Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt efter 24. februar 2022 af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har enten fuldstændig falsk flagstat eller flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Det virkede næsten som, at manden i camouflageuniformen gerne ville ses.
Det var midt på dagen om sommeren, og han stod helt fremme på dækket under sejladsen gennem Øresund. Og så havde han en telefon i hænderne, som han tog billeder med, men det vides ikke af hvad.
Ham og en anden russisk mand befandt sig ombord på et tankskib, der officielt ikke havde noget at gøre med Rusland udover, at det sejler med olie fra Finskebugten. Men i virkeligheden var skibet en del af skyggeflåden.
Ifølge besætningspapirerne, som Danwatch er i besiddelse af, har mændene ikke haft nogen officiel funktion på skibet. De beskrives blot som værende “ekstra besætning” uden yderligere præcisering.
Nu kan Danwatch afsløre, at den ene af mændene er tidligere leder af en Spetsnaz-enhed i Kaliningrad. Det fremgår af data fra en lækket russisk myndighedsdatabase, som Danwatch er kommet i besiddelse af gennem kilder i Rusland.
Hans enhed var en militær specialstyrke under Kaliningrads told- og grænsepoliti, der består af to kampenheder med speciale i blandt andet dykning. Han stod i spidsen for enheden frem til 2009, hvorefter han ifølge data ikke har nogen officiel arbejdshistorik.
Danske lodser fra det statslige lodseri DanPilot møder i stigende grad disse mystiske små grønne mænd, når de er ombord på skyggeflåde-skibe.
Afsløringen viser ifølge Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste og i dag er uafhængig sikkerhedsanalytiker, at Rusland bruger civile skibe i konflikten med NATO.
“Det understreger, at skyggeflåden bliver brugt til militære formål. Uanset, om vedkommende stadig er i selve det militære system eller i en privathær, så er det styret af efterretningstjenesten, GRU, i sidste ende”, siger han.
Skibet har sejlet gennem Danmark fire gange siden juli, hvor manden og hans russiske kompagnon blev observeret ombord. Det vides ikke, hvorvidt de fortsat er ombord på skibet.
Jacob Kaarsbo efterspørger mere direkte handling fra NATO:
“Man bør sørge for, at alt papirarbejde, registreringspapirer og forsikringspapirer er i orden, og at der ikke befinder sig militært personale om bord. Der burde være en fælles NATO-operation, hvor man brugte flåden til at gribe hårdt ind”.
Øget trussel mod Danmark
GRU er Ruslands berygtede militære efterretningstjeneste, der mistænkes for at stå bag en lang række sabotageoperationer og mord i Vesten.
Senest den 4. deceber blev en lang række mennesker med bånd til GRU sanktioneret af Storbritannien for snigmordet på Dawn Sturgess tilbage i 2018. Sturgess blev forgiftet med Novichok, der er en særlig nervegift udviklet af Rusland, som den russiske efterretningstjeneste er kendt for at bruge.
Hvis GRU opererer i danske farvande, betyder det, at “truslen mod Danmark er øget”, siger Jacob Kaarsbo.
“Vi ved, hvordan russerne opererer, og de bruger alle mulige ikke-konventionelle midler til at angribe fjender. Der er høj risiko for, at de her skibe fra skyggeflåden vil blive brugt til det formål”, siger han.
I Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) seneste risikovurdering fra 2024 lyder det, at Rusland udgør en øget trussel mod NATO-landene, og at det vil øge spændingsniveauet, hvis skyggeflåden eksempelvis får russisk flådeeskortage.
Og de seneste måneder er Rusland begyndt at knytte et større lighedstegn mellem Rusland og skyggeflåden, som ellers forsøger at virke så lidt russisk udadtil som muligt.
For i takt med, at Vesten har strammet grebet om skibene, er Rusland i stigende grad begyndt at bruge landets militær til at forsvare skyggeflåden.
Tre russiske jagerfly krænkede eksempelvis estisk luftrum i 12 minutter den 19. september for at tvinge den estiske kystvagt væk, da esterne forsøgte at stoppe et skib fra skyggeflåden.
Skyggeflåde-skibet slap væk og sejlede sikkert i havn i Rusland, og besætningen filmede hele det opsigtsvækkende forløb og delte det på sociale medier.
“Forskningsskibe” og skyggeflåde
Det viser alt sammen ifølge Jacob Kaarsbo, at skyggeflåden er blevet mere direkte forbundet til Ruslands militære operationer.
“Vi har tidligere set russerne bruge såkaldte forskningsskibe med uniformeret personel ombord. De har brugt dem til kortlægning af undersøisk infrastruktur og for at teste NATO’s reaktionsmønstre og den slags. Så det er jo naturligt at tænke, at det kan have et efterretningselement fra russerne at udvide operationen med skyggeflåden”, siger han.
I FE’s rapport står der endvidere, at militæreskortage kan føre til øget spændingsniveau, hvilket man så i Estland.
Det seneste eksempel på, hvor voldsomt det kan gå for sig, når skyggeflåden bliver involveret i krigen, er i Sortehavet.
Her har Ukraine angrebet to tankskibe fra skyggeflåden med sødroner ud for Tyrkiets kyst.
Voldsomme billeder fra angrebet viser store eksplosioner nær roret på skibet, og indefra ser man besætningen evakuere i panik.
Trods øgede spændinger i Østersøen er det dog ikke realistisk, at vi ser droneangreb på tankskibe tæt på danske landegrænser, vurderer Jacob Kaarsbo.
“Det er ikke til at sige, hvad det betyder for vores breddegrader, men der foregår en varm krig i Sortehavet, og det gør der ikke her. Måske forsvarer Rusland skibene lidt mere, men jeg tror ikke, det har den store betydning”, siger han.
Skibet med den tidligere Spetsnaz-leder er i skrivende stund i Middelhavet med retning mod Rusland gennem Danmark.
Danwatch har flere gange forsøgt at få en kommentar fra en række myndigheder i forhold til de uniformerede russere på civile skibe. Mens ministerierne har været tavse, har Forsvarskommandoen tidligere svaret, at de ikke er bekendt med russiske soldater på civile skibe i danske stræder.
Det begrundes med, at man ikke kan sige entydigt, at de har en forbindelse til militæret. Forsvarskommandoen vil dog hverken be- eller afkræfte, at der sejler uniformerede russiske mænd rundt på civile skibe.
Forsvaret har dog ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger, som Danwatch nu bringer. Udenrigsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen specifikt, men udtaler:
“Generelt kan det oplyses, at Udenrigsministeriet og øvrige danske myndigheder løbende udveksler information med vores udenlandske partnere, ligesom vi arbejder sammen om udfordringen med andre lande i relevante regionale og internationale fora”.
