27. mar '23Sikkerhed og våben

Eksperter i folkeret advarer: Danmark risikerer at medvirke til krigsforbrydelser

Danmark kender udmærket risikoen for, at israelske kampfly med dansk udstyr anvendes til mulige krigsforbrydelser i Gaza, vurderer flere eksperter. De mener, at eksporten af det danske udstyr er i strid med FN’s Våbentraktat, EU’s regler for våbeneksport og folkeretten.

20220814 153401 L 4745x3163ma Scaled

Denne artikel er en del af undersøgelsen Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza

  • Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma eksporterer dele til F-35 kampfly, som Israel bomber med i Gaza.
  • De dansk-udstyrede fly anvender megabomber, som FN advarer imod at bruge i tætbefolkede områder.
  • Eksperter vurderer, at eksporten er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
  • De danske myndigheder er blevet sagsøgt for våbeneksporten til Israel.

Når F-35 kampfly med dansk udstyr deltager i israelske bombninger af Gaza, der anklages for at være krigsforbrydelser, så risikerer Danmark at være medskyldig. Og den risiko kender Danmark godt.

Sådan lyder det med én stemme fra flere folkeretseksperter, efter Danwatch og Information har afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret flydele til de supermoderne F-35 kampfly, som er blevet anvendt under Israels to seneste bombekampagner i Gaza i maj 2021 og i august 2022

Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at flere af de flyangreb, Israel har gennemført under de bombekampagner, udgør mulige krigsforbrydelser. Og derfor advarer flere eksperter nu Danmark mod at fortsætte eksporten af dele til de israelske kampfly, som landet har købt foreløbig 50 styks af.

Sagen kort

  • Sammen med Dagbladet Information og det internationale researchcenter Lighthouse Reports har Danwatch kulegravet Danmarks kampflyeksport og kan dokumentere, at:
  • Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma leverer dele til F-35 kampfly, som de seneste to år er blevet anvendt til bombekampagner i Gaza, hvor mindst 75 børn er blevet dræbt
  • Amnesty International og Human Rights Watch konkluderer, at flere af flyangrebene udgør mulige krigsforbrydelser og opfordrer til at Israel efterforskes af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

En af de eksperter, der advarer Danmark, er Marc Schack, lektor i folkeret ved Center for Operativ Folkeret på Forsvarsakademiet.

“Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våben eller våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love”, siger han.

Og det er Zeray Yihdego enig i. Han er professor i folkeret ved University of Aberdeen og en af Europas førende eksperter i våbenkontrollovgivning.

“Danmark er forpligtet til at nægte eksport af dele og komponenter til F-35, hvis de danske myndigheder har viden om, at flydelene vil blive anvendt til alvorlige brud på Genève-konventionerne, herunder angreb på civile og civile mål eller andre krigsforbrydelser”, siger han.

Zeray Yihdego henviser til FN’s Våbentraktat, som Danmark tiltrådte i september 2014.

I strid med EU’s regler

De to eksperter bakkes op af flere andre folkeretsjurister, som Danwatch og Information har talt med, heriblandt Linde Bryk, direktør for Business and Human Rights Clinic ved Amsterdams Universitet og specialist i våbeneksport og menneskerettigheder.

Ud over FN’s Våbentraktat henviser hun også til EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel, som Danmark har været forpligtet til at følge siden 2008.

“EU’s fælles erklæring siger, at hvis der er en klar risiko for, at våbnene kan blive brugt til at begå alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, skal Danmark nægte eksport”, siger hun og vurderer, at det er tilfældet, når det kommer til eksport af dele til de israelske kampfly.

“Hvis Israel har brugt F-35-flyene til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, og det er en situation, der kan opstå igen, så er der en klar risiko for et brud på folkeretten og dermed stærke argumenter for at nægte eksport”, siger hun.

Hvad er Gaza?

  •  Gaza er et palæstinensisk område på 365 km2, cirka samme størrelse som Langeland.
  • Der bor 2,4 millioner i Gaza, hvilket gør striben til et af de tættest befolkede områder i verden.  
  • Og et af de fattigste. 1,2 millioner indbyggere modtager nødhjælp fra FN for at overleve.
  • Israel trak sig formelt ud af Gaza i 2005, men ifølge FN er Gaza fortsat under besættelse, da Israel kontrollerer såvel luftrum som farvand samt alle grænseovergange.
Kilder: The World Bank, Amnesty International, UNWRA, Al Jazeerah m.fl.

Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få et interview med udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), om Danmarks mulige medansvar for, hvad danske kampflydele bliver anvendt til. 

Men han afviser at stille op til interview.

Udenrigsministeriets presseafdeling ønsker heller ikke at svare på konkrete spørgsmål om F-35-eksporten til Israel. I et kort mailsvar oplyser Udenrigsministeriet blot, at;

”Danmark har generelt en restriktiv tilgang til eksport af militært udstyr med udgangspunkt i EU’s Fælles Regler for eksportkontrol, hvor der ses nøje på risikoen for, om udstyret kan anvendes til menneskerettighedskrænkelser, intern repression eller i regionale konflikter".

Danmark ved, hvad der foregår

Når eksperterne mener, at Danmark kan pådrage sig et medansvar for eventuelle krigsforbrydelser i Gaza, skyldes det, at de vurderer, at Danmark udmærket kender risikoen ved at eksportere militært udstyr til et land som Israel.

De seneste tolv år har FN’s Menneskerettighedsråd, flere kommissionsundersøgelser samt menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch i rapport efter rapport vurderet, at en række af Israels bombninger i Gaza udgør mulige krigsforbrydelser.

Så sent som i efteråret 2022 opfordrede Amnesty International i rapporten They were just kids til, at Israels bombninger af Gaza i august 2022 skal efterforskes af Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag samt til en international våbenembargo mod Israel.

Som Morten Kjærum, direktør for det svenske forskningscenter Raoul Wallenberg Instituttet og tidligere direktør for det danske Institut for Menneskerettigheder, udtrykker det:

“Israel er et land, hvor vi ved, at der er dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret gennem årene. Så derfor bør man være ekstra påpasselig med at eksportere til et land som Israel”, siger han.

Artiklen fortsætter under tidslinjen

TIDSLINJE

Advarslerne står i kø

Siden 2009 har FN-undersøgelser og menneskerettighedsorganisationer igen og igen konkluderet, at Israel begår mulige krigsforbrydelser mod palæstinenserne i de besatte områder. Her kan du se, hvad de fem vigtigeste rapporter siger.

2022

Amnesty International:

  • Konkluderer, at Israel formentlig har begået krigsforbrydelser under Operation Breaking Dawn den 6.-10. august 2022.
  • Opfordrer Den Internationale Krigsforbryderdomstol ICC til at efterforske angrebene.
  • Opfordrer også til en international våbenembargo mod Israel og palæstinensiske grupper.

2022

2021

Human Rights Watch:

  • Har undersøgt tre angreb, som kostede 62 mennesker livet under Operation Guardian of the Walls den 10.-16. maj 2021 (Ifølge FN blev i alt 261 mennesker dræbt under operationen, heraf 67 børn).
  • Konkluderer, at Israel formentlig har begået krigsforbrydelser.
  • Opfordrer den internationale krigsforbryderdomstol ICC til at efterforske angrebene.

2021

2021

Den Internationale Straffedomstol:

  • Konkluderer, at det israelske militær i mindst tre tilfælde har begået krigsforbrydelser i forbindelse med Operation Protective Edge i Gaza den 8. juli til 26. august 2014 "ved bevidst lancering af uforholdsmæssige angreb".
  • Beslutter at efterforske mulige krigsforbrydelser i Palæstina fra 13. juni og frem (Ifølge FN blev 1.462 palæstinensiske civile dræbt under operationen i 2014, heraf en tredjedel børn. Operationen omfattede mere end 6.000 israelske luftangreb.)

2021

2015

FN's Menneskerettighedsråd:

  • Undersøgelseskommission konkluderer, at Israel og væbnede palæstinensiske grupper har begået mulige krigsforbrydelser under Gaza-konflikten den 8. juli til 26. august 2014.
  • Udtrykker bekymring over Israels "omfattende brug af våben med en omfattende drabs- og skadesradius. Selvom det ikke er ulovligt, er det højst sandsynligt, at deres brug i tætbefolkede områder vil ramme kombattanter og civile vilkårligt." (Ifølge FN blev 1.462 palæstinensiske civile dræbt under konflikten, heraf en tredjedel børn. Operationen omfattede mere end 6.000 israelske luftangreb).

2015

2013

FN's Menneskerettighedsråd:

  • FN-rapport konkluderer, at det israelske militær har begået brud på krigens regler under Operation Pillar of Defense den 14.-21. november 2012, herunder principperne for at skelne mellem civile og militære mål samt proportionalitet.
  • Rejser tvivl om, hvorvidt Israel har truffet tilstrækkelige foranstaltninger for at minimere risikoen for civile tab (ifølge FN blev 103 palæstinensere dræbt, heraf 33 børn og 13 kvinder. Operationen omfattede mere end 1.500 israelske luftangreb.)

2013

2009

FN's Menneskerettighedsråd:

2009

Folkeretten gælder også Danmark

Hvad er folkeretten?

  • Folkeretten regulerer forholdet mellem stater.
  • Det er et samlet begreb for en lang række nedskrevne og bindende aftaler, såkaldte traktater eller konventioner. 
  • Nogle af traktaterne omfatter blot to stater, mens andre er indgået i FN og omfatter alle de lande, der har godkendt (ratificeret) traktaten.  
  • De mest kendte dele af folkeretten er Genève-konventionerne, FN-pagtens forbud mod angrebskrig og FN’s Menneskerettighedserklæring.
Kilder:samfundsfag.dk, um.dk, ICRC

Folkeretsprofessor Zeray Yihdego vurderer også, at Danmark har vidst besked.

“Med de mange rapporter, der er udgivet, og de diskussioner, der har været blandt andet i FN's Menneskerettighedsråd, er det vanskeligt for danske myndigheder at påstå, at de ikke er bekendt med risikoen for, at dele og komponenter til de israelske F-35 fly vil blive anvendt til mulige krigsforbrydelser”, siger han.  

Han understreger, at uanset hvad FN’s våbentraktat og EU's regler om våbeneksport siger, så er Danmark også bundet af den internationale folkeret, som regulerer staters opførsel.

“Den generelle folkeret gælder under alle omstændigheder, og den fastslår, at en stat ikke må levere dele eller komponenter til et andet land, der er involveret i brud på folkeretten. Det kan under visse omstændigheder karakteriseres som medvirken, og medvirken er forbudt i henhold til international lov”, siger Zeray Yihdego.

Det er en pointe, som også Marc Schack understreger.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark kan have et medansvar. Men det afhænger af den konkrete situation, og hvilket regelgrundlag, man arbejder med”, siger han.

Forbereder krigsforbrydersag  

Siden 2014 har den internationale krigsforbryderdomstol ICC i Haag været i gang med en såkaldt indledende undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder, herunder Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. 

Hvad er ICC?

  • Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag er en særlig domstol, oprettet af FN i 2002 for at retsforfølge personer, som har begået folkemord, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkemord. 
  • Domstolen er baseret på en FN-traktat ved navn Rom-statutten fra 1998, som 123 lande og områder har tilsluttet sig, heriblandt Palæstina. 
  • Hverken USA, Kina, Rusland eller Israel er blandt underskriverne.
  • ICC har behandlet 31 sager, 14 sager er under efterforskning og to under forberedelse. Den ene vedrører mulige krigsforbrydelser begået i de israelsk besatte områder, herunder Gaza.
Kilde: ICC

Præcis hvilke mulige krigsforbrydelser, sagen kommer til at omfatte, er stadig uklart, men Amnesty International og Human Rights Watch opfordrer til, at domstolen inkluderer de israelske bombekampagner i Gaza i foråret 2021 og efteråret 2022.

Det er de to kampagner, hvor Danwatch kan dokumentere, at F-35 fly med dansk udstyr ombord, har været anvendt.

Danwatch og Information har været i kontakt med ICC for at høre, om de har tænkt sig at inkludere de to bombekampagner, hvor Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at Israel har begået krigsforbrydelser.

Men anklagemyndigheden afviser at besvare spørgsmål om undersøgelsens karakter og  omfang.

“Fortrolighed er et afgørende aspekt af anklagemyndighedens aktiviteter. Derfor diskuterer vi ikke offentligt detaljer relateret til igangværende undersøgelser. Dette er vigtigt, ikke kun for at beskytte undersøgelsernes integritet, men også for at sikre ofre, vidner og alle dem, som kontoret interagerer med”, skriver ICC i et mailsvar.

Israel har nægtet at anerkende og samarbejde med domstolen, men i begyndelsen af 2021 afgjorde ICC selv, at de som domstol har jurisdiktion til at undersøge mulige krigsforbrydelser i “områder besat af Israel siden 1967; Gaza, Vestbredden og Østjerusalem". Og kort efter oplyste anklagemyndigheden, at undersøgelsen vil omfatte forbrydelser begået i perioden fra den 13. juni 2014 og frem. Det er den dato, ICC blev anmodet om at overveje sagen.