3. november 2023

Løkke skal svare Folketinget om danske våbendele i Gaza-bombardementer

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skal blandt andet svare på, hvad regeringen “her og nu agter at foretage sig over for Israel” for at hindre, at kampfly med danske våbendele bomber civile i Gazastriben.

Lars Løkke Rasmussen afkræves svar om den danske våbeneksportkontrol. Her ses udenrigsministeren i arbejde ombord på forsvarets Challenger-fly på vej til Tyrkiet torsdag i sidste uge. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Enhedslistens udenrigsordfører har indkaldt udenrigsministeren til Folketingssalen efter at Danwatch og Information tidligere denne uge kunne afsløre, at israelske kampfly med danske våbendele deltager i bombardementerne af Gazastriben.

Lars Løkke Rasmussen (M) skal svare på, om det er “tilfredsstillende” at F-35-kampflyene anvendes i de bombardementer, der ifølge palæstinensiske myndigheder de seneste uger har kostet mere end 9.000 mennesker livet.

Han skal også svare på, hvad han og regeringen “her og nu agter at foretage sig over for Israel” for at hindre, at kampfly med danske våbendele bomber civile i Gazastriben.

Enhedslisten udenrigsordfører Trine Pertou Mach har sendt et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til udenrigsministeren om sagen. Det betyder, at han har en svarfrist på seks dage. 

Ifølge eksperter i folkeret og militær eksportkontrol er Danmark på kant med sine internationale forpligtelser, særligt FN’s våbentraktat og EU’s regler for eksport af militært udstyr, når vi tillader eksport af dele til kampfly som skal sælges videre til Israel. 

Det understregede blandt andet Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet, tidligere i denne uge til Danwatch og Information:

“Der fremsættes nu meget alvorlige anklager om, at Israel begår krigsforbrydelser, og situationens alvor understreger, at Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love”, siger han.

Udenrigsministeren skal i Folketingssalen også svare på, om sagen giver “anledning til overvejelser om at ændre de danske regler om kontrol med eksport af militært udstyr”.

I samarbejde med Information

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right