Danwatch kunne i januar dokumentere, at Danmarks Grundforskningsfond investerer i otte våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol (ICJ).
Forskningsministeren har derfor via tilynsmyndigheden anmodet den statlige fond om en forklaring.
Fonden har bl.a. investeret i våbenvirksomheder, som producerer artillerisystemer, der sender bomber ind i Gaza og leverer luft-til-jord-missiler, som affyres fra Israels kampfly.
Grundforskningsfondens midler tilhører staten, og derfor bør fonden frasælge sine våbeninvesteringer, mener flere politikere og NGO’ er.
”Det er stærkt problematisk, hvis en dansk statslig fond investerer i våben, Israel benytter i krigen i Gaza. Alt peger på, at Israels krigsførelse på en række punkter bryder med international humanitær lov. Israel er nu indklaget for Den Internationale Domstol,” vurderer generalsekretær i NGO’en Oxfam Danmark, Lars Koch.
Især den statslige fonds investering i verdens sjette største våbenfabrikant, britiske BAE Systems, vækker bekymring hos ministeren. BAE Systems leverer det artilleri, som den israelske hær blandt andet benytter til at affyre fosfor-granater.
Videoer optaget af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Libanon og Gaza viser, at Israel anvender fosforgranater i tæt befolkede områder. Oplysningerne bekræftes af Amnesty International. Fosforgranater er imod krigens love, hvis de benyttes i tæt befolkede områder, ifølge konventionen om konventionelle våben.
Udtalelsen fra fonden, som Christina Egelund har bestilt, kommer efter Enhedslistens udenrigs- og finansordfører, Trine Pertou Mach, har rejst sagen i Folketinget på vegne af Udenrigsudvalget.
Også udenrigsordfører fra De Radikale Venstre, Christian Friis Bach, har været ude med kritik af fondens våbeninvesteringer, som kan knyttes til både krigen i Gaza og de besatte områder i Palæstina.
“Det må og skal være dansk politik, at vi ikke støtte produktion der finder sted i de besatte områder og det bør fonden indrette sine investeringer efter,” siger Christian Friis Bach.
Forskningsminister Christina Egelund oplyser, at hun nu afventer en redegørelse fra fonden.
“Jeg forventer naturligvis, at de investeringer, som fonden foretager, sker inden for gældende lovgivning, internationale konventioner eller traktater tiltrådt af Danmark eller EU (…),” skriver Christina Egelund i sit svar til Udenrigsudvalget i Folketinget.
Vicedirektør i Danmarks Grundforskningsfond, Steen Marcus, er indstillet på at genoverveje investeringerne.
”Vi vil undersøge BAE Systems nærmere på baggrund af disse oplysninger”, skriver Steen Marcus i en mail til Danwatch.
Og det bemærker ministeren.
“Jeg noterer mig, at Danmarks Grundforskningsfond – i lyset af Danwatch’s artikel af 29. januar 2024 – vil anmode den relevante porteføljeforvalter om at undersøge fondens investeringer i virksomheden BAE Systems nærmere, herunder i relation til virksomhedens involvering i produktion af granater indeholdende fosfor”, siger Christina Egelund i et ministersvar.
Den statslige fond, som skal sikre dansk “grundforskning på internationalt niveau”, har investeret 66 millioner af sin 4,7 milliarder kroner store formue i sammenlagt 27 våbenproducenter.
Millioner af skattekroner øremærket dansk grundforskning er investeret i våbenproducenter til den israelske hær. Det viser en aktindsigt, som Danwatch har fået.
Pengene, der forvaltes af Danmarks Grundforskningsfond, er investeret i virksomheder, som producerer artillerisystemer, der sender bomber ind i Gaza.
Også selskaber, der leverer luft-til-jord-missiler, som affyres fra F16-jagere, er på fondens investeringsliste.
Den statslige fond, hvis formål er at sikre dansk “grundforskning på internationalt niveau”, investerer 66 millioner af sin 4,7 milliarder kroner store formue i sammenlagt 27 våbenproducenter og leverandører til militærmateriel.
24 millioner kroner er investeret i otte våbenleverandører til Israel, som netop nu er indklaget for Den Internationale Domstol (ICJ), for krigsforbrydelser. Domstolen har krævet, at Israel ”skal gøre alt i deres magt for at overholde alle internationale regler” i Gazastriben.
”Det er stærkt problematisk, hvis en dansk statslig fond investerer i våben, Israel benytter i krigen i Gaza. Alt peger på, at Israels krigsførelse på en række punkter bryder med international humanitær lov. Israel er nu indklaget for Den Internationale Domstol,” siger generalsekretær i NGO’en Oxfam Danmark, Lars Koch.
Enhedslistens udenrigs- og finansordfører, Trine Pertou Mach, bakker op om bekymringen:
”Danske skattekroner skal ikke gå til at udvikle og producere våben, der bruges i strid med krigens love”, siger Trine Pertou Mach, der referer til anklagerne mod Israel ved Den Internationale Domstol.
Trine Pertou Mach vil nu dykke ned i sagen og forlange en redegørelse fra regeringen, efter Danwatch har gennemgået investeringerne med hende.
“Jeg vil på baggrund af Danwatchs oplysninger bede regeringen om en redegørelse og kræve, at midlerne i Danmarks Grundforskningsfond investeres anderledes, hvis oplysningerne kan bekræftes”, siger Trine Pertou Mach.
Udenrigsordfører Christian Friis Bach fra de Radikale Venstre mener, at fonden bør justere sine investeringer så der ikke kan være om, at de flugter med Danmarks politiske linje.
“Det er meget betænkeligt hvis Danmarks Grundforskningsfond investerer i kontroversielle våben og virksomheder, der opererer i de ulovlige besatte områder. Det må og skal være dansk politik, at vi ikke støtte produktion der finder sted i de besatte områder og det bør fonden indrette sine investeringer efter,” siger Christian Friis Bach.
Danmarks Grundforskningsfond ønsker ikke at stille op til interview, men vicedirektør Steen Marcus har svaret skriftligt på en række konkrete spørgsmål, som Danwatch har stillet.
Er midlerne i Grundforskningsfonden, efter jeres vurdering, underlagt de konventioner, som den danske stat er forpligtet på?
“Fonden overholder og følger de konventioner, som den danske stat eller EU har tiltrådt”.
FAKTA
Israel har mange leverandører til hæren. De spænder fra våben til trucks og bulldozer. Oversigten viser leverandører til Israels hær, som Danmarks Grundforskningsfond investerer i.
Med ansvar for statslige midler er fonden omfattet af forvaltningsretten på lige fod med andre statslige organisationer. Det vurderer forsker i fondsret, professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet.
Han henviser til en anden sag, hvor retten konkluderede, at statslige midler er underlagt den statslige forvaltning. Spørgsmålet i sagen var hvilken juridisk status havnen og om en omdannelse til et statsligt aktieselskab ville være ekspropriation.
”Højesterets dom i sagen om Københavns Havn understregede, at den omstændighed at en juridisk enhed betegner sig som selvejende eller fond, ikke afskærer at denne kan anses for at være en del af den statslige forvaltning, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De samme hensyn gør sig gældende for Grundforskningsfonden, siger Rasmus Kristian Feldthusen med henvisning til Grundforskningsfondens lovgrundlag og vedtægt.”
Dømmes Israel for krigsforbrydelser ved Den Internationale Domstol (ICJ) kan problemstillingen altså dryppe på staten Danmark og dermed måske også Grundforskningsfonden. Den er forbundet til krigen i Gaza via sine investeringer i våbenleverandører til Israel.
En af Grundforskningsfondens aktieinvesteringer er i det sjette største våbenselskab i verden, britiske BAE Systems, der leverer det artilleri, som den israelske hær benytter til at affyre granater med.
Nogle af granaterne indeholder fosfor, der kan være i strid med krigens love, hvis de benyttes i tætbefolkede områder.
Videoer optaget af Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Libanon og Gaza viser, at fosforgranater i Gaza bliver anvendt i befolkede områder. Oplysningerne bekræftes af Amnesty International.
BAE Systems producerer også atomvåben og derfor ekskluderet som investeringsmulighed af flere store danske investorer som AkademikerPension, BankInvest, Danske Bank, Danica, PFA, Lærernes Pension, Pensam, PKA, Velliv, Lægernes Pensionskasse, Pædagogernes Pensionskasse og LD Fonde.
De anser risikoen for krænkelse af menneskerettigheder fra BAE Systems våbenprodukter som uacceptabel stor og har derfor udelukket dem.
Også den Norske Oliefond, hvis investeringer forvaltes af Norges Bank, har ekskluderet BAE Systems. Som en af verdens største investorer er den norske oliefond på global skala ofte etisk normsættende for den finansielle sektor.
Efter Danwatch har fremsendt en oversigt over våbenproducenter fundet på fondens investeringsliste, og fremlagt specifikt BAE Systems, skriver Steen Marcus i en mail til Danwatch, at fonden nu vil undersøge sagen.
”Vi vil undersøge BAE Systems nærmere på baggrund af disse oplysninger”, skriver Steen Marcus,
I Grundforskningsfondens tremands store investeringskomité sidder Per Skovsted (Formand), der også er medlem af bestyrelsen i Nordea Invest, Professor Peter Løchte Jørgensen, som er bestyrelsesmedlem i pensionskassen P+ og Senior Director Tine Choi Danielsen fra PFA Pension.
Både Nordea, PFA og P+ har sortlistet flertallet af de våbenselskaber som Grundforskningsfonden har investeret i.
PFA Pension, Danmarks største pensionsselskab, definerer producenter af atomvåben som kontroversielle. Det gælder blandt andet Airbus, Bae Systems, Honeywell International, Huntington Ingalls, Leidos Holdings, Raytheon Technologies og The Boeing Company – alle selskaber som Danmarks Grundforskningsfond har investeret i.
“Vi har for eksempel ekskluderet selskaber, som bidrager til produktionen af kontroversielle våben (såsom klyngevåben, anti-personelle landminer og atomvåben)”, skriver PFA Pension om sine eksklusion af våben. Også Nordea definerer atomvåben som kontroversielle.
Trine Pertou Mach mener, at Danmarks Grundforskningsfond bør leve op til samme etik som de fleste andre ansvarlige investorer.
“Principperne for fondens investeringer kan simpelthen ikke være mere slatne end det, pensionskasser og banker kan finde ud af at bygge deres investeringsporteføljer på”, siger Trine Pertou Mach til Danwatch.
Har Grundforskningsfonden som statslig fond et større etisk ansvar for investeringer end almennyttige fonde?
“Danmarks Grundforskningsfond følger Danmarks politik ved bl.a. at leve op til lovene og tage udgangspunkt i de relevante konventioner, traktater mv., som den danske stat eller EU har tiltrådt. Fonden har ikke nogen holdning til de almennyttige fondes etiske ansvar set i relation til Grundforskningsfonden.
Grundforskningsfonden investerer i våbenselskaber, hvis våben anvendes af den israelske hær i den aktuelle krig i Gaza. FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), har netop indledt en sag, hvor Sydafrika anklager Israel for krigsforbrydelser. Vil sagens udfald få betydning for Grundforskningsfondens investeringsstrategi ift. våbenproducenter?
“Når fonden investerer, anvendes bl.a. EU’s og Danmarks sanktioner mod enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og lande som rettesnor. Hvis Danmark eller EU indfører sanktioner, ny lovgivning eller lignende på baggrund af en afgørelse fra Den Internationale Domstol, vil fonden naturligvis leve op til dette”.
Krigen mellem Israel og Hamas har på fire måneder kostet knap 25.000 palæstinensere livet og mange flere sårede, oplyser de Hamas kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza.
Både Amnesty og Human Rights Watch mener, at Israels krigsførelse bryder med international humanitær lov.
Fonden blev oprettet af Folketinget i 1991 for at sikre “fremragende grundforskning på højeste internationale niveau”. Fondens formue er dermed forankret i et demokratisk flertal.
FAKTA
Danmarks Grundforskningsfond investerer i flere våbenproducenter. På listen er flere atomvåbenproducenter, som andre investorer i Danmark typisk ekskluderer.
Regeringen er fast besluttet på at fortsætte den danske milliardeksport til det amerikanske F-35 kampflyprogram, selvom en del af flyene ender i Israel, hvor de risikerer at blive anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.
Det fremgik af et nyt samråd om den kontroversielle eksport, som udenrigsminister Lars Løkke (M) var indkaldt til sent mandag.
På samrådet kom det frem, at Udenrigsministeriet har “genbesøgt” den såkaldte rammevurdering efter krigen mellem Israel og Hamas begyndte i oktober sidste år.
Og resultatet er ifølge Lars Løkke klart.
“Vi revurderer rammegodkendelsen, når der er anledning til det. Efter den 7. oktober har vi genbesøgt rammevurderingen og er nået til den konklusion, at der ikke er noget i vejen for, at vi fortsætter med at levere komponenter til F-35”, sagde udenrigsministeren.
Ifølge den såkaldte rammegodkendelse kan danske forsvarsvirksomheder eksportere militært udstyr til Danmarks samarbejdspartnere i EU, EFTA og NATO uden at kontrollere mulige slutbrugere.
Regeringen overlader dermed fortsat ansvaret for at vurdere, om de danskudstyrede fly risikerer bidrage til mulige krigforbrydelser i f.eks. Israel til USA.
Samrådet om den kontroversielle kampflyeksport var indkaldt af Enhedslisten, efter Danwatch og Information har afdækket, hvordan dansk udstyrede F-35 fly i øjeblikket deltager i Israels massive bombardementer af Gaza.
En krig, som ifølge Al Jazeera indtil videre har kostet knap 25.000 palæstinensere, heraf 9.600 børn samt omkring 1.139 israelere livet.
Efterfølgende har en række internationale eksperter i folkeret og våbeneksportkontrol samstemmende vurderet, at den danske praksis med rammegodkendelser af våbeneksport en overtrædelse af både FN’s Traktat om Våbenhandel og EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel.
Den vurdering afviste Lars Løkke på det bestemteste.
“Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Men den praktiske udfordring med F-35 programmet er, at 15 virksomheder leverer delkomponenter til F-35 og man kan ikke differentiere, hvor det ender op,” sagde han og erkendte, at “det er åbenlyst, at det kan ende op i Israel”.
Selv om Israel altså er en af i alt 16 kendte slutbrugere af F-35 kampfly, mener ministeren ikke, at det forpligter Danmark til at vurdere risikoen for, at det danske udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.
Det har både Amnesty International, Human Rights Watch og FN-eksperter ellers advaret om. Og senest har Sydafrika anlagt sag mod Israel ved den Internationale Domstol i Haag med påstand om folkedrab.
“Vi er nået til den konklusion, at vi deltager i det her samarbejdsprogram, hvor det er USA’s ansvar at foretage den endegyldige våbenkontrol. Det er en metode, der sikrer, at vi kan deltage i et samarbejdsprojekt som F-35,” sagde udenrigsministeren.
Selv hvis den Internationale Domstol i Haague i løbet af de kommende uger når frem til, at der er risiko for, at Israel begår folkedrab i Gaza, ville ministeren ikke love at stoppe eksporten.
Det var ellers et spørgsmål som Christian Friis Bach fra de Radikale meget gerne ville have svar på
“Hvis der pludselig er en faktuel vurdering af, at der foregår brud på folkeretten, vil det være en helt ny situation. Men regeringen har ikke information, der gør, at vi kan konstatere, at der er sket brud på folkeretten,” sagde han.
Ifølge EU’s Fælleserklæring om våbenhandel er det tilstrækkeligt, at der er en risiko for, at det eksporterede udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser. Men det spørgsmål forholdt Lars Løkke sig ikke til, trods flere spørgsmål fra Enhedslistens ordfører Trine Pertou Mach.
Statsadvokaten i Viborg har besluttet, at der ikke skal rejses sag mod Systematic for vildledning af myndighederne i forbindelse med virksomhedens eksport til Emiraterne.
Det sker, efter Østjyllands Politi har efterforsket firmaets eksport i næsten et år.
Det store Aarhus-firma, der også leverer IT-løsninger til staten, blev i december 2021 politianmeldt af Rigspolitiet, efter Danwatch og TV2 havde afsløret, at firmaet i flere år havde eksporteret et militært kommando- og kontrolsystem ved navn SitaWare til De Forenede Arabiske Emirater.
Eksporten foregik, selv om Danmark siden efteråret 2018 har haft et forbud mod eksport af våben og militært udstyr til landet på grund af det emiratiske militærs involvering i mulige krigsforbrydelser i Yemen.
Da Systematic fik nej fra Udenrigsministeriet til at fortsætte eksporten til det hovedrige ørkenland, valgte firmaet i stedet at søge eksporttilladelse fra sit datterselskab i Storbritannien, hvor myndighederne har en mere lempelig indstilling til eksport af våben til kontroversielle lande som Emiraterne.
Flere eksperter betegnede i efteråret 2021 Systematics praksis som en bevidst omgåelse af det danske eksportforbud.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi samt at få opklaret, præcis hvilke lovovertrædelser Systematic har været mistænkt for.
Det ønsker kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen imidlertid ikke at oplyse og henviser i stedet til Anklagemyndigheden i Viborg.
Her bekræfter kommunikationsmedarbejder Anette Pedersen, at efterforskningen af Systematics eksport til Emiraterne er stoppet, men hun vil heller ikke fortælle, hvilke overtrædelser efterforskningen har drejet sig om, eller hvad baggrunden for afgørelsen om at stoppe efterforskningen er.
På et samråd i Folketinget dagen efter Systematic blev meldt til politiet, lod daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) forstå, at anmeldelsen blandt andet skyldtes, at Systematic var mistænkt for at misinformere Rigspolitiet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til re-eksport via Systematics datterselskab i Storbritannien.
I november 2020 fik Systematic en eksporttilladelse til Storbritannien, hvor det fremgik, at den endelige slutbruger var “ukendt”, men kort efter søgte virksomhedens datterselskab så eksporttilladelse fra Storbritannien til Emiraterne.
Systematic søgte også eksporttilladelse fra Storbritannien til Bahrain, blot fire dage efter af en EU-resolution på det kraftigste opfordrede EU-medlemslande som Danmark til at standse militær eksport på grund af grove menneskerettighedskrænkelser.
Den igangværende politiefterforskning skulle afgøre, om Systematic vidste, at man ville videre-eksportere til de to golfstater, da man ansøgte om eksporttilladelse i Danmark – og dermed om man har afgivet urigtige oplysninger.
Systematic understreger i en pressemeddelelse om sagen, at virksomheden ikke har misinformeret de danske myndigheder.
”Vi har været transparente og afgivet korrekte oplysninger til myndighederne og derigennem sikret os de relevante tilladelser, vores eksport kræver. Vi har hverken brudt eller omgået loven, og det er positivt, at statsadvokatens afgørelse er i tråd med vores opfattelse,” hedder det i pressemeddelelsen.
På sin hjemmeside skriver Systematic, at det var de danske myndigheder selv, der skrev “slutbruger ukendt” på firmaets eksportansøgning i november 2020 og ikke Systematic selv.
I forbindelse med politianmeldelsen trak Rigspolitiet Systematics treårige eksporttilladelse tilbage, men ifølge kommunikationschef Maia Lindstrøm Sejersen har firmaet efterfølgende fået en række enkeltstående tilladelser til Storbritannien med navngivet slutbruger.
“De danske myndigheder har ændret praksis på området. Vi har derfor søgt og fået flere individuelle eksporttilladelser fra DK til UK og deres respektive kunder,” skriver hun i et mailsvar til Danwatch.
Til gengæld har Systematic ikke længere en eksport til De Forenede Arabiske Emirater.
“Ingen af disse eksporttilladelser omfatter eksport til UAE,” skriver Maja Lindstrøm Sejersen.
Danwatch har spurgt Systematic, om vi kan få en kopi af firmaets gældende eksporttilladelser, men det har firmaet ikke ønsket.
Trods voldsom kritik af det danske firmas eksport til Emiraterne og Bahrain, der også har problemer med menneskerettighederne, har Systematic ikke på noget tidspunkt forholdt sig til det etiske i at eksportere militært udstyr til krigsførende lande som beskyldes for grove menneskeretskrænkelserne.
Det ansvar overlader firmaet til myndighederne.
“Vi har tillid til, at både de danske og de engelske myndigheder foretager de nødvendige sikkerhedspolitiske vurderinger, som ligger til grund for myndighedernes sagsbehandling og udstedelse af tilladelser,” skriver Systematic på sin hjemmeside.
Den danske malings-gigant Hempel erkender nu, at firmaets produkter i perioden mellem 2016 og 2019 også er blevet brugt til konstruktionen af den meget omdiskuterede Krim-bro samt en udbygning af Simferopol Lufthavnen.
Det er på trods af, at Krim har været underlagt sanktioner siden 2014 efter, at Rusland ulovligt besatte halvøen.
Broen over Kertj-strædet var i lørdags – den 8. oktober – i alle danske og internationale medier, da den blev ramt af eksplosioner. Broen med Hempel-maling blev indviet af Ruslands præsident Putin i 2018.
Indrømmelsen fra Hempel kommer som følge af Danwatch afsløring tidligere i dag om, at krigsskibe i Sortehavsflåden er blevet behandlet med skibsmaling fra Hempel.
I følge kontrakter fra den officielle russiske udbudsdatabase, så havde to leverandører fra 2016 til 2018 leveret Hempel-produkter til en samlet værdi af 1,4 millioner danske kroner til Sortehavsflådens skibsværft, der har til opgave at reparere og vedligeholde Sortehavsflådens skibe.
Salgene til Sortehavsflåden blev opdaget i forbindelse med en intern revision i 2019, og ifølge Hempel så er salgene til lufthaven og Krim-broen opdaget i samme revision. Det fremgår af en pressemeddelelse, der er udsendt efter Danwatch afsløring.
“I 2019 under en rutinemæssig intern revision af vores datterselskab, Hempel Rusland, erfarede Hempel A/S, at uden deres viden var produkter indirekte blevet leveret til konstruktionen af Kerch-strædet-broen, Simferopol Lufthavn på Krim samt nogle russiske flådeprojekter. Vi fordømmer på det kraftigste, at vores produkter endte på disse aktiver,” skriver Hempel.
Hempel skriver også, at en undersøgelse med deltagelse af eksterne juridiske eksperter og erhvervsefterforskere har konkluderet, at Hempel ikke brød sanktionerne mod Rusland.
Hempel fremfører i stedet, at man angiveligt blev vildledt af nogle ansatte, som efterfølgende er blevet fyret.
“(…)Visse medarbejdere i Hempel Rusland bedragede os ved at sørge for, at Hempel belægning indirekte blev leveret til disse projekter. Dette var og er imod Hempel A/S’ egne regler og Code of Conduct.”
Tara Van Ho, som er en af verdens førende eksperter i menneskerettigheder og erhverv hos Essex Law School i England, vurderer, at Hempels kontrol med selskabets forretninger i Rusland har været for svag, hvilket strider mod FN’s vejledende principper om forretning og menneskerettigheder(UNGP)
“Det, som Hempel anfører, opfylder ikke standarderne i UNGP. I betragtning af situationen på Krim og i Sevastopol på det tidspunkt er en intern revision for begrænset.”
“Hempel burde rutinemæssigt have foretaget løbende grundige menneskeretlige due diligences(risikovurderinger) for at sikre, at de ikke bidrog til konflikten,” siger hun.
Som følge af krigen i Ukraine, meldte Hempel i april måned i år ud, at man trækker sig fra det russiske marked.
Når krigsskibe fra Danmark og andre Nato-lande patruljerer i Østersøen, så vil de inden for en overskuelig fremtid kunne få et våbenskib fra den russiske flåde på radaren, der har dansk isenkram installeret ombord.
Som Danwatch tidligere har afsløret, har Danfoss solgt varmevekslere til en række skibe i den russiske flåde gennem det russiske datterselskab Ridan. Det gælder blandt andet to højteknologiske våbenskibe, der har varmevekslere – produceret med plader fra Danfoss i Kolding – installeret i det centrale kølesystem.
For nylig kunne Danwatch dokumentere, at hovedskibet ‘Gennady Dmitriev’ med serienummer 01551 er ankommet til Sevastopol på Krim-halvøen, hvor det om kort tid skal indgå i Sortehavsflåden.
Nu er der dukket nye billeder op af søsterskibet ‘Vladimir Pyalov’ med serienummeret 01552, som skal indgå i Ruslands baltiske flåde i Østersøen. Konstruktionen af Vladimir Pyalov blev påbegyndt godt 10 måneder senere end Gennady Dmitriev den 15 marts 2018, hvor det under en stor ceremoni blev køllagt på skibsværftet Vympel.
Herefter har der kun være sparsomme oplysninger fremme om skibet, men i august måned har Vympel så lagt nye billeder ud på den social medieplatform VK. De afslører, at arbejdet er i fuld gang på det 77 meter lange skib, der er designet til at kunne sejle op på siden af krigsskibe og ubåde og omlaste ammunition i form af blandt andet missiler og torpedoer på åbent hav. Billederne blev lagt ud i forbindelse med en dokumentar film, som Vympel skal være med i.
Arbejdet på skibet står samtidig i skærende kontrast med tidligere forklaringer fra Danfoss, som har sået tvivl om, hvorvidt skibene overhovedet blev færdige:
“Ja, Ridan har leveret til to skibe, som endnu ikke er færdiggjort, og det er uklart om, de bliver færdige, da Vympel værftet nu er underlagt sanktioner”, har Mikkel Ballegaard Pedersen, pressechef i Danfoss, tidligere skrevet til Danwatch.
Sagen med Danfoss’ salg af varmevekslere til våbenskibene og andre skibe i den russiske flåde behandles lige nu af Erhvervsstyrelsen med henblik på at få klarlagt, hvorvidt Danfoss har brudt lovgivningen og de gældende sanktioner på området.
Danfoss har ved flere lejligheder afvist at have brudt reglerne.
Det er uvist præcis, hvornår Nato-skibe kan støde på Vladimir Pyalov i Østersøen. Danwatch har spurgt skibsværftet Vympel, men har endnu ikke modtaget svar.
Det russiske forsvars baltiske flåde i Østersøen, hvor Vladimir Pyalov skal indgå, har hovedkvarter i den russiske enklave Kaliningrad, som ligger omringet af Polen og Litauen.
Det danske forsvar har i flere år været en del af en fremskudt NATO-indsats i samme område for at sende et signal til Rusland om NATO-landenes alliancesolidaritet.
Udover soldater har Danmark også bidraget med kampfly og fregatter. Den 21. april i år besluttede Folketinget desuden at udsende omkring 800 soldater til Baltikum.
For nylig meldte forsvarsminister Morten Bødskov (S) også ud, at der er planer om at investere 40 mia. kr. i den danske flåde over de kommende år.
I den forbindelse udtalte flådehistoriker Søren Nørby, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier under Forsvarsakademiet, til Ritzau, at fokus fremover skal rettes mod mere dansk tilstedeværelse i Østersøen.
“Vi har en situation, hvor søværnet i mange år har kigget på, at vi skal ud og sejle på de store have langt væk hjemmefra. Men nu skal vi tilbage til Østersøen. Det kræver sandsynligvis nogle lidt andre skibe og flere af dem nok også”.
Danwatch var mandag i kontakt med Erhvervsstyrelsen, der endnu ikke kan sige noget om, hvornår undersøgelsen af Danfoss er færdig.
Danfoss har i årevis sendt tonsvis af komponenter til selskabets datterselskaber i Rusland, hvorfra de er blevet solgt videre til det russiske marked.
Som Danwatch tidligere har afsløret, så indgår de danskproducerede komponenter blandt andet i varmevekslere, som er installeret i et våbenskib, der lige nu er ved at blive klargjort til at indgå i det russiske militærs Sortehavsflåde med base på Krim-halvøen.
Men nu skulle det være helt slut med eksporten til Rusland.
Ifølge Flensborg Avis vil Danfoss mandag afsende en allersidste palle med 618 kilo gods afsted til Rusland, nærmere bestemt datterselskabet Danfoss LLC.
Danfoss udsendte ellers i midten af juli i år en pressemeddelelse om, at man på det tidspunkt definitivt havde trukket sig fra Rusland, herunder også fra datterselskabet Ridan, der har produceret varmevekslerne i det russiske våbenskib.
Kasper Elbjørn, kommunikationschef i Danfoss, forklarer i en mail til Flensborg Avis:
“Den 15. juli underskrev vi som en af de første virksomheder en aftale om at afhænde forretningen til den lokale ledelse. En del af den kontrollerede exit betød, at vi opfyldte eksisterende kontraktuelle forpligtelser i exit-perioden, og derfor afgår den sidste sending i denne uge“, skriver han.
Kasper Elbjørn skriver også i mailen, at salget af de russiske datterselskaber til den lokale ledelse forventes endelig afsluttet i september.
Sagen med Danfoss’ salg af varmevekslere til våbenskibet og andre skibe i den russiske flåde behandles lige nu af Erhvervsstyrelsen med henblik på at få klarlagt, hvorvidt Danfoss har brudt lovgivningen og de gældende sanktioner på området.
Danwatch har tidligere foretaget en gennemgang af offentligt tilgængelige shippingdata, som viser, at Danfoss russiske datterselskab Ridan igennem mange år har modtaget store sendinger med komponenter fra andre Danfoss-selskaber i blandt andet Danmark, Kina, Rumænien og Slovenien.
Især det danske Sondex A/S, som Danfoss-koncernen opkøbte i 2016, har været storleverandør til Ridan, som de gennem årene har leveret mindst 6.700 tons komponenter og reservedele til.
I 2017, hvor Ridan vandt kontrakten om at bygge varmevekslere til de to våbentransportskibe, leverede Sondex især vulkaniserede gummipakninger til Ridans varmevekslere. Ifølge Danfoss’ egen redegørelse til de danske myndigheder har Sondex også leveret forskellige typer af varmevekslerplader til det russiske søsterselskab Ridan.
Et kampfly suser over en tætbefolket by. Besætningen analyserer forskellige lokationer på landjorden, udser sig et mål og sender så et missil direkte mod en propfyldt markedsplads. Snesevis af uskyldige mænd, kvinder og børn sprænges i stumper og stykker.
Det er en scene, der igen og igen har udspillet sig i nogle af verdens værste krigszoner. Men hvem kan holdes ansvarlig for sådanne handlinger, der ofte udgør regulære krigsforbrydelser? Hvor langt rækker ansvaret?
De, der træffer beslutningen om at affyre missiler mod civile, kan i bedste fald stilles for internationale krigsforbryderdomstole. Dem, der til gengæld tjener milliarder på at forsyne krigsforbryderne med våben og ammunition, går som regel fri.
Men noget er måske ved at ændre sig.
Tidligere på måneden indledte en gruppe af NGO’er et søgsmål mod tre af Frankrigs største våbenproducenter for at medvirke til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved at have leveret kampfly og missiler til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE).
NGO’erme argumenterer for, at våbenproducenterne Dassault Aviation, Thales og MBDA France med deres salg af kampfly og missilsystemer har faciliteret netop Saudi-Arabiens og UAE’s veldokumenterede krigsforbrydelser i Yemen. Her har de to lande blandt andet udført omfattende og systematiske bombninger af civile hjem, markeder, hospitaler og skoler, blandt andet ved hjælp af fly og missiler fra de franske virksomheder. Krigen i Yemen har kostet over 377.000 mennesker livet og har ført til det, FN har beskrevet som den værste humanitære katastrofe i verden.
“Koalitionens luftangreb har forårsaget forfærdelig ødelæggelse i Yemen. Våben, som er produceret og eksporteret af europæiske lande, og især af Frankrig, har muliggjort disse forbrydelser”, lyder det fra Abdulrasheed al-Faqih, som er leder af den yemenitiske organisation Mwatana for Human Rights, der sammen med den Berlin-baserede NGO European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) og Sherpa International og med hjælp fra Amnesty International står bag søgsmålet.
Frankrig har mellem 2015 og 2020 solgt våben, ammunition og vedligeholdelse for næsten 60 milliarder kroner til Saudi-Arabien og UAE, der dermed er blandt de allerstørste importører af franske våben.
De tre NGO’er håber, at søgsmålet i Frankrig kan være med til i højere grad at stille våbeneksportører til ansvar for de forbrydelser, deres varer muliggør i verdens konfliktzoner.
Historisk set er det dog svært at få straffet virksomheder for, hvordan deres produkter benyttes af køberne (en række opsigtsvækkende undtagelser fandt dog sted efter Anden Verdenskrig, hvor blandt andre producenterne af giftgassen Zyklon B blev dømt til hængning for at have leveret gassen til tyskerne, der brugte den i de berygtede gaskamre).
Med mindre der er tale om almindelige lovbrud eller brud på handelssanktioner, er det i dag sjældent, at virksomheder må bøde for deres forretninger i krigsførende nationer. Flere forsøger alligevel – her er nogle nylige eksempler på, hvordan det kan gå:
Den danske industrikæmpe Danfoss har i årevis leveret industrielle varmevekslere til krigsskibe til den russiske flåde gennem et datterselskab i Rusland.
Det kunne Danwatch i samarbejde med DR afsløre i går.
Leverancerne har mødt kritik fra flere eksperter, der mener, at det er brud på FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder (UNGP). Det skyldes blandt andet, at Danfoss’ datterselskab AO Ridan solgte varmevekslerne til to våbenskibe vel vidende, at slutkunden var det russiske militær, og at det tidligere var offentliggjort, at det ene skulle have base på Krim.
Nu viser nye dokumenter, at et af skibene med dele fra Danfoss – våbentransportskibet Gennady Dmitriev – er ved at blive endeligt klargjort, inden det sejler til den russiske sortehavsflåde i havnebyen Sevastopol på Krim-halvøen, som Rusland ulovligt annekterede i 2014. Krigsskibe fra flåden spiller en central rolle i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine, hvor de fra Sortehavet skyder missiler langt ind i Ukraine.
Det står i kontrast til de svar, Danfoss har givet om leveringen af varmevekslere til Gennady Dmitriev og et andet identisk våbenskib, der er ved at blive bygget på skibsværftet Vympel.
“Ja, Ridan har leveret til to skibe, som endnu ikke er færdiggjort, og det er uklart om, de bliver færdige, da Vympel-værftet nu er underlagt sanktioner,” sagde pressechef Mikkel Ballegaard Pedersen tirsdag med henvisning til, at Skibsværftet Vympel blev underlagt sanktioner af EU 15. marts 2022 i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
En omfattende gennemgang af russiske udbudsdokumenter, som Danwatch og DR har foretaget, viser dog, at arbejdet på begge våbenskibe fortsætter på fuld damp – sanktioner eller ej.
Mens det andet våbenskib i rækken stadig er under indledende konstruktion på Vympel-skibsværftet, er hovedskibet Gennady Dmitriev langt tættere på at kunne tages i brug.
Skibet blev søsat ved en højtidelig ceremoni i juni 2021 og har siden ligget ved værftets kaj i Volga-floden, hvorfra det skulle færdigbygges.
Mens værftet selv har stået for konstruktionen af primært skibets skrog, har mindre opgaver som vvs, maling og isolering været udliciteret til underleverandører. Opgaverne har været sendt i udbud, og informationer fra netop disse offentligt tilgængelige udbudsdokumenter viser, at Gennady Dmitriev står til at skulle overføres til Krim inden længe.
Frem til midten af april 2022 er leveringsstedet for opgaverne angivet til at være Vympel-værftets adresse i byen Rybinsk midt inde i Ruslands fastland. Men fra 10. april og frem fremgår det, at opgaverne skal udføres i Sevastopol på Krim-halvøen.
Præcist hvornår skibet rent fysisk skal sejles fra værftet i Rybinsk til Krim, er svært at sige med sikkerhed. Men ser man på datoerne for, hvornår hvert enkelt arbejde skal være færdigudført, kunne det tyde på, at leverandørerne har frem til slutningen af juni til at blive færdige med arbejdet ved værftet.
Det fremgår desuden, at det arbejde, der skal udføres i Sevastopol, inkluderer malerarbejde, isolering samt indretning, hvilket også indikerer, at skibsbyggeriet nærmer sig den sidste fase.
Som Danwatch og DR kunne afsløre tirsdag, bød Danfoss fra sit russiske datterselskab AO Ridan ind på – og vandt – flere offentlige udbud på levering af industrielle varmevekslere til to våbenskibe i 2017. Det skete under overskriften 'våbentransport Projekt 20360M.
Varmevekslerne fra Ridan er siden blevet installeret i skibets centrale kølesystem.
Våbenskibene tilhører Projekt 20360M, som er en klasse af våbentransportskibe, den russiske flåde satser stort på. I første omgang bygges to eksemplarer, men hvis alt går efter planen, vil det russiske forsvarsministerium masseproducere skibe af samme model.
“De fleste flåder har forsyningsskibe, det har vi også i Danmark, men ikke sådan nogle der er dedikeret til våben. Vores bærer typisk brændstof og forsyninger og den slags. Men Rusland er i en situation, hvor de i modsætning til amerikanerne ikke har mange flådebaser rundt om i verden – og der kan sådan nogle dedikerede våbenskibe spille en stor rolle, fordi de kan overføre ammunition til andre skibe, som derfor ikke behøver at sejle langt væk til en base”, fortæller militærforsker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet om våbenskibene.
Herunder kan du se Vympels video fra søsættelsen af Gennady Dmitriev i juni 2021.
Skibsværftet Vympel har længe bygget både civile skibe samt skibe til det russiske militær, herunder flere modeller af bevæbnede patruljebåde, hvoraf flere hører til Sortehavsflåden på Krim.
Da Ridan leverede varmevekslere til Vympel-værftet, var det ejet af den russiske Kalashnikov-koncern. På det tidspunkt var Kalashnikov underlagt sanktioner fra EU, som blev indført i 2014 efter Ruslands annektering af Krim. I 2020 købte det statsejede United Shipbuilding Company 82,8% af Vympel, og i marts 2022 blev selve Vympel også sanktioneret af EU.
Danfoss meldte tirsdag ud, at man vurderer, at ‘der ikke er sket brud på internationale sanktioner’ i forbindelse datterselskabets salg af varmevekslere til den russiske flåde. Danfoss vil nu undersøge om, der er sket brud på de selskabets interne retningslinjer:
“(...) Vores egne interne retningslinjer går videre end sanktionerne, der blev vedtaget efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol i 2014, og vi vil nu undersøge til bunds om vores interne kontroller over for vores datterselskaber er tilstrækkelige,” skriver Mikkel Ballegaard Pedersen, pressechef i Danfoss.
Danwatch har spurgt Danfoss om, de stadig vurderer, at det er usikkert om skibene bliver færdige.
"Transportskibet, som du henviser til, ved vi ikke, hvorvidt eller hvornår bliver færdiggjort," lyder det i et svar fra Danfoss.
Imens Christiansborg forsøgte at blive enige om, hvorvidt vi bør beskytte tolke, journalister og andre modige folk, der har arbejdet for den danske stat i Afghanistan, så beslaglagde Taliban amerikanske biometriske systemer i Afghanistan. Elektronik, der identificerer mennesker gennem eksempelvis irisscanning og fingeraftryk, og dermed kan hjælpe Taliban med at identificere mennesker, der har hjulpet koalitionsstyrkerne under krigen i Afghanistan. Det siger nuværende og tidligere militærfolk til det amerikanske undersøgende medie, The Intercept.
Amerikanerne introducerede de biometriske systemer, herunder HIIDE, som det hedder, for at kunne identificere terrorister. “Vi indsamlede data via ID-kort hundredvis af gange på en dag”, siger en soldat til mediet. Pentagons mål var at indsamle data på 80 procent af den afghanske befolkning, altså mere end 25 millioner mennesker. Det skriver den undersøgende journalist Annie Jacobsen i bogen, First Platoon om den amerikanske hærs brug af big data.
Data, der nu er i hænderne på fjenden.
Taliban har sandsynligvis ikke teknisk snilde nok til at kunne læse persondata fra HIIDE, men det kan den pakistanske efterretningstjeneste, ISI, der tidligere har samarbejdet med Taliban, siger en anonym militærkilde til mediet. Historien kommer dagen efter, at talsmand for Taliban, Zabihullah Mujahid, trådte frem i lyset og på et pressemøde lovede inklusion, rettigheder for kvinder og anklagede Facebook for krænkelse af ytringsfriheden, fordi Facebook proaktivt fjerner alt relateret til Taliban fra Instagram, Facebook og andre apps under Facebook. Facebook skriver som modsvar, at Taliban er på USAs terrorliste og derfor ikke må repræsenteres på Facebook.
Mellem murbrokker under sus fra bombefly, der flyver over hovedet på dem, går otte-årige Rima, 11-årige Ahmed og ni-årige Youssef rundt og interviewer mennesker i Yemen. Sammen prøver de at forstå, hvorfor de bor i et land i krig, og hvorfor EU sælger våben til Saudi-Arabien.
“Hvorfor er vores land i krig? Det spørger alle yemenitter sig selv om, og jeg tror ikke, I finder svaret”, siger Fikri, en satireforfatter, der bliver interviewet af børnene.
Scenen stammer fra dokumentaren Yemen: Kids and War der vises den 13. oktober i Cinemateket. Den yemenitiske dokumentarist Khadija Al-Salami, der er bosat i Frankrig, rejser tilbage til sit hjemland. Her møder hun de tre børn, Ahmed, Youssef og Rami. I et land hvor udenlandske journalister sjældent sætter en fod, spørger hun, om børnene ikke har lyst til interviewe mennesker i den krigshærgede by Sanaá.
[Citat1]
Ahmed er egentlig mere interesseret i at finde et våben, så han kan skyde flyene over hans hus ned. Men han indvilliger, og sammen med sin søster Rami og sin nevø Youssef går de gennem den sønderbombede by og interviewer, bl.a. en rapper, en kvinde, der kalder sig Miss War og en mand, der så sin 6-årige datter blive sprunget i luften foran sig.
De begynder dog med at interviewe deres egen farmor, der brokker sig over krigen. Hun frygter at ende på gaden med sit tørklæde slynget af hovedet.
“I det mindste har du levet et helt liv uden krig. Vi kender ikke til andet end krig”, siger Youssef til bedstemoderen.
Siden 25. marts 2015 har Yemen været i krig anført af en koalition af afrikanske lande og golfstater med Saudi-Arabien i spidsen. Siden krigens begyndelse har de udført luftangreb og indført landtropper mod en oprørsgruppe i Yemen kaldet houthierne.
Danwatch har tidligere beskrevet ulovligt våbensalg til Yemen i historierne: EU-våbenfabrikant anklages for medvirken til civile drab i Yemen og MEP’ere: Stop eksport af våben, der kan ende i Yemen samt Overblik: Krigen i Yemen.
[Boks1]
Siden 2015 har flere europæiske lande tilladt våbenselsskaber at eksportere for cirka 1.460 milliarder kroner militært udstyr til Saudi-Arabien og de resterende koalitionslande. Det viser tal, som Danwatch kunne offentliggøre i maj 2019.
“Hvorfor sælger de [EU] våben til Saudi-Arabien, så de kan slå os ihjel som insekter?”, spørger Youssef, Ahmed og Rimas bedstemor dem, da de fortæller hende, at europæiske våbenselskaber sælger våben til Saudi-Arabien.
Det spørgsmål kan børnene ikke svare på.
[Citat2]
Journalist og dokumentarist Nagieb Khaja kender metoden brugt i Yemen: Kids & War, hvor civile udstyres med små mobilkameraer, . Han har har selv udstyret civile afghanere med videokameraer for at kunne dokumentere krigen indefra. Men mest af alt for at nuancere vestens billede af krig ved at bruge personlige fortællinger. Det blev til dokumentaren Mit Afghanistan fra 2012.
“Det, vi misforstår i vesten er, at mennesker i krig ikke selv ønsker krig. De er ikke selv ansvarlige for kaos”, siger Nagieb Khaja.
Gennem interviewene i dokumentaren Yemen: Kids and war er det dog ikke de politiske beslutninger bag krigen, der er interessante for de tre børn. Det er menneskene, der lever med krigen. Dem, som prøver at forstå kaos omkring dem.
“Det er så vigtigt, at vi får de her personlige historier fra mennesker i krig. De er mennesker, der ønsker et helt normalt liv ligesom alle os andre”, siger Nagieb Khaja.
Han mener, at vi har brug for flere personlige historier fra mennesker bosat i krigszoner.
“De personlige historier skaber identifikation i os. Vi kan se nok så mange billeder af bomber og ødelagte bygninger. Men det bliver for stereotypt. I stedet kan vi alle identificere os med de mennesker, der er berørt af krig”, siger han.
