PKA Pension investerer 102 millioner kroner i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser

De ulovlige bosættelser på Vestbredden ekspanderer med hjælp fra danske sygeplejerskers og socialrådgiveres pensionsopsparinger.

Bosættelsen Beitar Illit, 2017 Foto: Mikkel Bahl/Danwatch

PKA pension har investeringer for 102 millioner kroner i de fire israelske banker Bank Hapoalim, Bank Leumi, Mizrahi Tefahot og Bank Discount, viser Danwatchs gennemgang af selskabets aktieliste fra april 2018.

Samtidig dokumenterer en ny rapport fra Human Rights Watch, at de syv største banker i Israel – inklusiv de fire ovennævnte banker – finansierer og indgår direkte partnerskaber med byggeprojekter i besatte områder på Vestbredden.

Danwatch har foretaget en rundspørge med de 10 største pensionsselskaber i Danmark, hvoraf PKA Pension er det eneste pensionsselskab, der investerer på nuværende tidspunkt. Dog investerer Danske Invest omkring 10 millioner kroner i de israelske banker. Læs her, hvad Danske Invest siger om sagen. 

PKA pension har oplyst over mail, at de ikke kan udtale sig om investeringerne på grund af travlhed med Folkemødet på Bornholm. Det er et af Danmars største pensionsselskaber med 300.000 medlemmer, der arbejder på sygehuse, i ældreplejen og i sociale tilbud. På deres vegne investerer PKA Pension for 275 milliarder kroner, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Banker hjælper med at ekspandere bosættelser

[Boks1]

De karakteristiske hvide huse i bosættelserne på Vestbredden, fortsætter med at skyde op i landskabet. Ifølge Human Rights Watch ekspanderer bosættelserne lige nu med mindst 987 boliger hjulpet på vej af de israelske banker, som PKA investerer millioner i.

Bankerne er ifølge organisationen ikke kun passive långivere, men indtager en aktiv rolle i at opføre boligerne ved at indgå såkaldte “accompanying agreements” (ledsagende aftaler), der gør dem til reelle partnere. Som partner i byggeprojekter undersøger banken byggetilladelser, forretningsplan, forventet overskud, mm.

I tilfælde af konkurs eller misligholdelse tager banken ejerskab af ejendommen og søger normalt en anden bygherre til at fuldføre konstruktionen.

“Med andre ord er bankernes involvering i nye byggeprojekter i bosættelser direkte og substantiel”, skriver Human Rights Watch.

Bankerne: Vi må ikke nægte lån

Bankernes brancheorganisation, Association of Banks in Israel, har tidligere forklaret til Danwatch i undersøgelsen “Forretning på forbudt land” fra 2017, at de ifølge israelsk lovgivning ikke må give afslag på finansiering til aktiviteter i bosættelserne.

De må ikke diskriminere på baggrund af race, religion, religiøs gruppe, nationalitet, oprindelsesland, køn, seksuel orientering, politisk opfattelse, personlig status eller forældreskab, lyder det.

“Derfor kan banker ikke nægte services som huslån, finansiering af byggeprojekter eller banklån i Judea og Samaria (Vestbredden, red.), da det vil være diskrimination på baggrund af nationalitet, race, religiøs gruppe og politisk opfattelse, hvilket er ulovligt under israelsk lov,” skriver Association of Banks til Danwatch i januar 2017.

Det betyder, at bankerne udover lån og garantier til byggeprojekter i de besatte palæstinensiske områder og huslån til israelske boligkøbere i bosættelser, også har filialer i bosættelserne Ariel, Beitar Illit, Modi’in Illit, Ma’ale Adumim, Pisgat Ze’ev, Gilo og Ramot.

Derudover yder flere af bankerne også lån og finansielle services til lokale myndigheder og virksomheder i bosættelser.

Ulovligt eller lovligt?

[Boks2]

Bosættelserne er ulovlige ifølge international lov, men den israelske regering anerkender ikke denne juridiske vurdering. Derfor fortsætter udvidelserne af de 131 officielle bosættelser på Vestbredden og det besatte Østjerusalem, som Israel anerkender.

Det er ikke nødvendigvis ulovligt at investere i virksomheder, der har aktiviteter i bosættelserne. Dog er investorer ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv forpligtet til at foretage en ekstra grundig risikovurdering før de investerer og vise, at deres aktiviteter ikke bidrager til negativ påvirkning af menneskerettigheder.

Af den grund har Sampension i 2017 valgt at ekskludere bankerne, fordi “de vurderes at have en væsentlig negativ indflydelse på den sociale og økonomiske livssituation for mennesker på den besatte Vestbred eller virker eskalerende for en konflikt i området”, skriver Søren P. Espersen, kommunikations- og HR-direktør i Sampension til Danwatch.

Søren P. Espersen understreger, at eksklusionerne “på ingen måde er udtryk for en boykot af Israel” og at Sampension har investeret i 10 israelske virksomheder i dag.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right