Britisk domstol afviser sag om våbeneksport til israelske kampfly

Mandag faldt der afgørelse i en sag, der har mange ligheder med det danske retsopgør om lovligheden af at eksportere kampflydele til israelske F-35-fly, der bomber i Gaza. 

Den britiske High Court of Justice afviste nemlig et søgsmål fra den palæstinensiske menneskeretsorganisation Al-Haq, der med støtte fra Amnesty International, Human Rights Watch og Oxfam argumenterede for, at Storbritanniens eksport af militært udstyr, der ultimativt ender i israelske F-35-fly, er i strid med både international ret og den britiske regerings egen politik for våbeneksport. 

Også i Danmark har menneskerettighedsorganisationer sagsøgt staten, fordi de mener at kampflyeksporten er ulovlig. Den sag blev i april afvist af Landsretten med den begrundelse, at sagsøgerne ikke har “retlig interesse” i sagen. Dommen er anket og skal for den danske Højesteret i marts næste år.

I Storbritannien er domstolen kommet frem til, at det kontroversielle spørgsmål om våbeneksport til israelske kampfly er et politisk anliggende.

I dommen understreger dommerne, at det er “vigtigt at forstå, hvad denne sag har handlet om, og hvad den ikke har handlet om”. 

“Den har ikke handlet om, hvorvidt Storbritannien bør levere våben eller andet militært udstyr til Israel”, skriver de i dommen.

I stedet har det relevante spørgsmål ifølge dommerne været, om det er op til dem at afgøre, hvorvidt Storbritannien skal trække sig ud af det internationale F-35-samarbejde som konsekvens af, at det ikke har været muligt at få de andre samarbejdspartnere i programmet med på at suspendere eksporten til Israel.

“I henhold til vores forfatning er dette yderst følsomme og politiske spørgsmål et anliggende for den udøvende magt, som er demokratisk ansvarlig over for Parlamentet og i sidste ende over for vælgerne, ikke for domstolene”, lyder det i dommen.

Kan ikke overføres til dansk ret

Danmark er ligesom Storbritannien en del af det amerikansk-ledede F-35-program og leverer på samme måde som briterne dele til de amerikansk-producerede F-35-kampfly, som også Israel modtager. 

Eksperter mener dog, at det danske retssystem vanskeligt kan dømme som det britiske i sagen. 

Det skyldes, at Danmark – til forskel fra Storbritannien, der ikke længere er medlem af EU – er juridisk bundet af EU’s regler for våbeneksport. 

Det er regler, der kræver, at en ansøgning om våbeneksport skal afvises, hvis der er en “klar risiko” for, at udstyret vil blive brugt til krigsforbrydelser og i strid med folkeretten.

“Jeg mener, at forpligtelserne i EU’s regler og FN’s Våbenhandelstraktat er en integreret del af Danmarks retssystem, og at domstolene ville finde det vanskeligt at følge den britiske High Courts tilgang til dette spørgsmål”, siger Zeray Yihdego, der er professor i international ret ved University of Aberdeen og ekspert i reglerne for våbenkontrol.

Den vurdering deler den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien.

Det, der efter Brexit blot har status af en politik i Storbritannien, er for Danmark et hårdt juridisk krav, påpeger han. 

“I det britiske system har man en mulighed for at lave en politisk undtagelse. Det mener jeg ikke, vi har i EU’s system”, siger Jacques Hartmann, der også kalder den britiske dom for “mere en formalitetsafgørelse end en substansafgørelse”. 

Kritisk til den britiske dom

I den britiske dom citeres interne regeringsdokumenter, som viser, at den britiske regering har truffet en aktiv beslutning om at opretholde eksporten af dele til F-35-fly via USA, selv om den erkender, at der er en “klar risiko” for, at det kan bidrage til israelske krigsforbrydelser i Gaza. 

I juli 2024 nåede eksportkontrolenheden i det britiske erhvervs- og handelsministerium frem til en konklusion om, at Israel overordnet set ikke er indstillet på at overholde krigens regler i Gaza. 

Zeray Yihdego er af samme grund kritisk til den britiske dom. 

“Domstolen anerkendte risikoen for, at britiske dele af F-35 bliver brugt i strid med den humanitære folkeret, men de fremhævede også, at F-35-programmet er et internationalt forsvarssamarbejdsprogram, der går ud over den væbnede konflikt i Gaza”, siger han.

“Selvom jeg forstår, at sagen er vanskelig og kompleks, mener jeg, at det britiske retsvæsen har beføjelse og pligt til at opretholde britiske nationale love og internationale forpligtelser, herunder at opretholde Genèvekonventionerne, siden de er en integreret del af britisk lov”, siger Zeray Yihdego.

Både i Storbritannien og i Danmark har regeringen fremhævet, at det vil få alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser at trække sig ud af F-35-samarbejdet. Men sikkerhedspolitiske interesser må ikke tilsidesætte fundamentale og ufravigelige normer i den humanitære folkeret, mener Zeray Yihdego. 

“Det er efter min mening den største fejl ved den britiske domstols afgørelse”, siger han.