Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggesiden af modebranchen
- Modebranchen i Danmark og verden vokser sig kun større, og i dag står den samlet for op mod 8 procent af de globale CO2-udledninger. En borger i EU køber i gennemsnit 19 kilo tøj, sko og husholdningstekstiler om året, og i Danmark ligger det gennemsnitlige forbrug på 40 kilo årligt.
- Men bag den høje produktion og det store forbrug gemmer sig flere problemer. Der er kummerlige arbejdsforhold på fabrikker, produktionen forurener det lokale miljø og natur, og branchen genererer millioner ton tekstilaffald hvert år, som affalds- og genbrugssektoren forsøger at håndtere. En stor del af tekstilaffaldet og genbrugstøjet ender fortsat med at blive sendt til forbrænding eller eksporteret til lande i Østeuropa, Afrika og Asien.
- EU forsøger at regulere modebranchen med ny lovgivning, der forventes at træde i kraft fra 2027. Det stiller blandt andet krav til, at produkter skal designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet, og at tekstilvirksomheder skal finansiere indsamling og håndtering af tekstilaffaldet.
Har du et tip? Vi forfølger historier fra modebranchen, så hvis du har en idé eller kendskab til et forhold, vi skal undersøge, så send endelig en mail.
Siden sommeren 2023 har en række danske kommuner sorteret tekstilaffald for at være på forkant med et nyt EU-direktiv, der trådte i kraft i januar 2025. Det dikterer, at medlemslandene skal indsamle og genanvende tekstilaffald til produktion af nyt tøj.
Men trods indsatsen bliver en stor del sendt til forbrænding eller brugt til isoleringsmateriale, akustikplader, filttæpper og fyld i møbler. Tekstilaffald genanvendes i mindre grad til nyt tøj.
Det viser tal fra København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommune, som Danwatch har fået.
Københavns Kommune indsamlede sidste år 471 ton tekstilaffald fra husholdninger, og af det blev 54,9 procent brændt. Hos Aarhus Kommune blev der indsamlet 1017 ton tekstilaffald, hvoraf 60 procent blev sendt til forbrænding, hvor det bliver energiudnyttet til fjernvarme. Hos Aalborg Kommune blev der samlet omkring 225 ton ind og 50 til 55 procent blev sendt til forbrænding og energiudnyttet. Odense Kommune har indsamlet 232 ton tekstilaffald, hvor omkring 35 procent sendes til forbrænding.
Hos Københavns Kommune er man ikke tilfreds med, at en så stor del ender til forbrænding, men systemet står over for en lang række udfordringer, der vil tage tid at få løst. Blandt andet er en stor del af tekstilerne i ringe kvalitet, der gør dem uegnede til genanvendelse, og der er ikke nok aftagere til de tøjfibre, der bliver produceret.
”Sektoren er presset på grund af et hastigt stigende forbrug af lavkvalitets tekstiler, som billigt og nemt kan skiftes ud med nye. Det har påvirket værdikæden negativt de seneste år. Især i genanvendelsesleddet, hvor det har vist sig at være mere end svært at få afsat de produkter, der produceres. Udfordringerne er forstærket af EU-kravet om separat indsamling af tekstiler, som har betydet, at store mængder tekstilaffald nu hober sig op på lagre rundt om i EU – for der er hverken økonomi eller incitament til at genanvende mere,” udtaler Anne-Mette Greve Næsager, souschef i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune, i et skriftligt svar.
FAKTA
Så meget tekstilaffald bliver brændt
Meget tekstilaffald sendes til forbrænding, og det der bliver genanvendt bliver brugt til isoleringsmateriale, akustikplader, filttæpper og fyld i møbler og ikke reelle tøjprodukter, som ellers er målet.
Kilde: København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommune
Hos Odense Kommune peger man på, at der er brug for, at der bliver sat ind over for overproduktion, overforbrug, miljøbelastning, og at tekstilproducenterne stopper med at lave produkter af mange forskellige typer tekstilfibre, fordi det gør det dyrt og kompliceret at skille ad og genanvende.
“Mode- og tekstilbranchen spiller en central rolle i forhold til at reducere overproduktion og designe produkter, der er langtidsholdbare, mindre miljøbelastende og i sidste ende – når det bliver til tekstilaffald – bedre kan indgå i et cirkulært system. Det kan affaldsselskaberne i sidste led ikke løse alene”, udtaler Morten Glasius, funktionsleder for kommunikation hos Odense Renovation, i et skriftligt svar.
Som en konsekvens af udfordringerne har man set en række konkurser i affalds- og genbrugssektoreren, eller aktører der er stoppet med at sortere og genanvende tekstilaffald. Senest har det sydsvenske affaldsselskab Sysav besluttet at drage konsekvensen af et umodent marked for tekstilgenanvendelse og sætte sit store sorteringsanlæg Siptex i Malmø til salg.
Også Københavns Kommune har oplevet, at de sidste sommer måtte skifte til et polsk sorterings- og genanvendelsesfirma, fordi det hollandske firma Wolkat ikke kunne modtage genbrugs- og genanvendelsesegnet tekstil. Dette skyldes dels stigende omkostninger til sortering og manglende efterspørgsel på de produkter, der produceres.
Tekstilekspert Kerli Kant Hvass, der er adjunkt i bæredygtig forretningsinnovation og cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over situationen. Ifølge hende er det et tydeligt udtryk for, at branchen er i krise, og at EU-kravenes rækkefølge kunne have været mere hensigtsmæssig, hvis krav til modebranchen — herunder producentansvar og finansiering — var kommet før kravene om indsamling og behandling af tekstilaffald.
“Kommunerne har fået et stort ansvar for at indsamle tekstilaffald, mens systemerne til sortering, genbrug og genanvendelse fortsat mangler, og producenterne mangler at blive stillet til ansvar, fordi de endnu ikke bidrager økonomisk til håndteringen”, siger hun.
Høje gebyrer er altafgørende i ny EU-lov
Det vil ny EU-lovgivning forsøge at ændre på. I EU arbejder man på mere regulering af mode- og tekstilbranchen, og i 2027 indføres der nye krav til tøj via producentansvaret og ECO-design-forordningen, der stiller krav til, at produkter skal designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet. Her er fokus i høj grad på holdbarhed, genbrug og genanvendelse.
Hvordan det præcis kommer til at blive implementeret i Danmark er stadig uvist, men der er en række tiltag på bordet, der blandt andet handler om, at der skal være en minimumsandel af genanvendte fibre i tøj og designkrav, der gør, at tekstiler rent faktisk kan genanvendes, samt at der skal indføres et produktmærke, der synliggør over for forbrugerne, hvad tekstilers miljøpåvirkninger er, og hvilke forhold de er produceret under. Det er før blevet kritiseret af eksperter over for Danwatch, at man fra politisk hold og i dele af mode- og tekstilbranchen fokuserer for meget på genanvendelse og materialevalg som løsningen, i stedet for at få sat ind over for branchens høje produktion.
Tekstilekspert Kerli Kant Hvass vurderer, at producentansvaret vil tilføre flere ressourcer til affaldshåndtering, og ansvaret bliver flyttet fra kommunerne til producenterne, men hvor ambitiøse og differentierede gebyrerne bliver, og om de rammer fast fashion og overproduktion, er fortsat et åbent spørgsmål.
“Det afhænger af, hvor ambitiøse tiltagene bliver, og hvor høje gebyrerne bliver for at skille sig af med tekstil. Det skal virkelig være et relativt højt gebyr, hvis modevirksomhederne skal kunne mærke konsekvenserne og have incitament til rent faktisk at reducere produktionen”, siger hun.
Ifølge Kerli Kant Hvass skal modebranchens forståelse af vækst og værdiskabelse gentænkes, hvis man skal etablere et velfungerende system. Hun savner mere initiativ fra branchen.
“Jeg er lidt skuffet over, at branchen ikke har taget større ansvar de senere år. At der skal EU-regulering til, før de begynder at gøre noget. Det er stadig meget begrænset, hvor mange brands, der indsamler deres egne produkter, reparerer dem og gensælger dem”, siger hun.
Der findes meget viden og forskning i dag, som viser, hvilke produkter der er bedre til genanvendelse, hvordan de skal designes, og hvad der giver den bedste holdbarhed. Derfor undrer det Kerli Kant Hvass, at man fortsat ser store såvel som små brands, der bruger dårlige kvalitetsmaterialer og blander forskellige tekstilfibre sammen.
“Når man går ind i butikkerne, så kan man se blandingsprodukter i tøjet. Det kan branchen gøre noget ved og rent faktisk prioritere kvalitet i meget højere grad, end vi ser i dag”, siger hun.
Danwatch ville gerne have interviewet miljøminister Magnus Heunicke (S) om situationen, men det har ikke været muligt. I et skriftligt svar til Danwatch udtaler ministeren, at “det er langt fra tilfredsstillende, at så mange tekstiler stadig ender i forbrændingen, fordi det er af for dårlig kvalitet til at blive genanvendt”. Han siger videre, at det kommende udvidede producentansvar for tekstiler vil gøre, at tekstilbranchen skal betale.
“Tekstilvirksomheder skal finansiere indsamling og håndtering af tekstilaffaldet, og de skal være med til at finansiere udvikling af teknologier til genanvendelse og design, der understøtter den grønne omstilling i branchen,” siger han.
Derudover oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet, at man forventer en offentliggørelse af en tekstilhandlingsplan i løbet af foråret, der blandt andet har til formål at reducere tekstilproduktion- og forbrug og understøtte konkurrencedygtige cirkulære forretningsmodeller.
Modebranchen: Vi arbejder aktivt med en omstilling
Modebranchens produktion og salg i Danmark og resten af Europa er kun steget de seneste årtier. For nylig offentliggjorde brancheforeningen Mode og Tekstil en undersøgelse i forbindelse med den danske modeuges 20 års jubilæum. Her kunne man læse, at eksporten af dansk mode er steget 115 procent på de 20 år. Det er ifølge brancheforeningen især drevet af modekoncernerne Bestseller og DK Company, der vækster med milliardsalg og rekordomsætning. Men også af modevirksomheder som Ganni og Baum und Pferdgarten nævnes, fordi de har et voksende internationalt salg.
Hos brancheforeningen Mode og Tekstil anerkender man, at tekstilaffald og ressourceforbrug er en reel udfordring, og det emne fylder meget hos branchen, lyder det fra bæredygtighedschef Marie Busck i et skriftligt svar.
“Vi forstår godt, at der kan opleves en spænding mellem forskellige dele af værdikæden. Det er dog vigtigt, at vi skelner mellem vækst i omsætning og miljømæssig påvirkning, ligesom udviklingen påvirkes markant af internationale aktører, som dagligt sætter tusindvis af varer på markedet, også det danske. Omstillingen handler i høj grad om, hvordan produkter designes, produceres og håndteres efter brug, ikke alene om mængder”, siger hun.
Hun har stor tiltro til, at EUs kommende Ecodesign-forordning og producentansvar vil accelerere omstillingen i branchen.
“Formålet er netop at forebygge affald ved at stille krav til robusthed, levetid og dokumentation og samtidig skabe bedre forudsætninger for genanvendelse, hvor det er teknisk og miljømæssigt meningsfuldt”, siger hun.
Det har længe været kendt, at eksperter og andre aktører mener, at det store problem i modebranchen er, at der bliver produceret alt for meget tøj. Hvad gør branchen i Danmark for at adressere det problem?
“Debatten om volumen fylder meget, og det er forståeligt. Når vi ser isoleret på den danske branche sker der faktisk en udvikling, som peger i en anden retning. Vi gennemfører hvert år en ESG-undersøgelse blandt vores medlemmer, og den viser, at virksomhederne arbejder aktivt med omstillingen. Det omfatter blandt andet reduktion i antal kollektioner og sæsonvarer, øget fokus på kvalitet og levetid samt prioritering af længerevarende og mere stabile partnerskaber med leverandører. Det er konkrete skridt i retning af en mere ansvarlig og langsigtet værdikæde”.
