Christian Erin-Madsen
Tidligere
Næste
Hovedpinerne bliver ved at vende tilbage for Gia Han, men det er ikke det værste.
Hun er i midt-tyverne og arbejder fuld tid i sushiafdelingen på en stor rejefabrik i Mekong-deltaet. Fabrikken leverer til det danske marked. Hun har arbejdet der i 3-4 år, men allerede et år efter hun begyndte, fik hun konstateret kronisk bihulebetændelse. Først og fremmest på grund af dampe fra den klorin, der bliver brugt til at gøre rent med på fabrikken. At bihulebetændelsen aldrig kommer til at forsvinde igen er for hende den største hovedpine af dem alle.
Hun er en ud af tusinder af arbejdere i Vietnam, der producerer kæmperejer, der ender i danske supermarkeder. Vi er i Mekong-deltaet og besøger Gia Han og andre arbejdere for at blive klogere på, hvordan hendes og andre rejefabrik-arbejderes arbejdsdage på minimum 11 timer, typisk 13-15 timer, påvirker deres helbred. Arbejderne er udsat for kemikalier og så hårdt pres på rejefabrikkerne, at kroppen giver efter for arbejdsforholdene – ofte i en grad, der fører til kroniske diagnoser.
Læger, sundhedspersonale, forskere og en mellemleder på en af fabrikkerne bekræfter over for Danwatch, at de hårde arbejdsvilkår er med til at gøre arbejderne syge. Lange arbejdstider, ofte i høje temperaturer, klorindampe fra rengøringen, få pauser og stående arbejde hele dagen.
Arbejderne er udmattede, de dehydrerer ofte, og mange har problemer med luftvejene (flere i en grad, så de får kroniske problemer med bihulerne).
Hver måned er der to til tre arbejdere, der besvimer under arbejdspresset, oplyser en mellemleder fra en af rejefabrikkerne, Minh Quang. Han bliver suppleret af en læge på Soc Trang Hospital, der fortæller, at arbejdere fra reje- og fiskefabrikker i området hver måned bliver indlagt på hospitalet.
Gia Han er fraskilt med tre børn, men klarer sig fint. Hendes største bekymring er ikke familien, men den kroniske bihulebetændelse hun fik konstateret omtrent et år efter, hun begyndte på fabrikken.
Hun har været på fabrikken i 3-4 år, men har kæmpet med de hårde arbejdsforhold lige fra hun blev ansat.
Oprindeligt, for år tilbage, da hun begyndte på rejefabrikken, måtte hun af og til blive hjemme fra fabrikken flere dage ad gangen inden hun var klar til at tage tilbage. Hun husker hvordan hendes ben hævede i løbet af den første uge, så hun følte, hun ikke kunne stå op længere. Derefter vænnede hun sig langsomt til at stå op hver dag og arbejde.
Sushiarbejderen
Jeg døjer med slem hovedpine og irritation i næsen, og så har jeg fået konstateret kronisk bihulebetændelse.
Næsten alle medarbejdere lider af bihulebetændelse.
Syge arbejdere tvinges på arbejde
Minh Quang er til daglig leder for de arbejdere, han beskriver, som hver måned besvimer.
Han er mellemleder på en af de store rejefabrikker i Mekong-deltaet, har en uddannelse bag sig og har indvilget i at fortælle Danwatch om indenfor de ellers lukkede døre på rejefabrikken. Han er klar over, at arbejderne bliver syge af arbejdsforholdene og mener, at de burde have bedre vilkår i den vietnamesiske rejeindustri. En fabrik, der på fast basis leverer kæmperejer til det danske marked.
“Næsten alle medarbejdere lider af bihulebetændelse”, siger han.
Han mener, at det skyldes de utilstrækkelige mundbind og klordampe, der ofte hænger i luften på fabrikkerne. Den del vender vi tilbage til.
Klorinen bruges til at gøre rent med, men også hvis en medarbejder taber rejer på gulvet. I så fald bliver rejerne samlet op, dyppet i et bad af klorin og vand og lagt tilbage på båndet. En praksis, der er tilladt i rejeproduktionen.
Ifølge ham er der hver måned medarbejdere, der besvimer, og medarbejdere, der græder over ikke at få lov til at forlade arbejdspladsen på grund af eksempelvis hovedpine.
Han forklarer, at det lokale medicinske personale, som tilser dem, ikke har nok ekspertise til at fastslå, hvad baggrunden for medarbejdernes symptomer kan være. Samtidig lægger fabriksledelsen pres på mellemlederne til ikke at give for mange arbejdere fri. Løsningen bliver, at de ikke får lov at forlade stedet.
Han fortæller, at arbejderne bliver fanget i en limbo, hvor de ikke er i stand til at fortsætte arbejdet, fordi de har ondt eller lider, men heller ikke må få lov at gå hjem. Derfor græder de.
Frituremedarbejderen
Sved løber ofte ned i øjnene på nybegynderne, men de mere erfarne har vænnet sig til det.
Der er folk, der besvimer af og til i Huong Giang’s afdeling, og han har også prøvet at føle sig svimmel. Firmaet sørger for te, vand og is-lemonade til medarbejderne, men alligevel har han fået diagnosen dehydrering af lægen. Dengang fik han at vide, at han skulle gå hjem og drikke masser af vand. Han fik tre fridage, så var det tilbage til den samme afdeling.
Når der kommer inspektioner får medarbejderne besked på at sætte tempoet ned. Så skal de kun lave seks tempurarejer på den tid det normalt tager at lave ti. På den måde ser rejerne smukkere ud.
Læs mere om frituremedarbejderen og andre arbejdere på rejefabrikkerne
Det er meget almindeligt i det her område at have bihulebetændelse. Arbejdsforholdene gør det nemt at få diagnosen, og jeg vil vurdere, at cirka 50 procent af de patienter vi får ind med bihulebetændelse kommer fra reje- og fiskefabrikker
Arbejdernes fortællinger er afspejlet i vietnamesisk forskning.
I et studie fra Can Tho Universitet i Vietnam (2007), fulgte forskere i en årrække fulgte to grupper af fabriksarbejdere. Den ene gruppe var udsat for klorindampe, den anden gruppe var ikke. I gruppen, der blevet udsat for klorin, kæmpede 50 procent med bihulebetændelse, mens kun 23 procent af arbejderne i kontrolgruppen kæmpede med betændelse i bihulerne.
Et tidligere studie fra Soc Trangs Center for Forebyggende medicin (2005) viste, at ud af 1324 arbejdere havde 220 medarbejdere bihulebetændelse og mange medarbejdere kæmpede med gigt.
Lokale hospitaler bekræfter problemer
For at finde ud hvorfor så mange arbejdere på rejefabrikker i Vietnam tilsyneladende rammes af luftvejsproblemer, tog Danwatch kontakt til læger på tre lokale sundhedscentre i Soc Trang-regionen. Det er én af de største regioner for rejeproduktion i Vietnam og en region hvor en stor del af rejerne, der ender i danske supermarkeder, bliver produceret.
Sundhedscentrene fortæller, at de ikke ligger inde med statistik over sammenhænge mellem specifikke brancher og diagnoser, men de får ofte henvendelser fra arbejdere fra rejefabrikker, fortæller Lhuong Thai Nguyen, der er praktiserende læge på Community Health Center i Soc Trang.
“Det er meget almindeligt i det her område at have bihulebetændelse. Arbejdsforholdene gør det nemt at få diagnosen, og jeg vil vurdere, at cirka 50 procent af de patienter vi får ind med bihulebetændelse kommer fra reje- og fiskefabrikker”, siger Lhuong Thai Nguyen.
Bihulebetændelser er et symptom, men patienterne melder – ifølge de to sundhedscentre i Soc Trang – også om andre forhold som hævede mandler, udmattelse, stress-symptomer og dårlig ryg.
Et af de lokale sundhedscenter nævner ligefrem symptomer som blodmangel til hjernen (cerebral anæmi) hos arbejdere fra rejefabrikker i området.
Hvis luftvejslidelserne er alvorlige bliver arbejderne henvist til Soc Trang General Hospital, hvor tungere fagligt personale tilser dem. Også her bekræfter de, at bihulebetændelse er almindeligt forekommende.
“Cirka 2-3 gange om måneden er der arbejdere fra reje- og fiskefabrikker, der bliver indlagt på Soc Trang Hospital”, siger Tram Van Hoang, leder af Øre, næse, halsafdelingen på Soc Trang General Hospital.
Ingen af stederne ligger inde med data, der kan give overblik over rejeindustriens arbejdere i Vietnam, og det har ikke været muligt for Danwatch at finde. Vietlabor og andre kilder Danwatch har talt med mener, at det ikke findes.
BAGGRUND
Vi elsker rejer fra Vietnam
Dansk import af frosne rejer fra Vietnam 2017:
0 millioner kr
0 ton
Vi importerer flest frosne rejer fra Vietnam (2017)
Importen af frosne rejer fra Vietnam er stigende
Kilde: Danmarks Statistik
Klorin er slimhinde- og luftvejsirriterende. Det går meget hurtigt i forbindelse med, hvad end det støder på.
Ømme slimhinder og luftvejsproblemer
På Bispebjerg Hospital forsker Niels Ebbehøj, der er speciallæge i arbejdsmedicin, blandt andet i arbejdsforhold for reje-arbejdere i den grønlandske industri.
Niels Ebbehøj vurderer, baseret på det data som Danwatch har indsamlet, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem arbejdsforholdene på rejefabrikkerne i Vietnam og den høje forekomst af øre, næse og hals-symptomer som ømme slimhinder, problemer med luftvejene og lignende symptomer.
“Kulde, dampe fra eksempelvis klorin, hvor opblandingen er afgørende, sammenholdt med, hvis der er fyldt med rejeprotein i luften, kan gøre, at de får irritationer og astma af det”, siger Niels Ebbehøj.
Det bekræfter ledende overlæge på Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Jane Frølund:
“Klorin er slimhinde- og luftvejsirriterende. Det går meget hurtigt i forbindelse med, hvad end det støder på. Effekten kan komme på sigt. Hvis slimhinderne over længere tid fungerer dårligt, fordi de er irriterede, kan de lukke af til bihulerne, og det kan give bihulebetændelse. Så der kan være en indirekte påvirkning”, siger Jane Frølund.
En lokal læge har diagnosticeret Nguyen Ngoc Anh med kronisk bihulebetændelse, og hendes arme er mærkede og ødelagte af igen og igen at løfte og slæbe på kasser med kogte rejer, der vejer op mod 100 kg, fortæller hun.
Hun arbejder i snit over 83 timer om ugen og føler, at det er hårdt at falde i søvn efter nattevagter. Søvnrytmen bliver ofte helt smadret af det.
Der er ingen penge tilbage, når måneden er omme. Alt er brugt på familien. Hun har ikke nogen opsparing.
Læs mere om Nguyen Ngoc Anh og andre arbejdere på rejefabrikkerne
Rejepilleren
Jeg har haft ondt i lægge og arme hver nat. Det har gjort det hårdt at sove om natten.
Cirka 2-3 gange om måneden er der arbejdere fra reje- og fiskefabrikker, der bliver indlagt på Soc Trang Hospital.
Så hårdt at enkelte besvimer
Arbejdet er til tider så hårdt, at enkelte besvimer.
“Det er sjældent, men det sker en gang imellem. Det er måske to-tre om måneden”, siger mellemlederen Minh Quang.
Han fortæller, at det er yderst sjældent, at arbejderne klager over arbejdsforholdene. Sådan er kulturen i Vietnam. Han ser af og til folk græde, og han har én gang oplevet en kvinde, der følte sig syg, gøre indsigelser, men normalen er snarere at bide tænderne sammen og arbejde igennem, fortæller han.
Vi har spurgt Jane Frølund, hvorvidt arbejdernes symptomer hænger sammen med deres arbejdsforhold? Hun bekræfter sammenhængen.
“Symptomer med hovedpine, udmattelse og besvimelser kan man sagtens opleve, hvis man igennem længere tid bliver dehydreret. Det kan sagtens hænge sammen med arbejde i høje temperaturer”, siger Jane Frølund.
Arbejderne fortæller selv, at de står op hele dagen, at de kun har 15 minutters pause hver femte time, at de kun kan gå på toilet, hvis andre ved deres linje ikke er på toilettet.
Freelanceren
Hvis rejer faldt på gulvet, ville vi samle dem op igen med en tang, rense dem ved at dyppe dem i fortyndet klorin og lægge dem tilbage på båndet.
Hai Yen er 22 år og arbejder ikke i øjeblikket. Hun er for kort tid siden blevet mor for anden gang. Derfor vil hendes mand ikke have, at hun arbejder.
Dengang hun arbejdede var det uden kontrakt, som freelancer. Hun husker, hvordan hun ofte var udmattet, kæmpede med hovedpine, ømme ben over at stå op hele dagen og hvordan hendes næste altid løb.
Klorgas kan give vand i lungerne og føre til at en person drukner indvendigt
Medarbejdere får luftvejsproblemer
Danwatch har forelagt eksemplerne fra de forskellige interviews for Niels Ebbehøj, der også kører et projekt, hvor han interviewer reje-arbejdere i den grønlandske industri.
Han hæfter sig ved, at når medarbejderne står op hele dagen og arbejder, fører det naturligt til, at de bliver nedslidte, og dermed overrasker det ham ikke, at arbejderne klager over dårlig ryg, udmattelse samt ømme ben og arme.
“Det lyder som meget at stå 11 timer i træk. En pause hver 5. time er ikke noget, vi vil finde os i. Vi vil nok sige, at det der bliver de nedslidt af, men jeg ville snarere kigge på, hvilke forhold det foregår under”, siger han.
Forholdene i Danmark ville ikke tillade den slags forhold, selvom der ifølge Jesper Nielsen, 3F, normalt ikke er bestemmelser for det i ansættelseskontrakter.
“Pauser kommer an på arbejdets art, men generelt opfordrer Arbejdstilsynet til at holde flere gode pauser i løbet af dagen for at forebygge stress og udbrændthed”, siger han og tilføjer, at det typisk reguleres ved overenskomst, lokalaftale eller kutymer. Der er i Danmark en grænse på tre timer for arbejde, hvor det er nødvendigt at bruge filtermaske. Han slår desuden fast, at der ikke må være nogen restriktioner på adgang til toiletter.
Mundbind er ikke nok
Danwatch har også spurgt ham, hvordan danske arbejdspladser ville sikre deres arbejdere mod dampe fra klorin og andre kemikalier.
“Da klorholdige dampe irriterer slimhinden, endda meget ved øjne og luftveje, skal man ikke arbejde, hvor der er klor-dampe”, siger han og understreger, at klorin kan afgive giftig klorgas ved kontakt med andre kemiske stoffer. Det kan være sure rengøringsmidler som WC-rens og eddike.
“Klorgas kan give vand i lungerne og føre til at en person drukner indvendigt”, tilføjer han.
Derudover er mundbind slet ikke godt nok som sikkerhedsudstyr.
“Man skal heller ikke have klor på huden. ”Mundbind” ved jeg ikke hvad du vil bruge til i den forbindelse. Skal man have et filter mod klorgas skal det være af en helt anden kaliber. Det er et gasfilter af typen B, der skal anvendes, hvis der er risiko for at indånde klorgas”, siger han og tilføjer:
“Indåndingsluften i almindelige arbejdslokaler skal være ren”.
Af Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det, at et gasfilter af typen B er det, der også kaldes et filtrerende åndedrætsværn. Det dækker mund og næse komplet.
Fabrik: Vi har ikke syge medarbejdere
Danwatch har fået svar fra en af de fabrikkerne, der fast leverer rejer til flere større danske supermarkeder.
“Vi har ikke fundet nogen tilfælde, hvor arbejdere kan have de problemer med de begrundelser, som er beskrevet”, skriver de og tilføjer, at: “Arbejdernes sundhed er et af vores væsentligste anliggender”.
De tilføjer, at ikke alle får lov at bruge klorin.
“Klorin bliver hovedsageligt brugt til at gøre rent og kun trænet personnel kan få tildelt det job. I særlige sektioner skal arbejderne bære passende beskyttelsestøj”.
Beskyttelsestøjet bliver tildelt af fabrikken, tilføjer de.
Der er desuden lægeligt personale tilknyttet fabrikken for at kunne assistere ved uheld i arbejdstiden og for at yde førstehjælp.
Fabrikken har sendt kopier af dokumenter til Danwatch, der viser fabrikkens retningslinjer for sikkerhed, hygiejne, arbejdsforhold, godkendelsen af det lægelige personnel og en beskrivelse af det halvårlige helbredstjek som arbejderne, ifølge virksomheden, har ret til.
Danwatch har gennemgået dokumenterne. De bekræfter at personalet har fået lægefaglig træning, og de giver almene guidelines til førstehjælp og hygiejneforhold.
Kun trænet personale må håndtere klor
I et af dokumenterne er lavet en liste over, hvordan klor og rengøringsmidler skal håndteres. Der er nævnt, at en supervisor skal have overblik over at kvalitetssikre samt at opløse og bruge midlerne. Derudover er personen forpligtet til at “bære beskyttelsestøj”.
De fleste store vietnamesiske rejefabrikker, inklusive den nævnte, er medlem af brancheforeningen Vietnam Association of Seafood Exporters and Producers (VASEP). Danwatch har også fremlagt fundene for dem. De forholder sig ikke konkret til sygdommene, men Le Hang, vicedirektør for VASEP, skriver i et svar, at:
“VASEP har jævnlige besøg på fabrikkerne og har noteret sig at arbejdsforholdene hos vores medlemmer lever strengt op til den relevante lovgivning, reguleringer og retningslinjerne for fisk- og skaldyrsproducenter”.
Derudover understreger de, præcis som fabrikken oplyste, at virksomhederne har halvårlige sundhedstjek, og at kun trænet personnel må håndtere klorin og kemikalier.
“Klorin bliver hovedsageligt brugt til rengøring og kun trænet personnel kan få til opgave at udføre det job. I særlige sektioner skal arbejderne have passende sikkerhedsudstyr på som bliver stillet til rådighed af virksomheden”.
Identiteten på arbejderne og mellemlederen i artiklen er anonymiseret i artiklen af hensyn til deres sikkerhed.
