Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Den syge laks
- Danwatch undersøger verdens største producenter af laks. Millioner af laks dør årligt i industriens havbrug, inden de nogensinde når slagteriet.
- Industrilaksene rammes af parasitter, og millioner dør af de hårde behandlinger. De, der overlever hele vejen til din tallerken, lider og lever et miserabelt liv.
- Havbrug i Skotland og Norge rammes af rømninger, hvor tusindvis af syge industrilaks slipper ud. Det medfører genetisk forurening, der truer vildlaksen og økosystemerne.
I februar sidste år kæmpede omkring en million lakseyngel for at overleve.
Parasitten Costia, som forårsager kraftig slimproduktion og skader på fiskens hud og gæller, var brudt ud på et anlæg ejet af verdens største lakseopdrætter, Mowi, der eksporterer store mængder spiselaks til danske supermarkeder.
80.000 smålaks døde – heraf 39.000 på blot fire dage – mens tusindvis af andre led under det omfattende parasitangreb, hvor Costia-parasitten sætter sig på skind og gæller og nedsætter fiskens iltoptagelse.
For at slå angrebet ned hælte Mowis ansatte 200 liter formaldehyd i karet – et giftigt og strengt reguleret kemikalie, der kan bremse parasitterne, hvis det vel at bemærke doseres korrekt efter en dyrlæges anvisninger og en lovpligtig recept.
Men Mowi havde ingen gyldig recept, som norsk lovgivning ellers kræver, da de forsøgte at kurere laksene på anlægget Moldutua ved Terningen i det østlige Midt-Norge.
Det fremgår af et notat fra et kontrolbesøg i juni 2025 foretaget af den norske fødevarestyrelse, Mattilsynet, som Danwatch har fået aktindsigt i.
Danwatch har fremlagt sagen for Veterinærinstituttet – Norges største forskningsenhed for dyresundhed og miljøsikkerhed.
“Formaldehyd kan irritere slimhinder og skade gællevæv, og korrekt brug er derfor afgørende for at sikre fiskenes sundhed. Ved udstedelse af recept stilles der desuden krav om risikovurdering i forhold til miljøudslip”, siger fiskehelseansvarlig, Ewa Harasimczuk fra Veterinærinstituttet.
Formaldehyd kan irritere slimhinder og skade gællevæv, og korrekt brug er derfor afgørende for at sikre fiskenes sundhed.
Hun forklarer til Danwatch, at formaldehyd har flere anvendelsesområder, blandt andet til desinfektion og som lægemiddel mod sygdomme i ferskvandsfasen. Men reglerne kræver, at stoffet håndteres som et lægemiddel.
“Når formaldehyd anvendes til behandling af sygdom hos fisk, betragtes det som et lægemiddel. Det er kun fiskehelsepersonale som dyrlæger og fiskehelsebiologer, der har ret til at ordinere det”, siger Ewa Harasimczuk.
Mattilsynet konstaterer i deres tilsynsnotat, at det er et restlager af formaldehyd, baseret på en ældre recept i forbindelse med et andet sygdomsudbrud, som er blevet anvendt.
Det er i strid med reglerne om forsvarlig brug af lægemidler til dyr. Det fremgår ikke af notatet, hvilke konsekvenser brugen af formaldehyd har haft på ynglen.
Mowi erkender brud på regler
Danwatch har været i kontakt med Mowi, der oplyser, at der var en dyrlæge til stede, men at de ansatte stod i en akut situation.
“Af hensyn til fiskenes velfærd og sundhed blev det besluttet at bruge det lægemiddel, der var opbevaret på Terningen (anlægget, red)”, siger Ola Helge Hjetland, direktør for Governmental and Public Affairs hos Mowi.
Han erkender, at reglerne blev overtrådt.
“Det er korrekt, at vi fik vejledning fra Mattilsynet, som ønsker, at der udstedes kortvarige tilladelser. Vi efterlever naturligvis Mattilsynets vejledning og påbud”, siger Ola Helge Hjetland med reference til Mattilsynets krav om tidsbegrænsede recepter udstedt efter en vurdering af den aktuelle hændelse .
Mattilsynet bekræfter over for Danwatch, at Mowi hverken på dagen eller efterfølgende har kunnet fremvise en gyldig recept.
“Udleverede lægemidler, der ikke anvendes til den behandling, de er ordineret til, skal returneres eller destrueres på forsvarlig vis. Rester af udleverede lægemidler må ikke bruges i en senere behandling”, oplyser Mattilsynet i en e-mail.
Manglende recept er ikke det eneste problem
I notatet konstaterer Mattilsynet desuden, at anlægget ikke har adskilt produktionen mellem forskellige fiskestammer og – generationer.
Ifølge tilsynet er det også et regelbrud, fordi det øger risikoen for, at sygdomme og parasitter overføres fra ældre til yngre fisk.
Når forskellige generationer af laks blandes, kan sygdomme cirkulere i anlægget og blive ved med at dukke op, fordi de aldrig bliver fuldstændigt behandlet.
Mattilsynet advarer om, at den manglende adskillelse kan føre til vedvarende sundhedsproblemer og gøre det vanskeligere at begrænse nye udbrud.
Parasitter i lakseopdræt
Danwatch har tidligere dokumenteret parasitter på et Mowi havbrug i Skotland. Der var tale om et udbrud i havbrug, hvor laksene vokser sig store og lever det sidste år af deres liv, inden de slagtes.
På opdrætsanlægget Moldutua klækkes de avlede laksæg, og ynglen, også kaldet smolt, lever deres første tid her, indtil de er klar til saltvandshavbrug, ofte placeret i indre fjorde.
Parasitter, også kaldet lakselus, i havbrug er en af de væsentligste årsager til den meget høje dødelighed blandt opdrætslaks.
Sidste år døde 14 procent af laksene i norske havbrug, inden de nåede slagteriet – det er et lille fald. I Skotland, til gengæld, eksploderede dødeligheden til 27 procent.
Men tallene indregner ikke opdrætsanlæg, som Danwatchs afsløring viser også er et problem.
