Louise VollerSagen kort
- I juni 2020 var Danwatch i Elfenbenskysten for at undersøge omfanget af børnearbejde på kakaoplantager, der sælger deres kakao som bæredygtig.
- Børnearbejde er forbudt i Elfenbenskysten, men alligevel fandt Danwatch børn, der arbejdede, i 8 ud af 10 kakaoplantager, vi besøgte. I alt mødte vi 15 børn og interviewede 13 af dem.
- Alle plantager er en del af et bæredygtighedsprogram, der skal afskaffe børnearbejde. 6 af plantagerne levere til kooperativer, som er certificeret af mærkningsordningen Fairtrade. Der var børn, der arbejdede på 4 af de 6 Fairtradeplantager.
- I 2001 skrev chokoladeindustrien under på, at det skulle være slut med børne- og tvangsarbejde i kakaoplantagerne i Elfenbenskysten, hvor størstedelen af verdens kakao produceres, men der er flere børnearbejdere i Elfenbenskysten end nogensinde før.
- Af hensyn til børnenes sikkerhed har vi valgt at skjule deres identitet og ansigter, samt navne og adresser på plantager og kooperativer. Fairtrade er orienteret om disse oplysninger, så de har mulighed for at udbrede vilkårene for familierne.
I år er det 20 år siden, at to håndfulde multinationale chokoladevirksomheder placerede sig omkring et bord med tre amerikanske politikere og skrev under på, at det skulle være slut med børnearbejde. USA var og er den største importør af kakao fra Elfenbenskysten, og alle omkring bordet ville gerne undgå decideret lovgivning imod børnearbejde, så de skrev under på en frivillig aftale: Harkin Engel protokollen eller Kakao protokollen.
Med protokollen lovede de, milliardvirksomheder som Nestle, Hershey, Barry Callebout, Mondelèz (tidligere Kraft Foods) og Mars, at de ville udrydde de farligste former for børnearbejde i deres varekæder for kakao fra Elfenbenskystens kakaoplantager.
Et af midlerne til at bekæmpe børnearbejde var bæredygtighedsprogrammer. Certificeret bæredygtig kakao betyder forsimplet, at en virksomhed har forpligtet sig til at betale lidt mere for deres kakao til gengæld for, at kakaobonden forpligter sig til at undgå børnearbejde, tvangsarbejde eller at fælde truet skov.
I dag er mere end 30 procent af al kakao i verden certificeret bæredygtigt, og langt det meste af det kommer fra Elfenbenskysten.
Men certificeringerne betyder ikke, at kakaoproduktionen reelt er bæredygtig. Kun 7 procent af Fairtrade kakaobønderne har en indkomst, de kan leve af, viser tal fra Fairtrade.
Harkin Engel protokollen
- Harkin Engel er navnene på to amerikanske senatorer, Tom Harkin og Eliot Engel, der for 20 år siden ville sætte en stopper for børnearbejde i den kakao, som verdens største kakaonation, Elfenbenskysten, producerer.
- De lavede en bindende aftale med chokoladeindustrien.
- I dag arbejder estimeret 2,2 millioner børn i kakaoindustrien i Elfenbenskysten og Ghana tilsammen.
Paradokset er, at de mange investeringer i bæredygtig kakaoproduktion har fastholdt bønderne i at dyrke en afgrøde, som de ikke kan spise, og afholdt dem fra at dyrke afgrøder, som de rent faktisk kan leve af.
Sådan siger Michael E. Odijie, ph d fra Centre of African Studies, University of Cambridge. Han står bag studiet, Sustainability winners and losers in business-biased cocoa sustainability programmes in West Africa. Og for ham er der ingen tvivl om, hvem der står som vindere i Vestafrikas kakaoindustri.
“Kakaobæredygtighedsprogrammer eksisterer til gavn for multinationale virksomheder på bekostning af diversificering af landbrug i vestafrikanske lande”, siger Michael E. Odijie.
Mere bæredygtighed og mere børnearbejde
De mest kendte certificeringsprogrammer er Fairtrade, der lover en fair betaling til kakaobonden, og Rainforest Alliance, der i dag er slået sammen med UTZ og arbejder for at redde regnskov og udfase farlig brug af pesticider. Begge organisationer lover også at bekæmpe børnearbejde.
Bæredygtighedscertificeringer er i vild vækst, faktisk i en grad, så 2,8 millioner kakaobønder i Vestafrika i dag arbejder med certificeret kakao. Der findes kun omkring 2 millioner kakaobønder i Elfenbenskysten og Ghana, hvor 60 procent af verdens kakao kommer fra, men mange er omfattet af flere certificeringer, viser et studie fra Fairtrade og Mondelèz.
Alligevel er der ifølge ny forskning flere børnearbejdere end nogensinde før. Andelen af børn i landbrugsfamilier, der arbejder, er steget med 31,7 procent fra 2009 til 2019.
I samme periode er andelen af børn der udfører farligt arbejde i kakaoplaantagerne – høst af kakaobønner med machete, sprøjtning med pesticider og tunge løft – steget fra 23 procent til 35 procent..
Der er altså flere initiativer mod børnearbejde, og samtidig mere og farligere børnearbejde i Elfenbenskysten end nogensinde før. Hvordan hænger det sammen?
Bæredygtige bønner frem for bønder
Chokoladeindustriens intentioner om bæredygtig kakao i Elfenbenskysten begyndte med panik.
I begyndelsen af årtusindskiftet så den internationale chokoladeindustri, at kakaobønderne i Elfenbenskysten og Ghana begyndte at dyrke andre afgrøder som palmeolie og gummi. Samtidig steg efterspørgslen på chokolade globalt, blandt andet på grund af stigende levestandarder i Latinamerika og Kina.
I 2020 ville chokoladeindustrien komme til at mangle 1 million tons kakao, hvis de ikke handlede øjeblikkeligt. Virksomhederne Barry Callebaut og Blommer Chocolate Company, henholdsvis verdens største og Nordamerikas største chokoladeproducent, besluttede sammen med Mars at danne Cocoa Action, et initiativ, der med ord som effektivisering og opskalering havde til formål at sikre bæredygtig kakao.
Barry Callebouts underdirektør for Global Cocoa Sustainability, Nicko Debenham, lagde dengang ikke skjul på, hvem certificeringsprogrammerne skulle være bæredygtige for.
“Grunden til, at vi vil hjælpe kakaobønderne, er, at vi vil hjælpe os selv. Lad os ikke gøre os nogen illusioner om det”, sagde Nicko Debenham på en international chokoladekonference.
Det er netop problemets kerne i dag, 20 år senere, siger flere eksperter i kakaoindustrien til Danwatch. En af dem er Michael Odijie.
“I virkeligheden samarbejder de store chokoladevirksomheder om at fastholde bønder i kakaoproduktion, og det er kun blevet dyrere for bønderne at dyrke kakao, fordi produktionen er blevet dyrere”, siger Michael E. Odijie.
Bønder fastholdes i dyr kakaoproduktion
Det leder frem til det nye i Michael E. Odijies forskning, der blev udgivet i International Journal of Agricultural Sustainability i maj 2018, og i sin essens hænger sådan her sammen:
Kakaobønner kan ikke spises eller bruges som dyrefoder. Kakaodyrkning udpiner jorden og kræver ny jord, hvor tropisk regnskov må fældes for at give plads, hvilket skaber massive problemer med afskovning.
Kun en ganske lille del af kakaobønnerne laves til chokolade i Vestafrika, og kakaoen har derfor allermindst værdi for dem, der bærer den højeste risiko ved at dyrke den, nemlig bønderne i Elfenbenskysten.
Kakao får først værdi for bønderne, når den sælges til eksport. Og det gør den i stor stil. Mere end halvdelen af verdens produktion af kakao kommer fra Ghana og Elfenbenskysten – 60 procent.
Men dyrkning af kakao i Elfenbenskysten er i dag dobbelt så dyrt som i 1990, siger Michael E. Odijie.
Grunden er, at jorden er udpint, og at der snart ikke er mere skov, som bønderne kan rydde til nye kakaotræer. Siden 1990 er mere end 80 procent af den beskyttede regnskov i Elfenbenskysten ifølge ngo’en Migthy Earth fældet for at give plads til kakaodyrkning.
Derfor må bønderne plante nye kakaotræer i den samme jord.
“Hvis kakaobønder vælger at genplante deres udpinte jord, så har de brug for mere arbejdskraft – faktisk hele to til seks gange mere arbejdskraft – for fortsat at producere den samme mængde kakao”, siger Michael E. Odijie.
Når prisen på kakao er den samme, men kakaoen er sværere at dyrke, så er det, at kakaobonden vender tilbage til family labour, altså tager deres børn ud af skolen og sætter dem til at arbejde.
“Kort sagt, så er der en sammenhæng mellem afskovning og stigningen i børnearbejde”, siger Michael E. Odijie.
Når fokus er at få mere kakao ud af den samme jord, der bliver udpint, så kræver det flere hænder. Gerne billige små hænder.
“Uden bæredygtighedsprogrammer ville kakaobønderne begynde at dyrke andre afgrøder”, siger Michael E. Odijie.
Familiemedlemmer må i arbejde
Hos et af verdens største certificeringsmærker, Fairtrade, anerkender man påstanden fra Michael E. Odijie om, at krav om højere produktion uden at diversificere til andre afgrøder uundgåeligt vil føre til et krav om mere arbejdskraft.
“Da kakao er en arbejdsintensiv afgrøde, vil et fokus på øget produktion føre til en stigning i arbejdskraft”, skriver Emily de Riel, kommunikationschef hos Fairtrade International.
“Med mangel på arbejdskraft og unge mennesker, der ikke er interesseret i at arbejde med kakao, er risikoen for at finde arbejdstagerrettigheder under standarden absolut høj”.
Herunder børnearbejde. Fairtrade har regnet ud, at en gennemsnitlig husholdning har brug for 125 ekstra arbejdsdage, hvis den skal producere yderligere 800 kg pr hektar, som er nødvendigt for at tjene en leveløn, altså en løn, som en familie kan leve af uden at sulte.
“Det meste af dette arbejde forventes at blive udført af familiemedlemmer”, skriver Emily de Riel.
Men så længe certificeringsprogrammernes forståelse af bæredygtighed er lig med et snævert fokus på større kakaoudbytte frem for et landbrug med flere afgrøder, som bonden kan leve af, kan det aldrig blive bæredygtigt, mener Michael E. Odijie.
Pesticider kom med bæredygtighedsprogrammerne
Ens for mange af bæredygtighedsprogrammerne er, at de har til formål at få mere kakao ud af den samme jord og derfor bliver bønderne trænet i dyrkningsmetoder og introduceret til pesticider.
Det alene kan presse flere børn i arbejde, siger Aske Skovmand Bosselmann, lektor på Institut for Ressourceøkonomi på Københavns Universitet med speciale i varekæder.
Han refererer til et nyligt forskningsstudie fra University of Chicago (juni 2020), der viser, at andelen af børnearbejde i Elfenbenskysten er højere end nogensinde før, og at det bl.a. hænger sammen med pesticider.
“Studiet viser en kraftig stigning i brugen af pesticider, og det er også her, at man ser en af de største stigninger i farligt børnearbejde. Ikke kun fordi børnene arbejder mere med kemikalier, men fordi regler til blanding af pesticider, og afstand til plantagen, når der er sprøjtet, ikke overholdes”, siger Aske Skovmand Bosselmann.
Bæredygtighedsprogrammernes fokus på bedre dyrkningsmetoder og mere produktivitet er ikke løsningen, siger Antonie C. Fountain. Han er kakaospecialist hos Voice Network, et netværk af ngo’er, der arbejder for bæredygtig kakao.
“For at sige det enkelt: Dyrkningsstandarder vil aldrig blive løsningen, fordi dårlig kakaodyrkning ikke er problemet. Problemerne kan ikke løses med frivillige systemer, hvis formål er at gøre bonden til en bedre bonde”.
FAKTA
'Big Cocoa's bæredygtighedsprogrammer
Hvem?
Hvad vil de?
The World Cocoa Foundation
100 virksomheder, der repræsenterer 80 % af markedet.
“Forbedre livet for 300.000 kakaobønder i Ghana og Elfenbenskysten inden 2020”
Cocoa Horizon
Barry Callebaut
Cocoa Horizons fonden er en non-profit, tredjeparts organisation, hvis formål er at styrke kakaobonden gennem selvbærende samfund, der beskytter natur og børn.
Nestle Cocoa Plan
Nestle, Fairtrade, UTZ (Rainforest Alliance)
Skabe bedre vilkår for kakaobønder gennem træning af dyrkningsmetoder samt skolegang for deres børn.
Cocoa Action
Barry Callebaut, Blommer Chocolate Company, Cargill, Ferrero, The Hershey Company, Mars, Mondelez , Nestle and Olam.
Højne produktiviteten af kakaoproduktion gennem træning i dyrkningsmetoder og introduktion til pesticider samt reducere børnearbejde gennem påvirkning i egne varekæder.
Cocoa Life
Mondelez International
“Hjælpe 1 million mennesker i kakaoproducerende samfund”.
