Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Dansk militært udstyr bidrager til krigen i Gaza
- Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma eksporterer dele til F-35 kampfly, som Israel bomber med i Gaza.
- De dansk-udstyrede fly anvender megabomber, som FN advarer imod at bruge i tætbefolkede områder.
- Eksperter vurderer, at eksporten er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
- De danske myndigheder er blevet sagsøgt for våbeneksporten til Israel.
Advarslerne har været der længe fra både menneskeretsorganisationer og juridiske eksperter:
Der er “en klar risiko” for, at Danmark og de øvrige partnerlande i F-35-samarbejdet bidrager til krigsforbrydelser, når de eksporterer dele til kampfly, der ender i Israel og bruges til at bombe i Gaza.
Men nu erkender en af de ansvarlige regeringer selv for første gang, at det er tilfældet.
Den britiske regering har konkluderet, “at der er en klar risiko for, at F-35-komponenter kan blive brugt til at begå eller facilitere alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.
Det skriver den britiske regerings advokater i et svarskrift, som Danwatch og Information er i besiddelse af. Svarskriftet er dateret den 20. december og sendt til domstolen High Court of Justice i forbindelse med et søgsmål fra den palæstinensiske organisation Al Haq.
I “størstedelen” af de konkrete angreb, den britiske regerings folkeretsjurister har undersøgt, har de ganske vist ikke været i stand til at nå frem til en “endelig vurdering” af, hvorvidt der er tale om brud på krigens love. Det skyldes, at det er vanskeligt at få adgang til “følsomme militære oplysninger” fra Israel, samt at Hamas’ taktik med at operere i eller tæt på civile områder “resulterer i meget høje civile tabstal”.
Men samlet set er vurderingen i svarskriftet, at Israel “generelt ikke er indstillet på overholdelse af den humanitære folkeret i Gaza, herunder i forbindelse med krigshandlinger”. Den humanitære folkeret er den formelle betegnelse for krigens love.
Der er tale om en “meget bemærkelsesværdig” erkendelse, siger den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Aberdeen i Storbritannien.
“Det stiller Danmark i en svær situation”, siger han.
“Klar risiko” er nemlig et helt centralt juridisk begreb, når det kommer til eksport af våben og militært udstyr. Begrebet stammer fra EU’s regler på området. De fastslår, at medlemsstaterne er forpligtet til at afstå fra at eksportere våben og militært udstyr, når der foreligger sådan en “klar risiko” for “alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.
Hiver tæppet væk under dansk argumentation
Efter Brexit er Storbritannien ikke længere underlagt EU’s regler, men begrebet ‘klar risiko’ er videreført som en del af den britiske regerings egne kriterier for våbeneksport, kaldet SELC.
Den britiske regering medgiver i svarskriftet, at “suspendering (af eksporten red.) var påkrævet under SELC”, men gør gældende, at det står den frit for at “fravige” disse kriterier og gøre en undtagelse for F-35-programmet.
“F-35-undtagelsen anerkender, at der er en klar risiko for, at F-35-komponenter kan blive brugt til at begå eller facilitere alvorlige overtrædelser af den internationale humanitære folkeret, men fastslår, at under de exceptionelle omstændigheder, som forsvarsministeren har skitseret, bør denne eksport ikke desto mindre fortsætte”, fremgår det af svarskriftet.
Danmark og flere andre F-35-lande er derimod fortsat bundet af EU-reglerne. Og i de regler står der altså, at medlemsstaterne “skal” afstå fra at eksportere våben og militært udstyr, når der er en “klar risiko” for, at genstandene “kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret”.
“Vi har en skarp forpligtelse her”, siger Jacques Hartmann.
I Holland fastslog landsretten i februar sidste år, at landets eksport af reservedele til F-35-kampfly til Israel indebar sådan en “klar risiko”. På den baggrund kendte domstolen eksporten fra F-35-programmets lager i Woensdrecht, en af F-35-programmets tre globale knudepunkter, til Israel ulovlig. Den hollandske regering har anket sagen til højesteret.
I Danmark har regeringen i forbindelse med et hjemligt sagsanlæg afvist, at eksporten til F-35-programmet skulle være forbundet med en “klar risiko” for at bidrage til alvorlige overtrædelser af krigens love.
Men den britiske vurdering gør det “meget svært” at bruge det argument, mener Jacques Hartmann.
“Tæppet bliver lidt hevet væk under Danmark her”, siger han og opfordrer det danske udenrigsministerium til at tage sagen op til fornyet vurdering:
“Det giver ikke nogen mening at lukke øjnene og sige, at det har vi ikke kigget på”.
Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
“Udenrigsministeriet kommenterer ikke på andre landes retssager. Generelt kan vi oplyse, at det er Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol, også når det gælder F-35-programmet, er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser”, skriver ministeriet i et mailsvar til Information.
“Der er anlagt to retssager i Danmark herom. Det er nu op til domstolene at vurdere sagernes videre forløb”.
En af de organisationer, der har valgt at lægge sag an mod den danske stat, er Amnesty International Danmark. Her mener generalsekretær Vibe Klarup på linje med Jacques Hartmann, at Udenrigsministeriet nu bør tage eksporten op til genovervejelse.
“Det styrker vores bekymring, at briterne går ind og meget eksplicit forholder sig til, hvordan Israel kan bruge de her våbendele”, siger hun.
“Det er på tide, at staterne offentligt siger, at der er en klar risiko, og derfor vælger at stoppe våbeneksporten. Der er så meget dokumentation, der peger i den retning”, siger Vibe Klarup.
Danwatch og Information har også forsøgt at få en kommentar fra det britiske udenrigsministerium. Ministeriets presseafdeling oplyser, at man ikke ønsker at udtale sig om lækkede oplysninger.
