Når Cambodjas tekstilarbejdere hvert år besvimer i hundredvis, er der ikke alene tale om underernæring og overarbejde, men også en kollektiv angst, der har rødder tilbage til Pol Pot og de Røde Khmers blodsudgydelser, fortæller eksperter. Og så er fænomenet masse-besvimelser langt fra nyt.
Massebesvimelser har været kædet sammen med underernæring, overarbejde, kemikalier - og så et kollektivt traume, der stammer fra Khmer Rouge tidens bestialske drab på befolkningen og udløses af angst-episoder.
Jeg tror, at masse-besvimelser handler om menneskers følelser og overbevisninger”, siger Sophia Noren.
Den 28-årige syerske er også fagforeningsrepræsentant på en fabrik, hvor hun producerer Asics-sko hver dag. I november besvimede omtrent 140 syersker cirka samtidig, og de efterfølgende 10 dage besvimede henholdsvis 70 og 150 syersker.
“Kort før den første syerske besvimede, råbte hun meget højt, og det gjorde de andre syersker bange. De troede, at hun var blevet besat af en ond ånd eller et spøgelse”, fortæller Sophia Noren og fortsætter:
“Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis”.
Fabrikken reagerede på massebesvimelserne ved at lukke ned i nogle dage, og tilbyde lægehjælp til alle, der fik det dårligt. Og så fik de en buddhistisk munk til at velsigne fabrikken. Først da holdt besvimelserne op, fortæller Sophia Noren.
Kan man virkelig blive så skrækslagen, at man besvimer i flok? Psykiatere og sociologer hævder, at det sagtens kan være tilfældet.
En af dem mener, at der er tale om en ubevidst social protest fra arbejdere. Robert Bartholomew er medicinsk sociolog ved Botany College i New Zealand og har studeret arbejdsmiljø på fabrikker i to årtier.
“De nylige masse-besvimelser på cambodjanske fabrikker, du taler om, kommer ikke som en overraskelse for mig”, siger han.
“Arbejderne føler sig fanget. De har brug for pengene, og derfor udholder de usikre arbejdsvilkår og lange arbejdstider for en lav løn i et miljø, hvor kvoter kommer før toiletpauser. Hvis de klager, risikerer de at blive fyret”, siger Robert Bartholomew.
“I disse situationer taler sindet, hvor kroppen ikke kan, og det er sådan vi ender med fænomener som masse-besvimelser”, siger han og forklarer begrebet, Mass Psychogenic Illness (MPI), som han har skrevet massevis af akademiske artikler og bøger om.
“Vi taler om et fænomen, der opstår, når en gruppe af mennesker, der har en fælles frygt og fælles overbevisninger, og samtidig deler en fælles rutine eller livsform, hvor de bliver pressede, pludselig bliver trigget psykologisk af en stresset situation”.
Disse sygdomsudbrud kan ses som de svages våben, mener Bartholomew, en ubevidst måde for arbejdere at udtrykke over for det omkringliggende samfund, at noget er alvorligt galt. På den måde kan et fænomen som massehysteri nogle gange blive et ubevidst forhandlingsværktøj”, siger Robert Bartholomew.
For hver gang der sker en masse-besvimelse holder fabrikken som regel lukket i 2-3 dage for at sikre, at besvimelserne ikke blot fortsætter dagen efter. Dét koster i gennemsnit cirka 100.000 dollars om dagen at lukke en fabrik, oplyser tekstilindustriens brancheforening, Garment Manufacturers Association Cambodia, (GMAC).
Derfor kan masse-besvimelser være et glimrende forhandlingsværktøj. Det underbygges af en ny rapport om emnet, Mass Fainting in Cambodian garment factories, skrevet af professor i transkulturel psykiatri, Maurice Eisenbruch:
“Tilfældene af masse-besvimelser har bidraget til en stigning i lønninger, men arbejdsvilkårene forbliver forkastelige, og der er ingen tegn på, at masse-besvimelserne vil forsvinde uanset hvor mange trænings-programmer, der er sat i verden for at uddanne arbejdere”, konkluderer rapporten.
Men hvordan kommer de onde ånder ind i billedet?
Eisenbruch peger dels på cambodjanernes rødder i hindu-buddhismen og dels på landets blodige fortid. For at begynde med det sidste.
Under Pol Pot og Khmer Rouge regimets fire-årige regeringstid i 1970’erne oplevede landet et af det 20. århundredes største massemord.
Knap to millioner mennesker blev dræbt under det kommunistiske styre på grund af sult, henrettelser, mangel på medicinsk behandling og ren udmattelse i arbejdslejre, estimerer ngo’en Cambodia Tribunal Monitor. Khmer Rouge og regeringsstyrkerne lagde millioner af landminer, hvilket har ført til tusindvis af dødsfald og lemlæstede kroppe.
Jeg tror, at masse-besvimelser handler om menneskers følelser og overbevisninger”, siger Sophia Noren.
Den 28-årige syerske er også fagforeningsrepræsentant på en fabrik, hvor hun producerer Asics-sko hver dag. I november besvimede omtrent 140 syersker cirka samtidig, og de efterfølgende 10 dage besvimede henholdsvis 70 og 150 syersker.
“Kort før den første syerske besvimede, råbte hun meget højt, og det gjorde de andre syersker bange. De troede, at hun var blevet besat af en ond ånd eller et spøgelse”, fortæller Sophia Noren og fortsætter:
“Khmer-folk tror på onde ånder, og når arbejderne samtidig er fysisk svækkede, så skal der ikke så meget til, før de besvimer i massevis”.
Fabrikken reagerede på massebesvimelserne ved at lukke ned i nogle dage, og tilbyde lægehjælp til alle, der fik det dårligt. Og så fik de en buddhistisk munk til at velsigne fabrikken. Først da holdt besvimelserne op, fortæller Sophia Noren.
Fra 2000-2016 har psykiater Maurice Eisenbruch og hans forskerteam observeret massebesvimelser i Cambodjas tekstilfabrikker på video, interviewet tekstilarbejdere efter besvimelserne og analyseret data fra et historisk og kulturelt perspektiv.
Massebesvimelser ser ud til at være en protest fra magtesløse arbejdere, hvis elendige levevilkår blot forværres af deres fabriksarbejde, står der i rapporten, Mass Fainting in Cambodian garment factories.
Tusindvis blev gjort til enker og forældreløse, og dem, der gennemlevede regimet blev traumatiseret af deres erindringer. Folkemordet har efterladt den nulevende generation stort set uden en bedsteforældregeneration. I dag er en ud af tre yngre end 15 år, mens knap én ud af tyve er ældre end 65 år.
Og så til forestillingen om onde ånders oprør mod tekstilfabrikker, der meget hurtigt bliver konkret i Cambodja. I en forstad til Phnom Penh ligger en fabrik, der i dag producerer for bl.a. Nike, men hvor der i en fjern fortid stod et Bodhi-træ, som i dag har en stærk historisk betydning og kædes sammen med nylige tilfælde af masse-besvimelser.
“I 1960’erne blev to kvinder voldtaget og myrdet, og deres lig smidt under Bodhi træet, præcis hvor fabrikken ligger i dag. De to kvinder blev kendt i regionen som “Old Lady White Old Lady Black”, beskriver Eisenbruchs rapport.
Og knap et årti senere spredtes endnu engang gru og blodsudgydelser på det præcis samme sted. I 1970’erne henrettede Khmer Rouge deres ofre under samme træ. Stedet blev dækket med lig og betragtet som voldsomt hjemsøgt.
Da vietnamesiske arbejdere omkring år 2000 fjernede Bodhi-træet for at lægge fundamentet til fabrikken, vækkede de efter sigende onde ånder til live, fordi jorden ikke blev velsignet af buddhistiske munke først.
Efterfølgende blev fabrikken plaget af masse-besvimelser blandt skrækslagne syersker, der hævdede at se spøgelser på fabrikken.
I februar i år skete det så igen. Omkring 30 arbejdere besvimede på grund af en alarm, fortæller 30-årige Ponlok.
“Da jeg hørte alarmen blev jeg så bange og panikslagen. De andre syersker løb rundt, vi kunne ikke komme ud, fordi døren var låst, så jeg sprang ud af et vindue. Al energi forlod mig, og jeg blev båret af en anden syerske. Udenfor fabrikken begyndte en masse syersker at besvime, omkring 20. En arbejder lige ved siden af mig blev sendt på klinikken og senere blev hun overført til hospitalet”, fortæller Ponlok.
Angst var grunden til, at hun besvimede, siger hun selv.
“Masse-besvimelser ser ud til at være en ubevidst protest fra magtesløse arbejdere, hvis elendige levevilkår blot forværres af deres fabriksarbejde”, står der i rapporten, Mass Fainting in Cambodian garment factories.
Masse-besvimelser, hvor syersker falder om ved deres symaskiner eller foran fabrikkerne, er kædet sammen med forklaringer om underernæring, lavt blodsukker, hede, overarbejde og høje produktionsmål – og altså også angst, der hænger sammen med et kollektivt traume.
Selvom masse-besvimelser i første omgang lader til at være særligt for tekstilfabrikker i Cambodja, så er fænomenet i et større historisk perspektiv hverken isoleret til Cambodja – eller særlig nyt.
Masse-besvimelser findes ikke kun i Cambodja. Under den tidlige industrialisering i England besvimede fabriksarbejdere også i massevis eller fik krampagtige anfald.
Og på tekstilfabrikkerne i Malaysia, hvor unge kvinder blev ansat som billig og ihærdig arbejdskraft i 1970’erne, og hvor hverken oprør eller fagforeninger blev tolereret, begyndte kvinderne at reagere kraftigt – stort set samtidig. Kvinderne rystede og skreg eller besvimede i massevis, hvilket kunne lukke produktionen ned i dagevis.
Også dengang kunne andre årelange studier af fænomenet konkludere, at der var tale om en slags spirituel protest mod arbejdsforholdene og at være blevet revet væk fra det vante liv på landet, konkluderer et af de første studier af fænomenet fra professor i social-antropologi på Berkeley University, Aihwa Ong i 1970’erne og 1980’erne.
Sociolog Robert Bartholomew er ikke i tvivl om, hvad der udløser massebesvimelserne på Cambodjas tekstilfabrikker i dag:
“Udbrud af masse-hysteri handler om et pludseligt udbrud af symptomer tilsyneladende uden grund. Mass Psychogenic Illness i Cambodjas tekstilfabrikker i dag er næsten identiske med udbrud i europæiske fabrikker for omkring 150 år siden. De skyldes de samme undertrykkende arbejdsvilkår”.
Han køber ikke alene forklaringen om, at besvimelserne skyldes at tekstilarbejderne er fejlernærede og udmattede:
“Alle vitaminer i verden kommer ikke til at ændre de underliggende problemer, som de har arbejdere står overfor. Fortællinger om dette fænomen i hele verden, og den videnskabelige litteratur fortæller en anden historie. Der er mange arbejdere på kloden, der lider af fejlernæring og lange arbejdstider, men de besvimer ikke i massevis eller kollapser i forskellig grad af bevidstløshed. Hvis det blot var så simpelt”, siger Robert Bartholomew.
Men hvad skal man gøre for at løse problemet med masse-besvimelser?
“Hvis fabriksejere og regeringen er oprigtigt interesseret i at løse dette problem, så kan de mindske overarbejde, tilbyde et bedre arbejdsmiljø, og behandle deres arbejdere som værdsatte medarbejdere. Mennesker er ikke maskiner. De her episoder handler mindre om ødelagte kroppe og mere om ødelagte sind. Det handler ikke om arbejderne, men om fabriksejerne. Hvis der ikke sker en forandring i dette undertrykkende system, så vil disse udbrud fortsætte med at ske”.
Louise Voller
