en fair løn til kaffearbejdere.
Cocatrel har flere kunder, der sælger kaffe i Danmark. Shippingdokumenter viser, at det italienske kaffemærke, Lavazza, der i Danmark tilhører samme koncern som Merrild og har kontor i Middelfart, købte kaffe fra Cocatrel fra 2019-2021. Den tyske kaffegigant, Jacob Douwe Egberts (JDE), der sælger kaffe i Danmark under navnene Carat, Gevalia og Cafe Noir har købt kaffe fra Cocatrel i 2018-2019, og det samme har den schweiziske virksomhed Rothfos og amerikanske Sucafina, der begge er leverandører til Nestlé.
Så hvordan kan danske indkøbere af kaffe fra de multinationale selskaber eller direkte fra de tre kooperativer i Brasilien vide, at der ikke er ulovligt slavearbejde bag deres kaffebønner?
Det kan de ikke.
Den anklagede plantageejer Job Carvalho de Brito Filho, kommer ikke til at stå på den beskidte liste før tidligst to år efter myndighedernes inspektion.
Det vil sige i 2023.
Den beskidte liste er et vigtigt våben i kampen mod udnyttelse af Brasiliens fattigste arbejdere, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho. Han er leder af organisationen Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais eller kortere, Adere, der arbejder for landarbejderes rettigheder.
Men kampen kæmpes i politisk modvind, mener han.
De senere års politiske vinde har fjernet halvdelen af inspektørerne, der foretager inspektioner på plantagerne, og dereguleret arbejdslovgivningen for arbejderne, så de mister den beskyttelse, de har haft tidligere.
“De lempeligere regler for arbejdsgivere og forsøget på at afskaffe den beskidte liste har skabt en sand hær af arbejdskraft, der i endnu større grad er villige til at arbejde for færre penge og lader sig tage som gidsler i en tid med høj arbejdsløshed”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.
Hvis den beskidte liste ikke bliver helt afskaffet, vil den inden længe blive holdt fortrolig, så offentligheden ikke længere har indsigt i, hvor slaveplantagerne ligger, frygter han.
“Regeringen forsøger stadig at deregulere loven om slavearbejde i Brasilien, hvilket betyder, at politikere forsøger at reducere chancerne yderligere for, at arbejdere bliver reddet fra slaveri, samt forsøger at svække de sociale grupper og medlemmer af staten, der bekæmper denne umenneskelige kriminalitet”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.
FAKTA
Tre internationale opkøbere af kaffe forholder sig til den beskidte liste, når de skal fravælge leverandører, der er dømt for slaveri i brasiliansk kaffe. Der sker intet med de plantager, der endnu ikke er kommet på listen.
Læs de fulde svar fra kaffefirmaerne til det brasilianske medie, Reporter Brasil her.
“Lavazza-gruppen laver alle relevante undersøgelser og evalueringer af Cocatrel, som er en meget marginal leverandør til Lavazza, der repræsenterer 1% af den samlede mængde kaffe købt i Brasilien”.
“Hvis en af vores leverandører opfører sig i modstrid med vores politikker og adfærdskodekser, vil vi efter rettidig og passende kontrol implementere support- og korrigerende aktiviteter, og i tilfælde af negativ feedback vil vi straks udelukke denne leverandør fra vores forsyningskæde”.
“Vi er forpligtet til at eliminere tvangsarbejde og enhver anden form for krænkelser af arbejdstagerrettigheder inden for vores indflydelse. Intet selskab i NKG, inklusive Rothfos, ville bevidst købe kaffe produceret af gårde, der krænker menneskerettigheder eller lokal lovgivning.”
“Vores lokale handelspartnere, Nutrade og Cocatrel har forsikret, at de ikke handler kaffe fra producenter, der er på ‘Lista Suja'”.
“Vi besøger jævnligt vores leverandører i marken for at sikre etiske arbejdsvilkår. Alle vores kontrakter indeholder en specifik klausul (blandt andet) om tvangsarbejde, som alle leverandører skal acceptere at overholde, hvis de vil arbejde med os”.
“Vi er bevidste om, at vi i fællesskab skal gøre mere for at løse dette strukturelle problem, og vi kan ikke gøre det alene. Kaffeindustrien, regeringer, ngo’er og civilsamfundet skal arbejde sammen for at tackle problemerne”.
Louise Voller
