Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Krigsforbrydelser under radaren
- Danwatch har sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
- Vores research viser, at Termas eksport til Emiraternes militær fortsatte frem til 2019 – et år efter Danmark officielt havde suspenderet al eksport af våben og militært udstyr til Emiraterne.
- Frem til marts 2020 har Terma desuden undervist radarteknikere i vedligehold af udstyr anvendt i Yemen-krigen. Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende meldt Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne. Vores undersøgelse er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
- Undersøgelsen er en del af projektet EUarms, der kortlægger europæisk våbeneksport til krigs- og konfliktzoner.
- I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.
Havde Terma kendskab til, hvem der skulle anvende Scanter 2001 radarsystemet og til hvad? Vidste Terma, at radarsystemet skulle bruges i forbindelse med konflikten i Yemen?
De to spørgsmål skal den århusianske forsvarsvirksomhed blandt andet svare på som led i undersøgelsen af, om deres radareksport til de Forenede Arabiske Emirater er lovlig eller ej.
Det viser en aktindsigt, som Danwatch og TV2 har fået i de spørgsmål, som styrelsen har stillet til Terma for at afklare, om eksporten er sket i strid med reglerne.
Undersøgelsen af Termas radareksport er sat i værk, efter at Danwatch og TV 2 har afsløret, hvordan radarsystemer er blevet anvendt i en flådeblokade, som i årevis har forhindret forsyninger og nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen.
Både FN, menneskerettighedsorganisationer og uafhængige eksperter har betegnet blokaden som en mulig krigsforbrydelse.
Hvem vidste hvad hvornår
Ifølge jurister skal Erhvervsstyrelsens spørgsmål afklare, hvorvidt Terma med eksporten har været i god tro eller ej.
“Erhvervsstyrelsen er i gang med at undersøge, hvad Terma vidste om anvendelsen af deres radarsystemer, og hvornår de vidste det”, siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus på Syddansk Universitet, forfatter til flere lærebøger om folkeret og tidligere dommer til krigsforbrydertribunalet for Eks-Jugoslavien.
Firmaet har nemlig helt frem til oktober 2019 eksporteret dele til et radarsystem ved navn Scanter 2001. Det er installeret ombord på seks emiratiske krigsskibe, såkaldte Baynunah korvetter, hvoraf flere anvendes til at forhindre nødhjælp i at nå frem til den yemenitiske befolkning.
Eksporten er sket mere end fire år inde i krigen og næsten et år efter, at Danmark besluttede at suspendere eksporten af militært udstyr til Emiraterne – netop på grund af Emiraternes involvering i Yemen-krigen.
“Det er meget naturlige spørgsmål, som skal afklare, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, da de eksporterede deres radarer og radardele til Emiraterne”, forklarer han.
Netop spørgsmålet om, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, kan få stor betydning for, om sagen ender hos politiet.
“Det er afgørende for bedømmelsen af, om Terma med vilje har undladt at søge eksporttilladelse i forbindelse med eksport af Scanter-radarerne”, siger Frederik Harhoff.
Hvis det viser sig, at Terma har overtrådt eksportkontrolreglerne, kan firmaets viden om Emiraternes deltagelse i mulige krigsforbrydelser i Yemen få betydning for straffen, understreger han.
“Hvis Terma ikke har brudt reglerne med vilje eller hvis de har en god undskyldning, så kan de måske slippe med en mindre bøde. Men hvis de har haft forsæt til at ignorere reglerne, vil de blive idømt en klækkelig bøde”, vurderer han.
Masser af information
Danwatch og TV2 har spurgt Terma, om firmaet var bekendt med, at Emiraterne anvendte deres nye Baynunah korvetter til at blokere for nødhjælp til sultende civile i Yemen, og hvornår firmaet i givet fald blev klar over dette.
Men Terma har ikke svaret på vores spørgsmål.
En simpel Google-søgning på ordene “Baynunah” og “Yemen” viser imidlertid, at det er forholdsvis let at finde ud af, at de emiratiske krigsskibe har været involveret i blokaden af Yemen, siden krigen begyndte i 2015.
På en halv time fandt vi blandt andet følgende oplysninger:
Helt tilbage i 2015 lagde en kendt militæranalytiker billeder op på sin Twitter-profil af de emiratiske korvetter i yemenitisk farvand.
Året efter i 2016 beskrev den amerikanske tænketank Washington Institute for Near East Policy, hvordan Baynunah-skibene deltog i flådeblokaden mod Yemen.
I januar 2017 dokumenterede FN’s ekspertpanel på Yemen i en rapport, at de emiratiske krigsskibe befandt sig på Assab-militærbasen, som ifølge FN er hovedkvarter for Emiraternes krigsindsats i Yemen.
Samme år skrev flere etablerede medier, at korvetterne bliver anvendt i Yemen-krigen. Det samme fremgår af en større feature fra 2017 og af en rapport fra det store netværk af menneskerettighedsorganisationer International Federation for Human Rights fra 2018.
Alligevel leverede Terma altså reservedele til radarerne på skibene frem til i hvert fald oktober 2019.
Adgang er afgørende
Ifølge Frederik Harhoff kan det udmærket få betydning for bedømmelsen af Termas ansvar, at det er så let at finde information om, hvad Emiraterne bruger krigsskibene og dermed det danske radarudstyr til.
“Når det i løbet af en halv time er muligt at finde en lang række artikler og rapporter fra 2015 og frem, hvoraf det fremgår, at Baynunah-korvetterne deltager i blokaden af Yemen, så er det vigtigt”, siger han.
“Terma kunne jo have foretaget nøjagtig samme søgning, som Danwatch har gjort. Men noget tyder på, at Terma har holdt sig i forsætlig uvidenhed. Det er en klar forsømmelse, for de er naturligvis forpligtet til at holde sig orienteret om forhold, der kan have betydning for lovligheden af deres eksport”.
Og det er Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet enig i.
“Hvis Terma har foretaget sig noget, som objektivt set er ulovligt, kan det have afgørende betydning for afgørelsen af både ansvarsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet, om nogen hos Terma vidste eller burde have vidst, at man var på gale veje”, siger Jørn Vestergaard.
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver Erhvervsstyrelsens undersøgelse af Termas radareksport først færdig på den anden side af sommerferien. På et samråd i Folketingets udenrigsudvalg forklarede ministeren, at det langvarige forløb blandt andet skyldes, at der kan være tale om en alvorlig lovovertrædelse, hvis det viser sig, at Terma har forbrudt sig mod de danske eksportkontrolregler.
“Det er jo en sag med forskellige straffebestemmelser knyttet til, så det er vigtig at få den belyst meget grundigt”, sagde erhvervsministeren.