Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Vestas kritiseres for at bidrage til greenwashing af besættelsen af Vestsahara

Ny rapport belyser hvordan Marokko udvider med solpaneler og vindmølleparker i det besatte Vestsahara. Vestas og flere andre danske selskaber er involveret i den klimavenlige besættelse, hævder rapportforfatterne.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Asser Rothe
Asser Rothe
Journalist

I dag, onsdag den 6. oktober, landede rapporten Greenwashing occupation fra NGO’en Western Sahara Resource Watch (WSRW). Den fremlægger hvordan Marokko ekspanderer med produktionsanlæg for vedvarende energi – hovedsageligt sol- og vindenergi – i adskillige områder i det besatte Vestsahara.

Danske Vestas, som er en af verdens førende vindmølleproducenter, er blandt de selskaber, der har bidraget til Marokkos ulovlige udvidelser, ifølge rapporten. Rapporten nævner desuden danske virksomhedsafdelinger fra Deugro, Global Wind Service, og ALL NRG blandt de involverede selskaber. Sidstnævnte blev i august 2021 opkøbt af det britiske selskab Swire.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra de danske virksomheder, men de har ikke svaret på vores henvendelser. 

Dermed bidrager de danske virksomheder til at blåstemple Marokkos besættelse af Vestsahara, lyder det i rapporten – og til med gennem grøn energi, såkaldt greenwashing.

Erik Hagen, der er forperson i Western Sahara Resource Watch, understreger sagens kerne,

“Vi kan ikke underminere international lov og menneskerettigheder, i kampen for klimaet”.

Siemens er via deres spanske datterselskab, Siemens Gamesa, blandt de multinationale selskaber, der står for den primære levering og installation af vindmøller.

En klimavenlig besættelse

Marokko har besat Vestsahara siden Spanien trak sig som kolonimagt i 1976. Området betegnes af FN som det sidste ikke-afkoloniserede område på det Afrikanske kontinent, og besættelsen betragtes under international lov som ulovlig.

Rapporten kritiserer FN’s klima-organ UNFCCC for stiltiende at acceptere, at Marokkos grønne profil og arbejde med at imødekomme Paris-aftalens mål, leveres på bekostning af Sahrawiernes – Vestsaharas befolknings – rettigheder.

“Vil vi se Rusland berette om klimatiltag på Krim?”

Erik Hagen
Forperson, Western Sahara Resource Watch

Den 23 sider lange rapport peger på, at øget aktivitet og infrastruktur er en af Marokkos måder at vedligeholde besættelsen af landet på. Det sker blandt andet ved at tilflytte flere marokkanske borgere til områderne, i takt med at der opstår flere jobs og faciliteter.

“Marokko bliver yderligere økonomisk forbundet til, og afhængig af, det besatte område”, lyder det i rapporten. 

“Det bliver endnu mere problematisk hvis europæiske og afrikanske stater i fremtiden vil importere energi produceret i området”, mener WSRW. 

Et Eldorado af energiressourcer

At Marokko udvinder værdifulde ressourcer i de besatte områder er ikke noget nyt. Både på land og ud for kystlinjen er Vestsahara et ressourcerigt område. Potentialet i Vestsahara for vind- og solenergi beskrives sarkastisk som et energi-eldorado i rapporten, og det er ikke uden grund. 

Ifølge rapporten, kan energi-eventyret i Vestsahara betyde at Marokko bliver langt mere “selvforsynende” med de store solenergi-anlæg og vindmølleparker. Potentielt kan de ende med at eksportere energien udenlands, hvor de i dag importerer 90% af deres energi fra andre lande.

Desuden tjener de grønne energikilder til at forsyne andre ressourceudvindinger. Navnligt fosfat, som Marokko er verdens største eksportør af. I kraft af besættelsen, kontrollerer kongedømmet over halvdelen af verdens fosfatreserver.

Danwatch har tidligere skrevet om hvordan Spanien og andre europæiske lande har betalt Marokko for at kunne fiske ud for Vestsaharas kyst – fisk der blandt andet importeres til Danmark. 

Det ulovlige fiskeri medvirkede til at EU-domstolen den 29. september annullerede EU’s handelsaftaler med Marokko om landbrug og fiskeri.

Ulige standarder

Med de grønne energi-anlæg, skaber Marokko sig nu et image af, at være grønt foregangsland og arbejde for sine forpligtelser i forhold til Paris-aftalen, hævder rapporten. Det til trods for, at stater i den sammenhæng kun skal rapportere om omstillingstiltag, der finder sted inden for statens egne grænser – de nationalt bestemte bidrag. 

Spørger man Erik Hagen, der er forperson i Western Sahara Resource Watch, er det absurd at Marokko lykkes med at henvise til bidrag, der er foretaget på besat land. 

“Vi finder det helt centralt, at nationalstater gør indsigelser, når FN-medlemslande indberetter om projekter uden for landets grænser”, siger han og sammenligner det med hvis den danske stat indberettede om klimatiltag i Bangladesh.

Ifølge ham er det et strukturelt problem. FN’s sekretariat, som medlemslandene refererer til om omstillingsprojekter, har ifølge dem selv ikke mandat til at vurdere eller eftertjekke de enkelte medlemslandes rapporter. 

Denne mangel på eftersyn tillader ifølge Erik Hagen Marokko at greenwashe deres besættelse af Vestsahara.

“Der er et politisk behov for afklaring af hvor langt stater får lov at gå. Vil vi se Rusland berette om klimatiltag på Krim?”, spørger han retorisk. 

Netop Krim-halvøen nævnes ligeledes i rapporten som eksempel på en konfliktzone, hvor EU har taget klar stilling imod den russiske annektering. Her indførte EU sanktioner, da russisk-importerede gasturbiner fra Siemens i 2017 blev installeret på Krim-halvøen. EU har imidlertid ikke taget mærkbar afstand fra Marokkos besættelse af Vestsahara, til trods for flere afgørelser fra selve EU-domstolen, der kaldte på netop det.

Mangel på handling

Manglen på konsekvent håndhævelse af retsprincipper er centralt for Erik Hagen, når det kommer til at se fremad. Han mener at problemet i høj grad skyldes manglende handling fra FN selv, fra FN’s medlemslande, og især fra EU.

“FN vil ikke kunne etablere en aftale i overensstemmelse med principperne for selvbestemmelse og afkolonisering, så længe at Vestsaharas naboland, Marokko, tjener legitimitet og penge på at udvikle de besatte områder som de har lyst”, udtaler han. 

Projekterne, som de danske virksomheder har bidraget til, er direkte med til at underminere FN’s fredsmission i Vestsahara, siger Erik Hagen.

Han tilføjer, at ifølge denne rapports fund, har de danske selskaber ikke ageret hovedleverandører, men leveret mindre bidrag i opførelsen af energi-anlæggene. Det kan også være tilfældet, siger han, at virksomhederne bare ikke har læst på lektien, når de indgår en kontrakt.

“Det er muligt, at virksomheden bare har dårlige standarder for at gennemtjekke, hvad de indgår i, snarere end at de i sig selv er onde”, siger han.

Ifølge ham sker det også, at virksomheder bliver givet falsk information og indgår en kontrakt hvor de bliver lovet, at arbejdet finder sted i Marokko. 

Ikke desto mindre kalder rapporten på, at virksomheder som de danske, der er involveret, kommer med en klar udmelding, der siger “Vi har taget denne viden til efterretning, og vi vil ikke indgå i den slags forretning igen, i det her område”, som Hagen formulerer det.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.