12. jun '20Sikkerhed og våben

Regeringen klar til at stramme reglerne for våbeneksport

Erhvervsstyrelsen skal fremover gennemføre kontrolbesøg hos danske forsvarsvirksomheder for at sikre, at de ikke eksporterer udstyr, som kan krænke menneskerettighederne. Derudover vil regeringen øge Folketingets indsigt i våbeneksporten. Sådan lød beskeden på dagens samråd, som var indkaldt ovenpå Danwatch og TV2’s afsløringer af dansk eksport til Yemen-krigen

Terma Danwatch 2 Of 2 Scaled E1591968724794
Termas eksport af radarudstyr og forsvarssystemer til de Forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen får nu regeringen til at skærpe kontrollen med eksport af udstyr, der kan anvendes både civilt og miliærtFoto: Oxfam/IBIS
Del af en undersøgelse

Denne artikel er en del af undersøgelsen Krigsforbrydelser under radaren

  • Danwatch har sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Vores research viser, at Termas eksport til Emiraternes militær fortsatte frem til 2019 – et år efter Danmark officielt havde suspenderet al eksport af våben og militært udstyr til Emiraterne.
  • Frem til marts 2020 har Terma desuden undervist radarteknikere i vedligehold af udstyr anvendt i Yemen-krigen. Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende meldt Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne. Vores undersøgelse er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet EUarms, der kortlægger europæisk våbeneksport til krigs- og konfliktzoner.
  • I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

“Hvis det kan gøres bedre, så skal det gøres bedre.” 

Sådan lød meldingen fra regeringen på et samråd om dansk våbeneksport, som SF og Enhedslisten havde indkaldt til efter Danwatch og TV2’s afsløring af dansk våbeneksport til De Forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen.

På fredagens samråd lovede erhvervsminister Simon Kollerup (S) at styrke kontrollen med danske forsvarsvirksomheders eksport. 

Det skal blandt andet ske ved hjælp af opsøgende kontrolbesøg hos virksomhederne for at sikre, at de ikke af vanvare kommer til at eksportere udstyr til lande, hvor der er risiko for at udstyret anvendes til at krænke menneskerettighederne. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lovede også at undersøge, hvordan Folketinget kan få mere indsigt i kontrollen med dansk våbeneksport.

Og derudover erklærede regeringen sig villig til at diskutere eventuelle yderligere stramninger efter sommerferien, når Erhvervsstyrelsen er færdig med at undersøge, om den danske forsvarsvirksomhed Terma har overtrådt lovgivningen i forbindelse med sin eksport af radarsystemer til emiratiske krigsskibe.

[Boks2]

Som Danwatch har afsløret i samarbejde med TV2 og det hollandske medie Lighthouse, har Terma solgt og leveret reservedele til deres Scanter 2001 radarsystem, som Emiraterne har anvendt til at at blokere for forsyninger og nødhjælp til Yemens sultende civilbefolkning.

En eksport, der er foregået helt frem til oktober 2019, næsten et år efter Danmark indførte et stop for eksport af våben og militært udstyr til landet, netop på grund af Emiraternes involvering i krigen i Yemen.

Derudover har Terma leveret avancerede missilforsvars-systemer til emiratiske kampfly, som ligeledes kan være anvendt til mulige krigsforbrydelser i Yemen.

Opsøgende kontrol

Regeringens løfter om at skærpe kontrollen med den danske eksport af militært udstyr kommer efter, at flere partier og NGO’er har kritiseret den nuværende lovgivning for at være fuld af huller.

Den kritik blev gentaget på fredagens samråd, hvor både Enhedslisten, SF og de Radikale krævede svar på, hvordan det har været muligt for Terma at eksportere til Emiraternes militær trods adskillige rapporter om landets involvering i mulige krigsforbrydelser i Yemen og trods det danske eksportstop fra 2018.

Erhvervsminister Simon Kollerup erkendte på regeringens vegne, at der er grund til at stramme reglerne – især affødt af det faktum, at Terma har været i stand til at eksportere radarsystemer til emiratiske krigsskibe uden nogensinde at have søgt tilladelse.

“Vi kan alle se behovet for at få styrket Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser,” sagde Simon Kollerup på samrådet. 

“Vi skal jo sikre, at dual-use udstyr ikke falder i det forkerte hænder. Derfor har jeg klar intention om at styrke kontrollen på det her område og ændre reglerne, så Erhvervsstyrelsen kan foretage opsøgende kontrolbesøg på virksomhederne og også vejlede dem,” sagde han.

Begrebet dual-use dækker over produkter, der kan anvendes både civilt og militært.

Øget indsigt – for lukkede døre

Både de radikale, SF og Enhedslisten opfordrede regeringen til at overveje at centralisere eksportkontrollen, der i dag er spredt ud under tre forskellige ministerier.

Men det var regeringen ikke umiddelbart med på. Hverken Kollerup eller Jeppe Kofod mente, at myndighederne havde begået fejl i sagen om Termas eksport til det emiratiske militær.

“Det her er ikke en sag, der er faldet mellem to eller flere stole. Hvis tanken er at lave et samlet kontor, ville det have løst den udfordring? Det er ikke min oplevelse,“ sagde Kollerup. 

Til gengæld vil regeringen gerne være med til at øge Folketingets indsigt i, hvordan eksportkontrollen praktiseres, herunder hvilke kriterier henholdsvis Erhvervsstyrelsen, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet anvender, når de godkender eller afviser ansøgninger om eksporttilladelse.

Jeppe Kofod foreslog, at Folketingets partier kunne modtage en “fortrolig orientering”, f.eks. en gang årligt i Udenrigspolitisk Nævn, hvor medlemmerne er pålagt tavshedspligt.

Den løsning har især Enhedslisten tidligere udtalt sig kritisk om, fordi tavshedspligten vil gøre det svært at gøre opmærksom på eventuelle problemer med eksportkontrollen. 

I første omgang lovede udenrigsministeren at iværksætte en undersøgelse af, hvordan andre lande tackler kravet om tilsyn, åbenhed og indsigt i våbeneksporten. Og så vil regeringen vende tilbage til sagen efter sommerferien, når Erhvervsstyrelsen er færdig med at undersøge lovligheden af Termas radareksport.

Undersøgelse efter sommerferien

Simon Kollerup og Jeppe Kofod slog begge flere gange fast, at Termas radarsystemer, der er blevet eksporteret uden nogen eksporttilladelse, kan falde under den såkaldte catch-all bestemmelse, som blandt andet kan stoppe eksport af udstyr, hvis det anvendes i et land, der er mål for en våbenembargo.

[Boks3]

Efter Danwatch og TV2 har dokumenteret, at emiratiske krigsskibe med Termas radarsystemer har været anvendt i Yemen-krigen, indledte Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af, om Termas eksport falder ind under catch-all eller ej. 

Hvis styrelsen når frem til, at det er tilfældet, har Terma muligvis overtrådt de danske eksportkontrolregler, fordi der er flere internationale våbenembargoer mod forskellige parter i  Yemen-krigen.

På samrådet oplyste Simon Kollerup, at Erhvervsstyrelsens undersøgelse af Terma ikke bliver færdig på denne side af sommerferien. 

Han forklarede, at der er tale om en kompleks sag, men sagde også, at der kan være tale om en alvorlig lovovertrædelse, hvis det viser sig, at Terma har forbrudt sig mod de danske eksportkontrolregler.

Det er jo en sag med forskellige straffebestemmelser knyttet til, så det er vigtig at få den belyst meget grundigt”, sagde erhvervsministeren.

Ville ikke have fået tilladelse

Begge ministre gjorde det imidlertid klart, at det er den eksporterende virksomheds ansvar at informere myndighederne, hvis man mistænker, at et produkt kan falde under catch-all bestemmelsen ved for eksempel at ende i et land, der er under våbenembargo.

Sådan er EU’s regler på området, og dem følger Danmark, fremhævede Simon Kollerup blandt andet.

Trods denne forpligtelse har Terma aldrig henvendt sig til myndighederne for at få deres radar-eksport godkendt.

Begge ministre lagde derfor op til, at ansvaret for en eventuel lovovertrædelse i forbindelse med radar-eksporten først og fremmest ligger hos Terma.

Jeppe Kofod understregede dog, at Udenrigsministeriet ikke ville have godkendt eksporten af radarsystemet i dag.

“Vi udtaler os imod enhver form for eksport, der kan bruges i Yemen”, sagde udenrigsministeren.

En overtrædelse af de danske eksportkontrolregler kan straffes med bøde eller fængsel op til to år, under skærpede omstændigheder seks år. 

Når Erhvervsstyrelsen er færdig med undersøgelsen af Terma, vil konklusionerne ikke blive offentliggjort til pressen. Efter forespørgsel fra både Enhedslistens Eva Flyvholm og de Radikales Martin Lidegaard åbnede erhvervsministeren dog op for, at Folketinget kan få en fortrolig orientering om indholdet.

Myndigheder godkendte flyeksport

Som beskrevet i Danwatch’s artikler har Terma også solgt et antimissilforsvars-system til emiratiske bombefly. Det havde Terma fået lov til at eksportere af danske myndigheder.

SF’s ordfører Karsten Hønge og Enhedslistens Eva Flyvholm spurgte gentagne gange udenrigsministeren, hvordan Termas eksport af reservedele til de emiratiske kampfly kunne blive godkendt helt frem til januar 2018.

Det var tre år efter Yemen-krigens start og flere år efter at både  menneskerettighedsorganisationer, FN og den amerikanske regering havde udtrykt bekymring over mulige krigsforbrydelser begået af Emiraterne i Yemen.

Jeppe Kofod bekræftede, at Udenrigsministeriet er blevet hørt i flere sager om eksporttilladelser til Emiraterne. han bekræftede også at EU’s fælles regler om våbeneksport forpligter ministeriet til at afvise eksport, hvis der foreligger “en klar risiko for”, at udstyret kan anvendes til menneskeretskrænkelser eller ekstern aggression.

Men han henviste til at sagen ligger før hans tid som udenrigsminister og ville derfor ikke gå nærmere ind i sagsbehandlingen.

“Jeg er blevet oplyst af Udenrigsministeriet om, at at man ikke fandt, at der lå en sådan ‘klar risiko’, da man behandlede ansøgningerne”, sagde Jeppe Kofod.

Fra samme undersøgelse: