Stigning i mindsteløn nåede ikke syersker i Bangladesh

Da mindstelønnen blev hævet for syerskerne i Bangladesh, hævede fabrikkerne blot produktiviteten. Derfor fik mange reelt aldrig lønstigning, siger kilder til DanWatch, der har besøgt syerskerne i Bangladesh.
Sarah Dieckmann


I december 2013 steg mindstelønnen for tekstilarbejdere i Bangladesh med op mod 67%, men det betød ikke højere løn for mange af dem. Fabrikkerne valgte nemlig at hæve produktiviteten med mindstelønnen.Resultatet i dag er for mange, at arbejderne enten har fået tre-doblet antallet af t-shirts, der skal syes, eller er blevet degraderet, så der ikke er sket en reel forskel i deres indtægt.

Stigningen i mindsteløn er derfor ikke kommet syerskerne til gode, siger kilder, DanWatch har talt med i Bangladesh, som f.eks. den 21-årige syerske, Roksana Aktar:

“Da mindstelønnen blev hævet, blev produktionsmålene også hævet, så jeg og mine kolleger måtte arbejde ekstra hårdt.”

Konkret betød det for 25-årige Hamida, der arbejdede på fabrikken Well-tex, at hun skulle arbejde tre gange så hurtigt:

“Jeg syede babybukser. Da mindstelønnen steg i januar, blev mit produktionsmål tredoblet fra 40 til 120. Da jeg kun kunne klare 80-90 på en time, blev min chef rasende. Han kaldte mig de værste ting og endte med at fyre mig.”

Well-tex producerede bl.a. tøj for det internationale tøjbrand, Zara og H&M.

Amirul Amin, der er leder af den bangladeshiske fagforening NGWF, bekræfter tendensen:

“Syersker på løntrin 3 plejede at få 293 kroner om måneden – nu skal de have 467 kroner. Men det er måske kun 10 % af syerskerne på en fabrik, der får den lønstigning – resten bliver degraderet.”

Alligevel har seks danske virksomheder, herunder Coop, der får produceret deres tøj i Bangladesh oplevet prisstigninger. Det bekræfter Ulla Riber, der er projektchef i Coop.

”Stigningen i mindstelønnen har haft en indvirkning på den pris, som Coop betaler leverandørerne”, siger hun.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.