Udviklingslande går stadig glip af milliarder i skat: Eksperter peger på løsninger

Udviklingslande går glip af ca. 1.100 milliarder om året i tabte skatteindtægter. Det er sandsynligt, at danske selskaber også gemmer skat fra udviklingslande, siger forskere. Men der findes løsninger. Danwatch har bedt forskerne, om at give nogle konkrete bud på at bekæmpe skattely.

I 2016 skrev Jyllands-Posten, at Mærsk havde 41 datterselskaber i skattelydestinationer som f.eks. De Britiske Jomfruøer. Foto: Nick Youngson/Alpha Stock Images

En ny rapport viser endnu en gang, at udviklingslandene går glip af milliarder, der gemmes i skattely. Ifølge en rapport fra ngo’en Oxfam IBIS mister udviklingslandene omkring 1.100 milliarder kroner hvert år ved at private og selskaber gemmer store beløb andre steder i verden. Tallet er ”tæt på det mest plausible,” vurderer forsker og ekspert i international beskatning Niels Johannesen fra Københavns Universitet.

Skattely er et særligt problem for udviklingslande ifølge Thomas Tørsløv, der forsker i selskabers brug af skattely ved Københavns Universitet.

Landene har ifølge ham i forvejen utroligt svært ved at inddrive skatter til det mest basale og livsnødvendige offentlige forbrug som f.eks. vacciner. Når de mister en krone i skatteindtægter koster det altså mere på det menneskelige plan.

Han kan dog pege på flere mulige løsninger. Ifølge Tørsløv er problemet, at selskabers profit opgøres fra land til land og ikke på globalt plan. Dermed kan selskabet  rykke profit rundt for at undgå at betale skat.

[Citat1]

Nye måder at beskatte på

Tørsløv mener, at man i stedet bør beskatte selskabers globale profit – dvs. det samlede overskud fra moder- og datterselskaber – så der ikke beskattes af den separate profit for hvert land, der lettere kan flyttes rundt. Herefter kunne man ud fra f.eks. selskabernes lønudbetaling eller medarbejderantal i landet afgøre, hvor meget af profitten landene hver især kan beskatte. “Derefter må hvert land beskatte deres andel som de vil,” fortæller han.

Niels Johannesen peger på en anden løsning, hvor landene ikke fokuserer på at beskatte overskud. “Problemet er, at udviklingslandene er ret dårligt klædt på overfor de store selskaber. De kunne i stedet beskatte selskaberne ud fra omsætning eller antal medarbejdere”, siger Niels Johannesen.

Danmark kan også hjælpe udviklingslandene, fordi Danmark har et system, hvor tredjeparter såsom arbejdsgivere og banker rapporterer detaljeret information til skattemyndighederne, hvilket gør det vanskeligt at snyde for mange grupper. Derfor kan Danmark bidrage ved praktisk at vise, hvordan skattesystemet kan håndhæves mere effektivt, siger Johannesen.

[Boks1]

Danmark kan gøre mere

Der findes allerede flere eksempler på, at danske multinationale selskaber gør brug af skattely. I 2016 skrev Jyllands-Posten, at Mærsk havde 41 datterselskaber i skattelydestinationer som f.eks. De Britiske Jomfruøer. Her fremgik det også, at Vestas, Jyske Bank, Nordea, Danske Bank, DSV, FLS, ISS, Lundbeck og Jysk havde datterselskaber i skattelylande.

Både Tørsløv og Johannesen ville undres, hvis ikke også danske selskaber benyttede sig af skattely for at maksimere deres profit fra udviklingslande. “På verdensplan er det omkring 40 procent af den profit, som virksomheder tjener i udlandet, der ender i skattely,” siger Tørsløv.

Den kommende generalsekretær for Oxfam IBIS, Kristian Weise, mener, at den danske udviklingspolitik kunne have større fokus på at udvikle skattesystemerne i udviklingslande. Weise er heller ikke afvisende over for forskernes forslag. Ifølge ham er det ”åbenlyst, at det nuværende skattesystem ikke er tidssvarende”.

Weise mener dog, at den danske regering ”bør arbejde aktivt for, at EU lander en aftale om land-til-land rapportering,” så firmaer fremover offentligt skal rapportere deres indtjening og skattebetaling fra hvert land.

DI: Fremtid i at beskatte medarbejderantal

Men det forslag afviser Dansk Industri. Ifølge skattepolitisk chef Jacob Bræstrup hos DI kan offentlig rapportering “undergrave tilliden til myndigheder og politikere og føre til mytedannelser” om virksomhederne:

“Vi har set virksomheder udråbt som skattefuskere på baggrund af løsrevne oplysninger, som på overfladen ser underlige ud, når ikke den større sammenhæng kendes,” fortæller han.

Han støtter dog, at Danmark hjælper udviklingslande med at opbygge “robuste skattesystemer, herunder kapacitetsopbygning og kontrolmekanismer,” og at der skal udveksles flere oplysninger mellem landes skattemyndigheder.

Bræstrup ser ligesom Johannesen en fremtid, hvor udviklingslandene fokuserer mere på at beskatte selskaber ud fra f.eks. medarbejderantal i stedet for overskud, der er sværere at spore. Men overordnet har han “meget svært ved at se, at der er en snuptagsløsning i forhold til udviklingslandenes kamp mod skattesnyd.” Han retter derfor fokus et andet sted:

“Mange udviklingslande har først og fremmest brug for bedre skattelovgivning: Bredere baser, lavere satser, simplere lovgivning og færre administrative omkostninger.”

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down