En tolk (i midten) oversætter spørgsmål og svar, mens rejearbejderen Ngoc Anh bliver interviewet af Christian Erin-Madsen. 

Sådan dokumenterede vi forholdene i Vietnams rejeindustri

En Danwatch-undersøgelse
Over 4,5 måneder har Danwatch interviewet kilder og researchet de rejer, der bliver sendt fra Vietnam til Danmark. En afgørende del af researchen var en feltrejse til Mekong-deltaet, hvor vi interviewede arbejdere på rejefabrikker og rejefarmere. Her er vores metode.
Christian Erin-Madsen

Journalist

Christian Erin-Madsen

Journalist

Foto: Hoang Nguyen

Redaktør: Louise Voller

I samarbejde med P1 Orientering. Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.
Over 4,5 måneder har Danwatch interviewet kilder og researchet de rejer, der bliver sendt fra Vietnam til Danmark. En afgørende del af researchen var en feltrejse til Mekong-deltaet, hvor vi interviewede arbejdere på rejefabrikker og rejefarmere. Her er vores metode.

Disse danske supermarkeder sælger rejer fra Vietnam

Disse supermarkedskæder sælger alle rejer fra de fabrikker, som Danwatch har interviewet arbejdere fra.

  • Coop: Superbrugsen, Dagli’brugsen, Kvickly, Irma
  • Dansk Supermarked: Bilka, Føtex, Netto
  • Dagrofa: Meny, Spar, MinKøbmand, LetKøb
  • Reitangruppen: Rema1000
  • Aldi
  • Lidl
  • Nemlig.com

Vietnam er storeksportør af rejer, og Danmark er blandt de lande, der i stigende grad importerer rejerne.

Undersøgelsen sigtede mod at undersøge en boomende industri, hvor EU i 2017 for første gang overhalede USA, som Vietnams vigtigste eksportmarked for fisk og skaldyr.

Forskellige rapporter har tidligere beskrevet produktionen og rejearbejderes levevilkår i rejeproducerende lande som Thailand og Ecuador, men Vietnam har ikke været dækket i samme grad – også selvom der findes mange udviklingsprojekter i landet drevet af organisationer som Oxfam, SNV og WWF.

Derfor satte vi os for at undersøge landet nærmere.

Fik testet 13 pakker

Første skridt var oplagt: At gå i supermarkedet og samle frosne pakker med rejer op fra køledisken for at se nærmere på, hvad det handler om.

Vi købte 13 forskellige pakker frosne rejer i 11 supermarkeder, tog billeder af hver enkelte pakke på for- og bagside og sendte pakkerne til tjek for indhold af antibiotika hos Fødevarestyrelsen.

Derefter sendte vi i marts og april rundspørger til alle større danske supermarkeder og danske rejeimportører. De fik ti spørgsmål hver, der handlede om, hvor meget de importerer, og hvad de har af systemer til at sikre, at det foregår på en forsvarlig og bæredygtig måde.

Rundspørgen viste, at rejer er en populær importvare, og at alle i større eller mindre grad har taget forholdsregler, der skal sikre, at produktionen foregår forsvarligt. Vi kunne også se at størstedelen af rejerne bliver importeret fra fabrikker i Mekong-deltaet i det sydlige Vietnam.

Nummerplade på pakkerne

Supermarkeder og importører var i en vis grad behjælpelige med at oplyse, hvilke fabrikker de importerer rejerne fra, men den tunge information, der virkelig forbandt fabrikker og supermarkeder kom fra selve rejepakkerne.

Hver pakke har et såkaldt “approval number” trykt bagpå. Det er et krav for at varen kan importeres i EU og er en slags nummerplade, der forbinder varen til en specifik fabrik i Vietnam.

Næste skridt var talrige baggrundsinterviews for at blive klogere på, hvilke damme der leverer til de fabrikker, vi havde kig på. Vi fandt ud af, at rejefarmerne og deres dambrug delte sig i tre.

Der var damme, der er ejet af fabrikkerne (typisk større anlæg), damme, der har faste aftaler med fabrikkerne, men hvor de er selvejende, og damme, der sælger deres rejer helt freelance (typisk mindre damme).

Langsomt men sikkert var det på den måde muligt at kortlægge rejens rejse fra fabrikkerne til Danmark.

Ingen adgang til fabrikker

Vi lokaliserede nu en række af de fabrikker i Mekong-deltaet, som leverede til mest eller var forbundet til flest importører og supermarkeder Danmark. Derefter fandt vi frem til nogle områder med rejedambrug, hvor alt pegede på, at de pågældende fabrikker i alt fald fik en del af deres rejer fra.

Vi tog derefter til Vietnam med det hovedformål at komme i tale med så mange som muligt inden for den tidsramme, vi havde.

Danwatch ville også gerne have besøgt fabrikkerne, men kunne ikke få adgang. Derfor har vi i stedet talt med arbejderne i sikre omgivelser væk fra fabrikkerne. Landmændene besøgte vi ude ved farmene, hvor de bor.

2,5 timers interview med insiderkilde

En afgørende del af researchen var et 2,5 timers interview med en insiderkilde, der er en del af ledelsen på en af de større rejefabrikker i Mekong-deltaet, der eksporterer rejer til Danmark. Det interview gav dels viden til historierne, men blev også brugt til at eftertjekke de udtalelser, vi allerede havde fået hjem. Hvordan så der med andre ord ud på indersiden af en af fabrikkerne? Vi har sløret kildens identitet i historierne af hensyn til vedkommendes sikkerhed.

Viden fra disse interviews, kombineret med videnskabelige rapporter, research og talrige andre interviews brugte vi herefter til at konfrontere de involverede parter.

Fabriksnavnene

Flere importører og supermarkeder bad om at få oplyst de specifikke fabrikker, som er involveret i Danwatch undersøgelse.

Det indvilgede Danwatch i at oplyse, hvis de samtidig tog højde for at beskytte identiteten på de arbejdere, der har medvirket i Danwatch’s historier. Dette ved ikke at forbinde Danwatch’s interviews og fund direkte til specifikke fabrikker.

Flere ville gerne bidrage til det, men ikke alle. Vi ville gerne have hørt fra Nordic Seafood, der er en af de førende danske importører af kæmperejer, men de ville ikke svare os uden at kende fabrikkernes navne.

Danwatch har interviewet flere fabriksarbejdere og rejefarmere end dem, der medvirker i historierne.

Danwatch udsendte, Christian Erin-Madsen, samler op på pointerne fra et interview sammen med rejsens tolk.
Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load