Danske Bank øger investeringer i israelske banker, der finansierer bosættelser

På blot to år har Danske Invest syvdoblet sine samlede investeringer i to israelske banker, der finansierer byggeprojekter i ulovlige bosættelser på Vestbredden. Det er et “etisk dilemma af dimensioner” siger ekspert i virksomhedsansvar.

Bosættelsen Beitar Illit, 2017 Foto: Mikkel Bahl/Danwatch

Mens de ulovlige bosættelser på Vestbredden ekspanderer med hjælp fra israelske banker, øger Danske Invest sine investeringer i selvsamme banker. Danske Bank har tidligere oplyst til Danwatch, at Danica Pension havde penge i de israelske banker, men det viser sig at være Danske Invest.

Det viser en rundspørge, som Danwatch har foretaget med de 10 største pensionsselskaber i Danmark. Også PKA Pension har million-investeringer i de israelske banker, fremgår det af rundspørgen.

[Boks2]

5,9 millioner kroner investerer Danske Invest i den israelske Bank Leumi og 4,7 millioner kroner investerer pensionskassen i Bank Hapoalim. Sidste år lå beløbene på henholdsvis 930.000 kroner og 560.000 kroner.

Danwatch har gentagne gange dokumenteret, at danske pensionsselskaber, investeringsforeninger og kommuner investerer i virksomheder med aktiviteter i besatte områder på Vestbredden. Senest i undersøgelsen “Forretning på forbudt land” fra januar 2017, hvor de samlede danske investeringer var næsten tre milliarder kroner.

[Boks1]

Ingen plan om at stoppe

De israelske banker er ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch mere end kun passive udlånere til virksomheder med aktiviteter i bosættelserne. Bankerne er aktive partnere i byggesagerne og dermed direkte involveret i opførelsen af nye boliger i de ulovlige bosættelser.

Danske Bank har bemærket rapporten, som dog ikke har givet anledning til ændringer i investeringerne, oplyser Claes Lautrup Cunliffe, presseansvarlig i afdelingen for “Wealth Management” på vegne af Ulrikka Hasselgren, som er den ansvarlige talsperson for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

“Vi screener løbende vores investeringsunivers, men har ingen aktuelle planer om at trække os fra ovennævnte investeringer”, skriver Claes Lautrup Cunliffe i en mail til Danwatch.

“Men vi forventer, at selskaber vi investerer i overholder vores interne retningslinjer for ansvarlige investeringer uafhængigt af, hvor de har aktiviteter. I konfliktfyldte områder, bør selskaber udvise særlig forsigtighed på grund af omstændighedernes forhøjede risici. Vi opfordrer de selskaber, vi investerer i, til at håndtere disse risici på en ordentlig måde”, skriver Claes Lautrup Cunliffe.

[Boks3]

“Etisk dilemma af dimensioner”

Danske Bank har en stor udfordring med at forklare investeringerne, siger Steen Vallentin, lektor og ph.d ved Copenhagen Business School med speciale i virksomheders sociale ansvar.

“Pensionsselskaberne (herigennem Danske Bank, red.) har et etisk dilemma af dimensioner. Det skal de tage alvorligt, når man investerer i den finansielle sektor i Israel og man ved, at de har en finger med og er primus motor i stort set alle aktiviteter i forhold til bosættelsers infrastruktur“, siger Steen Vallentin.

“Bankerne spiller en rolle, som man med god ret kan udfordre ikke mindst som etisk investor”, siger Steen Vallentin, der forklarer at den finansielle sektor generelt har udfordringer med at leve op til FN’s retningslinjer.

“Bankerne har deres penge i tusindvis af selskaber, det er svært at forestille sig, de virkelig kan holde deres sti ren”, siger Steen Vallentin.

Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder, har i undersøgelsen “Forretning på forbudt land” i 2017 udtalt, at bankernes aktiviteter er problematiske i forhold til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

“Når israelske banker direkte finansierer bygning af bosættelser på Vestbredden, så gør de det i uoverensstemmelse med international ret. Det er dermed vanskeligt at sige, at det at finansiere bosættelserne ikke er i uoverensstemmelse med bankernes ansvar for at respektere menneskerettighederne,” sagde Cathrine Bloch Veiberg i 2017, og understregede, at hun ikke kendte detaljerne i bankernes aktiviteter.

Regeringen fraråder investeringer i bosættelser

Den danske regering er klar i sin anbefaling: lad være med at investere i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser.

“Regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre linjen om at fraråde engagementer eller aktiviteter, der finder sted i eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne”, oplyste udenrigsminister Anders Samuelsen til Danwatch i januar 2017.

Det har ikke været muligt at få en opdateret kommentar af Anders Samuelsen (LA).

I 2014 advarede den danske regering og 17 andre EU-lande i utvetydige vendinger alle danske borgere og virksomheder mod finansielle og økonomiske aktiviteter, der kan støtte ulovlige israelske bosættelser.

“Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne”, står der i erklæringen fra udenrigsministeriet.

Kortvarigt i kulden

Danske Bank havde kortvarigt Bank Hapoalim på eksklusionslisten, men optog den kort efter i det gode selskab igen efter en “grundig og konstruktiv dialog” med banken.

“Problemstillingen blev gennem denne dialog nuanceret, og vi fik en større forståelse for rammevilkårene for bankdrift og national lovgivning i Israel samt hvilke initiativer banken har taget indenfor ESG (Miljø, social og ledelse, red.), ligesom Bank Hapoalim fik et indblik i vores retningslinjer for ansvarlige investeringer”, skriver Claes Lautrup Cunliffe i en mail.

Gråzone – ikke ulovligt men uetisk

At investere i israelske banker bliver af visse investorer betragtet som lidt af en gråzone. Det er ikke ulovligt, men anses for uetisk af nogle investorer.

Sampension valgte eksempelvis i 2017 at ekskludere de to banker Hapoalim og Leumi  “for at være i modstrid med Sampensions retningslinjer for investeringer i besatte områder, hvor de vurderes at have en væsentlig negativ indflydelse på den sociale og økonomiske livssituation for mennesker på den besatte Vestbred eller virker eskalerende for en konflikt i området”, skriver Søren P. Espersen, kommunikations- og HR-direktør i Sampension til Danwatch.

Sampension var imidlertid blandt de største danske investorer i virksomheder med aktiviteter i bosættelser i 2017 med i alt 400 millioner kroner. Blandt andet 13 millioner kroner i Heidelberg Cement, der var ekskluderet af flere andre danske investorer på grund af udvinding af palæstinensiske naturressourcer og 93 millioner kroner i Siemens, der blandt andet har installeret trafikale systemer på israelske veje på besat palæstinensisk område.

Sidenhen ekskluderede Sampension også Heidelberg Cement på grund af aktiviteterne i de ulovlige bosættelser. Se hele eksklusionslisten her.

Udover at være ekspert i virksomheders sociale ansvar og associeret professor på Copenhagen Business School er Steen Vallentin også medlem af Danwatchs bestyrelse.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right