Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Den syge laks
- Danwatch undersøger verdens største producenter af laks. Millioner af laks dør årligt i industriens havbrug, inden de nogensinde når slagteriet.
- Industrilaksene rammes af parasitter, og millioner dør af de hårde behandlinger. De, der overlever hele vejen til din tallerken, lider og lever et miserabelt liv.
- Havbrug i Skotland og Norge rammes af rømninger, hvor tusindvis af syge industrilaks slipper ud. Det medfører genetisk forurening, der truer vildlaksen og økosystemerne.
Verdens største producent af laks – den norske gigant Mowi, som har været genstand for omfattende kritik – har fået stillet et milliardbeløb til rådighed af Danske Bank.
Danske Bank beskriver selv finansieringen som en “fælles front for miljøet” og fremhæver Mowi som et eksempel på en særlig bæredygtig kunde.
Den fortælling står i skarp kontrast til den virkelighed, som Danwatch i en række artikler har beskrevet, hvor millioner af laks i Mowis havbrug holdes tæt sammenstuvet i bure, hvor de svømmer i deres eget affald, bliver syge og hårdt ramt af parasitter – også kaldet lakselus.
Lakselus gnaver sig helt bogstaveligt ind i fisken og efterlader åbne sår, som medfører ekstrem høj dødelighed – et problem i hele industrien.
Hertil kommer forurening fra havbrugene, som løbende behandles med kemikalier for at begrænse algevækst.
Og senest har Danwatch kunne fortælle, at Mowi er blevet politianmeldt for grov dyremishandling i Norge.
Låneaftalen mellem Danske Bank og Mowi er koblet til bæredygtige mål, men stiller ikke krav til, hvordan pengene bruges, forklarer Peter Feldhütte, professor i finans ved CBS.
“Ved sustainability-linked finansiering er pengene ikke bundet til bestemte projekter. Det eneste, der sker, hvis virksomheden ikke når sine mål fastsat i aftalen, er typisk, at lånet bliver lidt dyrere,” siger Peter Feldhütter.
Både Mowi og Danske Bank kan dermed bruge lånet til at signalere ansvarlighed over for investorer, kunder og offentlighed – uden at pengene er bundet til bestemte bæredygtige projekter.
Danske Bank har ikke ønsket at svare på spørgsmål om, hvilke bæredygtighedskrav banken stiller til Mowi.
Bekymrende koncentrationer af kemikalier
Helt konkret har Mowi fået stillet en kassekredit på 22,3 milliarder kroner til rådighed.
På bankens hjemmeside præsenteres samarbejdet med Mowi i en video optaget på et havbrug i en fjord nær Bergen.
Men netop det område har ifølge en nyere undersøgelse fra de norske miljømyndigheder “bekymrende koncentrationer” af kemikalier og farlige stoffer, der overskrider flere miljørelaterede grænseværdier.
Undersøgelsen viser blandt andet, at kobber fra vedligehold af havbrugenes bure samt pesticider fra fiskefoder mod parasitter har store konsekvenser for både havbund og omkringliggende økosystemer i området.
Hemmelige bæredygtighedsmål
Renten på kreditten kan justeres afhængigt af, om virksomheden når bestemte bæredygtige mål. Hvilke mål, der helt præcist er aftalt, ønsker Mowi ikke at oplyse offentligheden om.
“Aftalen er forhandlet særskilt og tilpasset, så de var acceptable for alle parter – og de er ikke blevet offentliggjort”, siger Ola Helge Hjetland, der er direktør for Governmental and Public Affairs hos Mowi.
Mowi har generelle standarder for bæredygtig finansiering, som er formuleret i virksomhedens såkaldte “Green and Sustainability-Linked Financing Framework”.
Standarden handler primært om CO2-udledning fra produktionen – ikke om lokal miljøforurening, som ellers er en af lakseindustriens største udfordringer.
Hertil kommer store udfordringer med genetisk negativ påvirkning af vildlaks fra undslupne opdrætsfisk, generelt meget høj dødelighed i havbrugene og dårlig dyrevelfærd.
Brud på regler om dyrevelfærd
Mowi er i marts blevet politianmeldt for grove brud på regler om dyrevelfærd, som Danwatch har dokumenteret i undersøgelsen “Den syge laks”.
Krænkelserne på dyrene indgår heller ikke i de generelle rammevilkår for, hvad laksegigantens bæredygtige finansiering omfatter.
I Mowis tilfælde er målene i vilkårene alene knyttet til CO2-reduktioner, forklarer Peter Feldhütter.
“Det betyder, at det kun er disse mål, der kan påvirke lånets pris. Andre bæredygtighedstiltag nævnt i frameworket – for eksempel ASC-certificering eller verdensmål – har ingen direkte betydning for finansieringsomkostningerne i sustainability-linked lån”, siger Peter Feldhütter.
Mowi ønsker ikke at kommentere på aftalens konkrete indhold eller renteniveauet, men henviser til en selskabsmeddelelse.
Heri fastslår laksegiganten, at pengene skal benyttes til “virksomhedens almindelige aktiviteter.” Kreditten er dermed ikke øremærket specifikke bæredygtige projekter, som Peter Feldhütter peger på.
Mowi ønsker ikke at oplyse, hvor stor rentejusteringen eventuelt kan være, hvis virksomheden ikke når de fastsatte mål.
“Generelt er strafrenten lille, og betydningen for virksomhedens samlede finansieringsomkostninger er begrænset”, siger Peter Feldhütter.
Danske Bank har lånt lakseindustrien af milliarder kroner
Danske Bank har i flere år haft en omfattende finansiel kunderelation til Mowi. Ifølge research organisationen Profundo har Danske Bank i perioden 2015 – 2025 lånt Mowi mere 16 millarder kroner.
Via Danske Invest og Danica, har banken desuden investeret mere end 1,2 milliarder kroner i Mowi. Som aktionær kan Danske Bank derved stille krav og gå i dialog med virksomheden.
Danske Bank ønsker dog ikke at oplyse, om banken har rejst spørgsmål om biodiversitet, dyrevelfærd eller miljø i dialogen med Mowi.
FAKTA
Danske Banks udlån og garantier til lakseindustrien
I perioden januar 2015 til november 2024. I millioner dollars.
