Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Fodbold bag facaden
- Danwatch sætter fokus på fodboldens magtspil uden for banen og kigger nærmere på FIFA’s beslutninger, DBU og danske virksomheders dilemmaer - samt de aktører, som i disse år forsøger at vinde indflydelse i verdens største sportsgren.
- VM i 2026 viste, at politiske spørgsmål i høj grad er forbundet med fodbolden, og med de kommende to slutrunder - 2030 i Marokko, Spanien og Portugal og 2034 i Saudi-Arabien - tyder intet på, at det vil ændre sig.
- Fra værtskaber og sponsorater til menneskerettigheder og staters imagepleje bliver fodbolden i stigende grad en arena, hvor politiske interesser udspiller sig, og hvor sport, politik og økonomi smelter sammen.
Taburetten brænder under Fifa-præsident Gianni Infantino, hvis man spørger Danmarks øverste organ for fodbolden – DBU.
“Tilliden til Gianni Infantino er væk”, skrev en enstemmig DBU-bestyrelse i en pressemeddelelse i slutningen af august og gentog ønsket om en ny Fifa-præsident.
Det er særligt Infantinos stærkt kritiserede kommercialiseringsplan, som har fået DBU og det europæiske fodboldforbund Uefa til at kræve Fifa-præsidentens afgang.
Men det er ikke nem opgave for DBU at få afsat Fifa-præsidenten til næste års fodboldkongres – noget man fra dansk side også har prøvet at gøre før.
Da Infantino genopstillede til posten i 2023 udtalte DBU, at de ikke støttede et genvalg. Der var dog ingen modkandidater, og derfor var der aldrig nogen afstemning.
DBU har ikke svaret på Danwatchs spørgsmål om, hvordan de vurderer chancerne for at få valgt en anden kandidat denne gang, inden deadline.
Tobias Thune Jacobsen er idrætsforsker ved Julius-Maximilians-Universität Würzburg i Tyskland.
“I Fifa er der 211 medlemsforbund med hver sin stemme og mange af dem ser ikke nødvendigvis Fifa eller Infantino med de samme kritiske briller, som vi gør i Danmark”, forklarer han.
Danske moralister?
Fifas grundlæggende magtstruktur er bygget op omkring princippet ‘ét land, én stemme’.
På Fifas kongres, hvor præsidenten vælges, vejer Bhutans fodboldforbunds stemme derfor lige så tungt som Tysklands, selvom det ene land repræsenterer omkring 800.000 indbyggere, mens det andet repræsenterer mere end 83 millioner indbyggere.
Det betyder også, at DBU’s indflydelse i Fifa – en organisation DBU sammen med seks andre europæiske lande stiftede i 1904 – reelt er den samme som hvilket som helst andet medlemsforbund i Fifa.
FAKTA
Fodboldforbundenes offentligt kendte positioner til genvalg af Infantino
Grafikken bygger på offentligt tilgængelige udtalelser og beslutninger fra de nationale fodboldforbund. “For” og “imod” angiver kun forbund, der aktivt har tilkendegivet støtte til eller modstand mod Infantinos genvalg, mens “ikke offentliggjort” også kan omfatte forbund, hvor positionen er uklar, indirekte eller tvetydig. Eksempel på sidstnævnte kategori: Tysklands fodboldforbund (DFB), der har været meget kritiske omkring Infantino, men officielt endnu ikke har meddelt, om de vil stemme imod ham.
Positionerne kan ændre sig frem mod valget i 2027.
UEFA
Europa
CAF
Afrika
AFC
Asien
CONCACAF
Nordamerika, Mellemamerika og Caribien
CONMEBOL
Sydamerika
OFC
Oceanien
Piktogrammer er lavet med Flourish
Ifølge Tobias Thune Jacobsen er det netop princippet om, at alle forbund tæller lige meget, der har sikret Infantino magten indtil videre.
“Infantino kan i princippet være ligeglad med kritikken fra Europa, så længe han har opbakning fra de andre forbund, der kan stemme”, forklarer Tobias Thune Jacobsen.
“Som præsident har han øget udviklingsstøtten og de økonomiske tilskud til de små fodboldforbund, og de ekstra milliarder har skaffet ham opbakning blandt mange nationale forbund”.
Tobias Thune Jacobsen påpeger desuden, at VM i herrefodbold er blevet udvidet under Infantinos tid i Fifa til 48 hold, og dermed har flere mindre lande fået en mulighed for at deltage, hvilket også har givet dem adgang til enorme TV-indtægter.
Fifa-præsidenten har desuden luftet ideen om at udvide slutrunden yderligere, så endnu flere hold kan komme med.
Det er derfor langt fra alle steder, at Fifa-præsidenten bliver opfattet som en grådig og egenrådig magthaver.
Samtidig kan Infantino også udnytte kritikken fra vestlige medier og forbund til sin egen fordel.
“Infantino har aktivt været med til at polarisere debatten, hvor han har fremstillet kritikken af ham som et udtryk for europæisk arrogance og moralisering”, tilføjer Tobias Thune Jacobsen.
På Danwatch har vi med undersøgelsen “Fodbold bag facaden” afdækket en lang række politiske kontroverser, som Gianni Infantino har været involveret i.
Både hvad angår hans tætte relation til USAs præsident Donald Trump, og hans håndtering af Palæstinas ønske om at udelukke Israel fra international fodbold.
Sidstnævnte sag har sågar givet ham anklager om krigsforbrydelse på halsen.
Over for Danwatch har DBU’s formand Jesper Møller betegnet flere af de politiske sager som udenrigspolitik og ikke et DBU-anliggende.
Jesper Møller henviste blandt andet til den danske regering, da han blev spurgt ind til Fifa-præsidentens deltagelse i Donald Trumps Fredsråd.
Men mens Jesper Møller har haft få kommentarer om fredsråd og fredspriser i Fifa-regi, har han udtalt sig meget kritisk om Fifa-præsidenten.
Danwatch har derfor spurgt DBU, hvor de vurderer grænsen går mellem hvad der er udenrigspolitik og idrætspolitik.
Dette har DBU ikke svaret på.
Modkandidatens strategi
Netop fordi kritik fra Europa hurtigt kan affejes som et udtryk for vestlig arrogance, bør DBU og Uefa også tænke sig om, inden de vælger en modkandidat til Fifa-kongressen til marts.
Til DR har Jesper Møller udtalt, at “det bliver nemmere, hvis vi peger på en, der ikke er fra Uefa”.
Og det er formentlig meget klogt, mener Tobias Thune Jacobsen, hvis vedkommende skal kunne samle opbakning fra fodboldforbund uden for Europa.
“En modkandidat kan godt sige det, fans gerne vil høre, men kandidatens strategi skal ikke kun handle om at kritisere Infantino for så risikerer man at polarisere debatten yderligere”.
Derfor bør en kandidat også være varsom med at følge Uefas linje om færre hold til VM, ligesom vedkommende bør have en klar strategi for udviklingsstøtte der kan appellere til de mindre nationer.
Det er ikke nogen nem opgave, for efter et årti på posten har Infantino et forspring over potentielle modkandidater.
“Man skal også huske, at Infantino allerede råder over en stærk politisk infrastruktur. Han har et stort netværk og tætte kontakter i forbundene”, påpeger Tobias Thune Jacobsen.
“Det kan også betyde, at vi i Europa eller for den sags skyld i Danmark, må sluge nogle kameler, hvis vi vil stille med en kandidat, der realistisk kan samle et flertal af stemmerne i Fifa”.
Der er blevet nævnt flere navne på potentielle kandidater, men ingen har i skrivende stund officielt meldt sig på banen. Blandt rygterne er Victor Montagliani fra Canada, der er præsident for CONCACAF, og AFC-præsident Sheikh Salman bin Ibrahim Al Khalifa fra Bahrain.
Danwatch har spurgt DBU, hvordan de sammen med resten af Uefa arbejder på at finde en kandidat, der kan sikre opbakning fra et bredt flertal i Fifa.
Danwatch har også spurgt, hvor DBU’s “røde linje” går i forhold til kandidatens baggrund.
Vil DBU kunne støtte en profil, der har tætte bånd til et autoritært styre?
Dette har DBU ikke svaret på.
