Her er regeringens forsvar i kampflysagen

Advarslen til de tre kappeklædte dommere i Østre Landsret var klar:

I “en meget turbulent tid”, hvor internationalt samarbejde er “vigtigere end nogensinde” for et lille land som Danmark, kan det få store konsekvenser for Danmarks sikkerhed, hvis domstolen sætter kæppe i hjulene for den danske eksport til F-35-programmet.

Sådan lød det fra regerings advokater, da de fredag eftermiddag fremlagde regeringens forsvar i sagen om dansk eksport af militært udstyr til israelske kampfly, der bomber i Gaza.

Sagen i landsretten handler om, hvorvidt eksporten af kampflydele er i overensstemmelse med to internationale regelsæt, som Danmark har tilsluttet sig – og med den danske våbenlov. Danwatch har i tæt samarbejde med Information afdækket historien gennem de seneste to år, hvor adskillige juridiske eksperter har vurderet, at eksporten er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 

Fredag var det regeringens tur til at forsvare den danske eksport til israelske kampfly over for dommerne i Østre Landsret.

“Den fortsatte eksport under de indbragte tilladelser er helt afgørende for Danmark og vores allieredes sikkerhed”, sagde den ene af regeringens to advokater, Ann-Kristin Rasmussen.

Og det begrunder “i helt særlig grad” at retten “udviser tilbageholdenhed” med at udvikle nye retsprincipper, og med at “tilsidesætte skøn af udenrigspolitisk karakter”, advarede regeringens advokater. 

EU’s regler forbyder eksport af militært udstyr, når der er en ”klar risiko” for, at det “kan” blive brugt til at begå krigsforbrydelser. FN’s våbenhandelstraktat indeholder en lignende bestemmelse, der sætter grænsen ved en “overvejende” risiko.

Ifølge sagsøgerne er Israels krigsførelse i Gaza så problematisk, at de grænser for længst er overskredet. Bag det ene sagsanlæg står Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskeretsorganisation Al-Haq. Bag det andet står en ung palæstinensisk mand fra Gaza, Salahaldin Eleyan, der studerer i Danmark. 

Regeringen fastholder derimod, at eksporten er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. 

Sagerne er samtidig en del af en international bølge af sagsanlæg mod partnerlandene i det amerikansk-ledede F-35-samarbejde. Regeringens advokater advarede om, at sagsøgerne “reelt beder landsretten om at stoppe hele det danske bidrag til F-35-programmet”, og at man “går langt videre end det vi har set ved nogle andre domstole i Europa”.

“Millioner af mennesker” kan få ret til at føre sag

I første omgang skal Østre Landsret imidlertid ikke tage stilling til sagens substans. Og spørgsmålet er, om dommerne overhovedet kommer til det. Over tre retsdage fra tirsdag til fredag i sidste uge forsøgte regeringens advokater at overbevise dommerne om at afvise sagerne – med den begrundelse at sagsøgerne ikke har såkaldt retlig interesse i sagen. 

Samtidig har sagsøgerne bedt om “opsættende virkning” – altså at eksporten skal sættes i stå, så længe retssagen verserer. Det er de to spørgsmål, der er i fokus i retssagens første del.

De fire organisationer – repræsenteret af Emil Kiørboe og Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater – argumenterede for, at sagen falder inden for deres formålsparagraffer og arbejde som menneskeretsorganisationer. Desuden har flere af dem medarbejdere eller samarbejdspartnere i Gaza, som er direkte påvirket af krigen. 

»Omfanget af den skade, som vil indtræde, hvis søgsmålet ikke bliver tillagt opsættende virkning, er så alvorlig, som det kan blive inden for den humanitære folkeret. Der en klar risiko for at Israel begår krigsforbrydelser,« sagde advokat Nikolaj Nielsen.

Den palæstinensiske studerende Salahaldin Eleyan – repræsenteret af advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja – argumenterede med, at han er personligt berørt af krigen i Gaza. Hans hjem i Jabalia-flygtningelejren er ødelagt, hans familie er blevet fordrevet, og hans to-årige nevø Karam blev dræbt i et israelsk angreb den 4. december 2023.

Men forbindelsen mellem de omstridte eksporttilladelser og sagsøgernes forhold i Gaza er “helt principielt for abstrakt og indirekte til at kunne begrunde retlig interesse”, indvendte Rass Holdgaard fra Kammeradvokaten. Han advarede om faren for en glidebane:

“Det handler i denne her sag om dansk våbeneksportspolitik, men hvad er det næste generelle spørgsmål, som disse organisationer vil have de danske domstole til at afklare?”, sagde Rass Holdgaard.

I forhold til Salahaldin Eleyan sagde han:

“Skal en palæstinenser, som vel ikke har anden særlig relation til Danmarks våbeneksportpolitik, have mulighed for ved danske domstole at få stoppet det danske bidrag til F-35-samarbejdet?”

Hvis retten accepterer den “årsagskæde”, så vil det føre til at “store dele af verdens befolkning” vil få ret til at prøve lignende sager ved danske domstole, advarede regeringens advokater. 

De fremlagde også to tænkte eksempler:

“Den russiske befolkning lever under vanskelige økonomiske forhold på grund af EU-sanktioner, som danske myndigheder håndhæver. Har russiske borgere så retlig interesse – via konkrete, danske afgørelser – i at få prøvet, om EU-sanktionerne strider mod den internationale humanitære folkeret?, spurgte advokat Rass Markert Holdgaard.

“Eller hvad hvis et offentligt byggeri udføres med betonelementer hvor cementen var indkøbt fra en virksomhed der anvendte ulovligt tvangsarbejde – kan tvangsarbejderne så få prøvet myndighedernes indkøbspolitik?”

Med det advarede advokaterne om, at “kæden hopper af” for årsagsforbindelserne i “en stadig mere forbundet og globaliseret verden”. 

Og i den konkrete sag, at borgere i samtlige lande, der risikerer at blive angrebet med F-35-fly, kan få adgang til at lægge sag an ved de danske domstole.

“Der er potentielt millioner af mennesker og juridiske personer, der så skulle kunne få prøvet grundlaget for dansk eksport til F-35 programmet ved danske domstole”, sagde advokaten.

Omvendt argumenterede advokat Emil Kiørboe for, at der ikke er nogen andre, der har en nærmere interesse i at anlægge sag end netop sagsøgerne.

“En konsekvens af at afvise søgsmålskompetence i disse to sager ville være, at der reelt ikke ville være nogen legalitets- eller domstolskontrol med dansk våbeneksport”, sagde han og tilføjede, at det er “særligt problematisk” på et område, hvor der er “så stærke” interesser på spil.

Ras Markert Holdgaard fra Kammeradvokaten replicerede, at det er “muligt, måske endda sandsynligt, at der ikke kan findes en eneste sagsøger i verden, der kan vise en retlig interesse i at få prøvet så bred en påstand, som det sagsøgerne forsøger”.

“Det kan faktisk godt være, at man skal gå til nogle andre jurisdiktioner, ICJ (FN’s højeste domstol, red.) eller andre steder, hvis det er den her slags, man gerne vil. Men det er ikke det samme som at sige, at der er et retligt vakuum i Østre Landsret”, sagde han.

For abstrakt og indirekte sammenhæng

Centralt i sagen står Rigspolitiet og Udenrigsministeriets særlige måde at sagsbehandle ansøgningerne om eksporttilladelse til F-35-programmet på. 

Sagsøgerne mener, at de danske myndigheder har struktureret behandlingen af sagerne på en måde, der omgår de internationale regler. Regeringen mener, at den særligt lempelige procedure er nødvendig for at sikre en effektiv sagsbehandling, så danske virksomheder kan bidrage til det internationale industriprojekt, som F-35-samarbejdet er. 

Kort fortalt betragter de danske myndigheder det som “ukendt”, hvem der i sidste ende vil komme til at bruge udstyret, når de behandler ansøgninger om tilladelse til eksport til F-35-programmet. Det skyldes, at det ikke “på ansøgningstidspunktet” vides, hvilke konkrete fly de pågældende dele skal indgå i, har Udenrigsministeriet tidligere forklaret. 

Modsat lyder kritikken, at det er offentligt kendt, hvilke lande der har købt F-35-flyene, og at Israel er et af dem. Den største danske leverandør til programmet, Terma, har givet udtryk for, at virksomheden leverer dele til alle F-35-fly, der produceres. Og den amerikanske hovedentreprenør på F-35-programmet, Lockheed Martin, har oplyst, at “dansk-producerede komponenter findes på alle F-35-fly, der produceres globalt”.

Men Rass Holdgaard fra Kammeradvokaten fastholdt, at myndighederne må forholde sig til, at slutbrugeren er angivet som ukendt.

“I F-35-programmet kan eksportørerne og myndighederne per definition ikke kende den endelige bruger”, sagde han.

I stedet har de danske myndigheder tillid til de amerikanske beslutninger om, hvem flyene sælges til. Det er ifølge sagsøgerne problematisk, blandt andet fordi USA ikke er bundet af de internationale regler for våbeneksport.

“Sagsøgte synes at lægge til grund, at fordi USA bliver mellemstation, så er der uklarhed. Men vi ved, hvem der køber fly, og hvornår de skal leveres. Og man ved, hvornår Termas tilladelser er gyldige”, sagde advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Regeringens advokater på en række usikkerheder omkring brugen af det danske militære udstyr, der eksporteres til kampflyene. 

“Det er vel meget usandsynligt, at dele, der er eksporteret efter 7. oktober, har været i et israelsk fly bare nogle måneder senere”, sagde advokat Rass Markert Holdgaard, med henvisning til et notat fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der beskriver “et meget langt forløb” fra kampflydelene produceres til de færdige fly leveres.

Regeringens advokater lagde også vægt på den såkaldte “rammevurdering”, hvori regeringen vurderer om vores allierede fører våbeneksportkontrol i tråd med de regler, Danmark er forpligtet af.

“Ministeriet har haft en konkret og meget indgående dialog med amerikanerne om deres eksport og eksportkontrol, og den viser, at vi godt kan stole på amerikanerne”, sagde advokat Ann-Kristin Rasmussen.

De nærmere detaljer om, hvad denne tillid er baseret på, er dog fortrolige. 

Landsretten forventer at kunne træffe afgørelse i spørgsmålene om retlig interesse og opsættende virkning den 11. april.