Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Var Terma i god tro?

Erhvervsstyrelsen forsøger at afklare, hvad Terma vidste, om risikoen for at deres radarsystemer ville blive brugt i Yemen-krigen. Termas svar på det spørgsmål kan blive afgørende for en eventuel retssag, siger eksperter. En Google-søgning viser, at der var masser af tilgængelig information om risikoen allerede fra 2015.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Termas radarsystemer sidder på de såkaldte Baynunah-korvetter, som de Forenede Arabiske Emirater anvender til at forhindre nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen

Nikolaj Houmann Mortensen

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Havde Terma kendskab til, hvem der skulle anvende Scanter 2001 radarsystemet og til hvad? Vidste Terma, at radarsystemet skulle bruges i forbindelse med konflikten i Yemen?

De to spørgsmål skal den århusianske forsvarsvirksomhed blandt andet svare på som led i undersøgelsen af, om deres  radareksport til de Forenede Arabiske Emirater er lovlig eller ej.

Det viser en aktindsigt, som Danwatch og TV2 har fået i de spørgsmål, som styrelsen har stillet til Terma for at afklare, om eksporten er sket i strid med reglerne.

Undersøgelsen af Termas radareksport er sat i værk, efter at Danwatch og TV 2 har afsløret, hvordan radarsystemer er blevet anvendt i en flådeblokade, som i årevis har forhindret forsyninger og nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen.

Både FN, menneskerettighedsorganisationer og uafhængige eksperter har betegnet blokaden som en mulig krigsforbrydelse.

Hvem vidste hvad hvornår

Ifølge den jurister skal Erhvervsstyrelsens spørgsmål afklare, hvorvidt Terma med eksporten har været i god tro eller ej.

“Erhvervsstyrelsen er i gang med at undersøge, hvad Terma vidste om anvendelsen af deres radarsystemer, og hvornår de vidste det”, siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus på Syddansk Universitet, forfatter til flere lærebøger om folkeret og tidligere dommer til krigsforbrydertribunalet for Eks-Jugoslavien.

Firmaet har nemlig helt frem til oktober 2019 eksporteret dele til et radarsystem ved navn Scanter 2001. Det er installeret ombord på seks emiratiske krigsskibe, såkaldte Baynunah korvetter, hvoraf flere anvendes til at forhindre nødhjælp i at nå frem til den yemenitiske befolkning.

Eksporten er sket mere end fire år inde i krigen og næsten et år efter, at Danmark besluttede at suspendere eksporten af militært udstyr til Emiraterne – netop på grund af Emiraternes involvering i Yemen-krigen.

“Det er meget naturlige spørgsmål, som skal afklare, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, da de eksporterede deres radarer og radardele til Emiraterne,” forklarer han.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, kan få stor betydning for, om Erhvervsstyrelsen sagen ender hos politiet.

“Det er afgørende for bedømmelsen af, om Terma med vilje har undladt at søge  eksporttilladelse i forbindelse med eksport af Scanter-radarerne,” siger Frederik Harhoff.

Hvis det viser sig, at Terma har overtrådt eksportkontrolreglerne, kan firmaets viden om Emiraternes deltagelse i mulige krigsforbrydelser i Yemen få betydning for straffen, understreger han.

“Hvis Terma ikke har brudt reglerne med vilje eller hvis de har en god undskyldning, så kan de måske slippe med en mindre bøde. Men hvis de har haft forsæt til at ignorere reglerne, vil de blive idømt en klækkelig bøde,” vurderer han.

Masser af information

Danwatch og TV2 har spurgt Terma, om firmaet var bekendt med, at Emiraterne anvendte deres nye Baynunah korvetter til at blokere for nødhjælp til sultende civile i Yemen og hvornår firmaet i givet fald blev klar over dette.

Men Terma har ikke svaret på vores spørgsmål.

En simpel Google-søgning på ordene “Baynunah” og “Yemen” viser imidlertid, at det er forholdsvis let at finde ud af, at de emiratiske krigsskibe har været involveret i blokaden af Yemen, siden krigen begyndte i 2015.

På en halv time fandt vi blandt andet følgende oplysninger:

Helt tilbage i 2015 lagde en kendt militæranalytiker billeder op på sin Twitter-profil af de emiratiske korvetter i yemenitisk farvand.

Året efter i 2016 beskrev den amerikanske tænketank Washington Institute for Near East Policy, hvordan Baynunah-skibene deltog i flådeblokaden mod Yemen.

I januar 2017 dokumenterede FN’s ekspertpanel på Yemen i en rapport, at de emiratiske krigsskibe befandt sig på Assab-militærbasen, som ifølge FN er hovedkvarter for Emiraternes krigsindsats i Yemen.

Samme år skrev flere etablerede medier, at korvetterne bliver anvendt i Yemen-krigen. Det samme fremgår af en større feature fra 2017 og af en rapport fra det store netværk af menneskerettighedsorganisationer International Federation for Human Rights fra 2018.

Alligevel leverede Terma altså reservedele til radarerne på skibene frem til i hvert fald oktober 2019.

Adgang er afgørende

Ifølge Frederik Harhoff kan udmærket få betydning for bedømmelsen af Termas ansvar, at det er så let at finde information om, hvad Emiraterne bruger krigsskibene og dermed det danske radarudstyr til.

“Når det i løbet af en halv time er muligt at finde en lang række artikler og rapporter fra 2015 og frem, hvoraf det fremgår, at Baynunah-korvetterne deltager i blokaden af Yemen, så er det vigtigt”, siger han.

“Terma kunne jo have foretaget nøjagtig samme søgning, som Danwatch har gjort. Men noget tyder på, at Terma har holdt sig i forsætlig uvidenhed. Det er en klar forsømmelse, for de er naturligvis forpligtet til at holde sig orienteret om forhold, der kan have betydning for lovligheden af deres eksport”.

Og det er Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet enig i.

“Hvis Terma har foretaget sig noget, som objektivt set er ulovligt, kan det have afgørende betydning for afgørelsen af både ansvarsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet, om nogen hos Terma vidste eller burde have vidst, at man var på gale veje”, siger Jørn Vestergaard.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver Erhvervsstyrelsens undersøgelse af Termas radareksport først færdig på den anden side af sommerferien. På et samråd i Folketingets udenrigsudvalg forklarede ministeren, at det langvarige forløb blandt andet skyldes, at der kan være tale om en alvorlig lovovertrædelse, hvis det viser sig, at Terma har forbrudt sig mod de danske eksportkontrolregler.

“Det er jo en sag med forskellige straffebestemmelser knyttet til, så det er vigtig at få den belyst meget grundigt”, sagde erhvervsministeren.

Det skal Terma svare på

Erhvervsstyrelsen har iværksat en undersøgelse af, hvorvidt Terma har brudt loven i forbindelse med firmaets eksport af Scanter 2001 radarudstyr til Forenede Arabiske Emiraters flåde. Radarsystemet er installeret på seks krigsskibe af Baynunah-typen, hvoraf flere har været indsat i Yemen-krigen fra 2015 og frem. Som et første skridt har styrelsen bedt Terma svare på følgende spørgsmål seneste 8. juni 2020.
  1. Er der sket eksport af SCANTER 2001, herunder komponenter/reservedele, samt tilhørende tjenesteydelser, såsom oplæring og montering, til De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien eller Yemen? Hvis ja:
    1. Angiv venligst type, antal, eksportdatoerne, bestemmelseslandet og modtageren/slutbrugeren.
    2. Beskriv venligst forløbet omkring eksporterne enkeltvis.
    3. Havde Terma kendskab til slutbrugeren og anvendelsen af produktet? Uddyb gerne oplysninger om slutbruger og anvendelse af produktet.
    4. Havde Terma kendskab til, at produkterne skulle bruges i forbindelse med konflikten i Yemen?
  2. Terma har ifølge det oplyste vurderet SCANTER 2001 til ikke at være omfattet af kontrollisten. Har Terma tidligere foretaget nogen vurdering af SCANTER 2001 i forhold til catch-all-bestemmelsen jf. forordningens artikel 4, stk. 2
  3. Har Terma kendskab til, at SCANTER 2001 har været anvendt militært i andre lande underlagt en våbenembargo?
  4. Har Terma kendskab til, at andre af virksomhedens produkter, herunder komponenter/reservedele m.v. jf. ovenfor, omfattet af dual-use forordningen, er blevet eksporteret med henblik på endelig militær anvendelse i Yemen?
Kilde: Aktindsigt i brev fra Erhvervsstyrelsen til Terma (19. juni 2020)

Det skal Terma svare på

Erhvervsstyrelsen har iværksat en undersøgelse af, hvorvidt Terma har brudt loven i forbindelse med firmaets eksport af Scanter 2001 radarudstyr til Forenede Arabiske Emiraters flåde. Radarsystemet er installeret på seks krigsskibe af Baynunah-typen, hvoraf flere har været indsat i Yemen-krigen fra 2015 og frem. Som et første skridt har styrelsen bedt Terma svare på følgende spørgsmål seneste 8. juni 2020.
  1. Er der sket eksport af SCANTER 2001, herunder komponenter/reservedele, samt tilhørende tjenesteydelser, såsom oplæring og montering, til De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien eller Yemen? Hvis ja:
    1. Angiv venligst type, antal, eksportdatoerne, bestemmelseslandet og modtageren/slutbrugeren.
    2. Beskriv venligst forløbet omkring eksporterne enkeltvis.
    3. Havde Terma kendskab til slutbrugeren og anvendelsen af produktet? Uddyb gerne oplysninger om slutbruger og anvendelse af produktet.
    4. Havde Terma kendskab til, at produkterne skulle bruges i forbindelse med konflikten i Yemen?
  2. Terma har ifølge det oplyste vurderet SCANTER 2001 til ikke at være omfattet af kontrollisten. Har Terma tidligere foretaget nogen vurdering af SCANTER 2001 i forhold til catch-all-bestemmelsen jf. forordningens artikel 4, stk. 2
  3. Har Terma kendskab til, at SCANTER 2001 har været anvendt militært i andre lande underlagt en våbenembargo?
  4. Har Terma kendskab til, at andre af virksomhedens produkter, herunder komponenter/reservedele m.v. jf. ovenfor, omfattet af dual-use forordningen, er blevet eksporteret med henblik på endelig militær anvendelse i Yemen?
Kilde: Aktindsigt i brev fra Erhvervsstyrelsen til Terma (19. juni 2020)
Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber