Fredag i den forgangne uge modtog fem journalister fra henholdsvis Danwatch og Dagbladet Information dansk journalistiks mest fornemme anerkendelse, da de modtog Cavlingprisen for serien ‘Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza’. Her fortæller en af journalisterne bag projektet, Danwatchs undersøgende journalist Emilie Ekeberg, hvordan forarbejdet til den prisbelønnede serie faktisk startede i en helt anden konflikt, og hvordan en aktiv kommunikationsstrategi hos det israelske militær blev afgørende for serien. Særligt et billede var et stort gennembrud.
Blå bog – Emilie Ekeberg
- Født 1982 i København.
- Kandidat i statskundskab fra Universitetet i Oslo (2011) og MA i Business and Economics Journalism fra Columbia University (2017). Tidligere journalist ved div. norske dagblade og nyhedsredaktør for universitetsavisen ved Norges arktiske universitet (Tromsø). Danwatch siden 2017.
Hvordan startede det?
Vi har længe undersøgt, hvordan dansk militært udstyr bliver brugt ude i verden – og særligt om det bliver brugt til krigsforbrydelser og drab på civile. Danwatchs mandat er at undersøge, hvordan Danmark og danske virksomheder påvirker mennesker i resten af verden, og der er det selvfølgelig helt centralt at kigge på, om Danmark lever op til de internationale regler, der skal sikre, at vi ikke sender våben og militært udstyr til stater og aktører, der ikke overholder krigens regler.
Arbejdet med at undersøge F-35-programmet og militær eksport til Israel startede allerede tilbage i 2022. Årene forinden undersøgte Nikolaj (Houmann Mortensen red.), Charlotte (Aagaard red.) og jeg – i samarbejde med TV 2 – hvordan dansk militært udstyr, trods et våbenembargo, blev brugt i krigen i Yemen. Blandt andet afdækkede vi, at danske militære skibsradarer – helt uden eksporttilladelse – bidrog til De Forenede Arabiske Emiraters blokade af nødhjælp, mad og medicin til Yemens civilbefolkning. Vi afdækkede også, at når en dansk forsvarsvirksomhed fik nej til at eksportere militært software til Emiraterne, netop på grund af krigen i Yemen, så søgte de bare tre uger senere en eksporttilladelse i Storbritannien – og sendte det militære udstyr fra Danmark til Emiraterne via dem. Så vi kunne efterhånden konstatere, at den eksportkontrol, der skulle sikre, at danske myndigheder foretager en risikovurdering af, om det danske militære udstyr vil bidrage til krigsforbrydelser, før de tillader eksporten, var hullet som en si.
De her sager om Yemen førte til nogle åbne samråd i Folketinget, som vi selvfølgelig lyttede med på, og i et af de samråd blev der i en sidebemærkning sagt noget om, at reglerne for eksportkontrol ikke gjaldt F-35-programmet. Og da vi så siden besluttede os for at kigge nærmere på det og på, hvad Israel, der ligesom Danmark er med i kampfly-programmet, brugte flyene til, rakte vi ud til Lasse (Skou Andersen red.) og Sebastian (Gjerding red.) fra Information. Vi havde lagt mærke til, at de lavede nogle virkelig gode historier om eksport af overvågningsudstyr til diktaturstater, og at de skrev om noget af det samme som os, nemlig hvordan eksportkontrollen fungerer – og ikke fungerer. De sidste tre år har vi så samarbejdet tæt om det, der tilsammen er blevet til over 100 artikler om F-35-programmet.
Hvordan har I gjort?
Vi har ledt og ledt i åbne militære kilder og lokale medier og søgt et hav af aktindsigter.
I begyndelsen var vi ikke sikre på, om Israel overhovedet brugte F-35-kampflyene i Gaza. Vi sad og læste rapporter om Gaza-krigene i maj 2021 og august 2022, hvor de store menneskerettighedsorganisationer mente, at der blev begået krigsforbrydelser. Vi kunne se, at civile blev dræbt i luftangreb, og at nogle af de luftangreb blev udført med kampfly. Men Israel har flere forskellige kampfly, og militære eksperter var usikre på, om Israel brugte de allerdyreste og mest højteknologiske kampfly – nemlig F-35 – i Gaza, der jo ikke har et luftforsvar.
Det israelske militær har en enormt aktiv kommunikationsstrategi og lægger rigtig mange billeder og videoer ud på diverse sociale medier. Samtidig er der en del interviews med blandt andet kampflypiloter og militærledere i israelsk tv og aviser. Det materiale har vi gennemtrawlet og konkluderet, at Israel bruger kampfly med dansk militært udstyr til at bombe Gaza, samt at disse fly kaster megabomber over det tætbefolkede Gaza med store civile tab – angreb, som eksperter vurderer udgør krigsforbrydelser.
Derudover har vi sendt en masse aktindsigter og efterprøvet de svar, som myndighederne er kommet med i blandt andet Folketinget. Det har krævet, at vi har sat os grundigt ind i juraen på området, og vi har også interviewet en masse eksperter. Blandt andet interviewede vi fem førende eksperter i regler for våbeneksport, som alle mener, at Danmark ikke lever op til sine forpligtelser, når vi sender udstyr af sted til F-35-fly uden først at lave risikovurderinger af, hvordan modtagerne vil bruge flyene.
Havde I et specielt gennembrud, som blev afgørende for serien?
Måske er det første gang, vi kunne dokumentere et konkret bombeangreb, hvor bomberne blev kastet af et dansk-udrustet F-35-fly, og hvor mange civile blev dræbt. Det havde ellers været svært, fordi operationelle detaljer om præcis, hvilke fly der kaster hvilke bomber, ellers er helt mørklagt. Vi så et billede, der var lagt ud af IDF (Israel Defense Forces red.), hvor den tidligere israelske forsvarsminister Yoev Gallant – der nu har en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol, ICC, hængende over hovedet – talte til en gruppe piloter med et F-35-fly i baggrunden. Vi fandt frem til lokale israelske artikler om besøget og kunne læse, at Gallant takkede dem for at de udførte angrebet, der dræbte Mohammed Deif, lederen af Hamas’ militære gren. Og det fik vi efterfølgende bekræftet af IDF selv, nemlig at det var F-35-skvadronen, der udførte angrebet. Vi geolokaliserede angrebet, fandt billeder af bombekrateret samt bomberester, som viser, at der blev kastet mindst tre megabomber, der udover Deif ramte en teltlejr i en såkaldt sikker humanitær zone. Mellem 50 og 150 civile blev dræbt og mange flere sårede. Den artikel har siden været central i retssager både i Danmark og andre lande, der leverer militært udstyr til F-35, fordi det er den eneste, der kan dokumentere et konkret angreb udført af de her fly.
Hvilken modstand har I mødt?
Vi har mødt både lukkethed og tågesnak fra myndighederne. Det har været næsten umuligt at få interviews, men vi har i stedet fået det samme mailsvar igen og igen, hvor der blot står, at myndighederne mener, at eksporten sker i tråd med reglerne. Uanset hvor mange eksperter der mener det modsatte. Udenrigsministeriet forklarede på et tidspunkt Folketinget, at de havde foretaget en såkaldt “rammevurdering” af F-35-eksporten. Men hvad der stod i vurderingen, var helt umuligt at få svar på. Efter måneders tovtrækkeri viste det sig, at den rammevurderingen først blev “formaliseret”, efter at vi begyndte at spørge til sagen. Altså lignede det en efterkonstruktion. Et andet eksempel er Forsvarsministeriet, som forklarede, at de under krigen i Gaza har sendt reservedele direkte til israelske kampfly, der bomber i Gaza, uden nogen eksporttilladelse. Med den begrundelse, at der slet ikke er tale om eksport, men om “international flytning” af reservedele. Alligevel ændrede de efterfølgende loven, fordi der var en “bestående uklarhed” om juraen.
Hvad har udfordringerne været?
For formidlingen har det selvfølgelig været udfordrende, at der ikke har været adgang for internationale journalister i Gaza efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023. Samtidig er over 200 lokale journalister fra Gaza blevet dræbt ifølge organisationen Committee to Protect Journalists. Derfor kommer vi aldrig rigtig tæt på ofrene for bombardementer med dansk militært udstyr. Selvom vi beskriver, at der er mange civile dræbte, bliver det mere tal end mennesker.
Og så er det udfordrende at skrive om et emne, der er så polariseret og så stort et politisk minefelt, som Gaza er. Derfor har vi forsøgt at lade de fakta, vi har gravet frem, stå for sig selv, uden at bruge for meget patos i sproget. Vi vil gerne have, at alle, uanset deres øvrige holdninger, kan læse vores afsløringer. Men alligevel bliver man beskyldt for mange ting – og det pres har også betydet, at flere eksperter, selv om de blot skulle forholde sig til tekniske detaljer om militært isenkram, ikke vil citeres – kun fordi historierne handler om Gaza, og de ikke orker hetzen, der kan komme på sociale medier.
