Danske supermarkeder vil gribe ind over for elendige arbejdsforhold i rejeindustrien

De kender heller ikke til, at fabriksarbejdere bliver syge og får diagnoser af forholdene på fabrikkerne. Tværtimod bedyrer de i samlet flok, at de igennem etiske regelsæt, såkaldte code of conducts, stiller krav til forholdene og deres leverandører.

Derudover foretager alle fire supermarkedskæder såkaldte tredjepart-audits, altså tjek på fabrikkerne, hvor auditører besigtiger og rapporterer om forholdene. Ingen af de rapporter nævner ifølge supermarkederne noget om, at forholdene skulle være som nævnt. Rema 1000 har givet Danwatch indblik i deres auditørrapporter, der bekræfter det.

Supermarkeder: Vil efterforske sagen

Rema 1000 har også selv auditeret og dermed besøgt de fabrikker, Danwatch har undersøgt. Dengang fandt den danske delegation tilfredsstillende forhold. Dog har de en leverandørstyringsproces, der “scorer produktet rejer og landet Vietnam (som) højrisiko,” skriver de til Danwatch.

“Vores egne retningslinjer (supplier code of conduct red.) foreskriver, at arbejdstiden skal følge ILO’s krav om 48 timer om ugen, og overarbejde må max være 12 timer om ugen og skal begrænses. Dermed stemmer de af Danwatch forelagte arbejdstider ikke overens med de krav, vi stiller til vores leverandører”, skriver Anne-Louise Thon Schur, CSR-ansvarlig for Rema 1000 til Danwatch.

Tilsvarende er Salling Group overraskede og har bedt deres leverandør forklare sig.

“Det, der bliver beskrevet, stemmer ikke overens med vores Code of Conduct, og vi har allerede indledt en dialog med vores leverandør for at bede om en redegørelse”, skriver Kasper Reggelsen, media relations manager hos Salling Group i en mail til Danwatch. 

Alle fire supermarkedskæder henviser til, at de er medlem af BSCI (Business Social Compliance Initiative), der er et forretningsdrevet initiativ som skal fremme handels- og sociale forbindelser i erhvervet.

Danske importører vil følge op

Danwatch har også forelagt dokumentationen for danske rejeimportører. De er tilsvarende overraskede og kender ikke til de forhold, som Danwatch beskriver.

Planets Pride i Slagelse fremhæver deres leverandørs certifikater, at de løbende bliver kontrolleret, og at de også selv gør deres for at tjekke forholdene.

“Vi har vores egen medarbejder fast stationeret i Vietnam, som tilser vores leverandører jævnligt og bistår ved indkøb”, skriver Michael Rothmann, kvalitets- og marketingschef i Planets Pride til Danwatch.

Kristian Lauge Jørgensen, direktør i Lauge Seafood Selection, fremhæver, at de kun sælger rejer produceret hos virksomheder, der er certificeret af tredjepart. Derfor vil han følge op.

“Vi vil sammen med producenten følge op på de forhold, som I henviser til, hvad angår de sociale forhold, hos virksomhederne, I har besøgt. Det er vigtigt at sikre, at medarbejderne har ordnede arbejdsforhold, som lever op til gældende regler indenfor området”.

Ekspert: BSCI er ikke en god målestok

Ifølge Andreas Rasche, der er professor i forretningsførelse for virksomheder (Business in Society) på CBS institut for CSR og som har forsket i FN’s Global Compact (initiativ fra FN, der opstiller retningslinjer for virksomheders samfundsansvar), er det en typisk reaktion fra supermarkederne og importørerne, at de er kede af, at forholdene er sådan, og at de har forskellige værktøjer sat op, som burde forhindre det.

Han har flere gange tidligere hørt lignende historier om tekstil og elektronikindustrien, men det er første gang, han hører om forhold som disse i rejeindustrien.

Særligt BSCI mener han ikke, er et stærkt redskab.

“Det er meget svagt initiativ. Det er drevet af industrien og mangler troværdighed”, siger han.

“Fordi det udelukkende er drevet af industrien er det ikke et multistakeholder-initiativ. Indenfor research siger vi normalt, at de initiativer, der inkluderer flere stakeholders har stor troværdighed, fordi forskellige NGO’er, regeringer og forretninger sidder med ved bordet. Men ved BSCI er det virksomhederne, der sidder ved bordet og alle andre bliver kun konsulteret”, siger han.

Importører bærer hovedansvar

Supermarkederne burde kende til forhold, som disse, påpeger han, men importørerne har et hovedansvar.

“Hovedansvaret ligger hos importørerne. De har størst indflydelse på at kunne eftertjekke og påvirke forholdene hos dem, de handler med, og er dem, der i sidste ende laver indkøbsbeslutningerne, hvilket supermarkederne kun indirekte gør ved at beslutte at sætte varerne på hylden eller ej”.

Han efterlyser et bedre samarbejde imellem importører og supermarkeder for at skabe bedre klarhed og indsigt i, hvad der foregår i rejeindustrien i Vietnam. Supermarkederne bør lægge større pres på importørerne og kræve mere af dem. Ikke mindst kræve at supermarkederne bruger mere innovative auditørmetoder.

“Mange folk snakker om audits med mulighed for at andre kan deltage, den slags der inkluderer flere lokale NGO’er, fagforeninger, civilsamfund og lignende for at komme videre fra den her “katten efter musen”-leg, hvor alle snyder alle”.

Hvor langt er du villig til at gå?

Danwatch har fremlagt for Andreas Rasche, hvad danske importører og supermarkeder har fortalt Danwatch, at de allerede gør. Hvordan de besøger virksomheder og om deres egne initiativer for etisk ansvarlighed.

“I så fald er spørgsmålet: Hvis de har lavet audits og gjort, hvad vi lige har snakket om, hvorfor fandt de så så anderledes forhold end du gjorde? Hvis du har fundet virkelig dårlige arbejdsforhold og de fandt udmærkede forhold, da de var på besøg, så er der noget galt. Dataene er nødt til at blive forklaret”.

Typisk er realiteterne, forklarer han, at virksomhederne er alt for fokuserede på profit. Derfor er det nødvendigt at lave uanmeldte besøg, rejse oftere derned og være meget specifik i argumentationen om, hvilke problemer der skal løses.

Supermarkeder og importører har pligt til at risikovurdere, hvorvidt deres importbestillinger af rejer påvirker menneskerettigheder eller miljø negativt. Og er det tilfældet, har de pligt til at lave en handlingsplan, der kan udbedre problemerne. Det fremgår af FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder.

“Spørgsmålet er: Hvor langt er du villig til og interesseret i at gå for at få indsigt i det her”?

Kæder: BSCI ingen svag ordning

Alle fire supermarkedskæder anerkender, at BSCI er drevet af industrien, men er ikke enige i, at ordningen er dårlig.

“BSCI er det stærkeste initiativ, der eksisterer i dag, men vi er også meget opmærksomme på at styrke indsatsen yderligere og samarbejder i den forbindelse også med NGO’er, eksempelvis WWF Verdensnaturfonden”, skriver Kasper Reggelsen i et svar til Danwatch.

En af pointerne med BSCI er netop, fremhæver Anne-Louise Thon Schur, Rema 1000, at det er smart af virksomhederne at samle sig om et sæt standarder til producenterne frem for at alle kommer med hver deres.

“Der er meget større sandsynlighed for systemiske ændringer, hvis virksomhederne står sammen og ikke er for små til at kunne ændre væsentlige brud på arbejdstagerrettigheder. Det er derfor mærkværdigt at påstå, at man er medlem af BSCI, fordi man ønsker at sætte barren lavt. Tværtimod. BSCI repræsenterer 2000 medlemmer, der har en enorm indflydelse på, hvordan forholdene hos producenterne bør være”, skriver Anne-Louise Thon Schur.

Danwatch’s dokumentation har allerede ført til initiativer hos Rema 1000.

“Vi har igangsat handlingsplaner ud fra de findings Danwatch har beskrevet”, skriver Anne Louise Thon-Schur.

Laver flere slags besøg

I øjeblikket laver supermarkedernes tredjepartsauditører både forudanmeldte, semiforudmeldte (hvor der er en tidsramme) og helt uanmeldte besøg, men supermarkederne fortæller samstemmende, at de ikke har planer om at gå over til udelukkende uanmeldte auditørtjek.

Signe Frese, CSR-chef, Coop:

“Der er fordele og ulemper ved alle typer besøg. Ved et annonceret eller semi-annonceret audit har producenten mulighed for at forberede sig, hvilket gør, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er et helt nøjagtigt øjebliksbillede auditøren får”, siger hun og tilføjer:

“Fordelen er, at man som kunde udviser mere tillid til sin leverandør ved denne type audits og giver producenten mulighed for at planlægge efter, at der skal bruges medarbejdere til at finde data og give interviews”. 

Alle kæder mener, at de allerede involverer lokale NGO’er og kilder i deres auditørbesøg og understreger, at det er vigtigt, også at udvise tillid og stole på samarbejdspartnerne.

Aldi understreger, at det er et langt sejt træk at forbedre på tværs af hele deres sortiment, men at det går den rigtige vej.

“Vi er bevidste om de udfordringer, der er i lavtløns- og risikolande mht. arbejdsforhold og med udfordringerne i vores og vores konkurrenters leverandørkæder”, skriver Katrine Milman, CSR-ansvarlig i Aldi til Danwatch.

Importører: Vi stiller høje krav

De danske importører fremhæver at deres samarbejdspartnere bliver auditeret af uafhængige tredjepartsvirksomheder, og at de stiller høje krav igennem dem.

Planets Pride i Slagelse har selv besøgt en af de vietnamesiske virksomheder, Danwatch har undersøgt, i november, men fandt ikke nogen bekymrende forhold. De fremhæver, at deres primære leverandør i Vietnam i gennemsnit har ti, både anmeldte og uanmeldte, kontrolbesøg om måneden fra forskellige auditører og kontrolorganer.

Michael Rothman, kvalitets- og marketingsansvarlig i Planets Pride er ikke enig i Andreas Rasches pointe om, at importørerne i sidste ende laver købsbeslutningerne.

“I sidste ende bestemmer forbrugeren suverænt om de ønsker at købe et produkt eller ej”, siger han.

Kristian Lauge Jørgensen, direktør i Lauge Seafood Selection, understreger, at de i fællesskab med Rema 1000 stiller høje krav til leverandører. Derfor vil de også granske forholdene nærmere:

“Vi vil sammen med producenten følge op på de forhold, som I henviser til, hvad angår de sociale forhold, hos virksomhederne I har besøgt”.