I en lille by i Oregon i USA åbner Julie Keith en papkasse, hun har fået tilsendt. Nede i kassen ligger det halloween-pynt, hun har købt på nettet. Det er små gravsten med teksten “R.I.P” på. Men mellem plastik-gravstenene finder hun noget, hun ikke har bestilt. På en lille seddel har en mand skrevet en besked:
“Hvis du til tider køber dette produkt, så kontakt venligst Human Rights Watch. Vi er tusinde, der lider under det kinesiske kommunistparti”.
[Citat1]
I brevet skriver manden, at han er indespærret i arbejdslejren Masanjia i det nordøstlige Kina.
Sådan er anslaget i månedens film i Cinemateket, Letter from Masanjia – en film, der båder skildrer forholdene i Kinas udskældte arbejdslejre såvel som de indsattes kamp for at gøre verden opmærksom på lejrenes eksistens.
To år forinden Julie Keith åbner sin pakke med halloween-pynt, ligger den 45-årige kineser Sun Yi på en hård madras og skriver nødråbet om hjælp til den ukendte modtager. Han har i halvandet år siddet indespærret i Masanjia og arbejdet fra klokken fire om morgenen til klokken elleve om aftenen. Som politisk fange er han blevet dømt til to et halvt år i lejren. Det sidste år bliver det værste. Fangevogterne finder et af de breve, Sun Yi har skrevet, så han bliver taget af arbejdsholdet. I stedet bliver han tortureret hver dag. Når han ikke bliver tortureret, står han oprejst med sine hænder bundet til en tremmeseng.
Sun Yis fortælling er langt fra unik, fortæller filmens instruktør, kinesiske Leon Lee, der lever i eksil i Canada, til Danwatch.
“Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det Sun Yi gennemgik, var en særlig historie. Men det er det i og for sig ikke. Han var én ud af flere hundredetusinder, der gennemlevede det her”, siger Leon Lee.
Letter from Masanjia viser det kommunistiske partis styre fra en af sine mest brutale sider. Den 20. juli 1999 forbyder kommunistpartiet bevægelsen Falun Gong. Inspireret af de klassiske kinesiske trossystemer er Falun Gong en ny religiøs bevægelse, der prædiker sandhed, medfølelse og tolerance gennem blandt andet meditation. Men det strider imod kommunistpartiets ateistiske overbevisninger. Bevægelsen vokser hastigt, og da den i 1999 har 10-30 millioner medlemmer flere end kommunistpartiet, bliver den forbudt. Tilhængerne bliver jaget, tævet og tortureret.
Den 20. juli 1999 er også dagen, hvor Sun Yi’s historie starter. Efter 1999 bliver han ved med at være en troende følger af Falun Gong. Otte år efter bliver han tilbageholdt for at være en del af bevægelsen og ender i fangelejren Masanjia.
Ifølge Leon Lee blev 1999 et vendepunkt for Kina.
[Citat2]
“I årene efter 1999 intensiverede kommunistpartiet deres jagt på Falun Gong. Men det sendte også et signal til andre om, hvor lidt partiet ville tolerere. Straffen var tydelig for alle, et komplet brud på menneskerettighederne for enhver kineser der gik imod partiet”, siger han.
[Boks1]
Sun Yis oplevelser i arbejdslejren i Masanjia slutter, da en menneskerettighedsadvokat hjælper ham med ikke at få forlænget sin straf i 2009.
I 2011 bliver historien om beskeden fra Masanjia spredt i vestlige medier, og presset får Kina til at lukke arbejdslejrene. Men lejrens metoder lever videre, siger Leon Lee.
“Det er ærgerligt, at lukningen af disse arbejdslejre på en måde er blevet et symbol på, at tingene går i den rigtige retning. For metoden de brugte i lejrene – torturen, forfølgelsen og den psykiske terror – er stadig de metoder, det kinesiske politi og kommunistpartiet bruger i dag. Det er hverdagskost”, siger han.
Letter from Masanjia vises indtil 21. september. Sidste visning er lørdag d. 21. september klokken 19. Efterfølgende er der et debatarrangement om filmen og den aktuelle situation i Hong Kong.
Sebastian Jacobsen