I 2012, under overskriften Blodobligationer, afdækkede Danwatch i samarbejde med Berlingske, at Danmarks største pensionskasser ejede statsobligationer for i alt 604 millioner kroner i flere korrupte og autokratiske lande i Afrika.
Investeringerne fik dengang bred kritik fra eksperter, pensionsopsparere, fagforeninger og politikere.
“Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har deres penge i en sådan pensionskasse, som føler, at det, der foregår, er dybt kritisabelt”, sagde Dan Jørgensen (S), daværende Europa-parlamentariker og nuværende minister for udvikling og global klimapolitik.
Lidt over ti år senere er pensionsbranchens investeringer i afrikanske statsobligationer imidlertid kun vokset.
Som Danwatch og Altinget har afdækket, har tretten af Danmarks største pensionsselskaber investeret over 6 milliarder kroner i statsobligationer i lande i Afrika, der karakteriseres som enten “ikke frie” eller “delvist frie” af organisationen Freedom House og har alvorlige problemer med korruption og overholdelse af menneskerettighederne.
Blandt andet i Cameroun, hvor regeringshæren begår alvorlige overgreb på landets engelsktalende mindretal, og i Gabon, hvor militæret for nyligt kuppede sig til magten.
Inkluderer man Sydafrika, Ghana, Namibia og Seychellerne, der regnes som “frie” lande af Freedom House, stiger pensionskassernes investeringer i afrikanske statsobligationer til over 11 milliarder kroner.
Ifølge Tom Vile Jensen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, er der flere grunde til, at pensionsbranchens lån til afrikanske stater er vokset.
“Det handler både om investeringsmæssige forhold og politiske prioriteter”, siger han.
Han anerkender, at det er dilemmafyldt at købe visse afrikanske statsobligationer, men fastholder, at investeringerne er vigtige. Både for pensionskasserne og for Afrikas udvikling
På godt ti år er den samlede formue i pensionsbranchen næsten fordoblet til knap fire tusind milliarder kroner.
Alene derfor er det oplagt, at pensionsselskaberne i dag har flere penge i afrikanske statsobligationer, end de havde i 2012, siger Tom Vile Jensen.
“Men det er åbenlyst, at Afrika er et marked i vækst hos vores medlemmer”, forklarer han.
Det er først i løbet af de seneste femten år, at afrikanske lande overhovedet er begyndt at udstede såkaldte eurobonds, det vil sige statsobligationer, der kan handles på de internationale børser i enten dollars eller euro.
Frem til 2007 var Sydafrika og Seychellerne de eneste lande i Afrika, man kunne købe statsobligationer i. På få år kom lande som Nigeria, Senegal, Angola og Uganda med på listen. Og i dag er der 21 lande på kontinentet, der udsteder eurobonds.
Netop den løbende udvikling og udvidelse af det afrikanske statsobligationsmarked er en af grundene til, at de danske pensionskasser har øget deres Afrika-investeringer, siger Tom Vile Jensen.
“Afrika er i dag koblet op på de internationale finansielle systemer på en helt anden måde end for bare ti-femten år siden, og det har naturligvis gjort kontinentet mere tilgængeligt for internationale investorer og dermed vores medlemmer”, siger han.
OVERBLIK
Samtidig oplever pensionsbranchen et øget politisk ønske om at forsyne Afrika med privat kapital, vurderer Tom Vile Jensen.
Både af geopolitiske hensyn og for at imødekomme Afrikas enorme behov for finansiering af alt fra motorveje til vindmøller.
“Vi har set Kina komme til Afrika med rigtig mange milliarder de seneste mange år, så fra politisk side ser man gerne, at vi engagerer os i afrikanske lande og understøtter aktiviteter med private investeringer”, siger han.
Når det kommer til stykket, ville pensionskasserne dog aldrig investere i afrikanske statsobligationer, hvis der ikke var potentiale for et godt afkast, erkender Forsikring & Pension.
“Pensionskasserne har en ambition om at kunne være med til at gøre en forskel. Men det handler primært om at lave en fornuftig investering, sådan som pensionskassernes mandat foreskriver. Det gælder for Afrika såvel som USA,” siger underdirektør Tom Vile Jensen.
Generelt er afrikanske statsobligationer attraktive for private investorer, fordi der er gode penge at tjene på nogle høje renter.
Danwatch og Altinget har tidligere præsenteret opgørelsen over pensionsselskabernes investeringer i afrikanske statsobligationer for en række eksperter.
De mener, at pensionsselskaberne løber en risiko, når de investerer i autokratiske og korrupte lande.
“Hvis man ser på målinger fra IMF (Den Internationale Valutafond, red.) har lande som Cameroun, Etiopien og Rwanda hævet levestandarden de seneste år. Det var ikke sket uden udenlandske investeringer. Men samtidig er der i alle tre lande alvorlige eksempler på seriøse menneskerettighedsbrud. Det er en svær balance”, sagde Gregory Smith, britisk investeringsmanager og forfatter, til Danwatch og Altinget den 23. august
Tom Vile Jensen anerkender, at der er store dilemmaer forbundet med at investere i statsobligationer i Afrika.
“Det er notorisk svært at investere i Afrika, hvis man både skal være grøn, sikre overholdelse af menneskerettighederne og bidrage til god regeringsførelse. Hvis vi skulle kræve, at de afrikanske lande levede op til vores egne standarder, kunne vi lige så godt vende dem ryggen”, siger han.
Underdirektøren forventer, at Danwatch og Altingets fokus på afrikanske statsobligationer vil føre til selvransagelse ude i pensionskasserne.
“Jeg er ikke i tvivl om, at det fokus, der er kommet fra jeres artikler, giver anledning til fornyede drøftelser i investeringskomiteerne og en genovervejelse af de omdømmemæssige risici, der er forbundet med at investere i afrikanske statsobligationer,” siger han.
Oscar Rothstein
