Mød kvinderne, der syr vores tøj

Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 tekstilfabrikker i Cambodja, et alarmerende højt tal, der endda er faldet fra året før, hvor mindst 1806 syersker besvimede på 32 fabrikker. Eksperter taler om “umenneskelige og slavelignende” arbejdsvilkår, hvor høje produktionsmål i op til 37 graders varme og begrænset adgang til vand og mad medvirker til kollaps. Men hvad siger de egentlig selv, kvinderne, der syr vores tøj?
Dato
25. juni 2017
Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 tekstilfabrikker i Cambodja, et alarmerende højt tal, der endda er faldet fra året før, hvor mindst 1806 syersker besvimede på 32 fabrikker. Eksperter taler om “umenneskelige og slavelignende” arbejdsvilkår, hvor høje produktionsmål i op til 37 graders varme og begrænset adgang til vand og mad medvirker til kollaps. Men hvad siger de egentlig selv, kvinderne, der syr vores tøj?
Samarbejdspartner
I samarbejde med
Redaktør: |

Mød kvinderne, der syr vores tøj

Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Sidste år besvimede 1160 syersker på 18 tekstilfabrikker i Cambodja, et alarmerende højt tal, der endda er faldet fra året før, hvor mindst 1806 syersker besvimede på 32 fabrikker. Eksperter taler om “umenneskelige og slavelignende” arbejdsvilkår, hvor høje produktionsmål i op til 37 graders varme og begrænset adgang til vand og mad medvirker til kollaps.
Men hvad siger kvinderne der syr vores tøj, egentlig selv om grunden til, at de besvimer?
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.
”Jeg var i gang med at kvalitetssikre tøjet. Så begyndte jeg også at løbe væk fra ilden, og pludselig kollapsede jeg, fordi jeg var så udmattet af at løbe rundt. Jeg var komplet bevidstløs, og da jeg vågnede op igen, var jeg på klinikken. Jeg var så bange og chokeret”.
Tomiko, 18 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg er svimmel og har hovedpine næsten hver eneste dag. Jeg besvimede for to år siden i 2015. Jeg tror, at massebesvimelserne sker, fordi de løber rundt imellem hinanden, og de er i panik, så måske er panik den største grund til besvimelserne. Jeg har lagt mærke til, at størstedelen fortsætter med at arbejde uden at besvime, selvom de også har det dårligt”.
Bopha, 30 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg har prøvet at besvime to gange. Første gang for et par år siden på en anden fabrik, og anden gang på den her fabrik. Første gang var på grund af en kemisk lugt i tøjet, der lugtede så slemt, at nogle blev syge af det, og andre fik hovedpine. Jeg besvimede. Denne gang var der en brand. Jeg var så bange. Alle forsøgte at løbe ud, men vi blev tvunget ind igen, og nogle af syerskerne blev så bange, at de ikke kunne arbejde, de kunne kun græde. Alle græd”.
Sohtia, 32 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg har ikke oplevet ulykker, jeg er bare udmattet og træt. I arbejdstiden er jeg meget sulten, men jeg kan ikke gå ud og købe mad. De tillader ikke, at vi går ud for at spise, kun i spisepausen. Jeg tror, at det handler om for lidt søvn, at jeg er så udmattet. Når jeg går til lægen får jeg at vide, at jeg har et svagt hjerte, og jeg har svært ved at trække vejret rigtigt. Jeg bliver ikke behandlet for det, jeg føler mig bare dårligt tilpas, utilpas i hjertet, fordi jeg ikke kan trække vejret ordentligt”.
Thida, 28 år
Arbejder på en Bestseller-fabrik
“Jeg lægger ærmer op på t-shirts med en gul tiger eller løve (puma). De bad mig sy 70 stykker i timen, men ugen før besvimelserne steg målet til 90 stykker i timen. Hvis jeg når det mål, så stiger målet igen. Jeg er udmattet hele tiden. Mine ben gør ondt, de er ømme, Og jeg er svedig hele tiden og føler mig udtørret på grund af heden”.
Putrea, 24 år
Arbejder på en North Face og Vans fabrik
“Jeg får tit hovedpine og bliver svimmel - en gang om ugen - fordi det er så varmt på fabrikken. Det er jo en mindre ting, så jeg går ikke til lægen. Jeg tager bare lidt medicin (Panodil), fordi det hjælper mod hovedpine og det får min temperatur ned. Jeg ved ikke, hvorfor syerskerne besvimer, men det sker tit. For nyligt besvimede en syerske, da hun mødte ind på arbejde, og en anden besvimede kl. fire om eftermiddagen. Efter den sidste massebesvimelse besluttede fabrikken at rense kølesystemet, som ellers ikke har virket”.
Leakena, 27 år
Arbejder på en North Face og Vans fabrik
“Jeg hørte eksplosionen og lige efter lød alarmen, og så gik syerskerne i panik, fordi der normalt er en advarsels-alarm inden. Først ville de ikke lade syerskerne komme ud, men portene var låst, så mange af syerskerne kunne ikke komme hurtigt nok ud. Der kom flere og flere syersker, og til sidst kunne de ikke stoppe dem. Så begyndte de at lukke dem ud. Men syerskerne var begyndt at besvime. Næste morgen kl. 8 var arbejderne stadig bange. Og særligt dem, der står op hele dagen og kvalitetssikrer tøj, var meget svage og trætte efter besvimelserne dagen før. Pludselig kollapser syersken ved siden af mig, og så kollapser endnu én tæt på mig. Portene var stadig låst, men syerskerne besluttede at låse dem op selv. Jeg tror 30 arbejdere besvimede dagen efter. På tredjedagen var jeg i panik. Jeg ville gå til lægen på fabrikken, men mine ben kunne ikke bære mig. Jeg havde ingen grund til at være i panik. Og så kollapsede jeg”.
Samnang, 28 år
Arbejder på en North Face og Vans fabrik
“Jeg er sulten hele tiden. Og meget træt. Tidligere var der lavere produktionsmål, omkring otte stykker tøj i timen. I dag er produktionsmålet steget til 24 stykker tøj i timen, så jeg skal lave 240 stykker tøj om dagen. Det er ikke afhængig af højsæson. Målene falder ikke igen, og hvis vi ikke når dem, så kommer vi i problemer. Vi bliver kaldt op på den kinesiske managers kontor og spurgt, hvorfor vi ikke når vores mål. “Hvis du ikke er villig til at arbejde, skal du hellere gå hjem”, siger han. Uden løn.
Sophea Norn, 28 år
Arbejder på en Asics fabrik
“Den dag det skete, hørte vi først alarmen, og da vi kiggede ud af vinduet, så vi flokke af arbejdere, der løb ud af fabrikken. Så mange var i panik. Jeg kiggede ned gennem afdelingen, men vi kunne ikke se en åben nødudgang, hvor vi kunne slippe ud. Døren var låst. Så jeg hoppede ud af vinduet. Jeg slog min ankel, da jeg landede, og da jeg ser mig omkring, begynder arbejdere at kollapse og besvime, og omkring dem bliver andre arbejdere svagere og svagere. Jeg besvimede ikke, men jeg var tæt på. Jeg var panikslagen, og jeg var udmattet, og jeg havde ikke energi til at gå, fordi min ankel gjorde ondt, så en anden arbejder måtte bære mig. Lidt senere blev hun sendt på hospitalet, fordi hun også blev udmattet og fik det dårligt”.
Ponlok, 30 år
Ponlok arbejder på en Nike-fabrik, men hun ønsker at være anonym, fordi hun frygter for sit job.
Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross