Trods en klokkeklar eksklusionspolitik har Pensiondanmark igen investeret i en sortlistet virksomhed.
Denne gang er det tale om en obligationsinvestering på 2 mio. kr. i det canadiske selskab Strathcona Resources, der tjener sine penge på beskidt olieudvinding fra det stærkt miljøskadelige tjæresand i den canadiske undergrund.
Det viser en undersøgelse Danwatch i samarbejde med Finans.dk har foretaget af Pensiondanmarks seneste aktie- og obligationsinvesteringer.
Den kontroversielle olieproduktion frigiver tre gange så meget drivhusgas som konventionel olie og efterlader store områder ubeboelige og ødelagte – ofte med store negative sociale og kulturelle konsekvenser for lokalbefolkningen.
Derfor har stort alle danske institutionelle investorer ekskluderet tjæresandselskaber. Investorer kan ekskludere både enkelte selskaber eller hele sektorer af forskellige årsager.
I dette tilfælde er der tale om en sektoreksklusion, idet investorer som Danske Bank, Nordea, Nykredit og mange andre generelt vurderer, at produktion af olie fra tjæresand ikke på nogen måde miljømæssigt kan forsvares.
Det gælder også for Pensiondanmark, hvis ansvarlighedspolitik ikke tillader investeringer i hverken tjæresand eller kulminer. Alligevel har Pensiondanmark i det seneste år investeret i begge dele.
Det er ikke første gang, at Pensiondanmark er i konflikt med egne retningslinjer på klimafronten.
Tidligere har Danwatch, i samarbejde med Finans.dk, afsløret, at den indiske kulminegigant National Thermal Power Corporation (NTPC) ligeledes slap igennem investeringsafdelingens etiske forsvarslinjer, der foruden eksklusionspolitik er polstret med både klimamål og medlemskab af forpligtende klima-alliancer.
Og nu Strathcona Resources, et fremadstormende olieselskab med et erklæret mål om at blive en af de største olieproducenter i Canada. Strathcona Resources har siden 2019 massivt opkøbt tjæresands aktiver fra andre fossile selskaber i Canada.
FAKTA
Omkring halvdelen af det olie, som Strathcona Resources solgte i perioden januar til september 2023, var udvundet fra tjæresand.
Danwatch har spurgt Pensiondanmark, om de er opmærksomme på, at de har investeret i et tjæresandsselskab, og hvordan de kontrollerer at retningslinjerne bliver overholdt. Pensiondanmark oplyser, at de får en ekstern konsulentvirksomhed til at screene investeringerne.
“Pensiondanmark anvender en international anerkendt leverandør til screening for tjæresand, og ifølge de data, vi har modtaget, er omsætningsandelen af tjæresand i Strathcona Resources under den bagatelgrænse på fem procent, som vi har fastsat”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
På baggrund af Danwatch´ henvendelse oplyser Pensiondanmark, at de nu undersøger, om Strathcona skal ekskluderes fra deres investeringer.
“Vi har rettet henvendelse til dataleverandøren og forhørt os om, hvorvidt man fastholder denne vurdering. Hvis undersøgelsen viser, at Strathcona har en omsætningsandel over bagatelgrænsen, vil selskabet straks blive ekskluderet”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Ifølge professor ved Center for Bæredygtighed, Copenhagen Business School (CBS), Andreas Rasche er der meget stor sandsynlighed for, at Pensiondanmark tager for let på opgaven om at udøve eksklusionspolitikken i praksis.
”Eksklusion bliver normalt betragtet som en let strategi, da du bare skal udelukke virksomheder. Men i praksis er det tricky at få strategien til at fungere for alle forvaltede aktiver”, siger Andreas Rasche, der påpeger, at en løbende manuel gennemgang af porteføljen er påkrævet hvis investorer skal være helt sikre på ikke at investere i sortlistede selskaber.
Jan Kæraa Rasmussen har tidligere oplyst til Danwatch, at pensionsselskabet gennemgår investeringerne én gang om året. Danwatch’ afsløringer af kulminer og olie fra tjæresand på Pensiondanmarks investeringsliste vidner om, at et årligt rutinetjek ikke er tilstrækkeligt.
”I dette tilfælde er der kun to muligheder: Enten er det en bevidst forsømmelse, eller også er det en dårlig implementering af eksklusionspolitiken. I mange tilfælde er det sidstnævnte, men det er næsten umuligt at sige uden at have internt kendskab til sagen”, siger Andreas Rasche.
Anders Rasche vurderer, at screeninger af porteføljer skal gøres ofte og grundigt, hvis man som investor vil være på den rigtige side af de røde linjer.
”Forskellige dataudbydere har forskellig dækning. Så det ultimativt bedste ville være at gennemgå hele porteføljen manuelt og ikke stole på udelukkelseslister fra tredjeparter. Men det er til gengæld meget tidskrævende og ressourcekrævende”, siger CBS professoren.
Pensiondanmark har ikke ønsket at svare på spørgsmål vedrørende deres interne processer for overholdelse af egne retningslinjer.
Siden oktober 2022 har Pensiondanmark investeret næsten en milliard kroner i nye fossile selskaber. Investeringerne har tilføjet godt 40 nye olie- og gasselskaber samt 17 kulselskaber til investeringslisten, viser Danwatch's opgørelse.
I den manøvre ser det ud til, at Pensiondanmark har overset både det canadiske tjæresandsselskab og den indiske kulgigant, der begge undergraver Pensiondanmarks egen ansvarlighedspolitik.
Også det store amerikanske olieselskab ConocoPhillip er blandt Pensiondanmarks investeringer. Investeringen er ikke ny. Det er til gengæld ConocoPhillips opkøb af et tjæresandsselskabet Surmont. I følge The Anthropocene Fixed Income Institute (‘AFII’), der analyserer det fossile obligationsmarked, medfører opkøbet antageligt, at selskabets omsætning fra tjæresand overskrider fem procent, som er Pensiondanmarks smertegrænse.
AFII´s vurdering gør dog ikke mere indtryk end, at Pensiondanmark også i denne gang afventer situationen.
“Vi er opmærksomme på ConocoPhillips’ planlagte overtagelse af Surmont, og når den er gennemført, vil man, på baggrund af en analyse med basis i et konsolideret omsætningsregnskab, kunne vurdere, om selskabet kommer over vores grænse på 5%”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
I tilblivelsen af denne artikel har vi gjort brug af Pensionsmaskinen. Udviklet af Danwatch.
Danmarks tredje største pensionsselskab har siden oktober sidste år truffet en bemærkelsesværdig beslutning.
Pensionsselskabet, der er fællesejet af fagforbundet 3F og Dansk Industri, har sagt goddag til nye fossile investeringer for næsten en milliard kroner.
En tredjedel af dem er investeret i 17 globale kulselskaber, der tilsammen ejer 132 kulkraftværker, 12 kulminer i drift og 9 nye under opførelse.
Det afslører en undersøgelse, Danwatch i samarbejde med Finans.dk har foretaget af Pensiondanmarks seneste aktie- og obligationsinvesteringer.
Investeringerne er kontroversielle. Foruden den årlige CO2-udledning fra kulkraftværkerne på mange gange Danmarks årlige udledning, undergraver investeringerne også Pensiondanmarks klimaløfter om eksklusion af kulminer og udfasning af kulkraftværker.
FAKTA
Kortet viser kulminer og kulkraftværker som Pensiondanmark er forbundet til via nye aktie- og obligationsinvesteringer foretaget i perioden fra oktober 2022 til november 2023.
Pensiondanmark var i 2019 medstifter af FN's investor-alliance Net-Zero Asset Owner Alliance (NZAOA). Medlemskabet forpligter til at investere efter målet om CO2-neutralitet i 2050. Ud over et stop for nye investeringer i kul, forudsætter det, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA), en udfasning af eksisterende kulkraftværker inden 2040.
“Der bør ikke finansieres, forsikres, bygges, udvikles eller planlægges yderligere kulfyrede kraftværker”, skriver alliancen bl.a. i et positionspapir.
Danwatch har forelagt investeringerne for Therese Strand, lektor i selskabsledelse og forsker i institutionelle investorer ved Copenhagen Business School. Hun kritiserer nu Pensiondanmark for greenwashing.
“Pensiondanmark har lovet kunderne, at støtte CO2-neutralitet i 2050, hvilket indebærer udfasning af kul. Det skal man levere på. Desuden er de medlem af Net-Zero Asset Owner Alliance, som i FN-regi forpligter dem i forhold til andre investorer. Det er i mine øjne greenwashing på højt niveau, når man så fortsætter med nye investeringer i energiselskaber, der udvider produktionen fra afbrænding af kul”, siger Therese Strand.
Pensiondanmarks chef for bæredygtighed og ESG, Jan Kæraa Rasmussen, afviser kritikken. Han mener ikke, at de nye investeringer på over 300 millioner kroner i kul er problematiske, fordi selskaberne også tjener penge på andre ting.
“Jeg kan ikke forstå, at det skulle være greenwashing. Når vi regner på kul-andelen af omsætningen i de selskaber på listen (listen med nye kulselskaber, Red), så er vores eksponering på omkring 100 millioner kroner. Det kan vi godt stå inde for. Jeg kan ikke tage ansvaret for mere end det, som vi har finansieret”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Blandt Pensiondanmarks nye investeringer finder man for eksempel den indiske energigigant National Thermal Power Corporation (NTPC). NTPC bygger, ifølge data fra Global Energi Monitor og Urgewald, nye kulminer og øger kulproduktionen fra eksisterende miner.
NTPC er derfor også et af de mest ekskluderede selskaber blandt danske institutionelle investorer, hvor bl.a. Danske Bank og senest Nykredit har sortlistet selskabet.
NTPC oplyser, at de holder deres kulminer og kraftværker kørende efter år 2040 - bl.a. som følge af den indiske regerings politik om at øge kulproduktionen i landet. NTPC aktien er siden årsskiftet steget med 40 procent og har allerede været en god investering for Pensiondanmark.
Ikke desto mindre oplyser Pensiondanmark, at de på baggrund af Danwatch´s undersøgelse nu ekskluderer NTPC fordi selskabet bygger nye kulminer. Det strider nemlig direkte mod Pensionskassens eksklusionspolitik om at “frasælge mineselskaber, der påbegynder ny udvinding af termisk kul”.
“I forhold til NTPC leverer de strøm, også grøn strøm. Vi screener på basis af IEA's opgørelser årligt for nye kulminer i december, men på baggrund af jeres henvendelse har vi allerede nu kigget nærmere på NTPC og kan konstatere, at de har ansøgt om en ny kulmine. Derfor sætter vi en eksklusionsproces i gang, og NTPC er allerede nu ude af vores portefølje”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
En ting er frasalg nu og her. Noget andet er, hvorfor det først sker, når Danwatch retter henvendelse og hvorfor investeringen i første omgang er foretaget?
“Det er en ny kulmine som eksklusionsbeslutningen bygger på og den oplysning har vi ikke haft tidligere eller da vi foretog investeringen”, siger Jan Kæraa Rasmussen,
Med den kommende eksklusion af NTPC, forsvinder fem af i alt 21 nye kulminer, som kan forbindes til selskaber i investeringsporteføljen i Pensiondanmark. Der er fortsat kulmine-ekspansion at finde, blandt andet udvidelsen af Caval Ridge kulminen i Queensland Australien. Minen er ejet af BHP og Mitsubishi Corporation, der begge er på Pensiondanmarks beholdningsliste.
Hvis mine-ejernes moderselskaber inddrages, kan flere tilføjes. Det gælder for eksempel udvidelsen af Carmichael Coal Project, også i Australien. Minen er ejet af Adani Group. Pensiondanmark har investeret i to Adani Group-kontrollerede selskaber, Adani Ports & Special Economic Zone og Adani Electricity.
Pensiondanmark har tilføjet mange nye kulkraftværker via nye investeringer i et af Kinas største energiproducenter, China Resources Power Holdings, Tjekkiets største virksomhed, CEZ, det amerikanske energiselskab Dominion Energy og mange flere.
De tilføjes til andre kulinvesteringer i blandt andet Korea Electric Power Corporation (KEPCO), der er medejer af et kæmpe kulkraftværk i Suralaya i Banten-provinsen i Indonesien. KEPCO udvider anlægget, men ekspansionen får ikke Pensiondanmark til at ekskludere selskabet.
“Vi har et grønt samarbejde med KEPCO, og de er meget opmærksomme på, at de er under kritik for deres energimix. Vi skal holde dialogen med dem, og KEPCO er ikke, hvor de skal være. Vi er investeret i CIP, som har indgået aftaler om levering af grøn strøm fra 900 MW havvind med tilslutning til KEPCO’s net, og vi kan sagtens forsvare at investere i selskabet, selvom der er et klart forbedringspotentiale”, siger Jan Kæraa Rasmussen.
NTPC og KEPCO er langtfra eneste kulselskaber i investeringsporteføljen. Ifølge Pensiondanmarks egen opgørelse er i alt 905 millioner kroner investeret i kulselskaber.
Mere end halvdelen af de nye kulselskabers på investeringslisten har ingen dato for udfasning af deres kulkraftværker, som er forudsætningen for at opnå CO2-neutralitet i 2050.
Udfasning af kul skal, ifølge Jan Kæraa Rasmussen, forstås i forhold til den konkrete situation. FN-alliancens anbefaling om udfasning inden 2040 er ikke et ultimativt krav at leve op til, mener Jan Kæraa Rasmussen
“Anbefalingen om kuludfasning kan ikke fortolkes, men hvordan man arbejder med anbefalingerne kan være forskellig. Jeg kan garantere, at vi løbende strammer vores krav i forhold til, hvad der er realistisk”, siger Jan Kæraa Rasmussen til kritikken.
Samme logik synes flere at kulselskaberne at arbejde udfra. For eksempel har de japanske selskaber Sumitomo og Mitsubishi vedtaget klimaplaner men er altså fortsat involveret i kul.
NZAOA er blåstemplet af Verdensnaturfonden WWF, som både lægger logo til kommunikationen og sætter troværdighed på spil som officiel strategisk rådgiver og alliancepartner. Generalsekretær for WWF i Danmark, Bo Øksnebjerg, kræver en forklaring fra pensionsselskabet efter Danwatch har gennemgået investeringerne med ham.
”Vi vil gerne sikre os, at alliancens medlemmer holder aftalerne, og derfor har vi også kontaktet Pensiondanmark for at få en forklaring på investeringerne. Verden har ikke brug for nye investeringer i kul, og det er vores anbefaling ikke at investere i kulselskaber”, siger Bo Øksnebjerg.
Bo Øksnebjerg henviser desuden til ånden i alliancen, som han mener Pensiondanmark miskrediterer.
“Aftalen i alliancen er, at kulselskaber udfases og det støtter disse nye investeringer ikke. Vi er meget skuffede. Vi mener ikke, at nye kulinvesteringer er vejen frem i forhold til at leve op til ansvaret om at nå i mål med CO2-neutralitet. Vi mener heller ikke, at det afspejler ånden i alliancens spilleregler”, siger Bo Øksnebjerg.
Djævelen ligger som bekendt i detaljen. I Pensiondanmarks CSR-rapport hedder det, at kul “så vidt muligt“ skal udfases inden 2040. Den formulering ligner i bagklogskabens ulidelige klare lys den perfekte helgardering for et stemningsskifte på de finansielle markeder. Eksempelvis når grønne investeringer taber værdi og de sorte stiger kraftigt, som det aktuelt er tilfældet.
Et direktørskifte og ny morgenluft på finansmarkederne fritager dog ikke et pensionsselskab for ansvar, mener Therese Strand.
"Selvom finansmarkederne vender og det bliver dyrt at være klimavenlig, kan man ikke løbe fra sine bæredygtige løfter eller grønne målsætninger. Måske har Pensiondanmark lovet for meget på klimafronten, som de nu ikke kan leve op til. Timingen af investeringerne gør det tydeligt, at det er penge og afkast, der taler. Principperne var noget, de havde, så længe de kunne tjene penge på det", vurderer Therese Strand.
Pensiondanmarks samlede fossile investeringer i olie-, gas- og kulselskaber er opgjort i oktober 2023 til 4,7 milliarder kroner.
Se alle Pensiondanmarks investeringer i Pensionsmaskinen.
FAKTA
Kortet viser de kulkraftværker, der kan forbindes til Pensiondanmarks investeringer. Mere end halvdelen har ingen plan for udfasning.
Ifølge FN ́s investor-alliance, Net-Zero Asset Owner Alliance, skal eksisterende kulkraftværker udfases inden 2040, hvis alliancens klimamål om CO2-neutralitet skal realiseres. Pensiondanmark er medstifter og medlem af alliancen.
Louise Lönborg er mor. Hun har to små børn, og som andre forældre er Louise optaget af sine børns fremtid. Den skal være god, grøn og med masser af muligheder. Derfor har Louise oprettet børneopsparinger for at sikre begge børn en portion økonomisk frirum, når de fylder 21 år.
Hun håber, at børnene vil bruge opsparingerne både klogt og fornuftigt baseret på deres egne ønsker. Helst i en verden, som til den tid har omstillet til grønt og afværget de værste klimakatastrofer fra den globale opvarmning.
Men Louise Lönborgs bank Nordea investerer en del af børneopsparingerne i verdens mest CO2-udledende olieselskaber, der fortsætter med at bruge milliarder af dollars på udvikling af nye oliefelter overalt i verden. Det er nye oliefelter, som i fremtiden vil udlede store mængder CO2 og dermed bidrage til den fortsatte globale opvarmning.
Det viser en undersøgelse, som Danwatch har lavet, og som Politiken også omtaler.
”Det provokerer mig helt vildt. Jeg ønskede at investere pengene og godkendte investeringsfonden, som viste 6 ud af 7 ”stjerner” på bæredygtighed. Derfor er jeg temmelig chokeret over, at min bank bruger mine børneopsparinger på at investere i store oliefirmaer”, lyder reaktionen fra Louise Lönborg, da Danwatch ringer til hende og fortæller om undersøgelsen.
“De er jo roden til den globale opvarmning med deres enorme CO2-udledninger. Jeg ønsker naturligvis, at mine børn får en god opsparing. Men det er meningsløst, hvis jeg samtidig støtter en industri, som forværrer klimakrisen langt ind i mine børns fremtid”, siger Louise Lönborg.
FAKTA
Nedenstående lister – opdelt på banker – er ikke fuldstændige men resultat af en bred søgning på kendte fossile selskaber. Når et selskab optræder flere gange, er det fordi selskabet indgår i flere forskellige fonde. På den måde kan en bank godt have for eksempel fire investeringer i det samme selskab.
Nordea er langt fra den eneste bank, der investerer børneopsparingsmidler i sort energi.
Danwatch´ undersøgelse viser, at også Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank samt Lokal Puljeinvest, der er en sammenslutning af 42 lokale pengeinstitutter, investerer penge fra børneopsparinger i store fossile selskaber, som planlægger at ekspandere udvindingen af fossile brændsler.
Ifølge bankernes egne tal repræsenterer bankerne i undersøgelsen 9 ud af 10 forældre med børneopsparinger målt på den samlede markedsandel. Louise Lönborg er dermed langt fra den eneste forælder, hvis børneopsparinger enten direkte eller via fonde investeres i store ekspansive olie- og kulselskaber.
De danske bankers investeringer i kul- olie- og gasselskaber, der arbejder på at udvide produktionen i de kommende år, er kontroversielle, fordi det de facto fører til øget CO2 udledning i fremtiden. Og CO2 udledning er som bekendt hovedårsagen til den globale opvarmning.
Advarslerne om at investere i flere kulminer og nye olie- og gasboringer kommer blandt andet fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Agenturet skriver i en hovedrapport fra 2021, at alle investeringer i ny fossil ekspansion bør stoppe fra og med 2022, hvis målet om et CO2-neutralt samfund skal realiseres.
I en opdatering fra september i år gentager IEA budskabet om, at investeringer i fossil ekspansion ikke er foreneligt med Paris-aftalen. Hvis den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige 1,5 grader, skal den fossile industri udfases til et lavere niveau, vurderer IEA.
“Det er få dage siden, jeg talte med mine børn om, hvad vi selv kan gøre for at stoppe klimaforandringerne. Det er de klar over, f.eks ved at vi spiser mindre kød og cykler frem for at tage bilen. Men det er mit ansvar som forælder at gøre, hvad jeg kan for, at hans og fremtidige generationers liv ikke bliver ødelagt af massive CO2 udledninger. Det gælder både i forhold til, hvordan aftensmaden ser ud, og hvordan børneopsparingen investeres”, siger Louise Lönborg.
Nordeas chef for investeringsprodukter, Kerstin Lysholm, oplyser at banken blot er rådgiver, når det handler om, hvordan børneopsparingen skal investeres:
”Vi ønsker at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, og derfor oplyser og vejleder vi også forældrene om deres investeringsmuligheder, ligesom vi aktivt spørger ind til deres bæredygtighedspræferencer. Samtidig mener vi, at det er de enkelte forældre, som bedst kan træffe valg på vegne af deres børn, hvorfor det i sidste ende er forældrene der vælger, hvordan de ønsker at investere”, siger Kerstin Lysholm.
Hvordan tager Nordea hensyn til, at børneopsparinger tilhører børn, som i fremtiden vil blive hårdere ramt af klimakrisen end deres forældre?
“Nordea vurderer og tager hensyn til børns rettigheder og indsatsen mod klimakrisen, når der investeres. Det sker blandt andet via screeningsprocesser, ESG-scoring, klimamålsætninger, analyser af selskabers transitionsplaner samt det aktive engagement”, oplyser Nordea.
Nordea vil ikke offentliggøre bankens ESG-vurderinger af fossile selskaber på listen. Nordea investerer bl.a. i oliegiganterne Chevron, Devon, ExxonMobil og Occidental Petroleum samt Kinas største olieproducent PetroChina og det brasilianske olie- og gasselskab, Petroleo Brasileiro.
“Vi arbejder for at fremme ESG-agendaen. Dette inkluderer også et aktivt medejerskab, hvor vi som investorer går ind i udvalgte selskaber for indefra at presse på for en bæredygtig omstilling. I forhold til de nævnte selskaber har vi en meget effektiv dialog om nedbringelse af deres udslip af metan, som er ca. 80 gange så kraftig en drivhusgas som CO2″, siger Kerstin Lysholm.
Danwatch har talt med flere andre forældre og gennemgået deres børneopsparinger for at se, hvordan pengene investeres. En af dem er Henrik Ulander. Han er familiefar til to børn på 11 og 15 og er som Louise Lönborg meget overrasket over, hvordan familiens børneopsparing i Nordea er investeret.
I Henrik Ulanders aftale finder man også investeringer i en lang række store oliegiganter. Henrik Ulander er fortørnet over, hvor ugennemsigtigt investeringerne præsenteres for ham, når han på baggrund af Danwatchs henvendelse logger på netbank og finder beholdningslisten.
”Investeringslisten kan jeg finde. Men den rummer mange fonde og investeringsforeninger, som jeg ikke kan se, hvad indeholder. Det er tankevækkende, at olieselskaber er skjult i fondene. Det gør det meget svært at gennemskue”, siger Henrik Ulander.
Danwatch har vist Henrik Ulander svaret fra Nordea om, at banken presser på for en bæredygtig omstilling via dialoger med de fossile selskaber. Han er ikke imponeret.
“Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan en dialog med et selskab om metangas fremmer den grønne omstilling. Det tror jeg ikke, mange forældre kan gennemskue. Det handler om børns fremtid, ikke om metangas”, siger Henrik Ulander.
FAKTA
De fleste danske banker får deres børneopsparinger til at vokse ved at købe aktier og obligationer udstedt af fossile selskaber. Enten køber banken selv disse aktier og obligationer men oftere sker købet indirekte gennem investeringer i såkaldte “fonde”.
Danwatchs undersøgelse viser, at aktieinvesteringer i fossile selskaber af enhver slags indgår hos de danske banker. Bankerne investerer i de største og mest velkendte olieselskaber, bl.a. ExxonMobil, Chevron, Shell og mange flere.
Det er olieselskaber, som ifølge Financial Exclusions Tracker er blandt verdens mest uetiske selskaber. Listen viser de virksomheder, der er blevet offentligt ekskluderet af de fleste finansielle institutioner i verden. Der er med andre ord tale om fossile selskaber, hvor ansvarlige investorer vurderer, at minimumskriterierne for at afværge klimakrisen og omstille til grøn energi ikke er opfyldt.
ExxonMobil er ikke mindst berygtet for i årtier at have løjet om konsekvenserne fra CO2-udledninger fra fossil afbrænding. Danwatch´ undersøgelse viser, at ExxonMobil er på investeringslisterne hos Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Lokal Puljeinvest. Lokal Puljeinvest har dog fjernet ExxonMobil fra listen to dage efter Danwatch ́s henvendelse til dem.
Jens Theil, chef for bæredygtighed i Nykredit, som via ejerskab af SparInvest forvalter midlerne for Lokal Puljeinvest, oplyser, at frasalget af ExxonMobil skyldes en ny politik for investering i fossile brændsler, der også betyder frasalg af Chevron og ConocoPhillips. Der er dog fortsat fossile selskaber på listen.
“Vi har besluttet at beholde 14 selskaber, herunder Shell og Inpex. De er derfor fortsat i puljernes investeringsunivers. De selskaber er ikke, hvor de skal være, men de er undtaget, fordi vi stadig ser en mulighed for, at de omstiller sig”, siger Jens Theil.
Både børne- og pensionsopsparinger har typisk et langsigtet investeringsperspektiv, hvorfor risikoen spredes over flere sektorer. Risikospredningen gør, at det forventede afkast med nogenlunde sikkerhed kan realiseres i praksis, når for eksempel barnet fylder 21 år.
Men i lyset af klimakrisens medfølgende politiske målsætninger presses flere investorer til at frasælge fossile selskaber. I Danmark har bl.a. AkademikerPension, AP Pension og Velliv ekskluderet en lang række fossile selskaber, fordi de modarbejder den grønne omstilling og fortsætter med at investere i nye oliefelter, der vil medføre stigende CO2-udledninger langt ind i fremtiden.
Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen, selvstændig og uafhængig investeringsekspert med over 20 års erfaring med rådgivning af både private og professionelle, er den fossile sektor stadig vigtig for mange investorer, der tilbyder puljeordninger. Men den fossile sektor er ikke længere afgørende for at sikre et balanceret forhold mellem afkast og risiko.
”Som investor er det rart med et så stort investeringsunivers som muligt at vælge fra. Fossile brændstoffer har vist sig som god afdækning her i det inflationære miljø, som vi befinder os i. Men man kan nok få en god spredning alligevel, selvom man ekskluderer energikilden. Man kan fint sammensætte en portefølje uden fossile brændstoffer og have det samme afkast-risikoforhold som en med fossile brændstoffer”, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
I Danske Bank erkender man, at nogle af midlerne i Puljeinvest placeres i fossile selskaber via fonde.
“Det er helt korrekt, at du med vores børneopsparing kan vælge at lade Puljeinvest investere for dig, hvis du ikke har tid eller mulighed for at stå for den løbende pleje selv. Dermed får du en balanceret investeringsløsning i et meget bredt udvalg af aktier og obligationer. Du har også muligheden for at oprette et børneopsparingsdepot, hvor du selv udvælger og sammensætter dine investeringer. Det kan eksempelvis være fonde med et bæredygtigt fokus”, oplyser Danske Banks presseafdeling til Danwatch på spørgsmålet om, hvordan børneopsparinger og investeringer i fossile selskaber hænger sammen.
Louise Lönborg er glad for at høre denne oplysning. Selvom hun som de fleste andre forældre ikke ved meget om investeringer, agter hun nu, på baggrund af Danwatchs undersøgelse, at henvende sig til sin bank.
”Jeg vil bede banken om at fjerne investeringerne i sort energi fra børneopsparingen, og jeg vil finde ud af, om det overhovedet er muligt at investere grønt for de penge, jeg har sparet op til mine børn”, siger Louise Lönborg.
Rettelse 18/10: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Nykredit havde lavet en ny investeringsstrategi. Der er i stedet tale om en ny politik for investering i fossile brændsler.
Flere banker investerer danskernes børneopsparinger i ekspansive kulselskaber, oliegiganter og andre af verdens værste CO2-udledere, som fortsætter jagten på klimaskadelige fossile energikilder.
Det viser en undersøgelse, som Danwatch har lavet, og som Politiken også omtaler i dag.
Investeringerne harmonerer ikke med FN’s Børnekomité, som i sin seneste fortolkning af Børnekonventionen anbefaler den finansielle sektor at stoppe investeringer i klimaskadelige projekter.
“Det er tydeligt, at FN i deres seneste bemærkninger er opmærksom på den finansielle sektors rolle, når det gælder sammenhængen mellem investeringer og børns rettigheder i forhold til konsekvenserne fra klimakrisen”, vurderer Christoffer Badse, juridisk seniorrådgiver hos Unicef Danmark.
Christoffer Badse er forfatter til rapporten “Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark“, som UNICEF udgav i juni 2023. Rapporten dokumenterer et internationalt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til klimaforandringer.
Investeringer i selskaber, der udvikler nye fossile energikilder kan ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) ikke forenes med målet om et CO2-neutralt samfund i 2050 – det såkaldte Net Zero Emissions by 2050 Scenario (NZE). Fossil ekspansion medfører stigende CO2-udledninger, som øger den globale opvarmning.
FAKTA
Nedenstående lister – opdelt på banker – er ikke fuldstændige men resultat af en bred søgning på kendte fossile selskaber. Når et selskab optræder flere gange, er det fordi selskabet indgår i flere forskellige fonde. På den måde kan en bank godt have for eksempel fire investeringer i det samme selskab.
Mere end 500 millioner børn lever allerede i områder med ekstrem høj risiko for oversvømmelser som følge af global opvarmning. I Danmark har mere end hvert tredje barn og ung bekymringer om klimaforandringerne. Det viser en undersøgelse, som UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder har gennemført blandt skolebørn.
Alligevel investerer danske banker børneopsparinger i fossile selskaber som ExxonMobil, Coal India og tjæresandsselskabet Cenovus, der alle udvider produktionen. Danskerne har indbetalt 12 milliarder kroner på børneopsparinger, hvoraf bankerne investerer fire millarder. Danwatch har i alt fundet 237 fossile selskaber, som bankerne investerer pengene i.
Jyske Bank har bl.a. Coal India, China Coal Energy, ENI, BP og ExxonMobil på beholdningslisten. Jyske Bank afviser, at fossile investeringer strider mod Børnekonventionen.
“Vi har i Jyske Bank et stort fokus på klima og CO2-reduktion i vores investeringsløsninger på tværs af kundesegmenter. Vi har noteret os udmeldingerne fra FN’s børnekomité omkring børns ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø. Det er vores vurdering, at vi med vores investeringsløsninger understøtter disse udmeldinger”, siger Flemming Larsen, Kundedirektør hos Jyske Capital.
Men det har Christoffer Badse svært ved at se.
FNs Børnekomité skriver nemlig, at staterne bør stoppe med at gøre det attraktiv at investere i fossile selskaber, f.eks gennem subsidier. Og det er netop hvad Danmark gør, for når forældre i Danmark indbetaler penge på børneopsparingerne og via ordningen, opnår de et skattefrit afkast
“Muligheden for skattefrit afkast kan karakteriseres som at subsidiere eller i det mindste være et stærkt incitament til at investere. Når bankerne sender nogle af disse penge videre via investeringer til fossile selskaber udnyttes denne skattemæssige mulighed, og dette støtter ikke formålet med bemærkningen fra august”, siger Christoffer Badse.
En gruppe portugisiske børn og unge har anklaget Danmark og 32 andre lande for at krænke deres rettigheder, fordi et stigende antal skovbrande i Portugal forårsaget af klimakrisen forværrer deres muligheder og helbred. Det krænker deres og andre børns rettigheder, lyder argumentet i anklagen.
Anklagen følger logikken i det velkendte udtryk om, at en sommerfugls vingeslag på den ene side af kloden kan starte en storm på den anden side.
I Duarte Agostinho sag skal det nemlig retligt afgøres, hvorvidt CO2-udledninger i Danmark kan krænke børns rettigheder andre steder i verden. Det er det retlige centrale punkt i sagen og har betydning for, hvordan domstole i fremtiden vil vurdere klimakrisen og børns rettigheder.
“Sagen er interessant på mange punkter, bl.a. fordi Danmark, hvis de unge vinder sagen, vil blive holdt ansvarlig for klimamæssige skader, som sker i udlandet, altså uden for Danmarks territoriale grænser, som er den normale grænse og udgangspunktet for dansk menneskeretligt ansvar. Desuden vil der være tale om et fælles menneskeretligt ansvar, idet det er en akkumuleret effekt af landenes samlede CO2-udledning”, vurderer Christoffer Badse.
Hvorvidt lande kan gøres ansvarlig for skader fra klimaforandringerne uden for egne territoriale grænser afvises af den danske regering.
”Den danske regering erkender, at klimaændringer er et globalt problem, der også påvirker børn (…). Imidlertid finder den danske regering det vigtigt at bemærke, at en medlemsstats jurisdiktion primært er begrænset til statens territorium”, skriver regeringen i et høringssvar til FN’s Børnekomité.
Duarte Agostinho sagen forventes at blive afgjort til næste år. Taber Danmark og de øvrige lande sagen, betyder det et nybrud i forståelsen af børns rettigheder og klimakrisen. Danmark kan blive tvunget til at revurdere klimaindsatsen, og det kan få konsekvenser på en lang række konkrete områder i samfundet, for eksempel investeringer, som vedrører børns fremtid.
”Falder sagen ud til de unges fordel, vil Danmark pludselig stå en ny menneskeretlig og børneretlig situation. Børn vil anses som ofre for en menneskeretlig krænkelse grundet i menneskeskabte klimaforandringer. Danmark vil bl.a. skulle tage højde for klimaskader i udlandet i sin børneretlige konsekvensanalyse, samt eksplicit anerkende at børn i Danmark har ret til et rent, sundt, og bæredygtigt miljø, bl.a. som del af retten til privatliv og hjem”, siger Christoffer Badse.
Børnekonventionens fokus på børns rettigheder, klima og den finansielle sektors ansvar er blevet højaktuelt med Duarte Agostinho sagen.
“Ved en ordentlig efterlevelse af en dom vil Danmark også skulle tage højde for børns inddragelse i beslutningsprocesser og adgang til effektive nationale retsmidler, samt en national retlig beskyttelse – dette har Danmark ikke på plads i dag”, siger Christoffer Badse.
Danmark er det eneste nordiske land, hvor Børnekonventionen ikke eksplicit er formuleret i lovgivningen. Det lyder måske ikke alvorligt, men ifølge Christoffer Badse betyder det, at klimakrisen ikke anerkendes som en børnerettighedskrise.
Den vurdering bakkes op af NGO´en Red Barnet.
“Vi er i Danmark bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, som alle har sørget for inkorporering af konventionen – både Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Det her er ikke bare en juridisk øvelse. For det har konsekvenser for børn og deres rettigheder, om Børnekonventionen er indskrevet i dansk lov eller ej”, siger Amalie Bang, børnerettighedsjurist hos Red Barnet.
Børnekonventionen er tæt forbundet til menneskerettigheder og bygger på de samme grundlæggende principper.
AkademikerPension, AP Pension og 45 andre institutionelle investorer har underskrevet en erklæring, der kritiserer bankers arbejde med menneskerettigheder. Kritikken er baseret på en rapport fra ngo’en BankTrack, der konkluderer, at bankerne ikke i tilstrækkelig grad har politikker og procedurer på plads til at sikre menneskerettigheder.
Rapporten fra BankTrack konkluderer, at 38 af de 50 undersøgte banker har implementeret under halvdelen af FN’s vejledende retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Det gælder blandt andet Nordea. Ingen af bankerne i undersøgelsen har implementeret alle principperne. Ingen danske banker er ikke med i undersøgelsen.
Selvom Nordea investerer i børneopsparinger i en række fossile selskaber, oplyser Nordeas chef for investeringsprodukter, Kerstin Lysholm, at de “tager højde for diverse konventioner – herunder FN’s Børnekonvention – i alle vores produkter og services, og vi arbejder for at fremme ESG-agendaen”.
Ifølge Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i AkademikerPension, skal bankerne generelt oppe sig væsentligt for at leve op til de internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det siger han til Økonomisk Ugebrev, som har belyst BankTracks kritik af bankerne.
”Da banker gennem finansiering og investering har mulighed for at påvirke markedet, er det vigtigt, at bankerne tager højde for menneskerettighedsrisici som en del af deres forretning. Vi har derfor underskrevet investor-erklæringen for at sætte fokus på bankernes ansvar”, siger Troels Børrild.
Over 6 milliarder kroner.
Så mange penge har Danmarks største pensionsselskaber i alt investeret i statsobligationer i lande i Afrika, der har alvorlige problemer med korruption og menneskerettighedskrænkelser.
Blandt andet i Cameroun, hvor militæret ifølge både Amnesty International og Human Rights Watch rutinemæssigt begår voldsomme overgreb på civile.
I Mozambique, hvor regeringspartiet FRELIMO er involveret i en af de største korruptionssager i nyere afrikansk historie og flere gange er blevet beskyldt for valgsvindel.
Og i Uganda, hvor myndighederne tyranniserer oppositionspolitikeren Bobi Wine, og der senest er blevet vedtaget en stærkt repressiv LGBTQ-lovgivning.
Det viser en opgørelse, Danwatch har foretaget i samarbejdet med Altinget.
Opgørelsen er baseret på Danwatchs database Pensionsmaskinen, mens situationen i de enkelte lande er opgjort ved hjælp af data fra organisationer som Freedom House og Transparency International.
Danwatch og Altinget har præsenteret materialet for en række eksperter, der mener, at pensionsselskaberne har et ansvar, når de investerer i autokratiske og korrupte lande.
“Når man køber statsobligationer i et land, understøtter man samtidig landets ledelse. Det kan ikke være anderledes”, siger professor på Institut for Økonomi, Carsten Tanggaard.
Overblik
Spørgsmålet om pensionskassernes investeringer i afrikanske statsobligationer skriver sig ind i et større dilemma, siger Gregory Smith, britisk investeringsmanager og forfatter til bogen Where Credit is Due: How Africa’s Debt Can Be A Benefit, Not a Burden.
De afrikanske økonomier har massivt behov for privat kapital for at kunne sende børn i skole, skabe arbejdspladser, bygge infrastruktur, producere fødevarer og bekæmpe klimaforandringer.
Men hvad så når lederne af de samme økonomier har for vane at dirigere penge ned i egne lommer og blæse på selv de mest grundlæggende demokratiske principper og menneskerettigheder?
“Hvis man ser på målinger fra IMF (Den Internationale Valutafond, red.) har lande som Cameroun, Etiopien og Rwanda hævet levestandarden de seneste år. Det var ikke sket uden udenlandske investeringer. Men samtidig er der i alle tre lande alvorlige eksempler på seriøse menneskerettighedsbrud. Det er en svær balance”, siger Gregory Smith.
Den særlige udfordring med statsobligationer er, at de i udgangspunktet er en blankocheck til landet, der udsteder dem.
Pengene er typisk ikke reserveret til bestemte formål eller projekter, men kan bruges på hvad som helst. Det kunne være en bro eller et vandprojekt – men det kunne ligeså godt være våben til militæret, eksempelvis.
“Man smider pengene direkte ned i statskassen, og hvad der så sker med dem derfra, er nærmest umuligt at holde snor i”, siger Gregory Smith.
De seneste år er der dog opstået et voksende marked for såkaldte ESG bonds, det vil sige en type statsobligationer, der er specifikt tiltænkt klimavenlige eller socialt ansvarlige tiltag.
Markedet for ESG bonds er endnu ikke særlig udbredt i Afrika, men i sidste uge introducerede Gabon en “blå statsobligation”, der skal skaffe finansiering til “maritim naturbevarelse”.
Som den eneste af pensionskasserne med målrettede statsobligationer i Afrika oplyser PensionDanmark, at deres knap 14 millioner kroner statsobligationer i vestafrikanske Benin er øremærket projekter, der “skal fremme uddannelsesmulighederne i Benin, sikre bedre adgang til drikkevand og sørge for vedvarende energi til den beninske befolkning”.
Hverken grønne eller sociale obligationer eliminerer dog risikoen ved at investere i lande, der har kendte problemer med korruption og menneskerettigheder, vurderer Gregory Smith.
“Man skal tage højde for såkaldt additionalitet, altså netto-effekten af sin investering. Det kan godt være, at man køber obligationer øremærket bestemte, velgørende formål, men investeringen frigiver samtidig midler andre steder i budgettet, som så kan blive brugt på præcis nogle af de ting, man som investor gerne vil undgå at finansiere. Lidt forenklet kan man sige, at hvis man låner et land til en dæmning, vil landet have flere penge at bruge på sit militær”, siger han.
Læs alle pensionskassernes fulde svar i bunden af artiklen
PensionDanmark “anerkender til fulde denne risiko”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og bæredygtighed i en mail til Danwatch og Altinget.
“Det er risikofyldt at investere i udviklingslande, men uden privat kapital er det meget begrænset, hvor mange muligheder disse lande har for at udvikle sig i en positiv og bæredygtig retning”, skriver han.
OVERBLIK
Netop de afrikanske økonomiers behov for privat kapital går igen i pensionsselskabernes svar på, hvorfor de køber statsobligationer i afrikanske lande med historik for menneskerettighedskrænkelser og korruption.
“Hvis udviklingslandene nogensinde skal komme deres udfordringer til livs, så er der brug for private investeringer, som kan være med til at rykke landene økonomisk for at skabe bedre vilkår inden for uddannelse, infrastruktur, menneskerettigheder og miljø”, siger Mads Steinmüller, Chief ESG Specialist i Danica Pension.
Fra AP Pensions chef for ansvarlige investeringer, Anna Maria Fibla Møller, lyder det, at “adgangen til international kapital er essentiel for at kunne tilvejebringe økonomisk fremgang for landene og deres indbyggere og en positiv udvikling generelt set”.
Og PensionDanmark henviser til, at Afrika, ifølge FN’s klimapanel IPCC, har et finansieringsbehov til den grønne omstilling, som er tolv gange højere end det nuværende niveau af investeringer.
Når det kommer til stykket, vurderer professor Carsten Tanggaard, er pensionskasserne imidlertid kun optaget af én ting:
“Det er ikke pensionskassernes opgave at løse Afrikas problemer. Deres mandat er at skaffe et godt afkast for kunderne”, siger han.
De afrikanske landes finansieringsproblemer betyder heller ikke, at pensionskasserne kan ignorere risikoen for, at deres investeringer går til et brutalt specialpoliti eller aldrig kommer befolkningen til gavn.
Det slår Ioana Tuta, specialkonsulent med ekspertise i menneskerettigheder og finans hos Institut for Menneskerettigheder, fast.
”Pensionskasserne skal respektere menneskerettigheder. Det indebærer, at de vurderer, hvorvidt deres investeringer bliver brugt af stater, der undertrykker menneskerettigheder, og hvor muligt, bruger deres indflydelsesevne således at stater stopper og udbedre deres krænkelser af menneskerettighederne. De kan ikke vende det blinde øje til menneskerettighedsovertrædelser og sige, at de intet med dem har at gøre”, siger hun.
Når et pensionsselskab investerer i en stor virksomhed, kan de samtidig få mulighed for at stemme på virksomhedens generalforsamling. Ny bestyrelse? Udfasning af olie? Øget transparens? På den måde kan de som investorer, afhængig af størrelsen på deres aktiepost, påvirke deres investering.
Samme mulighed har pensionsselskaberne ikke, når de investerer i statsobligationer, forklarer Ann Frank Andresen og Camilla Ogunbiyi.
De arbejder begge i Nordea Asset Management, og så er de medforfattere til en ny rapport om menneskerettigheder og statsobligationer udgivet af UNPRI, et FN-støttet netværk for finansielle institutioner.
Når det nigerianske militær, som Reuters gjorde december 2022, bliver afsløret i at drive et ulovligt abortprogram i den nordlige del af landet, kan man som dansk pensionskasse med nigerianske statsobligationer i porteføljen, i udgangspunktet ikke stille meget op.
Det samme, når Benins præsident Patrice Talon fænglser oppositionspolitikere. Eller når senegalesiske sikkerhedsstyrker dræber 23 demonstranter.
“Som investor har man ingen direkte indflydelse, når man køber obligationer af en suveræn stat. Ultimativt kan et land gøre, hvad det har lyst til. Det er det, der gør investeringer i statsobligationer så komplekse”, siger Camilla Ogunbiyi.
I deres svar til Danwatch og Altinget anerkender pensionsselskaberne, at det er svært at påvirke de stater, de køber statsobligationer i.
“Helt overordnet er det langt vanskeligere at udøve aktivt ejerskab over for stater end over for virksomheder. Derfor står valget som udgangspunkt mellem at investere eller ej”, skriver Industriens Pensions pressechef Laurits Harmer Lassen i en mail.
Private investorer i statsobligationer er dog ikke helt uden påvirkningsmuligheder, siger Camilla Ogunbiyi.
“Landene rejser rundt på roadshows og præsenterer deres obligationer – enten virtuelt eller fysisk – og allerede her vil man som investor kunne rejse forskellige problematikker. Det vil give dig et godt billede af, om der er tale om en regering, der er bekendt med sine udfordringer, og gør hvad den kan for at løse dem, eller om den er fuldstændig afvisende over for enhver bekymring”, siger hun.
I UNPRI-rapporten, som Ann Frank Andresen og Camilla Ogunbiyi har været med til at skrive, anbefales private investorer netop at gå i dialog om blandt andet menneskerettigheder med obligationsudstederne. Også efter investeringen er foretaget.
“Opsøgende dialog er en afgørende del af ansvarlig investering i alle aktivklasser; der bør ikke være nogen undtagelse for investeringer i statsobligationer”, står der i rapporten.
Danwatch og Altinget har spurgt samtlige af pensionskasserne, hvad de gør for at påvirke menneskerettighedssituationen i de afrikanske lande, de har statsobligationer i.
Sampension oplyser, at de ikke har “nogen egen dialog med fremmede stater om sådanne forhold”. Det samme gør blandt andre P+, der skriver, at deres “aktive ejerskab er fokuseret på selskaber”.
Kun ét pensionsselskab oplyser, at de fører en selvstændig dialog med de afrikanske lande, de køber statsobligationer fra.
“Vi har blandt andet mødtes med repræsentanter fra Gabon og Angola for at tale om miljø, og vi har mødtes med Kenya for at tale om fødevaresikkerhed, anstændigt arbejde og økonomisk vækst og arbejdsløshed blandt unge”, skriver Danica Pensions Chief ESG Specialist, Mads Steinmüller, til Danwatch og Altinget.
“Totalt upassende.”
“Uden for nummer.”
“Dybt mærkeligt.”
Sådan beskriver tre eksperter, det der er sket, efter de for nyligt udtalte til Danwatch, at Lærernes Pension har vildledt deres medlemmer ved at påstå, at de ikke investerer i kul.
Efter historien udkom på Danwatch.dk, har Lærernes Pension kontaktet kilderne, lagt pres på dem og sågar truet med sagsanlæg – det sidste vender vi tilbage til.
Nu står kilderne frem og fortæller om forløbet. Det drejer sig om Therese Strand, lektor i selskabsledelse ved CBS, Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet, og Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk.
De udtaler sig ofte i medierne, men ingen af dem har før oplevet noget, der minder om det, de har været udsat for den seneste måned. Kilderne har derfor valgt at udlevere alle mails, de har modtaget fra Lærernes Pension, efter historien udkom.
Det er investeringsdirektør i Lærernes Pension, Morten Malle, der har ringet og emailet de tre eksperter. Han forklarer, at han bare ville “invitere til en dialog” om faktuelle forhold, og at han ikke ville presse kilderne:
“Det er jeg meget ked af at høre, og det har slet ikke været min intention med mine henvendelser. Hvis eksperterne på nogen måde har følt sig presset, er det alene mit ansvar,” lyder det i et skriftligt svar fra Morten Malle, da han ikke har ønsket at stille op til interview.
Det hele begynder, da Danwatch i midten af oktober offentliggør en historie, der viser, at Lærernes Pension investerer i 37 selskaber, der tjener en stor del af deres penge ved at udvinde eller brænde kul.
I artiklen vurderer kilderne, at Lærernes Pension ikke overholder deres egen politik om ikke at investere i kul.
Dagen efter historien begynder Morten Malle at ringe og skrive til de tre eksperter. I første mail skriver han til kilderne: “I artiklen er du citeret for at sige, at vi siger ét og gør noget andet. Jeg havde det en lille smule svært ved at være i mig selv, da jeg læste dette.”
Han tilføjer også: “Nu er du jo i din gode ret til at udtale dig, som du vil, og jeg søger på ingen måde at få dig til at trække i land. Men jeg kunne rigtigt godt tænke mig at have en dialog med dig om vores tilgang her i Lærernes Pension.”
Han inviterer derefter på kaffe. Og så følger en lang række insisterende mails og opkald fra Morten Malle til kilderne.
Nogle uger senere afholder Danmarks Lærerforening, som ejer Lærernes Pension, sin årlige kongres. Her bliver flere af de delegerede orienteret om historien fra Danwatch.
Ifølge flere kilder har medlemmer af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening fået at vide til kongressen, at eksperterne ligefrem har trukket kritikken af Lærernes Pension tilbage. En kilde i toppen af Danmarks Lærerforening oplyser til Danwatch, at det er Lærernes Pension, der har orienteret Danmarks Lærerforening om, at eksperterne har trukket kritikken tilbage.
Therese Strand, Carsten Tanggaard, og Jakob Ruben Hansen afviser alle til Danwatch, at de er fejlciteret, eller at de på noget tidspunkt har givet udtryk for, at de har trukket deres kritik i land. Det understøttes af de mail-udvekslinger, som de har haft med Lærernes Pension.
Lærernes Pension skriver, at de har orienteret Danmarks Lærerforening om en relateret historie på Folkeskolen.dk, men ikke om Danwatchs historie. Derfor skriver Morten Malle, at der må være opstået en misforståelse:
Efter Danwatch afslørede Lærernes Pensions investeringer i kul, har to medlemmer af pensionsselskabets medlemsforum skrevet et kritisk indlæg om investeringerne til Folkeskolen.dk. “Klimakrisen er vor tids største udfordring og vil påvirke vores liv og i særdeleshed vores elevers. Derfor bør Lærernes Pension gå forrest i ekskluderingen af fossile selskaber,” skriver de blandt andet.
“Hvis der i dialogen med Danmarks Lærerforening om eksperterne er opstået en misforståelse, er det naturligvis meget beklageligt, og vi beklager meget, hvis vi på nogen måde har bidraget til en misforståelse.”
Therese Strand, der i alt har fået seks mails og flere opkald fra Morten Malle, oplever, at Lærernes Pension har forsøgt at få hende til at få “stoppe med at udtale sig”.
Som eksempel henviser hun til en mail, hvor Morten Malle skriver: “Såfremt det igen skulle blive relevant for dig at udtale dig om Lærernes Pension, er du meget velkommen til at tage kontakt til mig, så vi undgår faktuelle fejl pga. misforståelser.”
Efter hun fik den mail, har Therese Strand meddelt sin chef, at hun er blevet udsat for et pres, hun ikke har oplevet før.
“Selvfølgelig er det et pres. Men jeg vil under ingen omstændigheder kontakte dem for at få en slags godkendelse af, hvad jeg kan sige til en journalist,” siger Therese Strand, lektor i selskabsledelse ved Copenhagen Business School, og tilføjer:
“Hvis jeg skulle gøre det, ville jeg ikke længere være uafhængig forsker.”
Morten Malle skriver til Danwatch, at han skrev mailen for at “hjælpe” Therese Strand.
“Jeg skrev til Therese, at hun er meget velkommen til at kontakte mig, hvis hun skal udtale sig om de investeringer, som vi laver i Lærernes Pension. Det gjorde jeg for at vise, at vi gerne vil hjælpe, så der ikke opstår faktuelle fejl på grund af misforståelser.”
Therese Strand har i mere end 10 år beskæftiget sig med bæredygtighed og investeringspolitik som forsker. Hun har i forbindelse med artiklen til Danwatch gennemset et omfattende materiale, og hun fastholder, at hun ikke har misforstået noget som helst. Morten Malle har heller ikke redegjort for, hvorfor han mener, at kritikken i Danwatch-artiklen fra oktober er forfejlet, bemærker hun.
“Lærernes Pension er ikke gået i konstruktiv dialog og har hverken efterspurgt min viden eller mit perspektiv. De har kun skrevet påstande om, at artiklen og kritikken er vildledende. Og at de lever op til det, de skal. Men de skriver ikke, hvad det er ved kritikken, der er forkert. Eller hvad de mener, jeg misforstår.”
Carsten Tanggaard har også haft en længere dialog med Morten Malle. Dialogen er foregået i en god tone, fortæller Tanggaard. Men han har aldrig prøvet før, at det efterfølgende er blevet påstået, at han har trukket kritikken i land, uden det er tilfældet.
“Vi har haft en dialog efter artiklen, Morten Malle og jeg, hvor vi snakkede frem og tilbage, var uenige om nogle ting, og det var så det,” siger han og fortsætter:
“Det, at Lærernes Pension først tager kontakt til mig via mail og telefon, og der så er nogen, der bagefter påstår, at jeg har trukket kritikken i land, det er helt uhørt. Det er dybt mærkeligt, og det er vigtigt, at der bliver kastet lys over det.”
I mailkorrespondancen fremgår det, at Carsten Tanggaard står fast på sin kritik over for Lærernes Pension. Han skriver blandt andet, at Lærernes Pension bør frasælge deres investeringer i de fossile selskaber, der er usikkerhed omkring.
“Visse investeringer kan være svære at vurdere. Og der er så mit – kan du sige – firkantede synspunkt, at så må man lukke investeringen. Simpelthen. Man kan ikke have en investeringspolitik med en skarp grøn profil og så have investeringer, hvor profilen ikke nødvendigvis er grøn og måske ikke matcher målsætninger,” skriver han og tilføjer, hvorfor han tror, at Lærernes Pension ikke har frasolgt de fossile selskaber:
“Jeg kan kun se en mulig forklaring. Den er, at det vil koste på afkastet. Hvorfor ikke bare bortfeje usikkerheden og sige væk med disse investeringer, hvis ikke det er fordi, I vurderer, at det er for dyrt?”
Det er Morten Malle dog ikke “umiddelbart” enig i, skriver han tilbage til Carsten Tanggaard.
“Det er selvfølgelig noget, som vi har kigget på, og jeg er ikke umiddelbart enig i dine betragtninger.”
Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk, har også haft en længere dialog med Morten Malle over mail og telefon.
Og han har også haft oplevelsen af, at Lærernes Pension har forsøgt at få ham til at tie stille.
“Der har været mange mails og opkald fra deres investeringsdirektør. Og han har ikke lagt skjul på, at han gerne vil have, at jeg trækker mine udtalelser tilbage. Da det så ikke er sket, er det så alligevel blevet påstået overfor deres medlemmer, at jeg har trukket mine udtalelser tilbage,” siger Jacob Ruben Hansen og fortsætter:
Efter Danwatch har forelagt kritikken i denne artikel for Lærernes Pension, har Lærernes Pension offentliggjort, at selskabet nu frasælger fossile investeringer for over 2 milliarder. Samtidig strammer Lærernes Pension sine eksklusionskriterier.
“Det er helt uden for nummer at påstå, jeg har trukket i land, og det er en ageren, jeg aldrig har oplevet før.”
I artiklen fra oktober udtaler Jacob Ruben Hansen, at Lærernes Pension er på kant med EU’s Disclosure-forordning. Det er b.la. regler for, hvad pensionskasser skal oplyse om angående investeringer og bæredygtighed. Havde han udtalt, at Lærernes Pension decideret havde overtrådt Disclosureforordningen, havde Lærernes Pension trukket Forbrugerrådet Tænk i retten, har Morten Malle efterfølgende meddelt ham.
“Morten Malle sagde i telefonen, at hvis jeg direkte i artiklen havde sagt, at Lærernes Pension har overtrådt lovgivningen, så ville vi lige nu have gang i et sagsanlæg,” siger Jacob Ruben Hansen.
Morten Malle skriver i en mail til Jacob Ruben Hansen, at Lærernes Pension får juridisk bistand af Kromann Reumert, som han kalder et “anerkendt advokatfirma”.
Du siger, at du har oplevet et pres fra Lærernes Pension og en trussel om sagsanlæg. Har sådan et pres en effekt?
”Jeg har holdt fast og stået på mål for mine udtalelser i denne sag, så det har det ikke haft umiddelbart. Men jeg kan godt forstå, hvis man begynder at ryste på hånden, når man bliver presset på denne måde,” siger Jacob Ruben Hansen.
Morten Malle bekræfter over for Danwatch, at han har sagt, at Lærernes Pension trækker Forbrugerrådet Tænk i retten, hvis de udtaler, at Lærernes Pension overtræder Disclosureforordningen.
“Det har jeg sagt, fordi jeg gerne ville gøre det tydeligt, hvor alvorligt vi ser på en overtrædelse af EU´s Disclosureforordning – og dermed også på en beskyldning om, at vi skulle have overtrådt forordningen,” skriver Morten Malle.
Investeringsdirektøren medgiver dog, at kritikken gør indtryk på Lærernes Pension.
“Når det er sagt, så vil jeg ikke skjule, at kritikken gør indtryk på os. Eksperterne har nemlig vist os, at der er nogle steder, hvor vores kommunikation ikke har været god nok. Og det er vores ansvar, at vores kommunikation altid er klar og tydelig, Det er vi ikke lykkedes godt nok med, og det kommer vi til at gøre bedre.”
Efter Danwatchs henvendelse har Lærernes Pension offentliggjort nye eksklusioner af fossile selskaber og frasalg af investeringer for to milliarder kroner. Her skriver de tydeligt, at de i særlige tilfælde stadig vil have investeringer i for eksempel kul.
Læs den historie her.
I det sydvestlige Brasilien på grænsen til Paraguay ligger der en kontroversiel sojaplantage. Plantagen ligger på jord, der tilhører det oprindelige folk Guarani Kaiowá. Gennem årtier har de kæmpet for deres ret til jorden, men er gang på gang blevet fordrevet med vold.
Nu viser en undersøgelse foretaget af miljøorganisationen Earthsight, at soja fra farmen kan spores til en af verdens største sojaselskaber Bunge, som der er investeret millioner af danske pensionskroner i.
Guarani Kaiowás område Takuara ligger i den brasilianske stat Mato Grosso do Sul. Her har befolkningsgruppen levet i generationer. Men i slutningen af 1800-tallet gav den brasilianske stat en stor del af området til virksomheden Matte Larangeira, som anlagde en teplantage. Siden er området blevet brugt til at dyrke kaffe, til kvægdrift og bruges nu til at dyrke soja.
Ifølge FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP), har oprindelige folk ret til jord, territorier og ressourcer de traditionelt har ejet, beboet eller benyttet. Men det har ikke afholdt den brasilianske regering og de multinationale virksomheder fra at fordrive de oprindelige folk igen og igen, for at gøre plads til landbrug. I mere end 100 år har Guarani Kaiowá kæmpet for deres ret til at bo i Takuara.
Ved at opkøbe soja fra en plantage på Guarani Kaiowá-folkets retmæssige jord mener Earthsight, at Bunge får et medansvar for at de oprindelige folks rettigheder krænkes.
Som Danwatch tidligere har beskrevet, investerer flere danske pensionsselskaber millioner af kroner i Bunge, der gentagne gange er blevet kritiseret for at handle med soja dyrket på områder, hvor regnskov og anden vigtig natur ryddes for at gøre plads til plantager.
Bunges medansvar drypper også ned på de danske pensionsselskaber. Det mener generalsekretær i Oxfam IBIS Lars Koch:.
“Hvis der sker et brud på rettigheder, er der en direkte rettighedsbryder. Det er dem der opererer på territoriet. Men Bunge har et medansvar, hvis de handler med dem, og pensionsselskaberne har et medansvar, hvis de investerer i Bunge og ved, at det her foregår,” siger han.
Når de danske pensionsselskaber skal vurdere, om deres investeringer er ansvarlige, tager de ofte udgangspunkt i FN’s principper for menneskerettigheder og erhverv. Oprindelige folks rettigheder er ikke nævnt direkte i principperne, men da der står, at virksomhederne er ansvarlige for ikke at krænke menneskerettighederne, kan sagen om Guarani Kaiowá-folket ses som et brud på de retningslinjer. Det forklarer professor i virksomhedsansvar på CBS Andreas Rasche.
“Krænkelser af sådanne rettigheder kan tolkes som et brud på principperne,” skriver han til Danwatch.
Hos de danske pensionsselskaber, der investerer mest i Bunge, har sagen også givet anledning til en kritisk dialog med sojagiganten. Sampension, som har 43 millioner investeret i Bunge, har taget kontakt til Bunge for at få en afklaring på, hvordan selskabet forholder sig til den konkrete sag. Det skriver Chef for ESG Jacob Ehlert Jørgensen. Han skriver videre, at de generelt mener, at de flytter mere ved at indgå i dialog end ved at ekskludere.
Da Danwatch for to år siden skrev om danske pensionsselskabers investeringer i sojaselskaber som bidrager til afskovning og fordrivelse af oprindelige folk, var Sampension allerede i dialog med Bunge om problematikken. Dengang skrev de, at det var for tidligt at sige, hvor det ville ende. Hvordan dialogen er gået siden, vil de ikke konkludere på overfor Danwatch, fordi dialogen stadig er i gang.
PensionDanmark har 75,6 millioner investeret i Bunge. Deres chef for ESG og Bæredygtighed Jan Kæraa Rasmussen skriver:
”Vi er bekendt med, at Bunge er blevet kædet sammen med køb af soja fra områder, der bidrager til afskovning og truer oprindelige folks levesteder. Det finder vi bekymrende, og vi har derfor intensiveret vores dialog med selskabet om behovet for at standse aktiviteter, der bidrager til afskovning,”
Svarene fra de to pensionsselskaber viser, at problemet med afskovning har fået større opmærksomhed de seneste år og også fylder i pensionsselskabernes ansvarlighedspolitikker.
Men ifølge Earthsight er indsatser for at mindske afskovning mindre relevante når det kommer til den sojaplantage som ligger på Guarani Kaiowá-folkets jord, fordi området allerede blev ryddet for mere end 100 år siden.
“Virksomhederne som anvender plantagens soja skal stilles til ansvar for deres rolle i at understøtte en plantage, som er involveret i fortsatte krænkelser af oprindelige folks rettigheder,” skriver Earthsight.
PensionDanmark fremhæver i deres svar på vores henvendelse, at Bunge har en målsætning om at have en afskovningsfri værdikæde inden 2025. Men den målsætning giver dem tre år mere til at investere i nye plantager på oprindelige folks jord, som de efterfølgende vil kunne fortsætte med at opdyrke, uden det står i vejen for deres målsætning.
Sagen sætter ifølge Lars Koch fokus på en mere generel problemstilling, når det kommer til sojadyrkning i Sydamerika. For selvom mange danske pensionsselskaber de seneste år har øget indsatsen for at undgå investeringer i virksomheder, som bidrager til afskovning, er der for lidt fokus på oprindelige folks rettigheder.
“Man tager hensyn til miljømæssige konsekvenser, men ikke konsekvenserne for oprindelige folk,” forklarer Lars Koch og fortsætter:
“Det er altså også en mere principiel diskussion om, at man har en tendens til at glemme menneskerettigheder, når man taler om klima og miljø. Men det med at få rettighedsaspektet med er helt afgørende.”
Ud over Sampension og PensionDanmark har vi henvendt os til PFA, som ifølge deres beholdningsliste pr. juni 2022 har 53 millioner investeret i Bunge. PFA er ikke vendt tilbage inden deadline.
Du kan tjekke om dit pensionsselskab har aktier i Bunge på pensionsmaskinen.dk